Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117683Visninger
AA

4. 2 | Old News

"I have never left a party before, you know that right?"

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

”I dag mine kære elever, skal vi diskutere avisartikler. Vi skal komme til bunds i, hvad meningen egentlig er, og hvordan synspunktet er skrevet. Er I klar til det?” Min lærer på aftenskolen påbegyndte lektionen med denne udfordring, vi sammen skulle klare os gennem i par. Med et suk smilede jeg falsk, da læreren, Mr. Dawson, placerede en avisartikel foran mig. Jeg havde ingen sidemakker i dag, og havde ikke planer om selv at gå til nogen af de andre. De kunne komme til mig, hvis de ville noget.

”Nå Miss Ellis, jeg kan se at du mangler en makker. Kan du ikke finde en?” Jeg nåede lige at tænke, at jeg kunne dræbe ham, da døren til lokalet blev åbnet og en forvirret dreng, trådte ind. Det var vidst ham, der hed Niall. ”Jamen god aften Niall, sæt dem endelig ned,” sagde Mr. Dawson, som vi nu egentlig kaldte Pete, lettere fornærmet over, at en elev igen kom for sent. Det var dog besynderligt for Niall, da jeg havde lagt mærke til, at han altid befandt sig i lokalet, når jeg kom. Det var typisk mig, der havde en tendens til at komme de få minutter for sent nogle gange. Jeg kunne bare ikke rigtigt gøre noget ved det, eftersom dem i Clifftown, selv ikke Jamie, måtte vide besked om de her lektioner, jeg tog.

Aftenskole og anden form for undervisning var strengt, strengt forbudt. Dog var vi nogle få stykker, der satsede livet, og nogle gange om ugen formåede at snige os væk. Der var endda en her på holdet, som boede i 9. Det var vores lille hemmelighed.

”Hey Cora,” hilste Niall venligt, da han satte sig ved bordet. Først nu gik det op for mig, at jeg ikke behøvede at finde en makker selv. Perfekt.

Jeg hilste ikke igen, men smilede blot. Min attitude her på stedet var ikke så positiv, men det var alt sammen for at redde mig selv. Ingen måtte vide noget, og jeg kunne ikke blive venner med nogen.

”I har alle fået den samme artikel, hvilket nok er den mest omtalte i hele England lige nu, så grav dybt ned.” Uden rigtigt at orke det, kiggede jeg ned på artiklen for at læse den, men fik mig noget af en overraskelse.

Død politibetjents lig er blevet bortført!

Godt nok var det ikke selvsamme avis, men artiklen indeholdt den samme nyhed. Et identisk billede med den døde politibetjent på åben gade fyldte forsiden. Det gav altså ingen mening, at Louis havde haft så mange aviser omkring det. Han havde sat Zayn til at følge med i nyhederne, men aldrig havde jeg set ham læse en avis før.

”Det ser virkelig mærkeligt ud, den måde kroppen ligger på,” kommenterede Niall, og fik mig ud af mine tilbageblik omkring gårsdagens episode. ”Prøv at se, hvordan armene ligger, det ser altså mærkeligt ud,” pointerede han, mens han undrede sig.

”Nu var det meningen, at vi skulle læse artiklen, ikke observere billedet,” forklarede jeg, da alt det Niall sagde, var noget jeg allerede havde set før.

Hans blik faldt på mig på sådan en måde, jeg ikke brød mig om. ”Det handler da ligeså meget om at studere billedet. Du kan jo ikke bare læse teksten og tænke, nå ja det er jo det. Billeder siger mere end tusind ord.” Udover Louis var jeg ikke vant til andre folk fik mig ned med nakken, og især ikke når det var den første samtale. Måske havde jeg undervurderet den blonde dreng, der ellers havde brugt sine sidste måneder på at virke blank og ubrugelig. Han havde karakter, og virkede lidt som mig lige nu. Han ville også have ret.

”Så lad os studere billedet.” Jeg overgav mig ved at rulle med øjnene og prøvede at finde en mulighed, for at give tilbage. Selv om det måske intet betød for ham, så skulle jeg vise ham, hvem der var bedst her. Faktisk så det nu slet ikke ud til, at han tænkte over det. Han virkede ydmyg, og mere stille og rolig omkring det hele.

Efter at have diskuteret frem og tilbage kom Pete hen til os. ”Nå, hvad finder I to så ud af?”

Niall svarede. ”Vi er blevet enige om, at det ikke ligner betjenten er død.” Han holdt en kort pause, og prøvede at lure, om jeg ønskede at sige noget. Så da han havde fået svar på det, talte han videre. ”Altså er det et set-up, men hvorfor kan vi ikke lige regne ud.”

Pete nikkede, ”er der noget specielt I har bidt mærke i?”

”Navnet,” røg det ud af mig. Begge virkede begejstrede. ”Navnet er alt for specielt. Jeg mener hvem fuck hedder Hank Bottom?” tilføjede jeg, da betjentens navn virkede uoprigtigt.

Pete nikkede, ”det har jeg også bemærket.” Derefter fik vi den opgave, at slå navnet op, for at se om vi kunne få noget nyttigt ud af det.

”Har du din mobil med?” spurgte Niall, da han nok tænkte, jeg kunne slå navnet op på min mobil. Men sådan en havde jeg ikke. Vi behøvede ikke sådan kommunikationsmidler i Clifftown. 1) vi kunne gå få meter for at finde personen, vi ønskede at kommunikere med, 2) Louis havde forbudt det, da kontakt til omverdenen var dumt og farligt & 3) Louis havde også forbudt det, fordi han ikke gad hemmelige beskeder blandt sit folk. Faktisk troede jeg kun, det var Louis, der havde en mobil, medmindre nogle havde købt dem bag hans ryg.

”Så bruger vi min,” sagde Niall derefter, da jeg rystede på hovedet. Han virkede en smule overrasket over, at jeg ikke havde nogen mobil med, da unge virkede til at have dem med overalt nu til dags. ”Var det Hank Bottom, han hed?” spurgte han og jeg nikkede.

Jeg kiggede med fra min side af, og så hvordan en masse artikler dukkede op. Alle handlede om, at han var død. Det var ret umuligt at finde noget specielt ud fra navnet, og da timen sluttede, kunne vi heller ikke nå mere. Vi havde kigget nogle få artikler igennem, men intet brugbart var til at finde.

”Godt elever! Vi fortsætter med den her artikel på mandag, og så går vi i dybden med betjenten. Hav en god weekend.” Og så var Pete ude af døren. Det var hans procedure om fredagen.

Jeg rejste mig fra min stol og lod den stå midt ude i rummet, da jeg skulle til at begive mig mod døren, for selv at komme hjem. Jeg havde ventet på det her øjeblik hele dagen, eftersom Jamies og mit væddemål var det eneste, jeg kunne tænke på. Jeg vidste stadig ikke hundred procent, hvordan jeg ville bære mig ad, men det skulle lykkedes.

”Cora!” Jeg var kun lige nået ud til bygnings dør, da Niall kaldte på mig. Irriteret kiggede jeg på ham og forventede, at han kunne gøre det her hurtigt. ”Det var rart at arbejde sammen med dig i dag,” smilede han og forventede nok, at han ville få et positivt svar.

”Fedt nok, vi ses på mandag, Niall,” svarede jeg, og tog i døren. Normalt ville jeg ikke have reageret så hårdt, men jeg var allerede sent på den, og den her fest var altså vigtig.

Jeg gik ud af døren, og kunne kun lavt høre ham fra den anden side. ”Hey, vent lige!” Han interesserede mig ikke lige nu, da jeg i stedet skulle finde Kyle – ham fra 9. Vi tog kurserne sammen, og han plejede at køre mig tilbage i hans stjålne bil om fredagen, så vi hurtigere kunne nå frem til festen. Det gik ikke, at folk blev mistænksomme, når vi kom for sent til festerne, der jo var et af Clifftown’s højdepunkter.

”Tak for turen, Kyle,” sagde jeg hurtigt, da han havde parkeret bilen i skjul fra andre og vi gik hvert til sit. Mit hjerte dunkede altid dobbelt så meget, når jeg gik mod den første af lejlighedsbygningerne. Der var altid fare for, at man blev opdaget, og så ville man ryge op til Louis. Og det sidste jeg ønskede, var at komme op til Louis for andet end at have sex.

Man kunne allerede høre musikken fra festbygningen, da jeg gik på den lille sti imellem to tætvoksende buske. Det her var den ene af indgangene til Clifftown, som med vilje var svær at kæmpe sig igennem. Da jeg nåede frem til enden af buskene og så de mange lejlighedsbygninger vokse sig store, fik jeg et chok, da jeg så to piger komme gående. Jeg kunne ikke lige sætte bygningsnummer på dem, men de var farlige. Derfor tog jeg omvejen bag om bygningerne, da det her var fuldkommen mørkt, og det var sværere at blive set.

Jeg stormede ind i lejligheden, og følte mit hjerte skulle gå i stykker. Men så snart Jamie så mig, måtte jeg tænkte på noget andet, for at finde en god løgn frem. ”Hvor har du været?” spurgte hun mistroisk, og desværre havde hun ikke drukket endnu, som det nogle gange skete før andre fester.

”Øhm,” startede jeg og gik ud på toilettet for at have ryggen til hende. ”Louis skulle snakke med mig,” løj jeg og håbede, at hun købte den.

Til mit held grinede hun hånligt. ”Allerede? Den dreng er da også bare så trængende hele tiden.”  Jeg smilede forsigtigt til mig selv i spejlet, og fornøjede mig over Jamies ord om Louis. Han kunne sikkert sagtens finde på det – han havde gjort det før – men efter Ørnen var tilbage, ville det nok ikke ske lige nu.

”Men lad os få gjort dig lækker,” bestemte hun og trak mig i armen, hvorefter hun placerede mig på en af spisestolene. ”Jeg tænker en høj hestehale, det ved jeg Louis elsker, og så en kjole, der er nedringet og let at tage af.” Hun gik mod skabet.

”Perfekt,” konstaterede jeg, da hun hev en elegant lilla kjole ud. Den var tætsiddende og lige noget Louis ville elske.

Jamie rev prismærket af, ”jeg stjal den her i sidste uge, så det føles meget bedre at have den på,” sagde hun og kastede den hen til mig. Nu var det bare at få skiftet tøj, og så var jeg klar til at forføre Louis med alt, hvad jeg havde. Ørnens hemmeligheder skulle opklares.

**

Musikken dunkede, mens jeg spejdede efter Kongen. Han var ikke til at se, og det virkede yderst besynderligt. Klokken havde passeret midnat, og han plejede altid at være her på det her tidspunkt. Heller ikke Ørnen havde vist sig, så jeg havde tænkt tanken, at de lavede noget sammen. Måske lagde de planer? Louis elskede i hvert fald at planlægge og få udført sine ønsker.

”Cora! Hvorfor er du ikke med Louis!” En fuld Jamie mødte mig, som jeg stod lidt væk fra mængden i en af lejlighederne i 8 og betragtede dansegulvet. Fulde mennesker over det hele, var det første jeg tænkte. Ellers var det alt, alt for fulde mennesker, for flere par stod og var tæt på at miste tøjet foran alle andre.

Jamie bankede mig på skulderen, da jeg kiggede på hende. ”Han er ikke kommet,” brokkede jeg mig og sukkede højlydt. ”Han plejer aldrig at komme for sent.”

Min bedste veninde rystede på hovedet, ”jeg så ham lige gå udenfor, så han er på vej!” Hun råbte højlydt og dansede derefter ud på resten af 3. salen, hvor festen var på sit højeste. Jeg valgte dog alligevel at lytte til min fulde veninde, da jeg selv lettere påvirket af alkohol gik ud af værelset.

Det gik hurtigt for mig at finde Louis. Man skulle bare lede efter en stor gruppe af letpåklædte piger, så fandt man ham. Det var utroligt, hvor mange piger, der nærmest smed tøjet, for at være heldige, at han tog dem med til sit kontor. Det morerede jeg tit over, da han havde udvalgt mig.

”Konge!” Mit udråb fik ikke rigtig nogens opmærksomhed, udover personen selv. Blikket løftede sig og jeg fik hurtigt øjenkontakt med ham. Jeg kunne tilfreds smile, da han undskyldte sig for pigerne omkring ham, og gik hen til mig. Det havde jeg dog ikke prøvet før, at jeg bare ved hans navn, kunne lokke ham hen til mig.

Da han kom hen til mig, tog han om mit håndled, for at trække mig væk, så pigerne ikke kunne se os. ”Jeg håber, du har noget i tankerne, siden du kaldte, Kitty.” Et smil spillede om hans læber, og jeg genkendte straks den Louis, jeg oplevede på kontoret. Når han gik rundt i Clifftown plejede han at opføre sig som en stærk leder. Lige nu lignede han en, der trængte til en seng. Han trængte til sex.

”Lad os bare sige, at jeg synes du skylder mig, hr. Konge.” Jeg smilede slesk til  ham, mens hans øjenbryn blev løftet.

Langsomt tog jeg min hånd og gled den langs hans bryst, da han kiggede overraskende på mig. ”Og hvad er det så, om jeg må spørge?” Han legede med mig. Det kunne jeg let tyde ud fra hans toneleje. Selvfølgelig vidste han, hvad jeg snakkede om. Han vidste, hvad jeg ville.

Jeg trak mig længere ind til ham, men stadig i en afstand, så jeg kunne tegne mønstre på hans bryst. Før jeg havde regnet med det, blev jeg grebet af missionen, og gik all-in. ”Jeg vil have dig, Louis,” hviskende jeg flirtende, og håbede hurtigt, at han ville falde i. I enden var han jo ikke alene om at gide det her. Jeg nød det skam også.

Hans blik studerede folkene omkring os, nogle blikke stirede sikkert også, hvis jeg selv kiggede. Men lige nu var det eneste, jeg skulle tænke på at forføre ham. ”Shh, ikke væk opmærksomhed, Kitty,” beordrede han i en hvisken, der dog indeholdt en vis kraft. Tænk, at han ikke engang havde kommenteret på mit brug af Louis. Det var nok første gang.

Han virkede ikke helt tilfreds med den måde, jeg var så tæt oppe af ham, men igen virkede han heller ikke til at ønske, jeg stoppede. Jeg skulle bare sørge for vi kunne være alene. Der plejede at være værelser på øverste etage, der var ledige, da folk altid var for dovne til at gå derop.

Eftersom Louis ikke havde sagt noget, men blot observeret andre, prøvede jeg igen. ”Louis. Nu,” sagde jeg lettere irriteret, mens jeg spillede, at jeg ikke kunne klare ventetiden. Hurtigt førte jeg hans hånd ned til min røv, og dér så det ud til, at jeg for alvor fik hans opmærksomhed.

”Du ved godt, at jeg er Kongen, ikke?” Jeg nikkede. ”Og derfor er det også mig, der laver ordrene?” Det næste blev en hvisken, efter jeg igen havde nikket. ”Derfor piner du mig virkelig lige nu, Kitty.” Først nu kiggede han mig ind i øjnene, og jeg kunne se, at jeg havde ham.

”Så sig, hvad jeg skal gøre, Konge. Du kan bestemme det hele,” hviskede jeg som et vindpust, da jeg kyssede hans øre. Nu kunne det ikke vare særlig meget længere-

”Din lejlighed.” Ærligtalt så var jeg overrasket. Både over, at han så hurtigt var med på den, men endnu mere, at han mente vi skulle gøre det i min lejlighed og ikke hans kontor. Det havde vi aldrig gjort før. ”Jeg skal jo alligevel tjekke lejlighederne hver måned,” sagde han fornøjet, og tog mig forsigtigt på røven.

”Jeg synes vi skal tage elevatoren,” sagde Louis, da vi var kommet inden for i min egen lejlighedsbygning. Vi skulle kun en etage op, men jeg forstod hvor Louis ville hen med det. I elevatoren var der småt, og vi kunne være alene. Derfor hev han mig med derind, da dørene åbnede foran os. Og så snart dørene lukkede igen, røg hans hånd op og berørte min barm. Vores læber var derefter i gang, og jeg gav alt, hvad jeg kunne, for at vise, det var ventetiden værd.

Elevatoren stoppede, og da dørene åbnede, skubbede Louis mig med ind i min egen lejlighed, der selvfølgelig stod åben. Det var forbudt at have dem låst. Kysset blev gjort dybere, så snart vi var kommet inden for lukkede døre, og straks var hans fingre i gang med at få min kjole af.  ”Den er stjålet,” mumlede jeg, og håbede at kunne forføre ham endnu mere. Louis elskede stjålne kjoler.

Efter kort tid, stod jeg i undertøj foran ham, og han tog selv sin skjorte og blazer af. ”Hvor er soveværelset?” spurgte han, og jeg hev ham hurtigt derhen. Jeg følte, at Louis virkelig gad det her, og altså ville det få mig i bedre lys hos ham. Altså kunne jeg lettere spørge ind til Ørnen i morgen.

”Du ved godt, at jeg aldrig har forladt en fest før ikke?” sagde Louis imens vi kyssede, og tog tøjet af hinanden. Musikken fra 8 kunne høres i baggrunden.

”Fortryder du det?”

”Slet ikke,” mumlede han, mens jeg flyttede mine fingre op til hans hår. ”Jeg har tit overvejet at flytte dig til 2,” fortalte han mig pludselig. ”7 er alt for langt væk.” Fornøjet lod jeg ham få mig, da min mission helt sikkert var lykkedes nu. Når han sagde sådanne ord, vidste jeg, at jeg i morgen kunne få nogle svar, hvis jeg ønskede det.

Ørnen skulle afsløres.

 

♛∆♛∆♛

Så kom andet kapitel, og vi mødte Niall. Det her kapitel var lidt overskridende for mig at skrive, da jeg aldrig har gjort noget lignende, selv om det stadig ikke blev så beskrivende igen, haha :D    Håber I glæder jer til næste kapitel. Det kommer nok først onsdag, da jeg har fødselsdag her om to dage, og skal holde fødselsdag og sådan :D 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...