Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117646Visninger
AA

21. 19 | Knowing The Intruder

"I just caught an intruder, and he says, he knows you."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

En fjern stemme sagde mit navn, da jeg udmattet prøvede at åbne øjnene. "Kitty, Kitty," lød det. Det tog mig nogle få sekunder, før jeg huskede, hvor jeg egentlig befandt mig. Louis var tilbage, og i går havde været en fandens dårlig oplevelse. ”Jeg har en del at tage mig til i dag, så du skal ikke forvente noget i aften,” mumlede Louis forsigtigt ind i mit ører, inden han forlod værelset og lod mig ligge alene tilbage. Endnu engang prøvede jeg at vågne op, uden at han lå ved min side. Jeg måtte dog indrømme, at det ikke længere var noget problem, da det kun var Harry, jeg ønskede skulle være ved min side. Tankerne om i går fór rundt, også selv om det sidste jeg ønskede, var at huske det. Jeg kunne slet ikke bære, hvordan jeg blev nødt til sådan noget, for at holde en hemmelighed, ja sågar for at overleve.

Jeg satte mig op i sengen, inden jeg svang benene ud, og mørkede det kolde gulv mod mine fødder. Jeg skulle væk fra dette værelse, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Det var skønt, at jeg heldigvis kunne undgå noget i dag, da Louis’ udmelding havde været klar. Han var sikkert allerede taget af sted, så jeg vidste præcis, hvordan jeg skulle udnytte tiden.

Da jeg gik ned ad trappen, glædede jeg mig over, at Harry og jeg da i det mindste ikke længere behøvede at bekymre os om assistenten. Selv om Lydia stadig boede i Clifftown af forskellige årsager, så var hun blevet forflyttet til 9., og havde ikke til opgave at være efter os. Jeg var dog stadig en smule bange for, at hun kunne finde på at afsløre os over for Louis, hvis hun så os. Det var endnu blot en grund til at være forsigtige – meget forsigtige.

Jeg nåede hurtigt frem til Harrys dør, og gik direkte ind, da døren var åben. I starten prøvede jeg at lytte mig frem til, om der var fare på færre, men da jeg ingen dialog hørte, satsede jeg.

Harry stod midt inde i rummet og så en smule fortabt ud, da jeg kom frem i lyset. Et smil bredte sig om mine læber, da jeg løb ind i hans favn. Mine følelser opførte sig altid sindssygt, når jeg var i nærheden af Harry, hvilket udløste,  at han kiggede forfærdet på mig, inden jeg spontant lod mine læber møde hans i længselsfuldt kys. Jeg var sikker på, at elementet ved Louis påvirkede mig kraftigt lige nu, da jeg normalt aldrig fremstillede mig selv sådan her. Jeg ønskede blot at se Harrys smil, men lige nu var det ikke nok. Harry tog heldigvis i mod min berøring, og lod sine arme presse mig længere ind mod sig, mens han uddybede kysset. Jeg kunne mærke på ham, at han også havde haft det forfærdeligt med det, vi blev udsat for. Han prøvede at overbevise mig om, at han var bedre end Louis, at det var ham, jeg skulle vælge. Vi vidste dog godt begge to, at han inderst inde var klar over, at Louis ikke ejede nogle af mine følelser. De gik til Harry, for det var ham, der var der for mig. Det var ham, der havde lovet at passe på mig, og ham, der sørgede for, at jeg fik fortalt mine dybeste hemmeligheder, når jeg burde.

”Vi skal være forsigtige.” Harry havde trådt et skridt tilbage og kiggede ind i mine øjne. Farven i hans øjne var falmet, for selv om vi ønskede flere af disse øjeblikke, ville det ikke bare sådan komme til os. Tiden og skæbnen skulle være på vores side. ”Men for at tænke på noget andet,” startede han og gav mig et forsigtigt smil. ”Du skal også til Nialls fødselsdag i dag, ikke?” spurgte han, og jeg kunne se i hans øjne, at han håbede, jeg ville være der med ham.

Jeg nikkede, ”det bliver rart at komme væk herfra,” smilede jeg, og fik hurtigt et nik fra Harry, inden han hurtigt gav mig et lille kys på kinden. ”Jeg skal dog ordne noget først,” fortalte jeg ham, da jeg endnu ikke havde købt en gave til Niall. Jeg havde dog længe vidst, hvad jeg ønskede at give ham, men for at det kunne lade sig gøre, skulle Tessa hjælpe mig.

Selv om jeg godt vidste, at det ville være åndsvagt at give en af Tessas halskæder til Niall, havde jeg ikke formået at tale mig selv fra det. Jeg anede ikke, hvad jeg ville svare ham, når han spurgte ind til den, men det eneste jeg ville, var at se ham glad. De to søskende betød så meget for hinanden, og jeg håbede sådan, at det kunne hjælpe Niall, og få ham til at tro på, at de nok en dag skulle genforenes. En dag, når tiden var til det, ville jeg sikre mig, at de to ville blive genforenet. Niall fortjente at få sin storesøster tilbage.

Jeg bankede langsomt på døren til Tessas lejlighed. Ikke mange sekunder gik, før døren blev revet op, og en glad Tessa viste sig i dørkarmen. ”Cora,” hilste hun med et smil, da hun efterhånden var blevet vant til at se mig her.

Vi satte os ned ved hendes bord, og jeg mærkede straks, hvordan nervøsiteten steg. ”Der er noget, jeg bliver nødt til at fortælle dig,” fortalte jeg hende med et forsigtigt smil, da der stadig var få procent af mig, der overvejede, om det her var en god idé.

”Sig frem,” bad Tessa med et stort smil, og viste, at hun var nysgerrig omkring min udlægning.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg fortalte hende om situationen. ”Jeg har hemmeligt gået på en aftenskole de sidste mange måneder, og her har jeg mødt en skøn fyr,” begyndte jeg, og så hvordan Tessa intenst hørte på min historie. ”Han fortalte mig om hans familiesituation, og hvordan han var blevet skilt fra hans søster på grund af deres forældre,” forklarede jeg, og håbede, at Tessa kunne gætte sig frem til, hvad jeg snakkede om. Desværre så det ikke ud til at være gået op for hende endnu.

”Så du tænker, at vi skal give ham nogle gode råd, eller?” spurgte hun og løftede sit ene øjenbryn, da jeg holdte en pause i min fortælling.

Jeg rystede på hovedet. ”Det er ikke helt det, jeg tænker,” forklarede jeg, og gav hende et lille smil. ”Ser du, i dag har han fødselsdag, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at give ham noget, der har tilhørt hans søster.” Jeg stoppede der, og håbede, at Tessa selv ville regne det hele ud. Jeg måtte dog hurtigt opgive, da hun endnu mere forvirret end før, stirrede på mig.

”Hvordan har du dog tænkt dig at gøre det?” spurgte hun.

Jeg tog en dyb indånding. ”Jeg kender tilfældigvis søsteren,” sagde jeg og holdt en kort pause. ”Du er søsteren, Tessa.”

Da mine ord forlod min mund, så jeg hvordan hun spærrede øjnene op, og blev helt mundlam. ”Er- Niall …” Hendes blik faldt til jorden, da hun forfærdet tog sine hænder for øjnene for at skjule tårerne. Hun forblev i den stilling i nogle sekunder, før hun kiggede op på mig igen. Hendes blik lyste af noget, jeg ikke kunne gennemskue. ”Du kender Niall,” konstaterede hun og undslap et kort suk. ”Min elskede lillebror,” mumlede hun og kiggede hen mod sine smykker. Det var som om, at noget slog klik, for pludselig fór hun op. ”Jeg ved præcis, hvad du skal give ham.”

Tessa rejste sig bestemt op, og havde på få sekunder fået en masse mod, da hun bravt overrakte mig en af sine halskæder. ”Jeg havde den her på hver evig eneste dag, da jeg boede hjemme,” fortalte hun. ”Han vil genkende den med det samme.”

Jeg smilede til hende og gav hende et støttende kram. ”Jeg er ked af, at du ikke vil få mulighed for at se hans udtryk, når jeg giver ham den,” hviskede jeg til hende.

Pludselig trak Tessa sig tilbage og kiggede håbefuldt på mig. ”Der er måske en mulighed. Jeg kender alle genvejene i vores hus, jeg kan let komme ind – jeg skal bare have noget på, der dækker for mit ansigt,” forklarede hun stolt over sin plan. Selv om jeg var en smule usikker, om det nu var en god idé, kiggede jeg blankt på hende.

”Er du sikker på, at du har lyst til det?” spurgte jeg hende, da der var en grund til, hun havde forladt huset.

Hun nikkede bestemt. ”Det er min lillebrors 21 års fødselsdag, den vil jeg ikke gå glip af.”

”Jamen, så er det, hvad vi gør,” bestemte jeg mig for, da jeg stolede på, at Tessa havde styr på det. Hendes ansigts lyste op, da ordene forlod min mund, og hun virkede helt klar til udfordringen.

***

Mørket havde lagt sig over Clifftown, da jeg forlod min lejlighed for at møde Harry ved buskene. Stemningen ved stedet var fest og farver, da det i dag var fredag, og festen var i gang. Det passede perfekt for Harry og jeg, da vi på denne måde lettere kunne slippe væk, og hvis nogle så os, når vi kom tilbage, havde de glemt det dagen efter. Heller ikke Jamie ville opsøge mig i min lejlighed, da hun nok havde travlt med at hygge sig med Køter.

”Ørn?” Af ren aftale hviskede jeg Harrys øgenavn højt, for ikke at skabe forvirring, hvis nogle skulle overhøre os. Jeg hørte buskene bevæge sig, og da jeg nåede ud til vejen, så jeg ham, stå lænet op ad sin motorcykel.

Harry gav mig et smil, da han så mig, og det tog ikke lang tid, før han havde studeret mig fra top til tå. ”Kitty,” hilste han med et smørret smil omkring læberne, da jeg nærmede mig. ”Du ligner en, der skal til fest,” jokede han, men jeg vidste, at det var et indirekte kompliment.

”Skal vi tage af sted?” foreslog jeg, og var hurtig til at tage fat om Harry, da vi satte os klar på motorcyklen.

Vi nåede frem til det store hus, og allerede nede for enden af vejen, kunne vi høre musikken lyde fra de åbne vinduer. Det var min anden fest i huset, men jeg måtte indrømme, at jeg så mere frem til den her. Godt nok, var den sidste fest endt i et kys mellem Harry og jeg, men denne gang var det Niall vi skulle fejre. Samtidig vidste jeg også, at jeg sagtens kunne forvente at dele flere kys med Harry denne aften, da vi endelig havde frihed i nogle få timer. Det skulle vi udnytte.

”Hvor er det skønt, endelig at være her.” Harry steg af motorcyklen og kiggede på mig med et blink i øjet.

”Og hvorfor så det?” spurgte jeg med et grin, da jeg følte, det var mere end bare festen, han havde glædet sig til.

Harry tog et skridt tættere på mig, og trak mig hurtigt ind til sig, så intet adskilte vores kroppe. ”Nu kan jeg endelig fortælle dig, hvor skøn du ser ud,” komplimenterede han, inden vores læber mødtes i et kys. En stor glæde voksede sig stor indeni mig, da jeg med stor glæde viklede mine fingre ind i hans hår og uddybede kysset. Hans læber var bløde mod mine, og for hvert sekunder nød jeg det mere og mere. Både det, at det nu var Harry i stedet for Louis og, at vi havde friheden til at gøre det, gjorde mig fantastisk godt tilpas. Der var intet andet, jeg hellere ville lige nu, og jeg følte, at Harry havde det på præcis samme måde.

”Du ser nu også meget godt ud, Ørn,” grinede jeg, da jeg trak mig væk. Jeg kiggede dybt ind i de grønne øjne, og følte mig tryg.

”Nu skal du ikke komme for godt i gang, Kitty,” gav han igen, inden han tog min hånd og flettede vores fingre.

Harry åbnede døren til huset, og musikken bragede os direkte ind i hovedet. Jeg havde egentlig ikke haft nogen forventninger til denne fest, men det kom ærligtalt bag på mig, at der mindst var halvtreds personer allerede. Jeg var overbevist om, at det var få af gæsterne, der rent faktisk var tætte med Niall. Mange af dem var sikkert Gregs venner for at få fyldt stedet ud. Harry hev mig ud mod siden af den store entré, og først efter vi nåede frem til fødselaren, indså jeg, at han havde spottet Niall for længst.

”Cora, Harry!” råbte Niall, da han fik øje på os, og det glædede mig at se, hvordan hans øjne lyste op. ”Det er så dejligt endelig at se jer,” smilede han og gav os et kram på samme tid.

”Tak for indbydelsen, og tillykke med fødselsdagen,” sagde Harry, da Niall havde hevet sig selv væk. Jeg studerede ham, da jeg for første gang i aften rigtigt havde mulighed for det. Selv om flere til denne fest sikkert allerede havde meget alkohol indenbords, så virkede det ikke til, at Niall var en af dem. Han virkede som sig selv. ”Hvor kan vi lægge gaverne?” spurgte Harry kort efter.

Niall pegede hen mod et bord, der lå bag os. ”Hvis I bare lægger dem der, så åbner jeg dem senere,” forklarede han. Harry slap forsigtigt min hånd, og gik op mod bordet, for at lægge sin egen gave, hvilket resulterede i, at jeg var alene tilbage med Niall.

”Der er noget, du skal vide i forhold til min gave,” fortalte jeg ham, og fik hans fulde opmærksomhed. ”Jeg vil gerne have, at du åbner den, mens jeg er der, og helst et sted, hvor der ikke er andre mennesker,” sagde jeg til ham og gav ham et forsigtigt smil, da jeg havde besluttet, det var bedste sådan.

Niall virkede tydeligvis ikke til at forstå, hvordan gaven ikke kunne åbnes her, men han var helt klar på mine betingelser. ”Vi kan gå op på mit værelse med det samme, hvis du synes,” foreslog han. Jeg nikkede straks til hans tilbud, da jeg følte, at det var mest rigtigt at få det gjort. Jeg kunne ikke lade ham vente, da jeg vidste, denne gave ville betyde meget for ham.

Niall gik i forvejen, så jeg nåede lige hurtigt at fange Harry på vejen op. ”Jeg kommer tilbage om lidt,” hviskede jeg og kyssede ham blidt på kinden.

Han gav min hånd et klem. ”Jeg vil vente på dig,” lovede han og gav mig et anerkende nik til at fortsætte. Noget af det bedste ved Harry var, at han stolede på mig. Trods for, at vi levede i et miljø som Clifftown, hvor ingen i bund og grund egentlig kunne stole på hinanden, så vidste han, at jeg ikke ville gå ham imod. Han var min førsteprioritet, især da jeg vidste, politiet kunne angribe når som helst.

Niall skrev til nogen på sin telefon, da jeg nåede op til ham. Langsomt lukkede jeg døren, og kiggede undskyldende på ham. ”Hvorfor har jeg en følelse af, det her kommer til at ende dårligt?” sagde Niall til mig, da jeg tog mine fingre ned i læderjakkelommen, for at hive den lille stofpose op.

”Bare du ikke hader mig efter det her, okay?” Han gav mig et lille nik, hvilket gav mig det sidste mod til at fortsætte. ”Jeg har en speciel gave med til dig i dag, Niall, men jeg kan ikke love, at jeg kan svare på alle de spørgsmål, du vil have, når du åbner den,” forklarede jeg, og så for hvert sekunder, hvordan Niall blev mere og mere forvirret. Hans ene øjenbryn havde nået sin højeste højde, og hans øjne kunne ikke blive værre.

Jeg overrakte ham stofposen, og så til, mens han stille åbnede den. Da han allerførst kom frem til indholdet, og så kæden, kiggede han forvirret op på mig. Men da han så kiggede ned igen og genkendte vedhænget, var det et helt andet ansigtsudtryk, der nedstirrede mig. ”Hvor – hvor har du den fra?” spurgte han forfærdet og lod forsigtigt sine fingre glide hen over diamantvedhænget.

”Din søster … Tessa,” hviskede jeg, og prøvede at holde modet oppe, og blive ved med at have øjenkontakt med ham.

Niall kunne slet ikke forstå, hvad der skete, og han havde nok ikke indset, at han faktisk stod med noget, der tilhørte sin søster. ”Hvordan? …” stammede han.

Jeg sukkede. ”Det er et af de spørgsmål, jeg ikke kan svare på,” fortalte jeg ham, og havde det så dårligt med, ikke bare at kunne fortælle ham, hvor han skulle opsøge sin søster.

”Har du hele tiden vidst, at hun levede?” spurgte han, og hævede stemmen. ”Fortæl mig det, Cora,” forlangte han.

For første gang siden jeg havde givet ham gaven, faldt mit blik til jorden, da jeg nikkede.

”Så lige siden vi mødtes, har du vidst, hun ikke var død?!” Niall var tydelig påvirket, og meget følelsesladet.

Jeg sukkede endnu engang. ”I starten anede jeg ikke, I var søskende, men da jeg så-”

En tårer faldt fra Nialls højre øje, og jeg overvejede, om jeg burde have givet ham halskæden. Tessa havde været fast besluttet på at give ham den, men nu var jeg ved at fortryde. Jeg var dog glad for, at hun ikke havde mulighed for at se ham åbne den, for det havde ikke gjort hende noget godt.

”Niall, jeg prøvede bare at gøre en god gerning,” prøvede jeg og tog ud efter hans hånd. Til min overraskelse, skubbede han den ikke væk.

Han knugede i stedet halskæden til sig i sin hånd, inden han trak mig ind til et støttende kram, da dette var det eneste, han ønskede lige nu. Jeg tog mine arme omkring ham og skubbede han blidt ind mod min krop for virkelig at trøste ham. ”Jeg troede, hun var død,” mumlede Niall imellem sine tårer, og her indså jeg, at det måske alligevel var det bedste, jeg kunne gøre.

”Hun lever, Niall, og en dag, så lover jeg, at du vil se hende igen,” sagde jeg til ham og mærkede, hvordan han strammede taget om min krop.

Da han trak sig væk, kiggede hans våde øjne på mig. ”Tak, Cora,” mumlede han og tørrede sig øjne fra tårer. ”Det er bare en stor ting,” sagde han og pustede ud.

”Det ved jeg, Niall. Jeg håber, det vil gøre ventetiden lettere,” smilede jeg.

”Men lad os nu gå tilbage til festen,” smågrinede han, inden han åbnede døren og vi sammen gik nedenunder. Nogle gange forstod jeg ikke, hvordan Niall altid kunne forblive så livsglad, selv i de sværeste situationer. Det var virkelig noget, jeg beundrede ham for.

Timerne var gået, og da Harry og jeg sad på motorcyklen på vej hjem, voksede knuden sig større i min mave. For hvert drej Harry tog, for hver kilometer vi kørte, nærmede vi os et liv fyldt med tvang og bedrageri. Det havde været fantastisk at være sammen med Harry, uden at skulle tænke på at blive opdaget. Nu når vi nærmede os, fik det mig til at ønske, jeg var blevet hos Niall.

Jeg ønskede frihed.

Harry stoppede motorcyklen et par hundred meter væk fra Clifftown, og satte mig af. ”Det har været en skøn aften,” hviskede han, inden han blidt kyssede mig på læberne. Vi havde aftalt ikke at ankomme sammen, når vi nåede tilbage, så derfor kørte han fra mig i mørket, efterfulgt af aftenstrafikken.

Jeg fik bevæget mig igennem buskene, og så Harrys motorcykel holde ude foran. Det gav mig den mærkeligste følelse i maven, da jeg bevægede mig igennem, og igen kunne studere de mørkerøde bygningers nattefacade. Det hele var så mørkt, og det var som om alt lyset var blevet suget med solen, da den havde forladt stedet. Selv om nogle få lygtepæle stadig havde strøm, hjalp det ikke på hele helheden.

”Cora!” Jeg røg ud af mine tanker, da Zayns irriterende stemme kaldte mit navn. Forvirret fulgte mit blik lyden, da Louis selv havde lovet mig, at intet ville ske i dag. Da Zayn nåede hen til mig løftede jeg forvirret mit øjenbryn. ”Du bliver nødt til at komme op på Louis’ kontor med det samme, vi har et problem,” sagde han til mig med en nervøs stemme.

Den første tanke, der begyndte at udfolde sig i mit hoved, var, at nogle havde set Harry kysse mig. Fuck – vi skulle have været forsigtige, det her var langt fra en del af planen.

”Hvad sker der?” spurgte jeg forfærdet Zayn, da vi gik op ad trapperne.

Zayn stoppede først, da vi var ude foran Louis’ kontordør. ”Jeg har lige fanget en ubuden gæst, og han siger, at han kender dig,” fortalte han mig, inden han åbnede døren.

Forvirret trådte jeg ind, men da jeg så, hvordan skikkelsen foran mig, nervøst kiggede i min retning, sprang mit hjerte et slag over.

Det var Niall. Her i Clifftown.

 

**

Et langt, vigtigt kapitel. Søde Hora-moments, og så lige det faktum, at Niall nu er i Clifftown. Åh åh. Hvad tror I, der sker nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...