Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117766Visninger
AA

20. 18 | Louis Has Returned

"Harry, I think you should leave, I want to be alone with Kitty."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Da jeg vågnede om morgenen, følte jeg en stor ubehag. Jeg var vågnet flere gange i løbet af natten, da jeg havde haft mareridt om, hvem der ville blive skudt som den næste. Hele min krop rystede, da jeg ikke kunne klare flere mord – især ikke når jeg skulle se liget bagefter. Jeg synkede klumpen i min hals og drejede rundt, blot for at indse, at Harry ikke var ved min side. Et suk undslap mine læber, da han var den eneste, jeg ønskede lige nu. Jeg ønskede at føle hans varme, hans tryghed – at vide, han var der for mig, og at jeg ikke ville miste ham.

Han måtte ikke blive skudt.

”Harry,” prøvede jeg forgæves at råbe ud i rummet, men da jeg ikke kunne se ham, var jeg bange for, at han slet ikke var her. Heldigvis hørte jeg en dør gå op, og da han kom i syne i dørkarmen, fyldtes hele min krop med lykke. Det var en mærkelig følelse, at han allerede, efter så kort tid kunne påvirke mit humør så meget. ”Du er her,” smilede jeg.

Harry gengældte mit smil og gik med sagte skridt hen til sengen, hvor han satte sig op af sengegavlen. ”Jeg ville ikke gå fra dig i den her tilstand,” forsikrede han mig, og tog en arm omkring min krop for at trække mig tættere mod ham.

”Jeg kan ikke-”

”Shh, Cora. Lad os ikke snakke om det nu, okay?” Hans hånd røg op til min kind, og aede den blidt. ”Lad os i stedet nyde vores frie tid sammen, inden det er for sent,” foreslog han og hentydede til, at Louis inden for kort tid ville træde tilbage som leder og befinde sig i Clifftown.

Vores blikke kiggede dybt ind i hinandens, lige inden Harry blidt kyssede mig. Det var sjældent, at jeg oplevede lykken ved et langsomt og blidt kys, da jeg plejede at være vant til de voldsomme, sexlystige kys. Jeg måtte dog indrømme, at jeg var meget mere for det her.

Efter nogle sekunder gled Harrys hånd forsigtigt ned ad min side og endte ved min hofte. Han ønskede mere, og jeg havde intet imod det. Jeg gjorde kysset dybere og lod mine fingre tage fat i hans hår. Harry legede forsigtigt med min trussekant, men inden han gik videre, stoppede jeg kysset og kiggede ind i hans grønne øjne.

”Du har indset, at jeg blidt nødt til at have sex med Louis, når han kommer tilbage, ikke?” hviskede jeg, da jeg forgæves håbede, at jeg ved at hviske kunne undgå det.

Harry nikkede sagte. ”Jeg hader det som pesten at skulle dele dig med ham, men samtidig ved jeg godt, at det er den eneste måde,” mumlede han og aede mig med sin tommelfinger under dynen.

”Du skal bare vide, at jeg ingen ting føler, det har jeg aldrig gjort.”

Et smil bredte sig på Harrys læber. ”Bare du lover, også at have tid til mig,” sagde han og kyssede mig på øreflippen.

”Der er ikke noget, jeg hellere vil,” lovede jeg og tog fat om kanten på hans trøje, for at hive den over hans hoved.

Desværre nåede vi aldrig længere, da hårde bank løb mod døren. ”Harry!” blev der råbt, og hele min krop stivnede. Det var Louis’ stemme. Han var tilbage. Fuck.

Jeg kiggede ind i Harrys øjne, og han kunne se, hvor skræmt, jeg var. ”Bare blev liggende, jeg ordner det,” sagde han med en løftet mundvige og gav mig hurtigt et kys mod læberne, før han rejste sig.

Det virkede som om der gik flere minutter, før Harry nåede ud til sin dør. ”Hvorfor fanden er du ikke oppe på kontoret?” spurgte Louis irriteret og hævede stemmen, så snart de to havde kontakt.

Jeg kunne ikke se nogen af dem, men jeg vidste, at Harry ville gøre alt for at holde sit ord. ”Jeg ved ikke om du har hørt det, men en journalist var her i går.”

”Ja, asken fra hendes lig ligger i containeren,” nævnte han. ”Men det er ikke nogen grund til at blive i din lejlighed og sløse den af. Jeg valgte dig med god grund, Styles,” brokkede han sig.

Jeg kunne høre Harry sukke. ”Jeg er ikke vant til at skulle tage mig af mord, Louis,” forsvarede han sig.

”Lad os nu bare gå op på mit kontor, så du kan fortælle mig, hvad du har lavet,” bestemte Louis og kort efter hørte jeg døren bag mig lukke. Forpustet tog jeg en dyb indånding. Han var virkelig tilbage, og det her kunne aldrig gå godt. Med en kæmpe nervøsitet, der fyldte min krop, tog jeg et kig over på uret. 11:30. Jeg huskede pludselig, at jeg havde en aftale med Niall, så jeg tog dette som mit snit til at komme af sted.

Der var noget ved byen, der var anderledes. Det føltes mere tæt, mere omklamrende, men tanken var tåbelig, da bygningen ikke var rykket en centimeter. Jeg gik med sagte skridt hen mod indgangen til aftenskolen, da det var her, Niall og jeg havde aftalt at mødes. Jeg genkendte hurtigt min blonde ven, da han allerede stod lænet op ad muren, og kiggede efter mig.

”Hey.” Jeg gav ham et forsigtigt smil, da mit humør stadig var påvirket af alt det, der skete i Clifftown. Dog prøvede jeg også at holde en facade oppe, da Niall ikke skulle spørge ind til det. ”Jeg er virkelig sulten, så jeg håber du har fundet et godt sted til os,” fortalte jeg ham, da jeg nåede helt hen til ham.

Niall grinede kort. ”Kom med, det ligger lige rundt om hjørnet,” fortalte han og begyndte at fortælle om, hvor godt vejret var i dag, i forhold til at det var efterår.

Vi nåede frem til en lille café, som jeg aldrig havde været på før, men da jeg ikke magtede store mængder af folk, var jeg helt tilfreds med hans valg. ”Jeg er virkelig ked af, at du fik invitationen til min fødselsdag så sent, men vi ses jo kun i aftensskolen,” undskyldte Niall, da vi fik sat os ned ved et af bordene i krogen.

Jeg gav ham et forsigtigt smil, ”det gør ikke noget. Jeg laver ikke så meget i min fritid,” forklarede jeg, og forsikrede ham om, at ikke var noget problem. Jeg havde ingen planer, så det var skønt at blive inviteret, så jeg kunne komme ud.

”Andet end at være sammen med Harry,” grinede han og lavede nogle sjove ansigtsudtryk, for at gøre stemningen mellem os bedre.

Jeg rullede med øjnene af ham. ”Du sagde, han også kom til festen, ikke?” spurgte jeg ham, for at være helt sikker på, at jeg kunne få noget tid med Harry, uden at være bange for, Louis ville opdage os.

Niall nikkede smilende, ”det er helt sikkert.” Han grinede højt, da han fandt det morsomt, og ligesom alle de andre gange, blev jeg gladere, når jeg hørte hans latter. Der var et eller andet over den, der altid formåede at løfte stemningen. ”Men hallo, jeg tænkte på noget, hvorfor kommer Kyle ikke mere?” spurgte Niall pludselig, og jeg følte at mit hjerte stoppede med at banke. Jeg havde prøvet at glemme alt det med Kyle, men selvfølgelig skulle nogle bringe det på banen igen.

”Kyle?” prøvede jeg.

Niall nikkede. ”Jeg så I plejede at ankomme sammen, men efter mødet på politistationen, har han ikke været der,” forklarede Niall, da han troede, jeg ikke havde lagt mærke til, at Kyle manglede.

”Vi boede bare på samme vej,” løj jeg. ”Hans familie flyttede til Amerika.” Det var den første løgn, jeg kunne komme på, og samtidig også den værste, men heldigvis var det nok, så Niall var stille omkring det. Jeg pustede ud, og valgte at skifte min opmærksom mod menukortet foran os.

Mens jeg prøvede at bestemme mig for en ret, studerede jeg i korte træk Niall. Han havde ikke sagt noget siden det med Kyle, og sad stille og prøvede at finde en ret, hvilket lignede en meget svær opgave for ham. ”Hvad-” Jeg blev afbrudt, da hans mobil gav lyd fra sig.

Han kiggede undskyldende på mig, inden han trak den op. Jeg så, hvordan hans øjne på få sekunder blev store, og han næsten mistede sin evne til at trække vejret. ”Fuck,” mumlede han og blinkede flere gange, for at indse, hvad der egentlig stod i den sms, han havde modtaget. ”Celina er blevet meldt savnet,” fortalte han mig og viste mig artiklen på hans mobil. En stor klump satte sig fast i min hals, da jeg så, at ingen havde hørt noget fra hende siden, hun havde været på aftensskolen i går. Fuck. Nialls udråb passede perfekt til denne situation, da det præcis var sådan jeg havde det. Det her var virkelig slemt.

Aldrig var en, som var blevet skudt i Clifftown, blevet meldt savnet, og det var nok også derfor, at politiet endnu ikke havde stormet stedet. Nu gik der nok ikke lang tid, før de ville gå videre med deres plan, hvis det Harry havde fortalt mig, var rigtigt.

Jeg kiggede på Niall, der var i gang med at skrive til en eller anden, og mens hans fingre fløj hen over skærmen, fik jeg det dårligere og dårligere. Det her kunne ikke gå andet end galt, og jeg vidste godt, at der ikke var lang tid tilbage, før jeg skulle løbe for mit liv.

”Niall, jeg tænkte på, hvad du ønskede dig?” spurgte jeg ham, for at prøve at få os begge på andre tanker. Celina var den sidste person, jeg ønskede fyldte mine tankestrømme lige nu.

Niall lagde efter nogle sekunder sin telefon væk og kiggede blankt på mig. ”Jeg føler ikke, jeg mangler noget, andet end min søster,” fik han fortalt mig og sukkede. Det var klart, at han savnede Tessa – især, når han ikke vidste, at hun befandt sig tættere på, end han regnede med.

Jeg valgte at ligge mine hånd oven på hans som en støtte, og gav ham et smil. ”Jeg lover dig, at du nok skal møde hende igen,” lovede jeg, og håbede virkelig, at det kunne lade sig gøre for mig. Jeg måtte gøre mit bedste, for det pinte mig, når Niall snakkede om sin søster, og jeg vidste, hvor hun befandt sig, men intet kunne sige. Jeg måtte sørge for at få en af hendes ting, som jeg kunne give videre til ham. Give ham et håb.

Det føltes som flere timer var gået sammen med Niall, men da vi endelig efter en time, var blevet færdige, og han havde kørt mig til det lille hus, kunne jeg slappe mere af. Jeg var nået frem til Clifftown, og selv om jeg vidste, det ikke var sikkert, følte jeg mig i sikkerhed her. Der var ikke noget sted, jeg hellere ville være lige nu, så selv da Zayn kom frem mod mig, var jeg lige glad.

”Hvor helvede har du været, Kitty?” råbte han irriteret, da han så mig komme frem fra buskene.

Jeg vidste straks, hvor dette førte hen, og trak på skuldrene. ”Louis’ kontor?” spurgte jeg og fik et nikkende suk fra Zayn, der indikerede, at jeg havde gættet rigtigt. Selvfølgelig skulle Louis også bruge mig på et tidspunkt, og jeg væmmedes ved tanken. Jeg havde aldrig haft et problem med at have sex med Louis, men nu føltes det så forkert, når jeg ikke ville føle det samme. Jeg var dog godt klar over, at jeg måtte leve mig ind i det, for at få ham overbevist om, at intet var galt. Jeg skulle gøre det for både Harry og mig.

Forsigtigt bankede jeg på døren, og kunne høre to stemmer råbe, inden jeg åbnede døren. Da Zayn havde bedt mig om at gå herop, havde jeg ikke regnet med at se Harry her. Men selvfølgelig skulle han også være her og blot gøre alting sværere.

Louis kiggede slesk på mig. ”Dejligt, du kunne komme, Kitty,” sagde han til mig og studerede mig. Det var lang tid siden, han havde set mig, så jeg kunne let se i hans blik, hvor han ville hen om nogle få minutter. Jeg kunne dog regne ud, at det ikke blev lige nu, da Harry også var i rummet. Vores blikke mødtes i få sekunder, og jeg kunne mærke, at ingen af os var glad for situationen, også selv om jeg ikke kendte til emnet endnu.

”Ørnen her fortæller mig, at han har fortalt dig om min plan i forhold til Puddel og Køter,” fortalte Louis og kiggede skiftevis hen på Harry og jeg, mens et smil spillede om hans læber.

”Louis, jeg kan ikke lade dig gøre det,” protesterede jeg, uden overhovedet at tænke på konsekvensen ved mit udråb.

Straks så jeg, hvordan Louis løftede sit øjenbryn, ganske forbløffet over de to regler, jeg lige havde brudt. Jeg havde ikke kaldt ham ved sit kaldenavn, og jeg havde sagt ham imod. Alligevel var jeg ikke bange, for da jeg så Harry smile af mit mod, følte jeg mig klar til at kæmpe for min venindes liv.

”Javel ja,” stammede Louis og satte sig på sin kontorstol på bordet. ”Hvordan vil du ellers have, at vi slipper af med Køter?” spurgte han.

Jeg gjorde et skuldertræk og himlede med øjnene. ”Ærligtalt tror jeg ikke, du behøver gøre noget. Den knægt er så væk i Jamie, at han ikke vil gøre hende fortræd,” forklarede jeg og studerede Louis.

Hans øjne viste en glød, der indikerede, at jeg havde ramt et eller andet rigtigt. ”Ser man det, så ved jeg præcis, hvad der skal gøres,” smilede han fornøjet.

”Er det klogt?” hørte jeg Harry spørge, og nød, at han var i rummet til at bakke mig op.

Louis kiggede irriteret på ham. ”Vi skal bare få dem til at blive virkelig forelsket i hinanden, så han dropper at hjælpe politiet. Vi skal have gjort, så han aldrig vil forlade Clifftown igen.”

Harry kiggede forvirret på Louis. ”Og hvordan har du tænkt dig at gøre det?” spurgte han.

”Det er da let. Jeg giver dem et værelse sammen, og ellers afpresser jeg ham bare,” forklarede han stolt og kiggede triumferende på Harry. Jeg var glad for, at Louis’ plan ikke indeholdt et mord eller at skade nogen, da jeg vidste, at Jamie ville gøre alt for at bo med Køter.

Louis rejste sig kort efter fra sin stol igen, og først nu indså jeg, hvad der ville ske. Harry skulle ikke bruges til mere for nu – vi havde afsluttet diskussionen om Køter og Jamie. Jeg lukkede øjnene i, da Louis kiggede hen mod Harry, og da han sagde ordene, frøs mit hjerte til is. ”Harry, jeg synes du skal gå nu, så jeg kan være alene med Kitty.”

Hans ord fik mig til at åbne øjnene, da jeg ikke kunne bære, hvad Harry måtte føle lige nu. Jeg kiggede trist hen mod ham, og så hans sørgmodige, grønne øjne kigge ind i mine. Han hadede det mere, end jeg gjorde. Vi sagde intet, og formede ingen ord med munden, vi kiggede blot ind i hinandens øjne, og håbede, at det her ville gå. Desværre var jeg meget usikker på, hvor længe vi kunne holde noget som helst hemmeligt, når Louis var overalt.

”Jeg har savnet dig, Kitty.” Louis’ stemme var pludselig tæt på, og da jeg drejede hovedet, stod han lige ved siden af mig. Jeg gav ham et forsigtigt smil, da hans hånd gled ned ad min ryg for at nå min røv. Jeg var ikke klar til det her, men jeg måtte. ”Du dufter godt,” smilede han og før jeg vidste af det, var vi i gang, og det var ikke muligt at kigge tilbage. 

 

**

Unskyld for den lange ventetid, jeg har simpelthen haft så travlt med min julekalender.. Men nu er der et nyt kapitel - hvad synes I om det Harry og Cora skal igennem? :(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...