Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117660Visninger
AA

19. 17 | The Second Killing

"Harry it is the journalist, who wrote the article about you."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Jeg kunne ikke forklare, hvordan jeg følte, da jeg vågnede op i Harrys arme. Hans varme fik mig straks til at smile, og tanken om, at jeg lå her hos ham, gav mig en indre ro. Jeg betragtede hans ansigt, de dybe vejrtrækning indikerede, at han sov. Forsigtigt lod jeg mine fingre fjerne noget af hans hår, der dækkede for øjnene, og huskede tilbage på i går. Det var helt uforklarligt for mig, hvor en fantastisk oplevelse det havde været. Nok var det gået lidt hurtigt, men det viste blot, hvor længe Harry og jeg havde gået med de her følelser, vi begge havde fortrængt. Men nu, når jeg var sikker på, at Harry følte noget for mig, var det som om, alting ligeså stille faldt på plads.

Jeg rykkede min krop tættere ind mod Harry, da jeg ønskede at mærke hans nærvær helt tæt på. Hans arme tog imod mine bevægelser og strammede til, men ikke så jeg følte ubehag. ”Cora,” mumlede han, og jeg forstod, at han vågnede. Hurtigt flyttede jeg mit blik op til hans øjne, og så hvordan han med langsomme blink fik åbnet sine. ”Godmorgen,” hilste han med et smil og formåede at kysse min pande uden egentlig at rykke sig.

”Jeg kan ikke rigtigt fatte, at det her skete,” hviskede jeg og henførte til vores tøj, der var spredt ud over gulvet i Harrys lejlighed. Han var den første, jeg havde haft sex med udover Louis, og jeg havde intet fortrudt.

Harry flyttede en af mine hårtotter om bag øret. ”Det var vidst på tide. Du fortryder ikke, vel?” spurgte han blidt og nussede min kind.

Jeg rystede hurtigt på hovedet, og lod ham vide, at han ikke skulle bekymre sig. ”Det var fantastisk, Harry,” lovede jeg ham. Han gav mig et større smil og rykkede lidt i sengen for at kunne kysse mig ordentligt. Det var den mærkeligste følelse, da hans læber rørte mine. Kysset var ikke som tidligere, det var dybt og fyldt af følelser, fordi vi nu vidste, hvad vi tænkte om hinanden. Samtidig betød det for mig så meget mere, da jeg aldrig var vågnet op til Louis, der havde kysset mig. Faktisk var det sjældent, Louis overhovedet lå ved siden af mig, når jeg vågnede. Nu lå jeg i Harrys arme og kunne mærke hans nærvær, mens han viste mig sine følelser. Jeg måtte erkende, at jeg var faldet for ham, og hvad det gjorde ved mig, skræmte mig.

***

Et smil var stadig til at finde ved mine læber, da jeg trådte ind i aftensskolens lokaler. Hele dagen havde været skøn, og tanken om, at det ville slutte i morgen, prøvede jeg ihærdigt at skubbe væk. Mit fokus skulle ikke være at bekymre mig om Louis, så derfor var jeg hurtig til at skifte væk og sætte mig ved siden af Niall. Han kiggede forvirret på mig, og havde med det samme gennemskuet, at noget var anderledes. ”Du virker sørme glad i dag,” kommenterede han og gav mig et forsigtigt smil, da jeg havde sat mig.

Jeg træk på skuldrene, ”jeg har vel bare en god dag,” svarede jeg.

Niall grinede, og jeg huskede pludseligt, hvor meget jeg havde savnet hans gode humør. ”Har Harry endelig kysset dig, er det det?” gættede han, hvilket resulterede i, at jeg overrasket og forundret stirrede på ham. Hvordan kunne han gætte det så hurtigt? ”Ha, jeg havde ret!” Han morede sig over hans gæt havde været præcist, og havde det ikke været for, at vores lærer ankom, havde jeg sagt ham igen.

”Hej elever,” hilste han og satte sin taske på bordet idét Celina også kom ind i rummet. Jeg rullede irriteret med øjnene, da jeg havde håbet, at hun ville blive væk efter vi havde afleveret vores rapporter, men nej, jeg tog fejl. ”Jeg har taget Celina med i dag, da I skal have feedback på jeres rapporter, og på den måde går det hurtigere,” forklarede han og gav halvdelen af de rettede rapporter til Celina. Hun startede ved bordet foran os.

Niall prikkede mig på skulderen og fik min opmærksomhed. ”Jeg skal huske at spørge dig, om du kunne tænke at komme til den fødselsdag, jeg holder her i næste uge,” spurgte han og håbede på, at jeg ville sige ja. ”Harry vil også være der,” indskød han og blinkede en enkelt gang, blot for at pine mig.

Med et smil rystede jeg på hovedet af ham. ”Det vil jeg gerne, men jeg var også kommet, selv hvis Harry ikke var der,” lovede jeg ham og så hvordan et ægte smil formede sig ved hans læber.

Vi blev afbrudt i vores samtale, da Celina tog vores opmærksom. ”Jeg vil bare starte ud med at sige, at jeres rapport var den bedste,” hviskede hun og gav os et smil, da hun gav os den rettede rapport tilbage. ”I har gjort et virkelig godt stykke arbejde, og har endda givet mig nogle gode idéer til min artikel,” forklarede hun og pegede på nogle afsnit i rapporten, der var ekstra gode. Havde vi mon lavet det for detaljeret? Det var trods alt Harrys identitet, vi havde skrevet om, og hvis jeg hjalp Celina tættere mod en sandhed, kunne jeg ikke se mig selv i øjnene igen. Hvis Harry blev fanget ville alt gå galt, og det var ikke muligt, at han blev taget uden jeg gjorde. Fandt de Harry, fandt de Clifftown.

”Hvor langt er du egentlig med den artikel?” spurgte jeg Celina og løftede mit ene øjenbryn for at vise hende min seriøsitet omkring emnet.

Hun trak på skuldrene. ”Ikke langt nok,” svarede hun, inden hun gik videre til det næste ord. Mine øjne fulgt hende indtil jeg sad i en for dårlig position. Irriteret drejede jeg tilbage til Niall, der i mellemtiden havde taget sin mobil frem.

”Cora, jeg tænkte på, om du ikke havde lyst til at spise noget frokost en dag?” spurgte han mig. ”Altså som venner, bare rolig,” lovede han og kiggede op fra sin mobil med et forsigtigt smil. ”Jeg kunne bare godt tænke mig at lære dig bedre at kende,” forklarede han.

Jeg nikkede, ”øh, det kan vi vel godt,” svarede jeg ham og trak på skuldrene. Jeg ved ikke, hvorfor jeg var så afvisende, men det faktum, at jeg aldrig havde spist frokost med nogen anden end mine forældre eller Jamie før, skræmte mig nok en smule. Men det var jo bare Niall, måske kunne jeg så også få mere at vide om Tessa.

”Jeg ville spørge om dit telefonnummer, men siden du åbenbart lever i oldtiden, tænker jeg at vi mødes klokken tolv i morgen?” foreslog han. Jeg gav ham et nik og signalerede, at det lød fint. Jeg havde alligevel ikke andet planlagt, da livet i Clifftown ikke bød på mange aftaler, der var tidslagt.

Timen var gået hurtigere, end jeg havde forventet, og før jeg vidste af det, var jeg blot nogle meter væk fra Clifftown. Mørket havde for længst sænket sig, og det eneste lys i nærheden var skæret fra lygtepælene. Vinden susede rundt om mig, og for hvert skridt jeg tog, følte jeg mig en smule usikker. Jeg vidste ikke, hvor følelsen kom fra, men så snart jeg var trådt ud af aftenskole og sagt farvel til Niall, havde jeg følt, at jeg blev beskygget. Jeg havde dog overbevist mig selv om, at det nok bare var tanken omkring Harry, og at vi skulle holde det skjult for Louis, der spillede mig et pus. Jeg valgte i hvert fald at lade tanken passere og glædede mig over at skulle se Harry.

Jeg droppede at banke på hans dør, da jeg åbnede den og fandt ham sidde i sin stol. ”Har du ventet på mig?” spurgte jeg med et grin og skulle lige til at tage min læderjakke af, da vi begge hørte høje stemmer ude i gården. ”Hvad er det for noget?” Mine tanker røg ud af mig, og jeg nåede ikke engang hen til vinduet, før jeg hørte et skud. Og det vidste jeg godt, hvad betød. ”Fuck, fuck, fuck,” udbrød jeg og begyndte at gå hen mod døren.

Harry og jeg sagde intet, mens vi spurtede ned ad trapperne for at nå hen til episoden. Jeg vidste, at jeg burde have lyttet til min underbevidsthed. Personen, der var blevet skudt, måtte være fulgt efter mig, for det var ikke set før, at nogle fra Clifftown skød en fra Clifftown. Det var forbudt, medmindre Louis holdte pistolen.

Harry havde overhælet mig på vej ned ad trapperne og skubbede med store kraft døren op. Der var allerede en samling på flere mennesker ude foran, men min nysgerrighed var fuldkommen ligeglad, da jeg ihærdigt prøvede at skubbe mig frem. Synet jeg mødte, var forfærdeligt.

Der på jorden lå Celina.

”Fuck,” skreg jeg af ren og skær nervøsitet og kunne slet ikke fungere. Hun havde fulgt efter mig, hun havde fucking fulgt efter mig, og hvad havde jeg gjort ved det? Absolut ingen ting. Jeg tog hurtige vejrtrækninger, og selv ikke da Harry kom hen til mig, slappede jeg af. Det her var en katastrofe. ”Harry, det er journalisten,” udbrød jeg og kiggede forfærdet på ham, mens han studerede lignet. Hendes øjne var stadig åbne, mens en stor pøl af blod gjorde stenene under hendes hoved røde. ”Hvad gør vi?!” råbte jeg og fik blikke fra de andre, der stod og kiggede på den døde pige.

Harry indså efter noget tid, at han lige nu var lederen af Clifftown og var ikke langsom om at tage ansvar. ”Hvem har gjort dette?” spurgte han med en hård stemme og kiggede på personerne omkring os. ”Jeg gentager, hvem har gjort dette?!” Han hævede stemmen og nedstirrede hver enkelt, inklusiv Lydia, der var kommet til – ingen overraskelse.

En dreng, jeg mente var fra 9, trådte frem. ”Jeg- hun ville afsløre os,” stammede han og lod pistolen falde til jorden. ”Jeg blev nødt til det,” forklarede han til Harry, mens han undskyldende kiggede i vores retning.

Harry nikkede forstående. ”Du og jer andre tager liget og brænder det omme bagi, Lydia du tager pistolen med,” beordrede han, og for en gangs skyld gjorde Lydia faktisk, hvad han sagde, uden at klage. Jeg så, hvordan de stærkeste drenge tog fat i Celinas livsløse krop og førte hende væk. Kort efter var Harry og jeg alene tilbage, og først nu følte jeg for rigtigt at tale ud.

”Harry, det er journalisten, der skrev en artikel om dig,” forklarede jeg og kunne mærke, hvordan hele min krop rystede. Det her var ikke godt.

Harry tog hånden op i sine krøller og virkede frustreret. ”Fuck, det her er skidt, Cora. Det her er meget skidt.”

Jeg kiggede ned i jorden, og vidste, at det var min skyld. ”Hun fulgte efter mig, Harry,” mumlede jeg. Hvad hvis hun nu ikke havde mødt ham fra 9, var hun så nået væk og afsløret os? Tankerne var endeløse.

”Kom, lad os gå op på mit værelse, vi burde ikke være her lige nu,” foreslog Harry og tog støttende en arm omkring mig, inden vi sammen gik op til hans lejlighed.

Rummet var pludseligt endnu køligere, da vi kom ind, selv om der egentlig ikke var sket nogen forskel. ”Hun fulgte efter mig,” gentog jeg, og havde svært ved at fatte de konsekvenser, vi kunne have lidt under, hvis tingene var sket anderledes.

”Cora, shh,” hørte jeg Harry sige bagfra, inden han vendte mig rundt. Ved at holde min hage oppe tvang han mig til at kigge ind i hans øjne. ”Vi finder en løsning, okay? Der er ikke nogen, der vil spore hendes lig hertil, tro mig,” lovede han, men for første gang, troede jeg ikke på ham. Hele Londons politi ville sikkert søge efter hende i morgen.

”Kom, lad os gå i seng,” bestemte Harry og kyssede mig blidt på panden, inden han trak mig hen mod hans seng. Jeg blev mindet om den aften, hvor Kyle døde. Heldigvis kunne jeg i dag falde i søvn med Harrys arme rundt om ham. Det gav mig en trøst, jeg virkelig behøvede, især i den her situationen. For jeg vidste godt, at Clifftown ikke kunne blive ved med at undgå politiet. Hvis de bare tænkte sig om, burde de kunne spore det tilbage hertil – hun skrev trods alt en artikel om Harry.

Den aften faldt jeg i søvn med dårlig samvittighed. Både på grund af alt det, der var sket, men mest af alt, fordi jeg huskede, at Louis ville komme hjem i morgen. 

 

***

Oh fuck, det var vidst ikke så godt. Der vil kun være et drab mere i den her historie, men I vil ikke se frem til det :(

Hvad synes I om Cora og Harry? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...