Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117694Visninger
AA

18. 16 | Finding Each Other

"I wanted to be alone with you."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Forvirret kiggede jeg mig selv ind i spejlet og følte, at det hele var ét stort rod. Efter min samtale med Harry i går, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv, eller hvad jeg burde sige til Jamie. Burde hun vide, at hun var i fare, blot for at Louis kunne gennemføre en af hans planer, eller burde jeg bare tie stille? Jeg havde fået så meget at vide i går, at jeg ærligtalt var helt rundt på gulvet og ikke kunne tænke på andet, end hvordan jeg kunne undgå fængselsstraf eller værre, døden. Det eneste håb, jeg havde, var hvad Harry havde lovet mig. Han ville passe på mig lige meget hvad – og jeg stolede på ham.

Jeg blev afbrudt, da nogle lette bank lød mod min dør. Det tog mig ikke lang tid at regne ud, hvem der stod uden på den anden side. Det jeg dog ikke regnede ud med det samme, var hvad jeg burde fortælle hende.

”Cora!” Jamie åbnede døren til min stue og smilede til mig. ”Godt at se dig,” hilste hun og lukkede døren i ved at sparke sin støvle op mod det brune gran, da hendes hænder var fyldt med bøjler med kjoler. ”Jeg har noget, du skal hjælpe mig med,” forklarede hun og smed de fem kjoler, hun havde taget med sig, på min lænestol i hjørnet.

”Jeg gætter på, at du skal ud,” sagde jeg med et forsigtigt smil, da jeg godt vidste, hvem hun skulle ud med. Liam. Hvordan kunne det være, at han opførte sig, som om han var forelsket i Jamie, når han var på en mission? Hvis han så meget som rørte hende med onde tanker, ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv for ikke at have standset ham i tide. Jeg havde vidst fra starten, at han virkede besynderlig, men først nu kunne jeg sætte en definition på, hvad det var. Alligevel havde jeg endnu ikke formået at gøre noget ved det.

Jamie tog den første kjole og holdte den op. ”Liam og jeg skal ud, ja. Jeg tror, at han vil spørge, om vi skal være kærester, så jeg skal have den helt rigtige kjole på,” forklarede hun, mens hendes øjne strålede som solen. ”Overvej det, Cora, lille mig får måske en kæreste i dag,” hvinede hun og tog skiftevis to af kjolerne foran hendes krop, for at give mig muligheden for at forestille, hvordan hun ville se ud.

”Har du da tænkt dig at sige ja?” spurgte jeg og prøvede at gemme mine skeptiske spekulationer væk, da det aldrig ville kunne gå godt.

Jamie trak på skuldrene, ”jeg elsker ham, Cora.” Overrasket stirrede jeg på hende, og havde aldrig troet, at jeg ville høre de ord komme fra min bedste veninde.

”Elsker ham? Mener du det?” spurgte jeg mere forvirret end nogen sinde.

Hun smilede blidt til mig. ”Han er så fantastisk, Cora. Han beskytter mig, siger hele tiden hvor smuk jeg er, og så er han fantastisk i sengen,” fortalte hun og så helt drømmende ud. ”Det er præcis sådan en kæreste skal være, så hvordan ville jeg kunne afslå det?”

Jeg tænkte længe over det, hun havde sagt, før jeg prøvede at formulere et svar. Harry havde indirekte fortalt mig, at han synes, jeg var smuk. Han havde lovet at passe på mig. Betød det, at jeg burde være sammen med Harry? Louis havde aldrig oprigtigt sagt, at han ville beskytte mig frem for alt andet, for jeg vidste jo godt, at der var så meget andet, der var vigtigere for Louis. Men Harry derimod, han mente det.

”Så hvis nu en dreng lover, at han vil passe på en, når der er fare på færre og indirekte har sagt, at man er smuk, så vil du mene man burde være kæreste med ham?” spurgte jeg og prøvede at komme udenom at snakke om Køter, da jeg fik det dårligere og dårligere for hver gang.

Jamie tøvede en smule. ”Indirekte er ikke nok, men så snart han siger det direkte til dig, og I har været sammen i sengen, og det føltes fantastisk, så er han et godt bud,” smilede hun. Jeg nikkede forstående og overvejede hendes ord. Harry og jeg havde endnu ikke haft sex, og indtil videre var vi blevet forstyrret, når vi havde kysset, så jeg vidste ikke, hvad jeg burde tænke. Men det kunne også være lige meget, for det ville aldrig være muligt, når Louis var i nærheden.

Jamie havde efter nogle sekunder fundet en kjole, uden at have fået min mening, og begyndte at bevæge sig mod døren. ”Cora,” sagde hun og fik igen min fulde opmærksom. ”Hvis det er Harry, du snakkede om, så skal du ikke være bange for, hvad det kan føre med sig.” Hun åbnede døren med albuen og kiggede derefter seriøst på mig. ”I stedet er det Louis, du skal frygte.”

Jeg havde brugt et helt kvarter på at overveje, det Harry og jeg havde, efter Jamie havde forladt min lejlighed. Hun mente, at jeg bare burde springe ud i det, men vi vidste begge, at Louis var en for stor trussel til at blive i det. Jeg havde følelser for Harry, det havde jeg indset, men var det nok til at ture at være sammen med ham? Ønskede jeg at sætte hele mit liv på spil for måske at opleve ægte kærlighed, hvis Harry følte det samme som mig? Selv ikke nu, når Louis var væk fra Clifftown, kunne vi få det til at fungere, så hvordan ville det kunne lade sig gøre, når han kom tilbage? Jeg tog en dyb indånding og sukkede. Når Louis kom tilbage, var det hundred procent, at jeg igen skulle have sex med ham, og det var jo klart, at Harry ville hade det, ja selv jeg ville hade det. Hvorfor skulle det være så svært for mig?

For at komme på andre tanker end Harry og jeg, førte mine fødder mig et sted hen, jeg aldrig før havde været, medmindre der var fest. Jeg befandt mig foran 10.4’s dør og anede ikke helt, hvad det var, jeg havde gang i. Forsigtigt bankede jeg mod døren og var i tvivl om jeg ønskede, at personen ville være der.

”Cora?” Tessas blå øjne kiggede forvirret på mig, og jeg forstod hende godt. Hvorfor dælen befandt jeg mig ude foran hendes dør en eftermiddag – det var et godt spørgsmål. ”Hvad laver du her?”

Jeg tog en dyb indånding og åbnede op for de tanker, jeg havde lagret inden i mig. ”Jeg havde håbet, at vi måske kunne tale om vores familier,” forklarede jeg lavt, mens hun løftede sit ene øjenbryn. ”Du er den eneste, her på stedet, som jeg kender, der faktisk savner et af sine familiemedlemmer.”

Tessa så ud til at tage godt i mod det, jeg fortalte hende og valgte efter nogle sekunder at give mig et nik. ”Kom indenfor,” smilede hun indbydende og inviterede mig ind i lejligheden. Hun viste mig frem til sit soveværelse, hvor vi satte os tilpas på sengen. ”Sig frem,” bad hun og løftede sine mundviger, for at vise mig, at hun ønskede at lytte på mig.

Jeg fortalte hende om min far. Hvordan jeg i flere år havde haft det største savn til ham, og nu efter jeg var begyndt at høre om ham igen, vækkede det en sorg indeni mig. Jeg forstod ikke, hvordan det kunne være, at jeg pludselig følte for at sige så meget om min afdøde far, og slet ikke at det var Tessa, jeg fortalte det til. Jeg burde snakke om det med Jamie, eller sågar Harry, men der var et eller anden, der gjorde, at jeg var endt hos Tessa.

Det var nok fordi, at jeg dybt inde vidste, at hun var den eneste, der ville forstå det.

”Det er svært, Cora, tro mig,” startede hun og kiggede mig ind i øjnene. ”Da jeg valgte at efterlade min familie, vidste jeg godt, at jeg aldrig ville kunne se mig selv i øjnene igen. Jeg var så led at forlade min lillebror, du har ingen anelse om, hvor ondt det gør,” fortalte hun og tog en dyb indånding. Jeg forestillede mig Niall for mig, og huskede, hvordan han havde fortalt mig, hvor svært det havde været for ham. Tessa og Niall virkede til at have et virkelig stærkt søskendebånd, og lige pludselig at få revet det i stykker gør ondt.

”Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne se ham. Være sammen med ham i bare en time, men desværre er det ikke en mulighed.” Hendes stemme knækkede over og hendes blå øjne, der var identiske med Nialls, kiggede ned på dynebetrækket.

”I skal nok se hinanden en dag, Tessa, det tror jeg på,” smilede jeg, og håbede inderligt for dem begge to, at det ville ske.

Hun trak på skuldrene, mens hun tegnede mønstre med fingeren på det blomstrede betræk. ”Jeg ville bare ønske, jeg kunne fortælle ham, at det ikke var på grund af ham, at jeg forlod dem. Jeg savner ham bare sådan, Cora.”

Jeg nikkede og forstod hende. Niall savnede jo også hende, så der var intet mærkeligt i det. ”Han savner også dig,” fortalte jeg, og gav hende et smil.

”Ja,” svarede hun og tog en dyb indånding. ”Nå, skal vi ikke gå ned i baren og komme på andre tanker?” foreslog hun, og overraskende nok, var jeg klart med på hendes idé.

Vi kunne høre lyden fra baren, da vi gik ned af trapperne, og bassen dunkede højlydt. Jeg kendte ikke sangen, men så snart jeg havde fået noget at drikke, kunne det også være lige meget. Jeg mistede dog hurtigt trangen til at blive beruset, da jeg så Harry sidde med Lydia i baren. Forvirret forlod jeg Tessa på trappen og gik med hastige skridt hen mod dem, da jeg ønskede at vide, hvad der foregik.  ”Hej Ørn,” hilste jeg og ventede på en reaktion.

Harry virkede ikke til at være beruset, da han drejede rundt på barstolen og løftede sit ene øjenbryn. ”Jeg synes nok, det var din stemme, men jeg troede vi havde en aftale om navnene,” nævnte han og kiggede en smule forvirret på mig.

”Jeg ønskede bare at få din opmærksomhed,” sagde jeg med lidt hårdhed i stemmen, da jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle se situationen. ”Hvad har du gang i med hende?” spurgte jeg og ønskede, at han svarede mig.

Lydia stak til mig, og jeg vidste godt, at hun havde hørt mig omtale hende. ”Sådan skal du ikke snakke om mig!” Hendes stemme og ånde afslørede hurtigt at hun havde fået noget vodka at drikke, og ud fra hendes dårlige balance, var det vidst en helt del.

Munter grinede jeg, og nød at se hende på denne måde. Nu havde hun ødelagt det for Harry og jeg op til flere gange, og nu sad hun her og var helt væk. ”Hvad har du gjort ved hende?” spurgte jeg Harry og så hvordan Lydia prøvede at gå over til en af drengene, der sad i sofaerne.

Harry smilede stolt, da han kunne se, at hans mission var gennemført. ”Jeg spurgte hende, om hun ikke var træt af at holde øje med mig hele tiden,” svarede han, mens vi studerede, hvordan Lydia prøvede at charmere sig ind på drengen fra 6. ”Efter hun så havde fortalt mig, at det var hendes job, spurgte jeg hende, om hun ikke savnede at være lidt mere fri, og jeg så fik jeg hende overtalt til at drikke og nu kysser hun med Joey,” grinede Harry, og ganske rigtigt sad Lydia nu og snavede med Joey, mens hans hånd langsomt bevægede sig ind under hendes nederdel.

”Det må jeg sige, Harry, meget imponerende,” lykønskede jeg ham og gav ham et smil. ”Men hvorfor gjorde du det?” spurgte jeg og håbede ikke, at svaret ville skuffe mig.

Hurtigt rejste han sig op og trak mig ind til sig, uden at tænke på, hvad personerne omkring os ville sige. ”Hvorfor tror du?” spurgte han med et sødt smil om læberne.

”Fortæl mig det,” bad jeg.

Langsomt tog han sin finger og bevægede en af mine hårtotter bag mit øre. ”Jeg ønskede at være alene med dig,” erklærede han og kyssede mig på panden, så hele min krop sitrede. ”Hvad siger du til at komme med hen til min lejlighed?” spurgte han og behøvede ikke at vente mere end to sekunder, før jeg nikkede.

Harry åbnede døren til sin lejlighed og inviterede mig med indenfor. Lyset var dæmpet, men jeg kunne stadig se hans ansigt klart. Jeg kunne stadig se hans flotte, grønne øjne, der kærligt kiggede på mig. Forsigtigt lod han sin hånd glide om ved min nakke, mens hans øjne blev i låst tilstand med mine. ”Har jeg nogen sinde fortalt dig, hvor smuk du er?” Åh Gud, der kom den. Og denne gang var det i hvert fald ikke indirekte. Jeg kunne mærke hvordan hele min krop reagerede på hans ord, og jeg vidste godt, hvor dette ville føre hen. Jeg kunne lide Harry, og lige nu var det eneste jeg ønskede ham. Jeg ønskede at mærke ham, jeg ønskede at han skulle røre mig og vise mig, at mine følelser var gengældt.

”Harry …” startede jeg og nærmede mig, så mine læber var helt tæt ved hans øre. ”Jeg kan ikke vente længere,” hviskede jeg og efterlod kys lang hans kæbe for at vise, hvor jeg ville hen.

”Please Cora, ikke gør det her imod mig.” Der gik ikke engang ét sekund, før Harrys læber var mod mine, og jeg kunne mærke, at han ønskede det her ligeså meget som jeg. Med et smil kyssede jeg ham med alle mine følelser og viste ham, at han ikke blot var en person her i Clifftown. Han reagerede på mine bevægelser, ved at hans hænder langsomt gled ned til min røv og tog fat. Ivrig lod jeg mine fingre glide op til hans hår, og før jeg vidste af det, havde han hevet mig op og jeg havde viklet benene rundt om ham. Jeg kunne slet ikke beskrive, hvordan det hele føltes. Det eneste, jeg vidste, var at jeg aldrig nogen sinde havde oplevet sådan noget her med Louis. Når Harry rørte mig, kærtegnede mig, kyssede mig, var det alting i forhold til Louis.

”Harry,” hviskede jeg, da han begyndte at kysse mig på halsen. Jeg mærkede, hvordan Harry gik mod sengen og på få sekunder var jeg blevet smidt i den, mens han kravlede oven på mig. Han begyndte at trække min top af, og jeg kunne mærke, at han nød at gøre det. Jeg tog fat på kanten af hans T-shirt og fik den med en smule besvær hevet over hovedet på ham. For første gang så jeg hans bare overkrop, og kunne ikke dy mig for at tegne mønstre ved hans bryst. Han var så flot.

”Du er smuk, Cora,” mumlede han, mens han trak mine bukser og hans egne af, så vi var efterladt i undertøj. Hans varme fingre gled ned under min krop for at løsne min Bh, alt imens han heftigt kyssede mine læber. ”Smukkere,” smilede han indimellem kyssene, da han betragtede mig med bar overkrop. Forsigtigt kærtegnede han min kind, og det blik han gav mig, fortalte mig, at jeg ikke ville fortryde denne oplevelse. Jeg indså, hvor meget Harry egentlig betød for mig, og at jeg ville gøre alt for at beholde det her med ham – koste hvad det vil. 

***

Så skete der endelig noget mellem Cora og Harry! Det var vidst også på tide. Hvad tror I, der sker nu, når Louis snart kommer tilbage, kom gerne med jeres bud :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...