Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117646Visninger
AA

17. 15 | Secrets Being Revealed

"Liam is an undercover agent for the police."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Sidste gang i Underdog: Louis er væk, så Harry er leder, men har desværre fået en assistent, der gør det umuligt for Cora og Harry at ses. 

Kom nu Cora, det er din fødselsdag forhelvede!” Jamie prøvede at overdøve den høje musik, men sætningen blev halveret for mig, da hendes ord druknede til bassen toner. Det jeg dog fik fat i, fik mig til at rulle med øjnene. Jeg burde være i festhumør, men efter episoden med Harry på Louis’ kontor, følte jeg ikke rigtigt for at danse, og havde kun drukket to genstande. Det var bare så typisk Louis at ansætte en smuk pige til at være Harrys assistent, så han var sikker på, at jeg ikke ville skifte ham ud. Hvis bare han vidste, hvor bange jeg var for det Harry og jeg var ved at opbygge i forhold til ham og hans regler, havde han ikke behøvet at finde nogen anden pige. Jeg var ærligtalt rædselsslagen for den straf, Louis ville finde til os, hvis han fandt ud af vi var begyndt at blive tættere. Det kys vi havde præsteret tidligere var i hvert fald ikke på venneplan, det kunne jeg skrive under på, men hvilken retning vi var på vej hen i, vidste jeg ikke. Hvis vi skulle gå hele vejen, krævede det mod og held med at skjule det, og det følte jeg mig ikke klar til endnu. At sætte mit liv på spil for en dreng virkede for idiotisk, men eftersom jeg var begyndt at tvivle mere og mere på dette udsagn, vidste jeg også godt, det ikke kunne holde.

Jeg ville snart bukke under, om jeg så ønskede det eller ej.

”Cora! Kom nu, drik!” Jamie dansede foran mig og prøvede at være den bedste veninde ved at tilbyde mig mere at drikke. I hendes udstrakte arm havde hun et glas fyldt med alkohol, og for første gang i aften tog jeg det uden at overveje det en anden gang. Efter alle de tanker om Harry, følte jeg endelig, at det var tid til at give den gas.

Jamie og jeg befandt os i en tilfældig lejlighed i stuen, da Køter pludselig trådte ind. Han var iført en sort T-shirt og blå bukser, hvilket virkede totalt uskyldigt, men sådan kunne jeg ikke se ham længere. Han skjulte noget, og jeg ønskede at vide, hvad det var. Mit blik flugte ham, mens han bevægede sig hen mod Jamie, der glad smilede i hans retning. Havde det ikke været for at Jamie var helt væk i ham, havde jeg konfronteret ham på stedet. Hvorfor var det også lige min bedste veninde, der var faldet for skurken?

Jeg så ham lægge armen rundt om Jamie, og inden jeg fik set mig om, kyssede de og lod menneskene i rummet vide, at de var sammen. Deres glæde fik mine tanker til at fokusere på to punkter. Det første var, at jeg måtte finde ud af, hvem Køter virkelig var, før noget gik galt, det andet var, at jeg var skide misundelig, at de bare sådan uden hæmninger kunne vise deres kærlighed til andre. Hvorfor kunne det ikke være det samme for mig? Selv ikke når Louis var her, viste vi os frem, for han mente jo ikke, at folk måtte vide noget. Jeg følte, at jeg fortjente mere.

Tiden gik, mens jeg studerede Køter, men jeg kunne ikke undgå for hvert minut, der gik at ændre mit fokuspunkt. Jeg befandt mig i lejlighedens lænestol og jo langsommere tiden gik, jo hurtigere blev hver tanke om at afsløre Køter erstattet med et stort savn til Louis. Jeg var langt fra stolt af det, men jeg kunne ikke komme udenom, at jeg savnede hans opmærksomhed og varme. Det var bare sådan en anderledes hverdag at leve i for tiden, da jeg ikke brugte hver aften på kontoret. Jeg savnede at høre Zayns stemme fortælle om, at Louis ønskede at se mig. Selv om Harry havde gjort præcis det samme i dag, var det bare ikke det samme, når Lydia var efter os. Hvis bare jeg kunne få mere tid alene med ham, kunne det være mine tanker om Louis forsvandt.

”Cora, hallo?” Jeg bemærkede pludselig min bedste veninde, der i hurtige bevægelser vinkede med hånden foran mit ansigt. ”Er du gal, du var væk,” grinede Jamie med et stor smil, og pludselig var jeg ved mig selv igen.

”Hvor er Køt-William?” Jeg ignorerede hendes kommentar, og søgte tilbage til Køter – jeg kunne ikke se ham.

Jamie virkede forvirret, og prøvede at læse mine intentioner med det pludselige emneskift. ”Hans telefon ringede, hvorfor?” Jeg nikkede til hende, og mærkede hvordan mine ben var hurtigere end mine tanker. Jeg så mit snit til at fange Køter, men man kunne ikke sige, at jeg tænkte særlig klart, da jeg gik mod udgangen. ”Cora?!” Jamie var allerede fanget bag mig i en gruppe af mennesker, og havde til mit held ikke mulighed for at følge efter mig.

Vinden blæste mig ind i hovedet, da jeg åbnede døren for at følge efter Køter. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg pludselig tog så spontane metoder i brug, men noget indeni mig kunne ikke vente længere. Eftersom Harry ikke gad give mig et svar, måtte jeg selv finde frem til det. Derfor var jeg heldig, at jeg i min sporløse søgning hørte en råbende stemme. Forsigtigt gik jeg om på den anden side af 9, og ganske rigtig så jeg Køter, der ophidset talte til en gennem hans mobil. Altså blev en af mine påstande bekræftet, da det var forbudt med elektronik i Clifftown. Køter havde både computer og mobil, hvilket ikke tegnede godt. Hvorfor behøvede han at kunne komme i kontakt med omverdenen?

Da han gik rundt om bygningens hjørne, så han ikke længere kunne ses, valgte jeg stille at bevæge mig hen af bygningen side, og nåede hurtigt hen til det sted, hvor han lige havde været. Dog blev mine planer pludselig ændret, da en hånd stramt tog fat om min mund og trak mig bagud. Forvirret prøvede at jeg at vride mig ud, men personen blev ved med at kæmpe imod. Først da personen igen stod stille, fjernede personen til min overraskelse grebet, og forundret drejede jeg om for at se Harry stå foran mig. Irriteret spærrede jeg øjnene op, men inden jeg nåede at skælde ham ud, åbnede han munden. ”Hvad fanden har du gang i, Cora?!” Det var tydeligt, at han var irriteret og langt fra tilfreds med situationen, da han lige havde fundet mig i færd med at følge efter Køter.

”Hvad tror du, jeg havde gang i?” spurgte jeg og sukkede. ”Du vil ligesom ikke give mig nogle svar, vel?” brokkede jeg mig og kørte mine fingre igennem mit hår.

Harry rystede på sit hoved, ”jeg sagde jo, at han var farlig! Så jeg forstår ikke, hvorfor du kan finde på at gå efter ham i mørket,” udbryd han og viftede med armene i alle retninger.

”Hvorfor tror du, Harry?” spurgte jeg ham. ”Hvorfor tror du, jeg ønsker at finde ud af, hvem han er? Jo nu skal du høre – fordi du ikke fortæller mig det,” vrissede jeg og valgte at prøve at komme forbi ham, da jeg ikke ønskede at min fødselsdag skulle ende med et skænderi. Især ikke, når Harry var en del af det. Heldigvis tog han fat i mit håndled, denne gang mere blidt. ”Hvad?” spurgte jeg opgivende.

Harry sukkede og lod blikket falde ned til jorden, mens han rystede på sit hoved. ”Lad mig starte forfra, okay?” fortalte han og pludselig var det som om alt vreden var feset ud af hans krop. ”Jeg synes det er dumt, ufattelig dumt, at du går efter ham, når du ikke ved, hvem han er. Men hvis det betyder så meget for mig, skal jeg nok fortælle dig det, okay?” Hans grønne øjne kiggede bedende på mig, som om de ønskede, at jeg tilgav ham.

Jeg sukkede selv og prøvede at mildne vreden. ”Jeg ville jo bare passe på Jamie,” fortalte jeg ham og indså først nu min reelle grund til den spontane handling, jeg lige havde forårsaget.

”Du forstår bare ikke-” Harry stoppede sig selv, og lignede en, der prøvede at læse mine tanker, før han fortsatte. ”-Jeg ønsker bare ikke at miste dig.”

Hans ord kom bag på mig. Harry virkede ikke som en person, der behøvede personer i sit liv. Han virkede som en, der let kunne skifte vennekreds, hvis det handlede om overlevelse. Derfor forstod jeg ikke alvoren i hans ord. ”Miste mig?”

Han rystede opgivende på hovedet, ”lige meget, men hvis du vil vide mere om Køter, så tag med mig op på kontoret,” fortalte han, og gav mig ikke længe til at træffe mit valg, da han allerede var på vej væk.

Luntede indhentede jeg ham, og prøvede ihærdigt at følge op med hans hastighed. ”Men hvad så med assisten?” Harry virkede fokuseret, for han valgte at ignorere mit spørgsmål, hvilket fik mig til at tænke de værste tanker.

Da vi endelig nåede ind på kontoret, kunne jeg snart ikke holde det ud længere. Jeg ønskede bare sådan at få afsløret hemmeligheden omkring Køter. Heldigvis gik Harry hurtigt til sagen, da han til min overraskelse vendte Louis’ opslagstavle om, og flere udprintede billeder af personer og steder dukkede op. Harry virkede til at stå og spærre for højre del af tavlen med vilje, men jeg kunne ikke gennemsku, hvorfor han ikke bare viste mig hele tavlen.

”Hvad er det her?” spurgte jeg forvirret og havde med det samme bemærket et portrætbillede af Køter i centrum af venstre side.

”Det her-” Harry pegede på billedet af Køter ”-er Louis’ og min tavle over Køter, hans kontakter og alt, hvad der omhandler ham.” Harry pegede på billedet og forklarede derfra. ”Køters rigtige navn er Liam Payne, og han er politibetjent, men har gået i undercover her i Clifftown for politiet.”

”Vent, hvad?!” Jeg forstod hurtigt alvoren i Harrys ord og mærkede hvordan nervøsiteten steg inden i mig. ”Men fuck Harry, så er Clifftown jo i fare!” Jeg mærkede, hvordan tårerne pressede sig på, da denne nyhed ikke var det, jeg havde regnet med at høre om Køter eller Liam, som han rigtigt hed.

Harry trak på skuldrene, og virkede overhovedet ikke til at være påvirket. ”Du sagde, at du ønskede noget spænding …” Han løftede forsigtigt mundvigen. ”Men jeg kan love dig, at de ikke kommer før Louis er tilbage, da det især er ham, de er ude efter.”

Jeg slog ud med armene af vrede over nyheden. ”Hvordan ved du alt det her?”

”Som du jo ved, var jeg spion som Hank Bottom. De har holdt øje med os længe,” forklarede han, nu mere seriøs omkring sagen. ”Men de skal vide alt, og hvor der er smutveje før de kommer, da de skal være sikre på at få fat i Louis. Det er derfor Liam er her,” fortalte han og pegede på Liams billede igen. Jeg lagde mærke til, at der var flere politibetjente koblet med Liams navn, eftersom de alle var fra samme politistation.

”Så det er kun Louis, der er i fare, eller?” spurgte jeg forvirret, og håbede ærligt, at Harry ville svare ja. Hvis jeg kunne undgå den her politiballade, ville jeg ikke behøve at være ligeså bekymret.

Desværre rystede Harry på hovedet. ”Jeg, Zayn og dig er også i stor fare.” Da ordene forlod Harry mund, kunne jeg ikke styre mig selv, da mine hænder røg op ved min pande og jeg i hurtige bevægelser rystede på hovedet. Lige siden jeg kom til Clifftown, havde jeg været overbevist om, at livet her var bedre end med min mor, men lige nu tvivlede jeg. Jeg ville ikke i fængsel, eller i værste tilfælde dø.

”Du skal ikke være bange Cora, jeg skal nok passe på dig.” Harry havde uden jeg havde bemærket det, nærmet sig mig og før jeg kunne nå at tænke klart, mærkede jeg hans bløde læber mod min pande.

Med tårer i øjenkrogene kiggede jeg ind i hans grønne øjne, der på magisk vis fyldte min krop med tro til hans ord. ”Hvordan kan du være så rolig?”

Han løftede sin ene mundvige og lod sin hånd berøre min fugtige kind. ”Fordi at lige meget, hvad der sker, så har de bedste år i mit liv være her i Clifftown,” lod han mig vide, mens han blidt aede min kind. ”Jeg mødte jo dig,” tilføjede han og fra at have panikket følte jeg mig ikke helt ude af det, men mere i sikkerhed. Alt sammen på grund af Harry, åh fuck. Det den dreng kunne gøre ved mig, tegnede ikke godt.

Vores læber nærmede hinanden og hele min krop sitrede, da Harry bevægede sin hånd ned til min skulder. De vibrationer han gav mig, var meget anderledes end Louis’ og det skræmte mig. Vi var lige omkring en centimeter fra hinanden, da helvede brød løs og Lydia åbnede døren. ”Der var du Harry!” udbrød hun glad, og prøvede at ignorere det faktum, at jeg og Harry nærmest stod frosset fast i vores positioner. Det var først, da Harry rykkede sig væk, at jeg indså, at hun havde spoleret en mulig kærlighedserklæring. Fuck, jeg hadede den pige. ”Jeg kan se, du har indviet Kitty Kat i Liams mission,” nævnte hun og nød sin rolle i vores lille gruppe. ”Jeg er ked af, at du måtte se dig selv på tavlen Kitty Kat, men-” Først da Lydia nævnte det, lagde jeg mærke til billedet af mig selv på tavlen. Det var den side, Harry havde skygget for. Forundret gik jeg nærmere og så, at jeg var koblet til Mr. Ellis – min far. Overrasket fulgte jeg stregerne, der viste hvordan jeg hang med sammen med min far, der førte tilbage til politistationen. På et sekund så jeg, hvordan jeg også var viklet ind i alt det her.

”Cora, jeg ville sige det, men-”

Jeg rystede fortvivlet på hovedet, ”hvorfor er min far på den tavle, Harry? Hvordan kan han have nogen indflydelse, når han er død?” At sige ordene højt påvirkede mig negativt, selv ikke efter alle de år, havde jeg lært at leve med det.

”Louis er bange for, at det, at du er hans datter har noget at gøre med spionagen,” fortalte han ærligt og overvejede ikke engang, om jeg ville blive påvirket af hans ord. Han var dog heldig, at vi ikke var alene, for så var jeg nok brudt sammen, men foran Lydia prøvede jeg at holde mig stærk. Hun skulle ikke tro, at jeg var svag og let at manipulere med.

”Det er bare for meget, altså,” sukkede jeg og himlede med øjnene. ”Er der ikke noget vi kan gøre, for at undgå det her?” spurgte jeg Harry.

Han udvekslede blikke med Lydia, inden han målrettet vendte sig om for at kigge på ham. ”Der er en smutvej …”

”Men?” spurgte jeg.

Han tog en dyb indånding. ”Louis mener kun det kan lade sig gøre, hvis Jamie og et mord er indblandet.”

***

UNDSKYLD. Der er gået alt, alt, alt for lang tid, og det har virkelig ikke været med vilje.. Men nu fik jeg endelig skrevet et nyt kapitel og lover, at den næste pause ikke bliver lige så lang. Jeg håber I kunne lide kapitlet, og at Harry og Cora er ved at blive mere tætte, eller de prøver i hvert fald ;)

Teaser til næste kapitel: Cora snakker med Tessa om Niall, og Harry prøver at få Cora op til sit kontor uden Lydia finder ud af det, lykkedes det?

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...