Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117690Visninger
AA

15. 13 | Another Theory

"I'm May, Louis' girlfriend."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Aldrig havde jeg brugt så lang tid på at komme op ad trapperne i 7. For hvert skridt jeg tog, var det som om, jeg skulle til at falde og være nødt til at starte forfra. Selv om jeg aldrig mistede balancen, føltes det som en evighed, før jeg nåede frem til den dør, jeg så mange gange var gået ind af, men nu ikke længere var min. Jeg havde ikke vænnet mig til tanken om at bo alene endnu. Ikke på et tidspunkt i mit liv, havde jeg været mig selv blandt fire vægge i en længere periode, og tanken skræmte mig. Jeg savnede nærværet, det sociale, en samtalepartner – men vigtigst af alt, savnede jeg Jamie.

”Hallo?” Min stemme lød rusten og nærmest væk, da jeg trådte ind i rummet. Jeg rømmede mig. ”Er du her Jamie?”

Lyde kunne høres fra soveværelset, og efter nogle få sekunder mødte min veninde mig med et stort smil. ”Cora!” Hun havde en elastik om håndledet, og prøvede forgæves at sætte det uglede hår op, så jeg ikke ville regne ud, hvad hun havde haft gang i. ”Skønt at se dig,” smilede hun og gav mig et kram, efter hun havde justeret hestehalens højde.

”Han er ikke derinde, vel?” spurgte jeg hende med et løftet øjenbryn og havde blikket rettet mod soveværelset. ”Køter, altså,” tilføjede jeg, for at undgå forvirring, da Jamie var kendt for at have gang i den, når det kom til Clifftowns fyrer. Køter var blot en af dem.

Jamie grinede kort og rystede på hovedet. ”Jeg har lige været oppe hos ham, bare rolig,” svarede hun ærligt og fastlåste en halskæde om hendes hals.

Jeg studerede hendes yndefulde bevægelser og huskede, hvorfor jeg var kommet. Harry. Jeg ønskede at fortælle hende, at vi havde kysset, eller rettere sagt, at jeg havde kysset ham, for jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle tolke ud fra det. Men da jeg skulle til at høre Jamie om hendes mening, kom noget meget vigtigere på tale, da hun pludselig forstærkede en af mine mange teorier, uden egentlig at være klar over det.

”Du skal lige høre noget, for det mærkeligste skete, mens vi havde sex,” begyndte hun, mens hun kiggede på mig med hendes øjne, der blinkede hurtigt, men elegant. ”Han sagde lige pludselig, at jeg skulle kalde ham Liam. Har du prøvet det før med Louis?” spurgte hun mig, mens hun uanende afventede mit svar.

Jeg rystede på hovedet og prøvede at sammensætte et svar, der ikke virkede mistænkeligt. For hvis Jamie kunne læse mine tanker, ville hun vide, at jeg var meget nervøs omkring Køter. Først var der det faktum, at han ejede en computer, og nu blev et tredje navn blandet ind i teorien. Lige meget hvad, der foregik, vidste jeg straks, at jeg måtte holde mund over for Jamie, men samtidig dele min viden med Harry. Han var den eneste, jeg kunne og burde gå til.

”Nå, men det er også lige meget,” kommenterede Jamie til min hovedrysten, hvorefter hun begyndte at lede efter øreringe i sin skuffe. Det gik først op for mig nu, at hun lignede en, der var ved at gøre sig klar til en begivenhed.

”Skal du noget i aften?” spurgte jeg hende, og håbede ikke, at jeg ville fortryde, jeg spurgte. 

Hendes smil falmede, og jeg kunne ikke gennemskue om det var fordi, hun ikke ønskede, at jeg vidste det, eller fordi hun ikke selv gad deltage i arrangementet. ”William har inviteret mig ud på en date.”

Forbavset forstørrede jeg mine øjne og tabte næsten munden. ”Skal du … på date?” spurgte jeg hende og udviste min store forvirring.

”Det er vildt ikke?” smågrinede hun og fortalte mig, hvor meget hun så frem til. ”Han er så skøn, Cora, jeg ved ikke, hvad han gør ved mig, men noget har bare sagt klik,” drømte hun.

”Det må du nok sige,” mumlede jeg og prøvede at forestille mig min bedste veninde, dengang hun var glad for drenge og masser af dem. Det passede bedre til hende. Især når sammenligningen var et tæt forhold til Køter. Jeg blev nødt til at komme hen til Harry nu, før jeg begyndte at miste min selvsikkerhed, når det kom til mine teorier og spekulationer.

Med sagte bank lod jeg min knyttede hånd skabe lyde mod Harrys dør. Selv om jeg bare kunne gå ind, ønskede jeg en mere formel entré, da jeg ikke gad sende forkerte signaler. Heldigvis virkede han ikke til at misfortolke, da han åbnede døren og fandt mig frustreret på den anden side. Vi udvekslede ingen ord eller ordentlig blikke før vi befandt os i stuen med lukket dør. Det gik op for mig, at det kun var anden gang, jeg var her. ”Jeg gætter på, du har en grund til at komme her så frustreret.” Harrys stemme gav mig en rolig fornemmelse i kroppen, men lod mig ikke glemme grunden til min visit.

Jeg valgte ligefrem at gå direkte til sagen. ”Hvad ved du om Køter?” spurgte jeg ham, og så hvordan hans smil falmede og hvordan anstrengelserne i hans ansigt afslørede, at han prøvede at digte en løgn. ”Du skal ikke lyve, Harry,” pointerede jeg og afventede et ægte svar.

”Fint,” brokkede han sig og roede i sine krøller, før han fortsatte. ”Jeg har en mistanke om, at han udgiver sig for at være en anden,” forklarede Harry, mens jeg nikkede til hans teori. ”Det virker bare ikke oprigtigt,” tilføjede han og trak på skuldrene, og jeg gennemskuede, at han ikke fortalte sandheden. Hans teori var ikke blot en formodning, det var en bekræftet antagelse, for hans kendte til sandheden om Køter, det var jeg sikker på.

”Hvorfor skal du altid lyve, Harry? Det er ikke pænt,” lod jeg ham vide og prøvede at udvise et skuffet ansigtsudtryk.

Harry sukkede, ”hvis du er så god til at afsløre mig, hvorfor har du så ikke afsløret ham endnu?” Jeg kunne ikke høre i hans stemme om hans ord var seriøse eller for sjov. Jeg gik med den sidste mulighed. ”Hvorfor burde jeg fortælle dig det?”

Jeg var ikke et sekund i tvivl om min formulering, da jeg tilfreds svarede ham. ”Fordi jeg har spor, der kan bruges til at konfrontere ham,” forklarede jeg med et selvsikkert smil. ”Men også fordi, jeg er bekymret over, hvem det er Jamie skal på date med,” mumlede jeg dog kort efter, da jeg prøvede at overbevise med både det fornuftige og det følelsesmæssige. Jeg vidste dog ikke, hvilket af argumenterne, der i sidste ende, hjalp mig med at overbevise Harry.

”Det eneste, jeg kan fortælle dig lige nu, er at han er farlig. Du skal få Jamie til at holde sig væk fra ham, kan du love mig det?” Det irriterede mig, at han ikke bare kunne fortælle, hvad den store hemmelighed var. Det eneste positive ved hans svar, var at jeg fik bekræftet en del af mine teori, og det var, at Køter var farlig, og jeg burde holde mig væk fra ham.

Jeg sukkede opgivende og slog mig ned i Harrys lænestol. ”Der er ingen jordisk chance for, at jeg kan overbevise Jamie om at holde sig væk. Hun er helt væk i ham,” fortalte jeg og begyndte at blive mere nervøs på min venindes vegne. Hvem end Køter, William eller Liam så var, måtte jeg overbevise hende af bedste evne næste gang, jeg så hende.

Harry overraskede mig, da han satte sig ned på hug for at kigge mig direkte ind i øjnene. Der var de igen, de grønne øjne. ”Du skal nok klare det, det ved jeg du kan,” forsikrede han mig om, og løftede let sin mundvige.

”Det kan du sagtens sige, men jeg ved ikke engang, hvem det helt præcist er, jeg skal beskytte hende fra,” kommenterede jeg og henviste til, at han havde forsømt at fortælle mig sandheden om Køter.

Harry fjernede ikke sit blik fra mig, og det føltes hurtigt som en stirren. ”Jeg lover, at du nok skal få det at vide, når tiden er rigtig, bare lov mig, at du vil passe på og ikke komme til skade, okay?” Hans blik havde ændret sig til nogle blide øjne, der prøvede at fortælle mig, han var seriøs og ærlig. Af den grund troede jeg på ham.

”Fair nok,” svarede jeg og rejste mig derefter op, så jeg nærmest tumlede ind i Harry. ”Men du kan ikke tale mig fra at undersøge, hvad han skjuler,” tilføjede jeg og så, hvordan Harry frustreret rullede med øjnene. Han måtte have forudset, at han ikke bare sådan kunne holde mig væk fra sandheden. Så kendte han mig i hvert fald ikke godt nok. ”Men jeg skal videre til aftenskolen, så indtil videre behøver du ikke bekymre dig,” sagde jeg forsigtigt og løftede langsomt mundvigen.

”Må jeg køre dig?” spurgte han ud af det blå, og jeg måtte indrømme, at det kom bag på mig. Især fordi han vidste, at vi på aftenskolen diskuterede hans død. Det måtte han da have overvejet. ”Jeg skal nok bære min hjelm hele tiden,” tilføjede han, efter at have formået at aflæse mit spekulerede ansigtsudtryk.

Jeg sukkede og erkendte mit nederlag. ”Hvis bare du lover, det ikke er for at beskytte mig,” sagde jeg som et svar og så hvordan Harry glad løftede sine mundviger.

Efter at have kørt igennem byen, havde Harry sat mig af uden en kommentar eller afsked, før han var kørt væk igen. Vi havde ikke snakket under turen herhen, jeg havde blot været nødt til at holde rundt om ham, så egentlig forstod jeg ikke, hvorfor han så gerne ville køre mig. Det havde dog sin pris, da jeg åbnede døren til lokalet og slog mig ned ved siden af Niall. ”Hvem var det, der satte dig af?” spurgte han nysgerrigt.

”Harry,” svarede jeg naturligt, og glemte, at Niall ikke vidste, at vi var bofæller.

Han løftede sit øjenbryn og kiggede nøje på mig. ”Dig og Harry igen? Jeg synes tit, jeg ser jer sammen,” kommenterede han med et grin, mens han åbnede computeren til dagens lektion.

”Vi gik i skole sammen,” løj jeg og trak på skuldrene, for at signalere, at han ikke skulle tænke over det. Hvis Niall først var efter mig, kunne det ingen ende tage, og det var jeg ikke klar til.

Niall nikkede sagte. ”Bare så du ved det, så plejer Harry at være sammen med mange piger, så vær forsigtig,” fortalte han mig og gav mig derefter det indtryk, at han synes, vi skulle skifte emne. Jeg overvejede kort hans ord, og kunne let forestille mig Harry være en Jamie-type, jeg havde bare ikke set det endnu. Burde jeg spørge ham ind til det? Jeg vidste ikke rigtigt, hvor jeg havde Harry henne, især ikke efter, vi havde kysset ordentligt, uden vi var fulde. Var han ligeglad med, at det lige var mig, han havde kysset, eller betød det noget for ham? Betød det egentlig noget for mig?

Niall og jeg blev afbrudt i vores stilhed, da Celina ankom til vores bord. Med håret opsat i en knold smilede hun til os. Jeg brød mig ikke om hende. ”Hvordan går det så her?” spurgte hun os og havde især blikket rettet mod Niall.

Som sidste gang forløb det sådan, at Niall fortalte lidt af vores informationer, Celina lyttede og jeg lod dem diskutere. Desværre gik den ikke at forholde mig stille, for da Celina talte til mig, følte jeg mig tvunget til at svare. ”Hvad tænker du det betyder, det som Niall nævner med, at der ikke var nogle vidner?” spurgte hun mig blidt, men med en målbevidst attitude.

Jeg ønskede ikke at give hende nogle svar. ”Det ved jeg ikke,” løj jeg og spillede dum, da jeg havde en mistanke om Celina vidste mere, end hun foregav, og jeg gad ikke være personen, der fik puslespilsbrikkerne til at passe sammen.

”Det er også helt i orden,” svarede hun forsigtigt, og skulle lige til at gå, da jeg afbrød hende i hendes handlingen. Hvis hun bare sådan gik rundt og snusede sig frem til informationer fra hver af parrene, havde hun vel ikke et problem i at fortælle nogle af hendes til os? Derfor spurgte jeg. ”Hvad jeg har fundet frem til?” spurgte hun forbavset og kiggede nervøst ned på den notesblok, hun pressede ind mod kroppen. ”Jeg må ikke sige så meget, men øhm, jeg har fundet ud af, at han brugte paryk,” fortalte hun og trak på skuldrene inden hun skyndte sig væk, som havde hun kvajet sig. Jeg havde nu fået mig en ny teori, og hvis jeg ikke snart fik svar på nogle af dem, ville jeg blive irriteret. Celina gemte noget i den notesbog, og selv om jeg sikkert allerede vidste informationerne, ville jeg gøre alt for at få ført hende hen til en blinkyde – Clifftown skulle forblive hemmeligt.

Efter at være blevet kørt til det forfaldne hus af Niall, havde jeg med hurtige skridt gået det sidste stykke til Clifftown. Jeg følte mig forfulgt efter mine spekulationer om Celina havde blusset op, og for hvert skridt havde jeg lyst til at kigge mig bagud. Mørket hjalp heller ikke på det, da det ikke gav mig det overblik, jeg ønskede. Heldigvis så jeg de genkendelige træer og buske foran mig, og prøvede lydløst at komme igennem det, så jeg kunne se de høje lejlighedsbygninger foran mig. Der var lys i 1’s øverste værelse, og det vidste jeg godt, hvad betød. Louis var der, og lige nu var det eneste, jeg havde lyst til at se ham. Han fik mig altid på andre tanker, og det var præcis det, jeg behøvede lige nu. Derfor valgte jeg spontant at gå op til ham, og uden at have modtaget en ordre, ville det kunne koste mig dyrt – men jeg var fuldkommen ligeglad.

Jeg huskede, da jeg var kommet her og Zayn havde annonceret, at Ørnen var tilbage. Mine tanker fokuserede på lige det, da gangen var samme temperatur som den aften: kold. Hvorfor luftede Louis nu ud igen? Det gjorde han kun ved specielle begivenheder, og jeg håbede ikke at afbryde sådan en igen.

Forsigtigt bankede jeg min hånd mod døren og afventede, at Louis ville byde mig velkommen, men der kom aldrig et svar. Derfor valgte jeg et drastisk valg, nemlig at gå ind uden tilladelse. Kald mig bare desperat. Forvirret fandt jeg kontoret tomt, dog var lysets tændt, hvilket fik mig til at studse over det, jeg så. ”Louis?” Jeg prøvede en sidste gang ved at kalde ham ved sit rigtige navn, og skulle lige til at vende om, da døren til soveværelset åbnede. Han kom ud mere forvirret, end jeg før havde set ham, men løftede dog på smilebåndet, da han så mig. Han droppede endda at kommentere på mit valg af navn, hvilket han ellers altid gjorde.

”Kitty,” kommenterede han og virkede forundret over min visit. ”Jeg havde ikke regnet med at se dig her,” forklarede han og lukkede døren til soveværelset som om, han prøvede at skjule noget. Ellers så jeg bare syner og var blot ekstremt forvirret.

”Jeg havde bare lyst til at se dig,” svarede jeg ærligt og så hvordan Louis tilfreds smilede. ”Forhåbentlig kunne vi lave noget,” foreslog jeg og håbede, at Louis ville springe alt over og bare gå direkte til sengen.

”Desværre Kitty, der var en grund til, at jeg ikke kaldte dig op her til aften,” forklarede han og forholdte sig i en vis afstand væk fra mig. ”Men nu når du alligevel er her, har jeg faktisk noget at fortælle dig,” sagde han og skiftede emne, da han forklarede mig om sine planer. ”Om tre dage vil jeg være væk fra Clifftown i en uges tid for at ordne nogle ting, så du vil skulle undvære mig,” forklarede han uden et læseligt ansigtsudtryk i ansigtet.

Louis væk? Det kunne jeg ikke huske at have oplevet før. ”Hvem skal så lede Clifftown imens?” spurgte jeg uden rigtigt at tænke mig om, da spørgsmålet lå lige til højrebenet.

”Det-”

Vi blev afbrudt i vores samtale, da døren til soveværelset gik op. Ud kom en pige med brunt uglet hår, der straks fandt ud af, at hun havde forladt rummet på det forkerte tidspunkt. Forvirret kiggede jeg frem og tilbage på Louis og pigen, der tydeligvis lige havde haft sex, medmindre jeg tog helt fejl. Jeg mærkede en arrigskab blive større i min krop og ønskede at gøre det til fysisk vrede mod Louis. Hvordan kunne han gøre sådan noget imod mig?

”Louis, vil du fortælle mig, hvem hun er?” spurgte jeg irriteret og sur, og prøvede at signalere over for Louis, at jeg på ingen måde var glad for hans valg. Der var en grund til, jeg ikke kaldte dig op her til aften, huskede jeg ham sige og blev blot endnu mere irriteret. Jeg troede kun, at han havde mig.

Jeg bemærkede, hvordan han skulle til at åbne munden for at forklare, men pigen fandt situationen meget morsom og svarede i stedet muntert for ham. ”Mit navn er May, jeg er Louis’ kæreste.” 

***

Yay, nyt kapitel! :D Håber I kunne lide det. I blev her præsenteret for May - hvad tænker I om hende og hvem tror I bliver den midlertidige leder af Clifftown?

Der vil begynde at komme flere kapitler oftere fra nu af, da jeg har valgt at fokusere på Underdog alene, indtil den er færdig, så det håber jeg, at I er glade for :D 

Husk at I kan læse, da Harry flygtede fra politiet og kom tilbage til Clifftown i min movella: Underdog (Ekstra Materiale). I kan finde den på side to over mine movella'er :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...