Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117665Visninger
AA

12. 10 | A New Frenemy

"I believe you owe me an explanation."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Da jeg vågnede næste morgen, følte jeg mig bedre tilpas end jeg havde gjort de sidste mange uger. Tanken om at vågne et andet sted end Louis’ seng, havde åbenbart en positiv effekt på mig. Jeg lod mit blik glide rundt i rummet, og overvejede om det mon var Harry, der var grunden til min glade indstilling til dagen.

Gad vide hvad han egentlig havde fortaget sig efter jeg var faldet i søvn i går? Forhåbentlig havde han talt med Louis, så han kunne videregive de informationer, alle ønskede at kende til dagen derpå. Alle tankerne om Kyle kom hurtigt krybende tilbage, men for nu gjorde jeg mit bedste for at jage dem væk. En nær ven var blevet skudt, og det gjorde ondt som fanden, men jeg måtte indse, at være bosat i Clifftown medgav de konsekvenser. Jeg håbede bare, at det næste drab ikke ville være tættere end Kyle.

Jeg studerede Harry, da jeg satte mig op. Hans hår var uglet og sad til alle sider, mens den ubehagelige sovestilling i hans stol gjorde, at hans hoved svagt hang til siden. Jeg besluttede mig for at stå op og huskede, at jeg var iført tøjet fra i går, ligesom Harry bar sit. Jeg havde kun lige fået fuld kontrol over min krop, da jeg hørte hårde, korte bank mod døren. Stemmen, der efterfulgte, fik mit hjerte til at banke. ”Vi skal tale sammen, Harry!”

Louis’ genkendelige stemme lød fra den anden side, og fik mig hurtigt af ren og skær panik til at styrte hen til Harry, der var ved at vågne fra den hårde vækning. Forvirret kiggede hans grønne øjne ind i mine og havde situationen været en anden, var jeg blevet fanget i at kigge et ekstra sekund ind i dem.

 

Desværre var det ikke, hvad der var tid til, da Louis igen råbte efter ham. Vi var utrolig heldige, at han endnu ikke havde åbnet døren, som ham egentlig bare kunne. Harry havde fået fat i, hvad problemet var og pegede bestemt mod det lille badeværelse som stedet, jeg måtte søge skjul. Hvis Louis så Harry og jeg sammen en tidlig morgen, var den eneste mulighed, at han ville tænke, vi havde været i seng sammen. Det var det sidste, der kunne ske lige nu, for jeg havde svoret til Louis, at jeg aldrig ville kysse en dreng, der ikke var ham. Selvfølgelig havde jeg overtrådt den regel, men så længe han intet vidste, var alting godt.

Jeg lod vær med at lukke døren til badeværelset, da det ikke ville give Louis den idé, at nogle var derinde. Derefter gik jeg lydløst ind i brusekabinen og prøvede på at tage lave vejrtrækningen, så ingen kunne høre mig. Bag efter hørte jeg døren gå op.

”Hvorfor fanden tog det dig så lang tid?!” Louis’ stemme var vred og jeg kunne mærke vreden, han gik rundt med. Hvis jeg kunne se ham, ville øjenbrynene vise hans irritation og øjnene ville stirre på Harry.

Jeg hørte døren lukke igen, inden Harry svarede. ”Slap af, Louis, jeg sov.” Han prøvede ihærdigt at redde sig selv, for hvis han ikke fik Louis over på sin side hurtigst muligt, kunne det ende galt.

”Du burde have været vågen hele natten og finde ud af informationer! Harry, du var hos politiet af en grund, det ved du godt,” sukkede Louis opgivende og jeg kunne gætte mig til, at han slog ud med armene.

Harry sukkede også. ”Hvad kunne jeg dog have gjort?”

”Undersøge medierne på din computer for eksempel! Du kunne også have undersøgt, hvad Kyle gemte i sin lejlighed.” Louis var virkelig frustreret, men det jeg bed mest fat i, var det faktum, at Harry ejede en computer. At Louis ligefrem havde regnet med, at han havde brugt den, kom også bag på mig. Elektronik var forbudt på stedet, men hvis Harry havde en, hvor mange på stedet gemte det så for os andre?

”Undskyld, at jeg havde andet at tage mig til,” svarede Harry irriteret, men stadig med en overbevisning om, at Louis var lederen. Alligevel kom det bag på mig, hvor meget han egentlig turde at gå imod ham. Havde det været mig, var mit blik faldet til jorden og jeg havde ventet på, at Louis lagde emnet på hylden.

Louis tog en dyb indånding. ”Jeg vil lade vær med at spørge, hvad du lavede, der kunne være vigtigere end det her,” sukkede han irriteret, men samtidig også med en opgivende tone i stemmen. ”Bare ikke skuf mig næste gang, okay?” spurgte han og forventede det rigtige svar.

Harry sagde intet, så jeg gættede på, at han havde nikket og respekteret Clifftowns leder, som han burde og skulle gøre. ”Nå, jeg vil gå videre til, hvad du også burde lave lige nu. Finde ud af hvorfor Kyle var på politistationen og hvorfor jeg blev nødt til at brænde hans lig i går.”

”Jeg går ikke tilbage til det sted, hvis det er hvad, du tror,” forklarede Harry koldt.

Jeg hørte en stol blive væltet. ”Harry for fanden, ved du, hvad det kan betyde, at Kyle blev myrdet?! Vi er i fare, Harry, Clifftown er i fare!” Louis’ stemme blev højere og højere som han fortsatte.

”Selvfølgelig ved jeg det, det er jo mig, der har fortalt dig, hvad politiet ved,” brokkede Harry sig.

”Det er præcis derfor, at du burde hjælpe mig, Harry! Forstår du det ikke? Hvert sekund kan politiet dukke op, men det eneste du gør, er at være herinde og sikkert være sammen med en pige hver nat!” Efter de ord lukkede døren i.

Min vejrtrækning stoppede i nogle sekunder, da jeg sekund efter sekund forstod alvoren i Louis’ ord. Der var så mange informationer, jeg havde hørt på de sidste få sekunder, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med mig selv. Selv om jeg burde være bange for, at Louis ville finde ud af Kyle og jeg gik på aftenskole, var det faktummet, at Harry havde vidst Clifftown var i fare, jeg tænkte aller mest på. Han kunne have fortalt mig det, for hvis de kendte til Clifftown, kunne jeg have valgt klogere end at besøge politistationen. Samtidig overraskede det mig også, at Harry var sammen med piger hver nat, for i så fald, så han mig så bare som en af dem?

Jeg slog badeforhænget væk og så Harry stå med hænderne i håret. Han var frustreret, præcis ligesom jeg var. ”Jeg vil mene, du skylder mig en undskyldning.” Ordene røg ud af mig, men da Harry vendte sig om for at studere mig, var jeg helt tilfreds med det.

”Cora-” Hans stemme fortalte mig, at han godt var klar over, at han ikke var i den bedste situation. ”Jeg havde tænkt mig at fortælle dig det,” indrømmede hans efter en stilhed havde bredt sig mellem os. ”Problemet var bare, at jeg ikke vidste, hvornår det var det rigtige tidspunkt. I går var ikke ligefrem det bedste valg,” forklarede han.

Jeg studere ham, som han blidt prøvede at få mig ned på jorden. Det gik først op for mig, da jeg svarede ham, at han faktisk havde opnået at berolige mig en smule. ”Hvorfor sagde du det ikke oppe i træhytten?” sukkede jeg forvirret og ønskede egentlig bare at komme ud herfra. Hvis politiet kunne være her hvert sekund, havde jeg en masse ting at nå.

”Fordi jeg var bange,” mumlede han. ”Hvis Louis fandt ud af, at-”

Irriteret slog jeg ud med armene. ”Vil du glemme Louis for et sekund? Helt ærligt, Harry! Oppe i træet var det dig, der fortalte mig, at jeg skulle glemme reglerne, vi var endda ved at kysse, og nu står du her og siger, at du er bange?” Jeg var forvirret og mærkede en hovedpine nærme sig. Det her gav ingen mening for mig, og jeg begyndte at overveje, hvem det mon var, jeg stod over for.

”Jeg mente det ikke på den måde, Cora. Jeg vil bare ikke have, at-”

”Ved du hvad, Harry? Når du er klar til at være andet end Louis’ lakaj, så kom til mig,” sagde jeg opgivende og mærkede hvordan jeg hurtigt fik mig selv hen til dørkarmen. ”Og for resten så håber jeg, du ved, at jeg ikke havde tænkt mig at have sex med dig lige som de andre piger du gør det med,” løj jeg som det aller sidste, inden jeg smækkede døren i. Jeg kunne ikke klare at være derinde mere, og trængte til at få noget luft. Alle informationerne kørte stadig rundt i hovedet på mig og gjorde alting omkring mig fjernere. Jeg begyndte næsten at overveje, om jeg havde været for hård over for Harry. Vores individuelle forhold til Louis fyldte meget hos os begge, og at skulle pine Harry på den måde, havde ikke været meningen, da jeg tænkte tilbage på episoden. Men jeg kunne ikke glemme det faktum, at han havde undladt at fortælle mig om Clifftowns skæbne og hans nætter. Selv om jeg ikke vidste, hvor meget politiet vidste, kunne jeg ikke føle mig sikker mere. Hvert skridt jeg tog måtte overvejes, og alting jeg foretog mig skulle være yderst vigtigt.

Efter en tur, der føltes som en evighed, men egentlig kun havde taget to minutter, nåede jeg frem til min lejlighed. Jeg havde regnet med at kunne få snakket det hele ud med Jamie, men da jeg trådte ind i stuen, fik jeg mig et godt chok. I stedet for min bedste veninde, sad en flot brunette i vores lænestol og læste en bog. Hendes øjne bevægede sig hurtigt hen over linjerne, og det gik op for mig, at hun ikke havde bemærket min entré.

”Øh, undskyld mig, men hvem er du?” hørte jeg mig selv spørge og først efter mine ord, kiggede hun fredfyldt op på mig. Jeg studerede hende igen, nu da det var muligt for mig at se hendes ansigt ordentlig, og jeg var straks klar over, at jeg aldrig havde set hende før. Var hun ny i Clifftown?

Hun smilede til mig. ”Ja, undskyld vi skulle møde hinanden på den her måde, men jeg blev smidt ud af min lejlighed,” forklarede hun og troede tydeligvis, at jeg ville forstå hendes svar med det samme. Da hun forstod, at jeg stadig var ligeså forvirret, som da jeg havde spurgt hende, rejste hun sig op. ”Jeg bor sammen med William ovenpå, men Jamie er der lige nu, og det ønskede jeg ikke at være en del af,” fortalte hun med et forsigtigt smil.

Køter og Jamie? Havde de sex ovenpå? Åh Gud, Jamie …

”Men piger og drenge må ikke bo sammen,” fortale jeg hende, uvidende om hun allerede vidste det.

Hun nikkede, ”det ved jeg,” svarede hun. ”Men William er min fætter, så Louis lavede en undtagelse,” tilføjede hun og trak på skuldrene. Louis og undtagelse var noget man sjældent hørte i samme sætning. Jeg nikkede dog alligevel til hendes svar og bemærkede, at hun undlod brugen af dyrenavnene. Hvis Louis havde hørt det, var hun nok blevet ordnet med det samme.

”Hvad hedder du så?” spurgte jeg hende, da jeg gerne ville spørge Jamie om hende senere. Hun virkede ikke som en person, der normalt kom til Clifftown. Ud fra den tykke bog i hendes hånd og måden hun sødt snakkede til mig, skulle man ikke tro, hun havde nogle problemer.

”Mit navn er Beatrice,” svarede hun. ”Du er Cora, ikke?”

Jeg nikkede. ”Hvorfor præsenterer du dig ikke med dit dyrenavn?”

”Jeg har ikke fået et endnu.” Hendes svar kom bag på mig, da Louis normalt aldrig udsatte ens nye navn mere end en dag. Havde han glemt hende eller hvad foregik der?

Jeg skulle lige til at spørge hende, da Jamie kom ind ad døren. Hun havde et stort smil om læberne og alt for uglet hår til blot at have kysset med William ovenpå. Altså blev min teori hurtigt bekræftet. ”Bea, jeg skulle sige fra William, at han venter på dig i baren,” fortalte hun, hvorefter Beatrice fandt en hurtigt smutvej til at komme væk herfra.

”Helt ærligt, Jamie? Havde du sex med Køter?” spurgte jeg hende og forventede et ærligt svar. Selv om Jamie var sammen med mange og havde haft sex med samtlige af drengene her i Clifftown, havde jeg en dårlig fornemmelse omkring det her.

Hun smilede, ”det er ikke første gang, Cora. Han er bare så hot, det er helt vildt,” drømte hun og gik ud på badeværelset. Jeg kunne ikke helt forstå, hvad Jamie fortalte mig, da Køter ikke virkede som en, der gad have sex, da jeg fortalte ham om det, men nu havde han gjort det flere gange med Jamie? Efter alt det Louis havde råbt til Harry, var det som om, at jeg ikke stolede på nogen mere. Og det var præcis derfor, at jeg fór ud på gangen for at gå op ad trappen til Køters lejlighed.

Da jeg nåede derop og heldigvis denne gang kunne åbne døren, sukkede jeg lettet op over, at jeg var alene. Sengen viste, at der i hvert fald lige havde været gang i den herinde, da lagner og puder lå over alt. Køkkenet var til gengæld det modsatte, da de skinnende bordplader fik min opmærksom. Langsomt gik jeg over mod køkkenet og studsede over de mange morgenmadsprodukter, der gemte sig i skabene. Udover det fandt jeg også lækre snacks og bestik. Jeg mærkede min nysgerrighed overvandt mig, da jeg ivrigt kiggede i alle skabe i lejligheden. De sandheder jeg havde hørt i dag, påvirkede mig lige nu som sekunderne gik. For hver lyd jeg selv lavede, blev jeg bange for, at Køter og Beatrice nærmede sig. Hvad sagde jeg, hvis de så mig herinde?

Jeg kunne dog stolt vide, at jeg kunne forlade lejligheden, da jeg fandt det objekt, der forstærkede min teori om, at noget var galt her. Inde i et skab bag nogle Cornflakes fandt jeg nemlig den teknologi, der ellers var så forbudt i Clifftown. Hvorfor havde Køter en computer? Var han en af Louis’ hjælpere eller var han en helt anden, end hvad han påstod? Efter alle de informationer, der havde bombaderet mine tanker de sidste minutter, kunne jeg ærligtalt ikke finde svaret. Det eneste, jeg dog var sikker på, var at jeg måtte snakke med Harry om det her, også selv om det ikke lige var det første, jeg ønskede. 

 

**

Okay jeg kan godt mærke, at jeg var ude af rytmen i det her kapitel i forhold til historien, men jeg håber nu alligevel, at I kunne lide det :D Der skete en del ting, så ja, nu begynder spændingen!

Svar gerne på de her spørgsmål:

1) Hvad tænker I om det, Louis sagde og 2) Hvem tror I William er?

 

Undskyld ventetiden :(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...