Underdog ♦ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
I udkanten af London finder man et forladt lejlighedskvarter. Efter at stedet ved en fejl blev erklæret ubeboeligt, har kriminelle unge set det som en mulighed. I dag lever der i hemmelighed op mod 100 unge ved stedet, de kalder Clifftown. I lejlighedsbygning 7, værelse 3 bor Cora. I to år har hun klaret sig selv, mens hun samtidig har opfyldt lederen af hele Clifftown's ønsker. Men en hel normal aften ændres det hele, da den erfarne Harry Styles uanmeldt kommer tilbage fra en ukendt mission. Han ved Clifftown er i fare og ligeså er dem, der bor der. Pludselig skal Cora forholde sig til personerne omkring hende, for det er nemlig ikke alle, der taler sandt. Bedragere afsløres, uskyldige bliver mistænkt og kærligheden blomstrer, mens chancen for overlevelse formindskes.

409Likes
698Kommentarer
117690Visninger
AA

3. 1 | The Eagle Has Landed

"That was the only thing, you weren't allowed to say."

♛∆♛∆♛∆♛∆♛∆♛

Gangen var kold og lyset dæmpet, da jeg langsomt nærmede mig den brune kontordør. En kølig vind fra vinduernes åbne sprækker fandt frem til mine arme og tvang mig til at folde armene over kryds. Det undrede mig, hvorfor Louis i dag havde valgt at lufte ud i hele bygningen, og især her ved kontorets indgang. Han plejede ikke at gå op i et nydeligt hjem, men at folk i stedet skulle opføre sig ordentligt og til hans tilfredshed.

Louis nød i den grad pladsen som Clifftown’s leder. Uden nogen modstand kunne han bestemme og tvinge os, der boede her, til at overholde hans regler, medmindre man så sig selv straffet. Men det vigtigste var, ikke at undervurdere ham. Selv om man aldrig lavede en fejl, kunne han pege dig ud, om det var ens ønske eller ej. Du skulle stå klar, når befalingen lød.

Og her til aften havde jeg fået min sædvanlige ordre: ”Louis ønsker at se dig på sit kontor.”

Derfor nærmede jeg mig med sagte skridt kontordøren, der var årsagen til mine daglige diskussioner med min veninde Jamie. De havde stået på så længe, at hun i sidste ende havde formået at vende mit syn på det hele. At opfylde Louis’ seksuelle ønsker burde ikke ses som en straf, for i hans øjne ville jeg blive set som fornuftig og dygtig. Det var i hvert fald, hvad Jamie havde overbevist mig om. Derfor spillede jeg altså umiddelbart mine kort godt og rigtigt ved at møde op på hans kontor, når han ønskede det.

Præcis som jeg gjorde det nu, torsdag aften.

Jeg blev dog overrasket, da jeg fik lov til at åbne døren, og så Louis sidde ved sit skrivebord. Det var normalt, at han var placeret i den sorte, høje læderstol, når jeg trådte ind, men denne gang var han dybt koncentreret om nogle aviser. De var spredt ud over det fine bord af eg, og lod ikke en plet skinne igennem. Da han for engang skyld ikke lod til at bemærke mig, fremstammede jeg en falsk hoste, for at få ham til at se op. Det hjalp desværre ikke. Til gengæld rakte han en af aviserne ud i strakt arm, for at give mig muligheden for at tage den. I de uskrevne regler betød det, at jeg ikke havde noget valg.

”Hvad tænker du, når du læser det her?”

Hans stemme var ru, og en irritation gemte sig bag den. Eftersom jeg tilbragte en del tid med Louis, der var en af de mest modbydelige personer udenpå, havde jeg lært at se de gode og spændende sider, han gemte indeni. Derfor vidste jeg også, at han ønskede et velformuleret svar. ”Kroppen ser lidt mærkelig ud,” fastslog jeg, efter at have studeret artiklen. Død politikrop forsvundet. Selv om jeg boede i Clifftown og døden var noget, jeg havde tæt på og frygtede, så interesserede artiklen mig. Hvordan kunne en krop bare sådan forsvinde?

Louis sukkede, ”det var lige præcis det, du ikke måtte sige.”

Nervøst løftede jeg hovedet fra avisen, og kiggede hen på ham. Hans brune hår var pjusket sat, og øjenbrynene krummede over de grønne øjne. I få sekunder var jeg bange for, at han faktisk ville straffe mig, men da han rejste sig, følte jeg kiloene blive taget af mine skuldre.

”Du er kær, når du bliver nervøs, Kitty,” komplimenterede han slesk. Dæknavnene, ellers skændselsnavnene som de blev kaldt bag Louis’ ryg, var noget han havde opfundet, da Clifftown blev indviet. Hver gang et nyt ansigt flyttede ind, ville personen få sig et passende navn, håndplukket af Louis selv. Mit var blevet Kitty. ”Dine øjne udstråler sådan en glød.” Hans ord blev til en forførende hvisken, da han nu stod helt tæt ved mig.

”Hvorfor var du så interesseret i artiklen?” spurgte jeg, for at vende tilbage til det mest spændende, jeg havde oplevet i dag.

Louis sukkede højlydt, og jeg forstod straks, at jeg havde sagt noget forkert. ”Kitty, nu tier vi stille, ikke?” Jeg følte mig som hans slave, da jeg ivrigt nikkede min forståelse. ”Klog pige,” smilede Louis som hans tommelfinger snittede siden af mine læber. ”Lad mig se, hvordan det skal forløbe i dag,” begyndte han, og tog fat i min læderjakke, så han kunne trække den af og smide den på det rene gulv. ”Bedre,” fortsatte han og gik nu i cirkulerende bevægelser omkring mig, for at studere min krop, som han så tit forklarede det.

”Kunne vi for en gangs skyld starte i dit soveværelse?” bad jeg, da kulden påvirkede mit humør.

Heldigvis tog Louis mit foreslag til eftertanke, da han stoppede foran mig. ”Fryser du?” Jeg nikkede. Med et tilfredst smil, gik han helt tæt mod mig, lod sine finger glide ind under min bluse og hviskede: ”Jeg skal nok få gjort dig varm.” Og efter det blev jeg tændt og kyssede hans bløde læber for at tilfredsstille hans lyst. Jeg kunne jo ikke komme udenom, at jeg selv nød følelsen, når vi nåede til hans seng. Selv nu blev jeg positiv over hans berøringer mod min bare mave under trøjen.

Han skulle lige til at løfte blusen helt af, da der blev banket på døren. Louis stoppede kysseriet, men fjernede først sin hånd, da han havde vist sin vrede.

”Hvad fuck sker der?” råbte han efter Zayn, vi vidste stod på den anden side.

Døren blev åbnet, og da Zayn kendte til, hvad der skete herinde, gad han slet ikke fokusere på mig. ”Jeg håber fandme, at du har noget vigtigt, siden du afbryder mig nu,” brokkede Louis sig.

Zayn nikkede, og de ord, der nu forlod hans læber, overraskede selv mig. ”Ørnen er landet.” Ved blot tre ord formåede han at fange min opmærksomhed til fulde. Alle i Clifftown vidste hvem Ørnen var. Vi vidste ikke hvordan han så ud, men alle havde hørt om ham.

Louis lød dog ikke til at være så overrasket, mere begejstret, da han bad Zayn om at hente ham ind. ”Cora, du kan gå.”

Forbløffet kiggede jeg hen på Louis, ”hvad? Vi skulle jo lige til at-”

”Gå.” Overrasket over fordrejningen af hele situationen, tog jeg fat om min læderjakke, og studerede Louis. Han satte sig til rette i læderstolen og samlede fint aviserne i en bunke med avisen, jeg havde læst, øverst. Eftersom han slet ikke kiggede mere på mig, indså jeg mit nederlag, og at Louis altså som altid havde formået at triumfere mig. Jeg hadede at skulle finde mig i det, men det blev jeg altså nødt til, hvis jeg ønskede overlevelse.

Skuffet puttede jeg mine arme igennem jakkens ærmer, og skulle til at gå fra lokalet, da døren igen blev åbnet. Zayn trådte ind med ham, efterfulgt af selveste Ørnen. I en hvid T-shirt og en jakke, der mindede om min, bare en drengemodel, trådte han et skridt frem. Han kendte tydeligvis stedets regler og Louis’ holdning til, hvordan de skulle overholdes.

”Nå, så fandt du endelig tiden til at komme tilbage?” Louis lød fornærmet.

Jeg studerede skikkelsen foran mig, og fandt ham interessant. Han var nok den eneste dreng her på stedet, der ikke prøvede at gemme sine krøller ved hjælp af en masse hårprodukter. I stedet virkede han naturlig, og da han tog sine solbriller væk fra øjnene, dukkede et par grønne øjne op.

Jeg hørte pludselig mit navn blive nævnt. ”Cora, hørte du, hvad jeg sagde før?” Først nu lod drengen til at bemærke mig, men han studerede mig ikke mere end i et par sekunder. Jeg ved ikke engang om det var nok tid, til at kunne kategorisere det som, at han rent faktisk havde kigget på mig. Det var mere bare et blik, for at være sikker på, at der stod en anden person i rummet.

”Ja, ja, jeg går nu,” fik jeg hurtigt sagt, for at det ikke virkede for groft.

Louis virkede tilfreds, og begyndte på snakken, da jeg nåede hen til døren, hvor Zayn hjalp mig ud. Det sidste jeg hørte, var noget af en sætning, inden dørens lukning cuttede den af. ”Jeg er ikke tilfreds med det her, Harry, i forhold til at-”. Var Ørnens rigtige navn Harry? Det passede ikke rigtigt sammen.

Jeg gik hurtigt væk fra Zayn og fortsatte ned ad gangen. Det var som om, at der var blevet køligere siden jeg ankom.

Efter at have gået hele vejen fra lejlighedsbygning 1 til 7, hvilket føltes som en evighed i kulden, kunne jeg nyde varmen, da jeg kom ind. Her var ligeså varmt som det plejede. Synet, der mødte mig, var dog ikke helt lige så lækkert. På trappen op mod min egen lejlighed flød der med ødelagte spiritusflasker, eftersom ugens fredagsfest havde været i vores bygning denne gang. Det var altid sådan, at når der var fest, kom alle fra Clifftown og kunne som de ville gå ind og ud af lejlighederne i den bygning, festen blev holdt i. Sådan stod det i reglerne, da Louis gik ind for, at alle skulle have den bedst mulige fest, mens de overholdte hans regler.

Jeg sukkede, da jeg gik op af trapperne, da jeg egentlig gerne så lejligheden ren, men aldrig at jeg selv kunne finde på at gøre det. Døren til min lejlighed stod på klem, og lydene derindefra, overraskede mig ikke. Som altid havde Jamie en dreng på besøg.

De bemærkede mig ikke engang, da jeg i første omgang trådte ind i lejligheden. På sofaen lå de og kyssede hinanden, og var jeg kommet om blot få minutter, havde de nok ligget i sengen. Jeg havde dog lært at leve med det, da Jamie var det ultimative knald her i Clifftown, da hun var smuk, køn og var alt for nem. Derfor var hendes kaldenavn Puddel.

”Jamie,” råbte jeg, og straks stirrede to par øjne på mig. Jamies øjne, der sagde; hvad sker der? Og drengen Jaspers, der nedstirrede mig. ”Jeg skal snakke med dig,” fortalte jeg, og følte mig anerkendt, da Jasper hurtigt havde stillet sig op for at gå.

”Jeg håber for din egen skyld, Kitty, at det er vigtigt,” sukkede han og rullede med øjnene.

Jeg smilede fornøjet. ”Jeg tror aldrig, at noget har været så vigtigt før. Ørnen er tilbage.”

Jamie, der havde fået stillet sig op, stirrede på mig. ”Sagde du lige ørnen?”

”Er du seriøs?” kom det fra Jasper.

Et suk forlod mine læber, ”ja, jeg sagde ørnen, er I døve eller hvad?” Ophidset smed jeg mig i sofaen, eftersom hele min plan om hvordan denne aften skulle se ud, havde ændret sig.

”Hvordan så han ud, så du ham?” Jamie mistede straks sin interesse for Jasper.

Med et smil prøvede jeg at beskrive, hvad jeg havde set. ”Førstehåndsindtryk: han er lækker. Han hedder Harry.”

Jamie, der viste over for Jasper, at det her var vigtigere, gjorde ham irriteret og endte i, at han forlod lejligheden. Min bedste veninde kunne nemlig lide, hvad hun hørte. ”Hallo, du må få noget ud af Louis. Du ved hvor mange, der gerne vil vide, hvem han er, og hvorfor han har været væk de sidste to år,” sagde hun spændt og gav mig et blidt stød ved skulderen.

”Du skal ikke tro, at det bliver let at komme tæt på Louis. Han smed mig ud, inden vi havde lavet noget, så snart Ørnen var landet.”

Jamie virkede overrasket, ligesom jeg havde været det, da hun hørte om Louis’ opførsel. ”Wow, jeg kan ikke huske, hvornår du sidst kom hjem derfra, uden at have været i hans seng.”

Hun havde ret, det var en del tid siden. Men alle i Clifftown ville nok gøre sig enige i, at så snart Ørnen var tilbage, var der ikke noget vigtigere. ”Men hvordan skal jeg så gøre det?” spurgte jeg, da jeg var helt klar på Jamies plan. Hvis man kunne komme med detaljer om Ørnen, så blev man populær på stedet.

Jamie så ud til at have en plan, for hun smilede tilfreds. ”I morgen er det jo den sidste fredag i måneden, hvilket betyder, at Louis vil vise sig til festen i 8.” Jeg prøvede at forstå, hvor hun ville hen med det. ”Så når du ser ham, skal du flirte det bedste du kan, og give udtryk for, at du vil have ham lige der, nu da I ikke lavede noget i dag. Hvis jeg kender Louis godt nok ud fra dine beskrivelser af ham, så vil han falde for det med det samme.”

Hendes plan lød ikke helt tosset, og jeg var overbevist om, at Louis nok skulle falde i med begge ben. På det punkt havde Jamie fortolket ham rigtigt, ud fra mine beskrivelser. Det var nemlig få personer, der fik lov til at snakke med Louis, derfor var det altid en månelig begivenhed, når han viste sig til festerne. Især for alle de piger, der ville vise ham, hvad de kunne. De vidste bare ikke, at han allerede havde udvalgt mig til den slags ting, da jeg ankom til Clifftown for to år siden.

”Det er en deal,” smilede jeg fornøjet, og glædede mig allerede til i morgen.

 

♛∆♛∆♛

Så blev det d. 6. marts og Underdog er nu publiceret :D Jeg har i dag været på Movellas i 3 år, og ønskede at publicere noget for at fejre det :D Så håber I vil synes om den her movella! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...