Don't let me go -Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
Mary Scots er en ung dame på 20 år. Mary´s barndom er bygget op på vold og narko. Kun som 8-årig blev hun solgt rundt fra sted til sted af hendes forældre, og blev misbrugt på alle tænkelige måder.. Som 15-årig sagde hun stop, hvilket hendes forældre blev rasende over. De tvang stoffer i hende hver evig eneste dag i 3 år. Som resultere i, at hun den dag i dag, er stærkt afhængig.. Mary har ikke noget hjem, ingen familie, ingen kærlighed.. Hun bor bogstavelig talt på gaden.... Men en dag, kommer der en fyr gående forbi hende, hvor hun ligger lige så lang som hun er på gaden, lamslået af en overdosis.. Hvad ville du gøre? Lade hende ligge? Gå videre og lade som ingenting? Tilkalde hjælp? Læs hvad den kendte Harry Styles vælger at gøre...

18Likes
6Kommentarer
1222Visninger
AA

5. Jeg har ikke brug din hjælp!

 

**Min synsvinkel**


...Aften...


- Et eller andet sted, er jeg rimelig glad for Marcus.. Han er den eneste der kender min rigtige mening om Lucas... Og han kan sagtens forstå mig, selvom han er gode venner med Lucas.. Men Lucas.. Jae... Han er bare en nar! For at sige det mildt...!!


- "Har du aldrig tænkt på at forlade ham...?" Lyder det lavt, men alvorligt fra Marcus, som sidder ved min side.. 


- Som sagt, så er Lucas ikke hjemme.. Og vi ved ikke hvor han er, eller hvor lang tid han er væk.. Pludselig skred han ud af døren, uden at sige noget som helst..


- "Hvem har ikke det.." Siger jeg uden at kigge på ham..

"Sasha..?" Siger han, mens jeg kan mærke hans blik på mig..

"Jaer okay.. Men sikkert også som den eneste.." Siger jeg og kigger kort over på ham, inden jeg ruller en joint sammen..

"Men har du det?" Siger han så og virker til gerne at ville vide det..

"Jeg gider ikke snakke om ham... Lad os ha' det sjovt.." Siger jeg, inden jeg sætter mig så jeg kan kigge på ham, mens jeg tænder jointen.. 

"Go' idé....!" Siger han og får et smil på læben..


- Jeg tager langsomt et sug af jointen, inden Marcus gør det samme..

"Årh.. Fantastisk...!" Siger jeg og falder tilbage i sofaen..

"Fan.. Fucking.. Tastisk.." Siger Marcus med korte mellemrum imellem, og tager endnu et sug, inden han rækker mig den..


- Efter nogle sug, begynder jeg at kunne mærke indtagelsen af den stærke hash.. Og det føles fantastisk.. Næsten ligeså dejligt som en rigtig orgasme... Ikke sådan en som man har når man er i seng med Lucas.. Det er bare ren fake på fake på fake.. All of it...! Trust me..!!


- "Av.." Siger Marcus og rykker lidt på sig, da vi nærmest ligger oven i hinanden.. Han køre en hånd op og ned af mit lår, inden han pludselig fanger mit blik.. Sekunder begynder at føltes lange.. Længere end de plejer... Jeg puster langsom røg i hovedet af ham, men han syntes at være ligeglad..


- "Må jeg godt kys' dig nu?" Siger han lavt, uden at flytte hans blik som nærmest hænger fast i mit..

"Hellere end gerne..." Siger jeg stille og lavt, inden hans læber møder mine... 


- Jeg havde en gang, et kæmpe crush på Marcus.... Men det her... Føltes.... Forkert...

"Det føltes forkert.." Siger jeg, efter at jeg har trukket mig..

"Ja..." Siger han kort, inden han bryder ud i et grin..

"Det er jo også fint nok..! Så kan du score ham der den kendte!" Siger han og griner endnu mere..

"Hold muuuuund!" Siger jeg, og tyre en pude lige i fjæset på ham..


...2 timer senere...


- Af en eller anden grund.. Så syntes Marcus at vi trænger til at komme ud af huset... Så nu, vil han gerne give mig noget tøj... Hvor han har fået pengene fra, må du sgu ikke spørge mig om.. Han har garanteret stjålet dem.... Ej..! Det har han ikke!! 


- Han har faktisk flere gange villet stoppe med vores forfærdelige afhængighed, men det er meget svære end det lige lyder til at være! Og specielt, når ens forældre har tvunget stoffer i en, lige siden man var teenager..! Og ikke nok med det, så er man også blevet sendt rundt til ens fars bedste venner, og skulle gøre alle dem tilfredse... 
Waow! Jeg har ondt af mig selv....!!


- Vi går ind i nogle forskellige butikker, og har det helt vildt hyggeligt! Det er edermame lang tid siden jeg har haft det så sjovt!! 

"Mary... Nu må du ikke flippe ud eller noget..... Men er det ikke Harry Styles der står der henne?" Hvisker han pludselig til mig..

"Hvor!?" Siger jeg lavt tilbage, og kigger panisk til alle sider..!

"Der!" Siger han og peger kort hen mod en bunke af piger og fotografer..


- Åh fuck nej...!! 


- Jeg vender mig om og begynder at gå.. Jeg skal fandme ikke møde ham! IGEN!! Næ nej du!!


- "Please være søde at tage hensyn! Lad Harry komme forbi!" Høre jeg en mandestemme sige meget højt..

"Mary vent!!" Siger Marcus og tager fat i min arm.. 

"Så kom dog!" Siger jeg og hiver ham med..! 

"Du er fandme så langsom!!" Siger jeg så, inden jeg trækker ham med ind i en butik..

"Hvorfor vil du ikke møde ham?" Siger han og griner kort inden han stivner totalt..

"Hvad!?" Siger jeg og kigger på ham..


- Jeg vender mig om... Åh fuck!! Dørene er blevet lukket... Og selvfølgelig!! Hvem nåede at komme ind.. Det er garanteret også derfor dørene er lukket! Harry Styles...


- "Kom!" Siger jeg og tager fat i Marcus endnu en gang, inden vi går hurtigt ned bagerst i butikken...

"Slap nu af Mary!" Siger Marcus, som er total ved at dø af grin..


- Fandme typisk....!!


- "Mary?" Høre jeg en stemme sige, inden jeg stivner.. Jeg kigger på Marcus som er holdt op med at grine.. Åh fuck...


- Jeg vender mig langsomt om, inden jeg får øje på en høj, tynd og muskuløs fyr.. Hans hår er stort, mørkt og krøllet... Han har store sorte solbriller på, en sort t-shirt, og alt for stramme sorte bukser på..

"Det er mig som hjalp dig på hospitalet.." Siger han, mens han langsomt tager sine solbriller af og stikker dem ned i t-shirten så de hænger.. Inden der bliver placeret et stort og alt for perfekt smil på hans læber..


- Jeg ved ikke hvad jeg skal sige!? Jeg stivner for sygt! Og er fuldstændig mundlam!!


- "Hej..! Jeg hedder Marcus.. Jeg er Mary's bedste ven.." Bryder Marcus ind, og træder er skridt ind foran mig inden han giver Harry Styles hånden..

"Hyggeligt at møde dig..!" Siger ham der Styles fyren venligt, mens han giver Marcus hånden..

"Går det godt Mary?" Siger ham den høje fyr og smiler stadigvæk lige så stort som før..

"Hvor kender du mit navn fra!?" Siger jeg og er vidst blødet lidt op..?

"Det fik jeg at vide af lægen.." Siger han og smiler lidt svagere end før..

"Lægen?" Siger jeg dumt og kigger hurtigt ned af ham, inden hans grønne øjne fanger mit blik... Ad...

"Ja.. Ham som gav dig en udpumpning.." Siger han så!?


- Udpumpning!?


- "Udpumpning!?" Siger jeg og kigger undrende på ham.. 

"Du havde jo fået en overdosis af stoffer, så det blev du nødt til.." Siger han og kigger kort over på Marcus, som står ved min side..

"Nårh.. Men det var hyggeligt at møde dig.. Farvel!" Siger jeg hurtigt, inden jeg tager fat i Marcus og slæber ham afsted efter mig..

"Hey vent!" Høre jeg ham sige efter mig, inden en eller anden stor dum og pumpet mand tager fat i mig..

"Du kan ikke gå derud.. Det er for farligt!" Siger han og stopper mig, lige idet jeg skulle til at gå ud af døren...


- Jeg kigger ud af de store glasdøre, og kan ikke se andet end tusinder af piger og fotografer som kæmper for at komme forrest.. Kameraerne blinker som små lyn..


- Jeg vender mig om, efter at have givet slip på Marcus, og kommer til at gå lige ind i Harry Styles..

"Rolig nu..!" Siger han, da jeg løber videre ind i butikken, så de tusinder af piger og fotografer ikke kan se mig mere..


- Jeg sætter mig i en sofa som står længere inde i butikken.. Jeg ved ikke hvorfor... Men jeg er skide bange for at møde ham!! Du ved!! Krølfyren!

"Må jeg sætte mig?" Lyder det pludseligt fra min ene side.. Jeg kigger til siden og får øje på Styles fyren... Jeg kigger væk fra ham igen... Jeg kan mærke at han sætter sig forsigtigt ned ved siden af mig.. Jeg rykker hen i den ene ende af sofaen..

"Jeg vil gerne hjælpe dig.." Siger han forsigtigt og lavt..

"Jeg har ikke brug for din hjælp..." Siger jeg koldt, mens jeg stadig kigger væk fra ham..

"Jeg kan se på dig at du.."

"Jeg har ikke brug for hjælp..!" Afbryder jeg ham..

"Men.."

"Er du døv!? Jeg sagde, at jeg ikke har brug for din hjælp!" Afbryder jeg ham endnu en gang, denne gang kigger jeg imod ham, bare ned i gulvet istedet for..

"Vil du så i det mindste ikke tage imod nogle penge?" Siger han og jeg kan mærke hans blik på mig..

"Jeg har ikke brug for dine penge! Og lad være med at snakke til mig, som om jeg er fattig..!" Siger jeg og kigger koldt væk fra ham igen..

"Undskyld... Kan vi starte forfra..?" Siger han med et langt mellemrum imellem..

"Nej.. Hold dig væk fra mig.. Jeg har ikke brug for sådan en rig og kendt en som dig.." Siger jeg koldt, inden jeg rejser mig op og går min vej..


- Måske var det lidt ondt sagt.. Men jeg har ikke brug for hans hjælp, eller hans penge..! Han skal bare holde sig langt væk fra mig.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...