Don't let me go -Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
Mary Scots er en ung dame på 20 år. Mary´s barndom er bygget op på vold og narko. Kun som 8-årig blev hun solgt rundt fra sted til sted af hendes forældre, og blev misbrugt på alle tænkelige måder.. Som 15-årig sagde hun stop, hvilket hendes forældre blev rasende over. De tvang stoffer i hende hver evig eneste dag i 3 år. Som resultere i, at hun den dag i dag, er stærkt afhængig.. Mary har ikke noget hjem, ingen familie, ingen kærlighed.. Hun bor bogstavelig talt på gaden.... Men en dag, kommer der en fyr gående forbi hende, hvor hun ligger lige så lang som hun er på gaden, lamslået af en overdosis.. Hvad ville du gøre? Lade hende ligge? Gå videre og lade som ingenting? Tilkalde hjælp? Læs hvad den kendte Harry Styles vælger at gøre...

18Likes
6Kommentarer
1230Visninger
AA

3. Hospitalet!? Wtf?!!

 

**Harry's synsvinkel**


- Et eller andet sted, ved jeg jo godt at det her ikke var så smart.... At samle en total fremmede op fra fortovet, og tage på hospitalet.. Specielt når jeg er mig? Åh nej... Glæder mig ikke til at de overskrifter der kommer.. 


- "....dosis.." Er det eneste jeg høre fra lægen, da jeg mine tanker er et helt andet sted, end her..

"Undskyld mig, hvad sagde du?" Siger jeg dumt og smiler venligt til den høje slanke mand, i sin hvide lange kittel.. Som forhåbentlig er en læge..?

"Det var rigtig godt at du kom med hende, hun er stærkt påvirket af et stof, som lige er kommet til landet, så vi kender desværre ikke så meget til det endnu.. Men vi kan dog konstatere, at det er en overdosis der er tale om.." Siger manden som står med sin mappe..

"Er hun til at redde?" Siger jeg og kaster kort et blik ned på hende.. 


- Hun ligger i sengen, næsten lige så bleg som lagnet.. Fuld af blå og gule mærker.. Sølle pige... Hun ser ikke engang ret gammel ud.. Og så ligger hun her, med en overdosis af stoffer.. Forfærdeligt..


- "Ja, hun skal bare have tid til at hvile ud... En udpumpning er hård.." Siger han og smiler stadig venligt.. Sådan lidt creepy..

"Selvfølgelig.." Siger jeg og ligger armene over kors..

"Er hun familie, eller?" Siger han og sender mig et undrende blik..

"Nej.. Jeg kender hende faktisk ikke.. Jeg fandt hende liggende på fortovet, iskold og alt for bleg.. Hun lignede virkelig en der havde brug for hjælp.." Siger jeg og smiler..

"Det var den helt rigtige beslutning du har taget, det skal du være stolt over.. Du har reddet hendes liv.." Siger han og smiler..

"Jeg er bare glad for at kunne hjælpe.." Siger jeg og smiler..

"Det var godt, nå.. Men arbejdet kalder.. Bliver du hos hende, eller tager du afsted?" Siger han og lyder til at afslutte vores samtale..

"Altså.. Jeg kan godt blive, hvis det er?" Siger jeg og stikker den ene hånd ned i lommen..

"Vi kan sagtens sende en læge ind.." Siger han og retter kort blikket på hende, inden det igen lander på mig..

"Nej.. Det behøver i ikke.. Jeg tror jeg bliver her lidt.." Siger jeg og smiler..

"Super.. Farvel.." Siger han og trykker min hånd, mand til mand..

"Farvel.." Siger jeg og trykker samtidig hans hånd..


- Jeg kigger kort på pigen i sengen.. Gad vide hvem hun er? 


- Jeg sætter mig i stolen ved siden af sengen, inden jeg finder min mobil frem.. Mon hun har nogen familie? Hun ser ikke ret gammel ud..? 


- Tankerne flyver rundt om ørene på mig, alle omkring pigen.. Og nogle på hvordan det kommer til at blive spredt rundt i hele verden..  


- "I kan ikke gå her ind! Dette er et hospital med syge mennesker!! Vis lidt respekt! Det er forbudt at være her! I bedes alle sammen gå udenfor! Omgående!!" Høre jeg fra en kvindestemme.. 


- Mit blik retter sig mod døren, som samtidig bliver lukket, inden alle de små glimt fra alle kameraerne bryder igennem vinduet ind til værelset.. Der kommer en kvindelig læge ind og ruller gardinerne for..

"Det må du meget undskylde! Vi burde have set det komme!" Siger hun undskyldende og nejer nærmest samtidig..

"Det går nok.." Siger jeg efter at jeg har rejst mig op..


- Glimtene fra alle kameraerne bliver dog svagere, men kan stadig ses igennem gardinerne..


- Jep.. Så er det startet..! 
Og nu kan jeg jo på ingen måde slippe ud fra dette værelse... 


- Pludselig kan jeg høre en dyb vejrtrækning, som syntes ikke at kunne trække vejret.. Jeg vender mig om af ren reaktion, og pigen sidder op i sengen...

 

**Min synsvinkel**


- Jeg kigger rundt...


- Hvor fanden er jeg!? 


- Jeg kigger panisk ned på min hånd, hvor der sidder en nål i, med et eller andet plaster på!? Jeg hiver det hurtigt af, og kigger ned af mig selv.. 


- Hvor fanden er mit tøj!?


- "Jeg tror altså det er bedst hvis du havde beholdt nålen i...." Høre jeg en lav og hæs stemme sige...


- Jeg kigger op fra mig selv, og får øje på en mørkhåret krøllet fyr... Han tager et skridt hen imod mig... Jeg skriger... 

"Rolig nu..." Siger han og virker lidt forskrækket.. 


- Mit høje skrig skærer igennem luften, og er slet ikke til at stoppe igen... Jeg springer ud af sengen og løber barfodet hen til døren, jeg hiver i den, men den er låst.. 

"Du skal blive her..!" Siger fyren og kigger stadig lige så forskrækket på mig.. Jeg prøver panisk på at låse døren op, men den låser sig ikke op..!!

"Lås den op!!" Siger jeg panisk og kigger på ham..

"Jamen du skal blive her..!" Siger han og kigger på mig..

"Lås den op!!" Skriger jeg og hopper nærmest på samme tid..

"Okay!! Rolig!!" Siger han mens han laver en langsom bevægelse med hans hænder.. Han kommer et par skridt over imod mig, og låser den langsomt op..

"Skynd dig!!" Siger jeg og får hevet døren op, efter at han har låst den op.. Jeg løber panisk ud af døren, og ud på en gang som er fyldt op med en masse mennesker, som næsten alle sammen holder et kamera i hånden.. Pludselig glimter de som tusinde små lyn.. Jeg vender mig om imod dem, og skriger.. Der kommer en mand løbende imod mig, han rækker hænderne ud efter mig, men jeg løber alt det jeg kan. Jeg når hen til en anden dør, jeg stormer ud af den, hen ad en anden gang, ud af en til dør, heldigvis den ud af hospitalet!? 


- What the fuck!! Har jeg været på hospitalet!!!!! FUCK!!!


- Jeg løber hen af gaden.. Alt føltes at gå i slowmotion, jeg ved ikke hvor jeg er..... Jeg løber panisk hen af en ny gade, som jeg syntes at kende!? Jeg kigger rundt på alle de høje bygninger, som næsten ser ens ud alle sammen!! 


- Pludselig kommer der kørende en bil, lige foran mig! Bilen dytter, og en bekendt stemme lyder..

"Mary!! Ind i bilen!!" Jeg kigger ind af ruden og for øje på........ 

"Marcus!?!!" Siger jeg og skynder mig ind i bilen, han trykker speederen i bund, og drejer bilen hurtigt..

"Hvor fanden har du været!?" Siger han, mens han kigger kort på mig..

"Jeg har været på hospitalet!?" Siger jeg og flår mit klamme armbånd af..

"Hospitalet!? Hvordan fanden er du kommet der hen!?" Siger han og er mindst lige så overrasket som mig..

"Det ved jeg virkelig ikke!! Det sidste jeg kan huske er, at jeg kommer gående hen af en gade.. Mere kan jeg ikke huske!" Siger jeg og kigger ned af mig selv... Og først nu opdager jeg, at jeg har en eller anden klam alt for stor hvid kjole på, af en art!?!

"Forhelvede Mary!! Lucas flipper jo fuldstændig ud på dig!" Siger han og kigger kort over på mig..

"Fuck ham!! Det er sgu da ikke min skyld, at jeg åbenbart falder om....!?" Siger jeg og er virkelig frustreret over alt det her!!


- Efter lidt tid, når vi hjem til Marcus's hus.. Jeg stiger ud af bilen, og går ind i huset..


- SMASK!!


- "Hvor har du været henne!!?" Siger Lucas højt og kigger vredt ned på mig.. Fordi jeg ligesom ligger nede på gulvet! Jeg tager mig til min kind, som føltes at brænde..

"Hospitalet!!" Siger jeg højt tilbage til ham..

"Hvorfor fanden har du været på hospitalet!?" Siger han og kigger skiftevis fra Marcus til mig..

"Det ved jeg ikke!! Jeg kan ikke huske noget!!" Siger jeg og rejser mig op..

"Hvem har taget dig derhen!?" Siger han og stirre på mig..


- Er han døv eller hvad!?


- "Jeg har jo lige sagt, at jeg ikke kan huske noget!!" Siger jeg irriteret og går ind på vores værelse.. 


- Jeg skynder mig at komme i noget andet tøj.. Jeg tager mig stille til min kind igen... Jeg nægter at græde..! Han er ikke det værd..!

"Undskyld...." Lyder det fra Lucas som står i døren..

"Du ved jeg elsker dig...." Siger han og tager om mig....

"Ja...." Siger jeg lavt..... Og falskt.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...