Don't let me go -Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
Mary Scots er en ung dame på 20 år. Mary´s barndom er bygget op på vold og narko. Kun som 8-årig blev hun solgt rundt fra sted til sted af hendes forældre, og blev misbrugt på alle tænkelige måder.. Som 15-årig sagde hun stop, hvilket hendes forældre blev rasende over. De tvang stoffer i hende hver evig eneste dag i 3 år. Som resultere i, at hun den dag i dag, er stærkt afhængig.. Mary har ikke noget hjem, ingen familie, ingen kærlighed.. Hun bor bogstavelig talt på gaden.... Men en dag, kommer der en fyr gående forbi hende, hvor hun ligger lige så lang som hun er på gaden, lamslået af en overdosis.. Hvad ville du gøre? Lade hende ligge? Gå videre og lade som ingenting? Tilkalde hjælp? Læs hvad den kendte Harry Styles vælger at gøre...

18Likes
6Kommentarer
1229Visninger
AA

6. Fanget i en butik...! Med Krølfyren!

 

 **Harry's synsvinkel**


- Jeg ville jo bare gerne hjælpe hende..? Sagde jeg noget forkert? 
Jeg har virkelig ikke styr på det der med piger.... 


- "Ikke tage det så tungt... Sådan er hun bare.. Hård uden på, men blød indeni...." Siger Marcus mens han smiler..

"Nej.. Hun er bare alt for ung til at være narkoman.." Siger jeg mens Marcus sætter sig ned ved siden mig..

"Prøv og hør her.. Harry.. Ik'?" Siger han og venter på mit svar..

"Jo.." Siger jeg og kigger på ham..

"Mary har haft en meget hård og voldelig barndom.. Lad os bare sige, at ingen burde opleve det hun har oplevet.." Siger han og kigger kort ned i gulvet, inden hans blik igen lander på mig..

"Åh...." Siger jeg og får pludselig dårlig samvittighed..

"Jeg ved hun slår mig ihjel hvis jeg fortæller dig det... Såe.." Siger han og kigger på mig..

"Det er fint nok.. Jeg må vidst hellere gøre det godt igen..." Siger jeg og rejser mig op..

"God idé.... Tror du snart vi kommer ud af den her butik...?" Siger han lige idet jeg skal til at gå..

"Det er et godt spørgsmål.." Siger jeg og kigger kort efter Mary.. Men hun er ikke til at se nogen steder..

"Paul? Har du set hende pigen.. Mary?" Siger jeg og har et svagt smil på mine læber..

"Jeg tror hun gik ind imod prøverummene..?" Siger han og peger i en retning..

"Finno.. Tak!" Siger jeg og begynder at gå..


- "Mary..?" Siger jeg lidt lavt og kigger lidt rundt omkring..

"Kan vi ikke bare prøve at snakke sammen? Desuden er vi også fanget i den her butik, mindst 2 timer mere..." Siger jeg uden at have fundet hende..


- I lange sekunder er der bare en stilhed, som syntes ikke at blive brudt lige foreløbig..


- "Hvem er du overhovedet...." Lyder det pludseligt lavt..

"Vil du gerne ha' at jeg fortæller lidt om mig selv?" Siger jeg mens mit blik køre rundt..

"Ja...." Svare hun mig lavt..

"Mit navn er Harry Styles. Jeg er 20 år gammel. Jeg har en søster, mine forældre er skilt, men min mor har fundet en ny en.. Øhm.. Jeg er med i et band der hedder One Direction.. I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med venner og familie.. Min ynglingsfarve er.. Jae.. Sådan en har jeg ikke.. Men.. Øhm.. Tror det var det.........." Siger jeg inden jeg sætter mig ned på en puf af en art..

 

**Min synsvinkel**


- ....Det var sjovt.. Han beskriver slet ikke sig selv, som om han er kendt.. Eller rig....

"Er der mere du gerne vil vide? Eller spørge om...." Siger han og venter...


- Mine tanker flyver rundt om ørene på mig.. Han lyder til at være en flink fyr..... 

"Jeg skal have lov til at kalde dig for Krølfyren....." Siger jeg idet jeg træder ud af prøverummet, hvor jeg for øje på ham... Han er altså stadig lidt grim..

"Haha.. Selvfølgelig!" Siger han og rejser sig op, mens han har et stort smil på hans læber, hvor man tydeligt kan se hans smilehuller.. Sygt....!


- Jeg går forsigtigt hen til ham, inden jeg sætter mig ned ved siden af ham...

"Hvorfor lod du mig ikke bare dø..?" Siger jeg svagt, mens jeg kigger direkte ned i gulvet..

"Du havde brug for hjælp.. Så selvfølgelig lod jeg dig ikke ligge? Du var jo iskold og fuld af blå mærker.." Siger han efter at han har sat sig ned..

"Nå.." Siger jeg kort.. Inden stilheden rammer os igen.. Hader stilhed.. Jeg kigger ned på min arm.. Som selvfølgelig er blå, på grund af Lukas.. Jeg trækker trøjen ned og satser på at Krølfyren ikke har set noget..

"Hvad er der sket?" Siger han selvfølgelig..


- Fuck nu af...!


- "Ikke noget..." Siger jeg og kigger kort op på ham..

"Nå okay... Men må jeg så høre lidt om dig?" Siger han og smiler svagt..

"Nej.... Det er ikke interesant..." Siger jeg og tager hænderne ind i ærmerne..

"Der må da være et eller andet?" Siger han og kigger på mig... Hader når folk glor.. Eller kigger hele tiden..

"Ja.. At jeg er narkoman? Er det det du gerne vil høre?...!" Siger jeg mens han fanger mit blik.. Inden jeg kigger væk fra ham...

"Nej.. Det er jeg da ligeglad med... Mere om hvor gammel du er..?" Siger han og ignorere faktisk at jeg er narkoman!? Tror han er den første, og garanteret den eneste der har det sådan omkring det!!?

"Jeg er 20..." Siger jeg og kigger hen på ham igen..

"Hmm... Ligesom mig...!" Siger han og smågriner lidt..

"Hvad vil sådan en som dig, snakke med sådan en som mig for?" Siger jeg og kigger på ham..

"Sådan en som mig..? Er jeg da ikke normal?" Siger han og smiler let, med hans meget tydelige smilehuller..

"Du er da mega berømt..? Er du ikke det?" Siger jeg og begynder at føle mig lidt mere tryg omkring det hele..

"Uha.. Lad være med at sige det... Jeg hader ordet 'berømt'.." Siger han og kniber kort øjne sammen..

"Hvad fanden vil du så kalde det? Det er da derfor at vi er fanget herinde, fordi alle dine små 13-årige lovers står derude?" Siger jeg og kigger undrende på ham..

"Hahaha.. Jaer okay... Så måske lidt..." Siger han og griner..

"Lidt meget..." Siger jeg og kommer til at smile... Pis...!!


...3 timer senere...


- Efter mega lang tid, kan vi endelig komme ud fra den her butik..!! 
Tro det eller ej, men så har jeg faktisk fået snakket rimelig meget med ham krøltoppen.. Han er nu ret cool og nede på jorden...
Jeg har ikke fortalt ham om min barndom, eller Lukas.... 

- "Nå.. Det har været hyggeligt... Og du ved hvad du skal gøre, hvis der pludselig kommer nogle og stikker et kamera op i fjæset på dig.." Siger Stylesfyren og smiler..

"Hahaha... Jep!" Siger jeg og smiler..

"Vi ses i to! Kom godt hjem!" Siger han inden han forsvinder ind i hans store bil..


- Jeg smiler stille for mig selv, inden jeg tager Marcus i armen..

"Han virker da meget sød?" Siger han og griner let..

"Jae... Han var da fin nok.." Siger jeg og stopper med at smile..


- Harry Styles... Hvem hedder overhovedet det?! 
Faktisk så hedder han Harry Edward Styles! Og så var der vist en Louis, og en Niall... Var der også en Lium..? Liam? Og eeeen.. Zack? Nej! Det var vist nok Zayn! Og... Så var der vidst ikke flere... Tror jeg..... Og så hed de One Direction tilsammen....! 
Hah!! I'm a fucking master...!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...