Don't let me go -Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
Mary Scots er en ung dame på 20 år. Mary´s barndom er bygget op på vold og narko. Kun som 8-årig blev hun solgt rundt fra sted til sted af hendes forældre, og blev misbrugt på alle tænkelige måder.. Som 15-årig sagde hun stop, hvilket hendes forældre blev rasende over. De tvang stoffer i hende hver evig eneste dag i 3 år. Som resultere i, at hun den dag i dag, er stærkt afhængig.. Mary har ikke noget hjem, ingen familie, ingen kærlighed.. Hun bor bogstavelig talt på gaden.... Men en dag, kommer der en fyr gående forbi hende, hvor hun ligger lige så lang som hun er på gaden, lamslået af en overdosis.. Hvad ville du gøre? Lade hende ligge? Gå videre og lade som ingenting? Tilkalde hjælp? Læs hvad den kendte Harry Styles vælger at gøre...

18Likes
6Kommentarer
1222Visninger
AA

8. Et liv!?

 

**Harry's synsvinkel**


- "Det Harry?" Siger jeg kort og venter på svar..

"Jeg er ikke meget for at indrømme det her.... Men jeg har brug for din hjælp........" Lyder det kort, fra en stemme jeg syntes at kunne kende..

"Mary..?" Siger jeg og kigger undrende på Louis, som slår øjne op da han høre hvad jeg siger....


...dagen efter...


- Sandheden var, at Mary gerne ville ha' hjælp.. Og jeg havde ligesom sagt til hende, at hun altid kunne ringe hvis der var det mindste..! Hvilket jeg ikke havde regnet med at hun ville...


- "Krølfyr..?" Lyder det pludselig lavt bag mig..

"Hey..!" Siger jeg efter at have vendt mig om..

"Sæt dig ned..!" Siger jeg og smiler venligt..

"Ikke for noget vel.. Men tror du ikke at vi kunne tage hjem til dig..? Syntes det er lidt pinligt at snakke om...." Siger hun og får lidt rød farve i hovedet..

"Selvfølgelig.." Siger jeg og smiler stadig..

 

**Min synsvinkel**


- "Tak.." Siger jeg og smiler svagt, inden jeg rejser mig op igen og går ved hans side, på vej ned til hans bil..

"Hold da op.." Siger jeg idet han åbner døren på en stor sort og fed bil..


- Han smiler mens et lille fnis forlader hans læber.. Der er alligevel et eller andet charmerende over ham...?!
Hele turen hjem til ham, er sådan lidt akavet.. Hader stilhed..

"Såe.. Nu er vi ved at være der..." Siger han og parkere bilen på en super flot indkørsel.. Foran et kæmpe hus...  Hvor det først nu er ved at gå op for mig, hvor rig og kendt han egentlig er..?!

"Værsågod!" Siger han idet han åbner bildøren..

"Sådan noget kan jeg altså godt selv..." Siger jeg måske lidt flabet, da han behandler mig alt for fornemt..!

"Haha sorry..." Griner han og begynder at gå op imod det store hus af..


- Jeg lukker stille bildøren i igen, inden jeg følger efter ham.. Hold da op! Hvor bor han dog flot!? 


- Efter lidt tid, sidder vi i hans stue, og skal til at snakke om mine dårlige vaner..


- "Nå.. Skal vi til at snakke som voksne..?" Siger han mens han har et lusket smil på læberne..

"Ja.... Desværre.." Siger jeg og smiler let..

"Har du mødt nogle fotografer eller noget?" Spørger han og kigger på mig..

"Jae... Nogle stykker.. Men jeg gik bare videre uden at svare på alle deres latterlige spørgsmål..." Siger jeg og han fanger mit blik..

"Sådan..!" Siger han og smiler endnu en gang... Med hans store smilehuller..!

"Du bor flot..." Siger jeg og smiler let igen..

"Jo tak..." Siger han og smiler..


- Årh ha!! Det her er utrolig akavet!! Hvordan fanden skal man lige komme ind på det emne!? 


- Fuck my life.... 


- "Er du sikker på, at det er det her du vil?" Siger han pludselig og bryder stilheden..

"Næh......" Siger jeg og kigger kort væk fra ham., inden mit blik lander i hans grønne øjne endnu en gang..


- Hele samtalen er mega akavet.. Men vi for da talt om nogen forskellige ting... Og jeg syntes at han bliver mere og mere charmerende.. Måske er det også, fordi at han er rig og kendt...? Ej.. Jeg ved det ikke... Der er bare et eller andet over ham...! 


- "Hvorfor gider du det her? Bruge din tid på mig...?" Siger jeg og kigger kort ned i gulvet, som også bare er skide flot!?

"Fordi... Du er anderledes.. Du er ikke dum Mary.. Du fortjener et liv.." Siger han lavt, med lange mellemrum imellem..

"Undskyld mig..? Få mig et liv? Jeg har allerede et liv!?" Siger jeg lidt flabet og kigger undrende på ham..


- Hvad fanden mener han med, at jeg fortjener et liv..! Jeg har sgu da et liv?!


- "Et ordentligt et Mary.. Uden stoffer..." Siger han idet vores øjne mødes..

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Jeg ved jo godt at han bare vil hjælpe mig... 


- "Forhelved Harry..! Glo på mig! Jeg kan ikke komme ud af det her! Om jeg så for hjælp eller ej, så kan jeg ikke!" Siger jeg koldt inden jeg rejser mig op og begynder at gå min vej..


- Tror sgu det var første gang, at jeg har kaldt ham ved fornavn..!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...