I'm not in love (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 23 feb. 2014
  • Status: Igang
Jeg skriver kun videre hvis I vil have det, så bare kommentere, tak :) Selvsikker, attraktiv og alt det en dreng drømmer om, det er præcis det Wait Smith er. Årets ferie består af ski, sne og fest, sammen med storebroren Jason, og alle hans attraktive venner. Ferien er dømt god! Men som ene pige, kan det vel aldrig skade at møde en veninde i Østrig, venskabet udvikler sig, og de to veninder bliver som to BFFs. Ferier generelt er vel aldrig hvad man lige går og tror den bliver, og den her er i hvert fald ingen undskyldning. *læsningen er på eget ansvar*

5Likes
0Kommentarer
278Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg kan nu officielt sige at mit liv er overstået.

Jep, jeg ved hvad i tænker, ingen skiferie. To late. Og ja, eller nej. Jeg ved det ikke, men nu består de næste fire fucking uger i Australien. Uden min storebror. 

Jeg vil sådan savne min dejlige storebror.

Eller i hvert fald hans dejlige venner.

Hvordan kunne det her ske? Hmm, lille uenighed, eller hvad man nu foretrækker at kalde det, med Jason, som varede i hvad.. Fem minutter, og så er jeg tvunget på til Australien i fire uger, det jo ikke fair.

Seriøst. 

Jeg fortjener bedre.

Nemlig, ja.

Jeg fortjener fire uger med lækre drenge, men får jeg det, næ nej, så heller give Wait fire ugers kvalitets tids uger med min fucking familie.

Overreagere jeg her, nej, de kunne bare have ladet mig bestille billetten selv.

Selvom jeg ikke ville have kunnet finde ud af det.

Jo jeg ville da, piece of cake, altså.

 

______________________________________________________________________________________

 

Er i godt klar over hvor nedladende det er, lige at have sagt farvel til til et dusin lækre drenge?  Eller lige bortset fra en, men han er en halv-kvart-et-eller-andet-storebror, for mig, nemlig Jasons bedste ven.

Enyways, fire uger uden højst sandsynlige drenge og fester.

"Så så skat, det skal da nok blive en hyggelig tur!" Sagde min mor i en stemme som nok skulle have lydt meget mer overbevisende end den gjorde, for faktisk lød det mere som en der allerede på forhånd havde opgivet, alt håb for mig det næste stykke tid.

"Mhmm yearh, helt sikkert mor," med min absolut mest opgivende og usikker stemme, for ærligt var jeg ikke så sikker på den her tur, Jason var ligesom den som jeg bare generelt brugte mest tid med.

At bruge tid med ens fire et halv år yngre lillebror var og er bare ret klicé. Så mege hellere Jason, og så har han desuden sagt at at hans venner ikke har det mindste imod at feste og sådan med mig.

Kort og kontant, de synes jeg også ej lækker.

Men det går ikke. For drengene har en eller anden fuckt op pagt eller sådan noget, hvor de er blevet enig om at familie medlemmer i forbudte? Hvad sker der for det, amen seriøst altså.

"Alle passagerer til Sydney skal gå til gate 7!"  Blev der skreget ind i mit øre, eller det føltes det som om, efter at jeg som (næsten) altid er i min egen helt igennem fantastisk verden.

"Er det for sent," prøvede jeg, (eller kan jeg stadig nå det, hvis jeg bare løber?" 

Omg haha overvej lige mig komme spurgtende hen ad gange, imen jeg på min vej lige væltede et par stykker.. Så de ville vælte, en masse læger og ambulance mennesker skulle letter deres røve, alt det kaos bare for at jeg ville opdage at et: jeg havde ikke en billet, og to: dørene ind til det elsket fly var lukket.

Hahaha

Ikke sjovt.

Kun lidt så.

Well okay then.

Og var I i tvivl, havde jeg en indre samtale med mig selv. *Dobbelhage*

Minst otte-ni meter bag resten af min familie, var jeg nu på vej til gaten.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...