Same Person

Andrew er en dreng på 15 år. Når folk ser Ham ville de nok sige han er den type man kalder "Emo". (Han går på Melrose Puplic School. Skolen er stor og man kan let fare vild, medmindre man har gået der i lang tid.) Da Andrew var 8 år gammel døde hans forældre i en bilulykke og han blev sat i plejefamilie. Han er blevet flyttet til forskellige familier, da ingen rigtig kan tage sig godt nok af ham. Andrew bliver også konstant mobbet på skolen af en gruppe drenge omkring hans egen alder. Han møder en pige ved navn Delilah Davis, som prøver at blive hans ven, men jo mere hun prøver, desto længere skubber han hende væk. Hvad kan der ske imellem Andrew og Delilah? Bliver de nogensinde venner?

4Likes
3Kommentarer
333Visninger
AA

3. Fuck everything

{7 år efter dødsulykken}

Jeg blev afbrudt af mine tanker da jeg fik kastet et sammenkrøllet papir i nakken. Jeg tog papiret og kiggede i det. "Go fuck yourself EMO boy! Why don't you just kill yourself? Then you could be together With your dead parents! You're useless! No one loves you! You're nothing worth!"

Jeg foldede Papiret sammen og hørte en masse latter bag mig. Jeg kiggede mig over skulderen og så Taylor og hans venner sidde og grine over hele fjæset. "Don't you have anything else to do than mess around in my fucking life?" Sagde jeg irriteret, og kiggede væk igen. "Why don't you just go home and cry with your mother? Oh.. Wait.. You can't, cause she's DEAAAAD!!" De begyndte at grine igen, og der gik de fucking over stregen. Jeg gik direkte hen imod Taylor og slog ham på kæben med knyttet hånd. "Don't you dare talk about my parents again your little fucker!!"

Idet jeg ville tage min taske og skride hjem, blev jeg sparket i ryggen så jeg faldt direkte til gulvet med tåre i øjnene. Taylor og hans venner stod og sparkede mig i maven og i ryggen, og jeg havde ikke en chance for at komme op og stå. "Stay away from him!" Sagde en pige vredt. Hun skubbede dem væk, og der fik jeg chancen for at skride hjem, inden jeg fik ballade for at have slå svinet.

*****

Jeg sad og kiggede på min facebook, da jeg fik en besked fra en pige ved navn Delilah Davis. Hun virker ikke bekendt i mit hovede. Vi har måske Biologi eller noget sammen. Who cares, jeg ligger ikke mærke til piger, for jeg vil ikke have en i mit liv. No Way..

Delilah #Hey Andrew:)

Me# Yo?...

Mere skrev jeg ikke, for smerterne i min mave og ryg tog over og det fik mig til at falde sammen. Smerterne var utålelige, og jeg håbede på at et varmt bad kunne få de fleste af smerterne væk.

Jeg tændte vandet og fik skyldt tankerne væk. "FUCK!" Udbrød jeg da en kæmpe edderkop landede på mit ansigt. Hvorfor boede vi ikke på Færøerne? Deres edderkopper er kun en eller to MM. store eller noget.

Jeg rystede den hurtigt af mit ansigt, slukkede for vandet og kiggede mig i spejlet. Jeg var røv ligeglad med at jeg var nøgen, jeg skulle lige se om den havde efterladt noget i mit ansigt. Det havde den.. En af dens klamme ben sad fast i mit spider bite. Ret ironisk. Jeg fjernede benet og kiggede på edderkoppen. Den led, og selvom jeg elsker at se dyr eller mennesker lide, så blev jeg nød til at slå den ihjel. Så det gjorde jeg.

Jeg trådte ind i badet igen, og fik kuldegysninger da det varme vand ramte min kolde krop. Pludselig begyndte min telefon at ringe, så jeg slukkede for vandet da jeg alligevel var færdig.

"Hallo?" Sagde jeg og greb ud efter et håndklæde som jeg kunne tørrer mig i. "It's me, Spencer Brooks. Taylors bigbrother."

"How did you get my number?"

"Stay the fuck away from Taylor! Do you understand that?!" Sagde han meget truende. "Whatever?..." Sagde jeg forvirret. Han fucking startede det her! Det er hans egen skyld. "Stay away from him, or i'll make sure you're never going to See daylight again!" , "Yeah, whatever.." Sagde jeg og lagde på, så jeg kunne blive færdig med at tage tøj på. Jeg orkede ikke mere idag, så jeg gik direkte i seng.

****

Jeg stod op og gjorde mig klar til endnu en dødsyg dag i skolen. Hurtigt løb jeg ned af trappen, tog et æble, og så skred jeg ud af døren. Bussen ventede på mig, så jeg satte farten op. Jeg kom ind i bussen, og satte mig ned bagerst som jeg altid gør.

Vi havde kørt i ca. 5 minutter da der stiger en pige ind af bus døren. Jeg kiggede kort på hende da hun virkede bekendt. Da hun kiggede på mig vendte jeg hurtigt mit hoved om. "Hey Andrew." Hendes stemme borede sig ind i mit hoved. Ikke på den dårlig måde, for hun har en sød stemme. Eller.. Fuck.. Nej!

Jeg vendte mit hoved og så hun havde sat sig ved siden af mig. Lidt for tæt... "Do i know you?.." Jeg rynkede panden og løftede mit ene øjenbryn. "Uhm, i'm Delilah? Delilah Davis? We have Biologi together." Hun prøvede at få øjenkontakt med mig, men jeg vil ikke kigge folk direkte i øjnene. Det bliver altid så fucking akavet. " Oh. You were the Girl who send me a message over Facebook yesterday..?" - " Yeah." Hun sendte mig et kort smil og rykkede lidt tættere på mig. Nu bliver det for tæt.. Jeg kiggede mærkeligt på hende og vendte så mit hoved den anden vej. " Why did you send me a Message? We've never talk to each other's? And you'll get hated on if someone finds out that you have been talking to me.. Just a fact.." - " I texted you because I was worried about you. You got kicked really hard yesterday. And I don't care about the hate? I talk to those I want to talk to." Hun sendte mig igen et kort smil og kiggede på min arm, hvor ærmet var trukket op. "Okay? Why Are you looking at my arm?!" Jeg trak mine ærmer ned, og kiggede irriteret på hende. "Did you.. You know... Did you Cut in yourself?" Hun kiggede på mig med et bekymret blik. "Mind your own business!" Jeg kiggede igen irriteret på hende og gik ned foran i bussen. Ughr..

****

Timen var lige sluttet og jeg gik direkte hen til mit skab. "Great.." Der hang igen en masse sedler og alt sådan noget på mit skab. Fucking Taylor og hans rådne lorte venner. På sedlerne stod der; "FAGGOT!" "EMO!" "BURN!" "DIE!". Jeg rev det hele ned, åbnede skabet, smed mine bøger ind, og lukkede skabslågen i så hårdt jeg kunne. Lige da jeg vendte mig om fik jeg øje på hende tøzen Delilah fra bussen. Hun stod og fucking kiggede på mig fra lidt længere nede af gangen. Den tøs er virkelig begyndt at gøre mig skide utilpas. SHE'S CREEPING THE SHIT OUT OF ME!

Jeg skulle have biologi efter pausen, og heldigvis var det sidste time så jeg kunne komme væk fra den her børnemishandling! Jeg gik ud af døren til skolens egen park, og kiggede hen imod det lille ensomme træ som stod i et hjørne af parken. Det var mít træ. Eller det kaldte jeg det i hvertfald, for jeg var den eneste som sad ved det. Og det var det eneste sted jeg kunne være alene, og ingen kom og chikanerede mig.

Jeg satte mig med ryggen op af træet, og tog mine høretelefoner frem og satte dem i min IPhone. Suicide Silence begyndte at spille med (You Only Live Once). Når musikken starter bliver alt andet usynligt, og jeg lukker mig inde i min egen perfekte verden.

Nå ja, kan i huske da jeg sagde at der var ingen der chikanerede mig ved det her træ? Ja. Det blev så afbrudt af hende tøzen Delilah. Hun prikkede mig på skulderen og satte sig ved siden af mig. "Hey Andrew. Can i listen to?" Jeg lod som ingenting, for jeg havde virkelig ikke lyst til at snakke med hende.. Hun blev ved med at prikke til mig, og det var virkelig ved at pisse mig af. "What do you want!?" Sagde jeg hårdt til hende. Og det så ud som om det kom bag på hende. "I.. I asked if I could listen?" Kan hun ikke bare lade mig være? "No?.." Da jeg sagde det forsvandt hendes smil langsomt.

Jeg kiggede hen imod alle de andre, og der. Der, kom Taylor og hans skide gorilla venner. "Hey Emo boy! Did you found your princess?!" Han begyndte at grine og lave kyssemunde. "Fuck of fuckface! She means nothing to me!" Jeg så vredt op på Taylor som stod ca. 4 almindelige skridt væk fra mig. Jeg kiggede så hen på Delilah, og hun så virkelig ikke for godt ud. Hun lignede en der skulle til at græde. Før jeg vidste af det var hun gået. "Well done Emo boy! You should learn to think about others feelings!" Han spyttede mig i fjæset, og gik så sin vej med sine gorilla venner. "Go fuck yourself Taylor!" Jeg tørrede spyttet væk, og gik fordi klokken ringede ind.

Jeg kom 4 minutter for sent. Jeg gik ind af døren til Biologi lokalet, og mine øjne flakkede rundt for at finde Delilah. Hun var der ikke. Altså jeg tænker ikke på hendes følelser eller noget. "Andrew, find your stuff and sit down." Jeg satte mig ned, og fandt mine ting frem. "I know we should have biology now, but I thought we could take some Math instead."

Jeg valgte ikke at hører efter hvad vores lærer sagde, så jeg lukkede det ude. Jeg begyndte at få kvalme, så jeg gik op og fortalte læren det, i håb om at jeg måtte tage hjem. "I hope you'll be strangled in your own vomit Andrew!" Selfølgelig skulle Taylor komme med en kommentar. "Thanks Taylor. But i don't love you too!" Jeg sendte ham et flabet smil, og kiggede så tilbage på læren. "Sure Andrew. Get some sleep, and i'll See you tomorrow." Jeg nikkede, og gik.

****

Jeg smed min taske over i hjørnet, og lagde mig så på min seng. Jeg tog min Mackbook frem og rullede ned igennem dem som var online på FaceBook. Jeg stoppede ved Delilah, og overvejede at skrive til tøzen. Men... Så ville hun bare tro jeg tænkte på hende? Det må ikke ske... For det gør jeg altså ikke..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...