Undercover In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2014
  • Status: Igang
Din drøm er at møde den dreng, men når du så møde ham, er det så som du har håbet på? hvad siger din familie og dine venner, støtter de dig, i det der betyder noget? Caroline er en pige på 17 år. Carolines største drøm er at Møde Justin Bieber, alle fortæller hende, at de er umuligt, og at han ikke ved hun findes. En ferie ændre alt, den hun troede han var, er måske ikke den han er, er det godt eller skidt. Caroline kommer til at træffe nogle valg, hun ikke selv ønsker.

5Likes
4Kommentarer
557Visninger
AA

5. Turist Turen 2

Carolines synsvinkel

Jeg hopper efter ham over mod den første lille bod, fuck jeg hader krykker, der er tusinde af forskellige briller. Bizzle vender sige rundt, han har taget et par briller på som minder mig om en flamingo, de pinke og har form som et hjerte, han ser ret dum ud. Han kniber munden sammen, og jeg kan ikke lade være med, at grine. Han er ret sjov, ikke som første gang, jeg mødte ham. 

Jeg vender mig med ryggen til ham, og finder de mærkeligste briller jeg kan, de ligner et par fødder, hvor man et øje hver fod. Jeg ser på ham og laver det mærkeligste ansigt jeg kan. "Din tur", siger jeg til ham. Det er faktisk mega sjovt, jeg kan slet ikke lade være med at grine, han er ret nice. 

"vent her", siger han, " og vend dig om så du ikke kan se".

Jeg vender mig, jeg kan høre, at han tager noget fra bordet, og at han snakker med en mand.

"okay luk øjnene". Jeg gør, som han siger, og kan mærke han sætter et par briller på mig. Han liller hans hænder på mine skuldre, og fører mig hen til det nærmeste spejl.

"Okay åben øjnene",, visker han, han stå lige bag mig. Jeg åbner mine øjne, det er et par grønne solbriller, som passer perfekt, til min top, han har også selv et par briller på, de er zebra stribet, han ser ret sød ud med dem. Gadvide hvilken øjenfarve han har, jeg prøver at tage brillerne af ham, men tager min hånd, og siger, at jeg skal komme med.  

 

"hvad er dit yndlings dyr?" Spørger Bizzle. 

"En giraf, ej okay, det passer nok ikke helt, det er Justins yndlings", Siger jeg. "Jeg tror mit er en løve". Han griner til mig og går hen mod en bod, hvor man kan vinde tøjdyr. "Tror du jeg kan", siger han. Jeg kan fornemme, hans spørgende øjne gennem brillerne.  "Det tror jeg ikke på du kan".  

Jeg tager min mobil op af lommen, "SMIL..!!". Han smiler, mens han står med de tre bolde, i baggrunden kan man se barskebold kurven, han skal ramme. Han kaster den en bold af gangen, første er ramt, det så mega let ud. Han træder tre store skridt tilbage, og skyder men næste bold i kurven, det ser ligeså nemt ud som først gang. "Sidste bold, hvordan jeg stå?" han ser på mig; med ryggen til siger jeg så. Han bliver stående, de tre skridt fra kurven, og han rammer, han laver nogle danse trin det ser ret sjovt ud og jeg begynder at grine. "Blære Røv", siger jeg så. Han går ned på knæ og giver mig min løve. Jeg giver løven et kys, og ser på Bizzle, "Hvad med mig?" siger han. Han rejser sig, og går hen til mig, vi står helt tæt, det føles som om tiden er stoppet, og stå helt stile i et par minutter. Bizzle er virkelig sød, men skal jeg kysse ham, det føles både forkert og rigtigt, jeg ved ikke, hvad jeg føler for ham, før jeg når at tænke mere, har han trådt tilbage. 

 

Justins synsvinkel 

 Hun er så sød, men er det ikke forkert at kysse hende, nå hun ikke ved hvem jeg er, jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at holde så meget af hende så hurtigt. Jeg er faktisk ret sulten, "hvad er din livret?" 

"Jeg elsker pandekager". 

"Kom", jeg tager hendes krykker og svinger hende op på ryggen, hun vejre næsten ikke noget. Jeg sætter hende ned og giver hende hendes krykke. "Sæt dig her" siger jeg. Denne gang høre hun ikke efter, hun rejser sig, og siger "nej, nu det min tur, sæt dig". Jeg sætter mig uden at sige mere, hun gå ind på den lille café. Nu sidder jeg så bare her, mens pigen er der inden, måske burde det være drengen der hentede ting til sin pige, men Caroline er jo ikke som de andre, hun vil også give. Hvert minut med hende er fantastik, men hvordan ville det være hvis hun vist, hvem jeg er. 

 

"Så der is", hun sætter en stor softice foran mig, med chokolade på. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så jeg smiler til hende, hun griner af mig og siger :" Nu var det min tur til at give". Jeg tager hendes taske op fra jorden, og finde hendes mobil, hun har en iPhone 4S. "Hvad er din kode?" Spørger jeg. "hvad skal du med den?" hun se på mig," Den er 1994, Justins fødsels år".

Jeg kommer igen til at grine, og bliver varm inden i. Smil siger jeg og tager et billede af hende, Hun sidder med skeen i munden, og har et skævt smil på, hendes øjne lyse helt blå, mod solen og det lange lyse hår hænger ned over hendes skuldre. Jeg gå ind under beskeder for at sende billedet til mig selv. Helt klar min nye baggrund. 

 

"jeg er nød til at komme hjem af" siger hun til mig. "Isabel kommer snart og klokken er ret mange". Jeg kan se, hun er lidt trist, jeg tager giver hende hendes mobil og taske. Vi gå op mod den store vej, jeg bære hendes taske, så er det nemmere for hende at gå på krykkerne. 

"Vil du stadig ikke mødes med mig", spørger jeg hende. 

"Det ved jeg ikke, Stranden i morgen Volley Ball?", hun giver mig et knus og sætter sig ind i Taxaen. "Jeg betaler", siger jeg hurtig til hende og stikker pengene ind til føreren, "hun skal helt hjem", siger jeg til ham. Jeg står stille et øjeblik, indtil jeg ikke kan se taxaen mere.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...