Forandringen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 18 feb. 2014
  • Status: Igang
Det handler om en pige, hvis veninde Har fået kræft i hjernen, og er blevet alvorligt syg. Man følger de to piger, der hjælper hinanden igennem de svære tider.

0Likes
0Kommentarer
96Visninger
AA

2. Begyndelsen

Zara og jeg gik i 7. klasse, vi havde været bedste veninder siden børnehaven.

Intet stod, eller kunne komme imellem vores venskab, men samtidig var vi modsætninger.

Sort og hvid, varm og kold, sommer og vinter.

Vi var livlige og aktive piger, fyldt med krudt.

Zara og hendes forældre var der for min mor og jeg, dengang min far forlod os.

Zara og jeg gik i 4 klasse, da han forlod os.

 

En dag da vi var til overnatning hos nogle veninder, begyndte Zara at føle en slem hovedpine.

Hun havde egentlig klaget over hovedpine det sidste stykke tid, hvilket også resulterede med at hun var meget stille og rolig.

Vores venindes mor kom med noget koldt vand og en hovedpinepille.

Men hun syntes ikke rigtig at det hjalp.

Da vi skulle skiftes til at danse og synge foran hinanden, som i X-Factor.

Blev hun meget dårlig, pludselig lå hun på gulvet bevidstløs.

Vores veninde kaldte på sin mor, som skyndte sig at ringe til Zaras forældre.

Zara blev hentet, mens vi andre blev og hyggede, aftenen blev lidt trist.

 

Morgenen efter da jeg var kommet hjem, ringede jeg til Zara, for at hører om hun var okay.

Men ingen tog telefonen, jeg prøvede et par gange, men opgav.

Først efter et par timer, blev min mor ringet op af hendes forældre.

De fortalte at vi kunne komme over og besøge Zara, og der ville de så fortælle hvad der var galt.

Min mor fortalte at det lød alvorligt.

 

Da vi var kommet indenfor, satte vi os ned i deres sofa.

Jeg følte at der var en trykket stemning, blandet med tristhed.

Vi sad sådan lidt akavet over for hinanden.

Efter lidt tid kom Zaras far ind med noget kaffe.

Zaras mor begyndte at fortælle, at hun var glad for at vi havde handlet på den måde, som vi nu engang havde gjort.

Derefter fortalte hun en masse.

Jeg tog mig selv i at stene lidt ud i luften.

Men pludselig blev jeg lysvågen.

”Kræft” udbrød jeg, jeg kunne se Zaras mor nikkede stille.

Jeg måtte indrømme at Zara så forfærdelig ud, helt bleg med et tæppe omkring sig.

 

Siden den dag har jeg passet ekstra godt på Zara.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...