Unconditionally

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 feb. 2014
  • Opdateret: 20 apr. 2014
  • Status: Igang
Brianna Hope McCurdy (hun bliver kaldt Bree). En helt almenelige Teenagepige. Som elsker at have det sjovt, og hygge sig. En dage hvor Brianna besøgte sin bedste veninde Caitlin Beadles. Møde hun den berømte Justin Bieber. De to bliver hurtigt forelsket i hinanden. Problemet er bare. Justin allerede har en Kæreste. Selena Gomez. Og Caitlin er også blevet dybt forelsket i den klassiske Bieber charme. Hvad tror i så da vil ske? Det her er min førets Movella. Så jeg håber i vil kunne lide den. Og man skal være over 13 for at læse den. Den kan nemlige virke stødene.

5Likes
6Kommentarer
259Visninger
AA

2. Kapitel 1

Brianna Synsvinkel

Jeg vågnede op ved en irreterne vækkeurs larm. Argh!!! Altså ikke sådan et rigtige ARGH!!!!! Bare en lille Argh!!! Det ikke fordi at jeg ikke er et morgen menneske, jeg er faktisk (næsten) altid glad om morgenen. Det er bare de at, jeg kan virkelige ikke klare, når jeg blive vækket, mit i en dejlige drøm.

Det var en drøm om Ryan Cosling, vi kyssede mit i regnen. Romantisk, ikke?

Om jeg er Forelsket i ham? Det kan man godt sige. Jeg syndes ihvertfald at han er skide lækker. Og nu skal i ikke dømme mig, jeg er overhovedet ikke overfladisk. Jeg kan bare godt lide lækre fyre. Og så spille han og så med i min yndlingsfilm, The Notebook. Ja det ved jeg, jeg har sans for en gode film. Og jeg er faktisk ikke rigtige "forelsket" i ham. Altså jeg kender ham jo ikke.

Mine øjne var knebet sammen, fordi at gardinet ikke dækkede for solenstråler, som ramte mine øjne.

Min hånd roede rundt på nat bordet, for at slukke den irreterne alarm. Men det var som om at jeg ikke kunne finde den. Forbandede vækkeur, gider du ikke bare holde kæft?, eller har vækkeur overhovedet kæfter?

Argh...det er ligemeget nu, det eneste da er vigtigt er at få slukket den dumme vækkeur. Vent? Ville det ikke være en smule letter at få slukket vækkeuret, hvis jeg åbnede øjnene? Man kan da ikke skade af at prøve. Jeg åbnede øjnene, og slukkede for vækkeuret. Måske skulle jeg tænke før jeg handler, det er det min far altid fortæller mig. Men nu bore han i lækre Spanien. Heldige ham.

Jeg stod op og strækkede mig ud, imens jeg gabte. Jeg tog min sut sko, da havde form som ænder. Jeg elskede det sko, hver gang jeg gik sagde de "rap rap" haha, de er totalt sjove. Jeg tro det er fordi at jeg elske dyr. Også det, at det er mega dejlige at have på, også kan man også glide på gulvet, og tro mig det er mega funny. Bortset fra, at da er en store risiko for at ødelægge noget. Eller sine knogler. Og ja, jeg har prøvet at ødelægge noget. Både uvurderlig sære, og min knogler. Men det er det hele være. Tror jeg altså, måske. Eller nej, det er ikke det vær. Men det svært at lade være.

Men altså. Efter jeg havde været i bad, og børstet tænder. Skulle jeg vælge hvad få et outfit, jeg skulle have på. Det blev til et par grå shorts, en hvid blonde top, et par hvide Converse.

Jeg vil ikke noget overdrevet, sådan er jeg ikke. Altså, det ikke fordi at jeg absolut hader tøj. Det bare det at, hvorfor købe et par nye jeans, når da komme huler i dem, dagen efter, man har købt dem. Og tro mig, det sker ret tit for mig. Især efter jeg har spillet lidt basket, eller kørt på skateboard. Eller tumlet rundt, som jeg næsten være eneste dag gøre.

Det er da bare spild af penge, selvom, det faktisk er på mode, også det at, vi har rigeligt med penge der hjemme. Ha! Man skulle tro, at min mor kun gad at gifte sig med John, begrund af pengene. Nej, jeg lavet bare sjov. Min mor elsker faktisk John.

John er også dejlige, han er som en far for mig. Også det, at det ligesom hans skyld, at vi bore i det her fede sted. Seriøst! Det er ligesom et palæ. Også har vi totalt mange ansætte. Det MEGA NICE!!!.

Nå men. Jeg tog noget makeup på, ikke noget overdrevet. For igen, jeg kan nemlige ikke lide noget overdrevet. bare noget mascara og blå øjneskygge. Jeg bryder normalt ikke om, for meget makeup. Så føler jeg mig bare som en sminkedukker. Syndes jeg. Ja, nu skal vi også lytte til andres meninger. Faktisk syndes drenge, at nogen piger er pænest, uden makeup. Og ja, jeg er nogen. Ej, jeg laver sjov. Læg mærke til, hvor mange gange jeg laver sjov. Jep, det er en forbandelse. Ej, det er bare for sjov, hahaa!! der kan i bare se!

Jeg tænkte på, om jeg skulle klatte mit hår, eller om jeg bare skulle lade det være? Nej. Jeg lade det være, det er også meget flot når det bølger. Så er det også meget blødt. Det er næsten helt umuligt at lade være med at røre det, når man først er kommet igang. Jeg gik ned til spisestuen, for at spise noget morgen mad.

Da jeg kom ned til spise stuen var da ingen overhovedet. Jeg fandt en seddel på køkkenbordet, hvor da stod

"Kære Brianna. Vi er taget på arbejde, kommer først hjem kl.17:00. Hvis da er noget, så ring til A.K. Ellers er da mad i køleskabet. Elsker dig Hilsen Mor og John"

Fantastisk, nu er jeg helt mutters alene. Og det er ikke første gang jeg er helt mutters alene. Men hvis da var noget, kunne jeg ringe til A.K. Og du tænke helt sikkert "hvem i alverden er A.K,? og hvordan kan man hedde A.K,?"

Thjoo...... ser i, A.K er en forkortelse af Ann Kirsten, og Ann er vores private Kok/stuepige. Hun bore ikke her, men er her ret tit. Jeg kan godt lide når Ann er har, hun er som en bedstemor for mig. Fordi at, hun er der for mig, når jeg har brug for hende. Også det, at hun er 56 år. Men vi kalde hende alle sammen A.K. Fordi vi ikke orke at sige Ann Kirsten. Det er et skide langt navn. Nogen gange, kalder vi hende for A.K 47, det er bare noget da flyver ud af ens mund nogen gange.

Nå, men. Hvis her ikke er nogen, så må jeg jo vel selv lave morgenmad. Jeg er også lidt af en kok, sååh. Jeg begyndte med at lave dejen, nemlige, jeg vil lave pandekager. For jeg elsker pandekager!!! Da jeg blev færdige med pandekagerne. Spiste jeg dem i spisestuen. Jeg læggede lidt, sirup på pandekagerne. Mhhh! Lækket!!

Jeg begyndte at tænde for fjernsyn. Min yndlings serie, var igang. Nemlige South Park. Det er også en mega god serie. Også er den utrolige sjov. Det er da noget om, har jeg ret?

Jeg skiftede kanal, efter det blev færdigt. Jeg tog hen til TMZ. Da var et eller andet, med Taylor Swift, og et nyt album. Som hun opkalder for et eller andet farve, eller sådan noget i den stil, i dont know?

Jeg vil bare se noget, med brydning, eller monstertrucks. Men til mit held, var da ikke nogen kanaler, der sente hverken brydning, eller monstertrucks. Jeg keder mig. Det slet ikke så fedt at var alene hjemme, som man skulle tro. Jeg vil hænge ud med Caitlin.

Caitlin er min bedste veninde. Hun er som en søster for mig. Altså vi fortæller hinanden alt, og er da når vi har brug for hinanden. Jeg kan være helt mig selv når jeg er sammen med hende, og jeg fortæller hende alt, og omvendt.

Jeg besluttede mig for at ringe til hende, og se om hun gad at hænge ud lidt. Jeg tog min iPhone 5s, (nemlige jeg har en iPhone 5s!!) og ringede til Caitlin. Tage den nuuuuu!!. "Hello, det Caitlin"

lyd det fra den anden side af rørt. "Halløj Caitlin, det er Bree. Jeg vil bare spøger om, kan jeg godt tage hjem til dig. Har ret kedeligt her?" spurgte jeg om, med et håb om at hun ville sige.

"Jamen Brianna dog, sådan et vidunderligt væsen som dig skal da ikke spørge om at komme, du velkommen, og det vil du altid være" så vil man da få lidt respekt. Er i enige med mig?

"Jo selvfølgelig, men du skal nok var lidt mere høflige end du plager at være, vi har en gæst på besøge".

Okay, det var tæt på, det jeg havde forsagt. På en måde da. Vent hvad mente hun med høfligere? Jeg er da altid høflige

"hvad mere du med høfligere, plage jeg ikke at var det?" spurgte jeg om "Jojo, selfølgelig, det bare det at, da er kommet en meget særlige gæst. Så vil du ikke opføre dig åndeligt denne her gang?" sagde Caitlin.

Jeg kunne sagtens høre på hendes stemme, at hun ikke syndes jeg var høflige, eller opførte mig åndeligt. Ja helt klart, jeg er den mest opdrevet unge, i hele verden!!

Så må hun bare tro det hun vil.

Meeen.... det betyder ikke at jeg ikke vil gøre et ekstra forsøge i dag, så lad gå da "fint, det skal jeg nok. Men så skal du også lave vaffle til mig, når jeg kommer da hen" sagde jeg, med kommando i stemmen "det skal jeg nok" sagde Caitlin, med et fnis efter. "Skønt, så ses vi der" så slukkede mobilen, og var på vej til Caitlin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...