Kæmp for det du tror på


1Likes
2Kommentarer
547Visninger
AA

2. Ægte skønhed

Jeg havde haft kræft i nogle måneder efterhånden, så jeg var efterhånden blevet vant til de lange gange og lugten af syge. For jeg var en af dem. Jeg havde brudt sammen, da jeg fik at vide at jeg havde kræft. Efterhånden havde jeg lært at leve med det. Men det var stadig ikke en rar tanke. Det meste af tiden, prøvede jeg at holde mig selv beskæftiget med positive tanker. Min søster og mine forældre besøgte mig jævnligt. Min søster plejer at komme efter skole sammen med mine forældre. Det havde taget meget hårdt på min mor, at jeg havde kræft. Min mormor og morfar havde også haft det. Min mor vidste, at det var noget man kunne dø af. Men det snakkede vi ikke om. Vi snakkede om alt det, der skete i hverdagen. Min søster var blevet meget sårbar efter, at jeg næsten aldrig var hjemme, da jeg var i behandling. Nogle gange var det meget udmattende med alle de undersøgelser jeg skulle igennem. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg var stærk. For jeg ville gerne. Men jeg kunne ikke. Som min søster sad der ved min side, ville jeg ønske, at det var under lykkeligere omstændigheder. Hun var faldet i søvn ved min side. Jeg nussede blidt hendes kind. Hun var så sød omkring det hele. Jeg vidste, at det gjorde ondt på hende, og jeg hadede det. Men jeg ville savne hende for meget, hvis hun ikke kom. Jeg vidste, at det var hårdt for hende, men at det ikke gjorde hende noget i det daglige. Hun havde en gave, der gjorde at hun kunne lukke alt ude og bare leve i øjeblikket. Den luksus havde jeg ikke. Det var sjældent at jeg kunne ligge ting bag mig. Jeg var blevet meget mager og tynd at se på. Medicinen og det faktum, at jeg ikke kunne spise ret meget, gjorde det ret svært at tage på. Jeg havde aldrig syntes at jeg var smuk. Heller ikke nu. Mit spejlbillede hånede mig. Jeg syntes, at jeg så forfærdelig ud. Det var jeg til gengæld den eneste, der syntes. Alle andre sagde, at jeg så godt ud. Men jeg følte mig ødelagt og smadret. Jeg havde tit svært ved at sove. Men her med min søster, følte jeg mig sikker og tryg. Jeg begyndte, at vende mig til tanken om at jeg var fin nok som jeg var. De folk, der virkelig holdt af mig, var ligeglade med, hvordan jeg så ud. Jeg havde aldrig haft ret meget selvtillid, men det her gjorde det ikke bedre. Jeg var stadig ved at leve at elske mig selv. Men det føltes bare mærkeligt og forkert. Jeg havde tit gået op i, hvordan jeg så ud. Men nu følte jeg, at ægte skønhed måtte komme inde fra. Det føltes rigtigt. Alle havde deres egen form for skønhed, det var et spørgsmål om man kunne se det. Jeg havde en meget støttende familie. Forhåbentligt kunne jeg snart leve et mere almindeligt liv. Jeg ville give alt for, at kunne slippe de bekymringer jeg havde. Jeg vidste, at jeg nok ikke havde så lang tid at leve i. Så jeg prøvede at leve i øjeblikket. Mens jeg lukkede øjnene følte jeg en indre ro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...