Kæmp for det du tror på


1Likes
2Kommentarer
549Visninger
AA

1. Digt

Jeg rækker ud efter stjernen.

Tøver. Stopper.

Hvad har jeg gang i?

Jeg ved det ikke.

Men helt automatisk rækker jeg ud.

Hvorfor gider jeg overhovedet prøve?

Jeg giver aldrig op.

Så jeg rækker ud.

Igen.

Forestiller mig at røre stjernen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Digtet handler om at gøre det umulige. Jeg synes ikke, at man bør give op, bare fordi noget er svært. Nogle gange virker det tåbeligt, at prøve at gøre det umulige. Men hvis vi ikke har håb, hvad har vi så? Intet. Nogle gange bliver man nødt til at drømme og have håb, hvis ikke verden skal blive for trist. De fleste ting gør vi automatisk eller helt naturligt, fordi det sidder så dybt i os. Hvis vi har levet hele vores liv uden håb, hvordan får vi det så lige pludselig? Det gælder i bund og grund om at være optimistisk. Ikke alting går galt. Men når man har en livstruende sygdom, tror jeg noget af det vigtigste er, at holde fast i drømme og hverdagen. At man ikke lader sygdommen ødelægge ens liv. Det bliver en udfordring uden tvivl, men det letter det nok, hvis man kan holde fast i de små ting i hverdagen.

Trods alt er livet jo bygget op af de små ting og de små øjeblikke. Det er vigtigt at række ud efter noget, og prøve. Der er ingen, der lover at det er nemt. For det er det ikke. Men det vil være det hele værd i den sidste ende. Vi skal jo alle sammen dø. Det er en hård besked at få, men ikke desto mindre er det jo sandt. Det er noget af det eneste, der er sikkert her i livet. Det er vigtigt ikke, at give op. Man må aldrig opgive håbet. Vist skal vi dø, men hvorfor så ikke bare få det bedste ud af det vi har? Trods alt lever man jo kun én gang.

Jeg tror altid man vil tæve og stoppe og tænke ’hvorfor’. Det er naturligt. Vi vil gerne have svar. Men kan vi tåle sandheden? Ville det være bedre at leve i uvidenhed? Det ville nok være mere sikkert og trygt. Men hvis du ikke gør noget nyt, sker der ikke noget nyt. Det er simpel logik. Men vi er bange for, hvad der skal ske. Vi kan ikke altid gøre for de ting, der sker. Der vil komme forhindringer i ens liv, men heldigvis plejer der også at være gode ting. Opture, hvor alt er lige som det skal og burde være.

Man kan ikke kontrollere alting. Så hvorfor ikke bare acceptere det og komme videre? Vi har brug for at føle os trygge. Vi bryder os ikke om at ændre os. Det er hårdt at have en livstruende sygdom som fx kræft. Jeg har haft en mormor, der døde af kræft. Jeg ved, at det tager hårdt på én, når man er på kemo og den slags medicin. Jeg ved, at det er smertefuldt, afhængig af hvor stærk en grad man har kræft. Nogle gange kan man kurere det, andre gange er det ikke en mulighed. Det er meget hårdt for én fysisk og psykisk at have kræft. Det kan tage mange af ens kræfter. Det kan ødelægge ens liv og livsførelse. Det behøver det ikke, men det ændrer ens liv for bestandigt. Man bliver aldrig helt den samme efter det, eller under selve forløbet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...