De overtog

Hvis vi kigger os omkring, er nærmest alle mennesker afhængig af mobilen. Jeg har skrevet en novelle om en person, som har fået som opgave, at lade være med at være online i én dag.

0Likes
0Kommentarer
41Visninger
AA

1. Mobil eller sorg?

Jeg kigger rundt på værelset, kigger over ved min rodede seng, over ved mit åbne, endnu mere rodede skab og så ned i min hvide blog. Fire ord er kommet ned. Jeg hader mit liv

Min lærer har givet mig denne opgave/stil. Vi skal skrive om én dag, hvor vi ikke skal sidde ved computeren, ikke bruge mobilen osv. Også er vi blevet udfordret til at ikke bruge nogle af tingene i én dag. Frirum. Skulle overskriften være, vi skal tænke os en dag uden internets-livet.
Men sandheden er, jeg er slet ikke så meget på min computer, jeg bruger meget af min tid på depremerende musik. Sådan er det.
Imens min glade, grinende familie står ude i køkkenet og laver småkager med julemusik til, sidder jeg og prøver at synge mine yndlings sange så højt, jeg ikke bliver rodet ind i julen.

Jeg vil ikke deltage i julen. Det er tiden hvor du er glad. Jeg føler at min familie er flov over mig. Jeg kan se hvordan min mor skæver ned til mine ar på mine arme, og siden aer mig i håret. Hun har ondt af mig, men alligevel mest af sig selv.  Hun er en selvglad person, som kun tænker på sig selv og er ligeglad med alle andre. Ja, lidt ligesom at hun lever alene i denne verden, og hun slet ikke har børn.
Hun kan sidde ved vores køkkenbord, og stirre ud i luften, uden at reagere på alt hvad der sker omkring hende.

Jeg rejste mig langsomt fra skrivebordet, og gik langsomt ud i køkkenet. Jeg skævede kort over på min mor og søster – De var så glade. Så lykkelige.

Satte mig ved bordet og begyndte at skrive min stil:

 

“Jeg hedder Emil. Jeg er femten år gammel og jeg går i niende klasse på Amager skole.

Jeg er alene. Ja, jeg har masser af venner, men jeg har ingen som er så tæt på mig, at jeg føler jeg kan snakke med dem.

Jeg har brug for at komme ud med alle mine ord, alle mine følelser. Men jeg har det svært med det, jeg har svært med at binde mig så tæt ind af mennesker, at jeg faktisk snakker med dem om mit liv.
Jeg er en meget privat person, jeg har hemmeligheder, og da jeg har brug for at komme ud med alle de hemmeligheder vi har i hjemmet, hemmeligheder om min far og vold, hemmeligheder om min mor og alkohol, så skriver jeg dem i min blog. Jeg skriver dem i min “hemmelige blog”, som jeg altid har med mig overalt. Jeg elsker min blog, han er min bedsteven og jeg deler alt med den.
Ikke fordi jeg snakker til  min blog, men fordi jeg føler at han bare holder sin mund. Som andre desværre ikke gør så meget af.

 

Min familie var glad før i tiden. Men så begyndte der at blive for  lidt af penge, og mine forældre gik fra hinanden. Nu ser jeg næsten ikke min far, da han er voldlig. Han passer ikke på os.

Min far er en 46 år gammel mand, han har gråt hår og hans øjne skinder. Han lugter. Hans hjem lugter, og hans nye kæreste ligner en direkte luder, men de er glade sammen, ligner det i hvert fald.

Da jeg er hjemme ved min far, har jeg det svært ved at trække vejret, der er ikke specielt frisk luft derinde, og deres planter står døde i vinduerne. Ude i køkkenet er der altid en god portion af opvask ved vasket, og der lugter af gamle strømper. “

 

Jeg tog en hånd igennem mit lange, sorte hår og gabede stort.  Jeg kiggede ud af vinduet. Sneen lå hvidt på de fodspor, vi lavede i morges. Der var så mørkt. I gadelygterne kunne du se den smukke, hvide sne flyve forbi lyset, og falde blidt ned på jorden.

Jeg synes ikke denne dag gik specielt godt. Jeg fik langsomt nogle selvmords tanker, om og om igen. 

Kiggede kort over på min familie, deres hvide tænder var nu mørke af deres chokoladekager, men de grinede som aldrig før.

Langsomt gik jeg ind på mit værelse, pressede min kniv imod mit håndled, og lod det langsomt glide ned mod huden. Smerten var god. Den var som alkohol for andre.
Jeg kiggede på mit hvide lagen, imens det langsomt fik røde dråber på sig.
Tanken om livet, tanken om alt hvad jeg skal igennem. Det gør så ondt.

 

Prøv at leve én dag uden noget som helst. Det er svært.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...