Når solen går ned

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der når en man kender begår selvmord? Når det er ens egen lillesøster? Aia på 17 år rammes af den frygtelige tragedie da hendes lillesøster Ira på 15 giver op til kampen mod mobningen. Familien anede intet om mobningen, men Aia opdager den uhyggelige sandhed, da hun går igennem Iras ting.

5Likes
4Kommentarer
233Visninger
AA

5. Kapitel 4

Jeg vågner med et sæt, badet i sved og med pulsen pumpende i det der føles som hver en afkrog af min krop. Endnu et mareridt. Jeg tager en dyb indånding og prøver at tage mig sammen. Tårerne presser sig på, men jeg prøver at glemme det hele for nu og bider tænderne sammen. Jeg hopper ud af sengen og finder noget tilfældigt tøj. Det er tidligt om morgenen, solen er kun på vej op, men udenfor kan jeg høre fuglene synge en munter melodi. Det er lige før jeg bliver i bedre humør. Jeg sætter mig ved skrivebordet og kigger på de mange billeder i rammer af Ira. De er alle sammen dejlige, fulde af glæde og positiv energi. Jeg tager mig selv i at sidde og smile. Alt var så godt dengang. Det er det eneste der kan holde mig oppe når det hele bare bliver for svært - at se på de gamle billeder og huske mig tilbage til dengang. Pludselig kommer jeg i tanke om hvad det var jeg ville i dag! Iras computer. Jeg lister mig ud på gangen, lytter efter om der er nogle der er vågne, men alle lader til at sove, så jeg fortsætter ind på hendes værelse. Lukker forsigtigt døren i så jeg ikke bliver opdaget igen. Ligesom i går føles det stadig lige så mærkeligt og anderledes at stå i hendes værelse. Det virker stadig så.. fremmet på en måde. Trist. Jeg tager computeren om armen, sætter mig ned i sengen med den, tænder den. Den starter op og jeg føler pludselig en frygt for at finde noget jeg ikke vil se. Skal jeg bare lægge den tilbage? Men den tanke kommer jeg hurtigt fra igen, jeg er simpelthen alt for nysgerrig. Den sorte baggrund kommer til synes og jeg opdager noget jeg ikke opdagede før. Nede i højre hjørne står der med småt noget meget utydeligt at læse, så jeg stikker ansigtet helt ind til skærmen og læser det højt for mig selv.
'De ser mig ikke'
Sætningen sætter sig fast i hovedet på mig og kører gentagene gange rundt og rundt. 
"De ser mig ikke"
Jeg hører hendes stemme helt tydeligt. Hårene i nakken rejser sig. Hvad mente du med det, Ira? Hvem så dig ikke? Var det os, din egen familie, der ikke så noget som helst? Bare overså alt? Hvis der virkelig var noget alvorligt galt, så ja. Vi så dig ikke.
Jeg åbner for listen over foretrukne og finder bloggen. Klikker mig derind. Det hele ser ud som jeg forlod det, hvilket nok ikke er så mærkeligt. Jeg fortsætter med at lede efter nogle eventuelle videoer der kunne ligge et sted herinde og gemme sig, men der er altså ikke nogen. Pis. I stedet åbner jeg for Youtube og håber på at finde noget der. Klikker på søgefeltet og funderer længe over hvad jeg skal skrive, ordene vil ikke rigtigt frem. Jeg ender så med at skrive noget i retning af 'Young girl commiting suicide' og tusindvis af søgeresultater kommer frem. Jeg går ind på en video af en ung pige der sidder med nogle lapper papirer. Noget sørgeligt musik begynder at spille og pigen viser en seddel frem hvorpå der står at hun vil dele sin historie med os. På de næste sedler beskriver hun hvordan hun blev mobbet og hvordan det tog overhånd. Hun begynder at græde, men selvom jeg da synes det er sørgeligt at se på, kan jeg bare ikke rigtigt relatere til det, for det var jo ikke det der skete med Ira. Ira blev ikke mobbet. Jeg ruller ned ad siden og læser et par stykker af de mange kommentarer. Alle viser deres medlidenhed og skriver hvil i fred og nogle fortæller om deres egne erfaringer. Jeg læser et par stykker, men pludselig bliver det bare lidt for meget. Jeg klikker op på søgefeltet igen og skriver noget nyt. 'Causes to suicide'. Et interview med en psykolog, tror jeg, så jeg klikker på det. Videoen er rettet mod unge mennesker der selv overvejer selvmord, eller til forældre der har mistet et barn til selvmord. Hun kommer op med en række årsager, og nummer et på listen er selvfølgelig mobning. Det næste er jalousi. Jeg tænker på om Ira mon havde noget at være jaloux over. Hendes kæreste måske? Jeg ved jo ikke hvad der foregik i deres forhold, men det ligner ikke Ira at kunne finde på sådan noget over jalousi. Men igen - det ligner slet ikke Ira at begå selvmord. Så hvad fanden var det der drev hende så langt ud? Det næste på listen er misbrug og vold. Den er helt udelukket. Vi har den bedste familie man kunne ønske sig, og desuden har jeg aldrig spottet et eneste mærke på hende der kunne virke usædvanligt. Det sidste hun nævner er psykiske problemer, måske lavt selvværd eller en alvorlig psykisk lidelse. Men heller ikke det er noget der passede på Ira. Jeg klikker tilbage og finder nogle mindevideoer om unge piger der har begået selvmord. En masse billeder af dem bliver vist og den ene sørgelige sang efter den anden spilles i baggrunden. Det giver mig lyst til at se på billeder af Ira - for det gør mig i hvert fald glad - til hver en tid. Så kommer jeg i tanke om, at hun måske har nogle billeder liggende af sig selv på sin computer, så jeg går ind under hendes billedemappe og kigger igennem nogle albums, men der er ikke så mange billeder af hende. De fleste er fra ferier vi har været på sammen og andre billeder der i forvejen lå på hendes facebook profil - billeder jeg allerede har set en million gange. Jeg kigger videre og ude i siden får jeg pludselig øje på noget. Min krop stivner i et kort øjeblik. Det er en videomappe. Jeg åbner den med det samme og mange videoer kommer til syne. Alle af hende, filmet i sengen ved væggen. Har jeg lige fundet de videoer hun har skrevet om på bloggen? Mine hænder ryster og hele kroppen skælver. Jeg ruller lidt ned og finder den video hun har kaldt '01' og klikker på den.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...