Ordet elendighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Gennem en hjemmeside for unge opretter Sarah, hvis bedste veninde er uhelbredeligt syg, en chat for andre unge, der kæmper med personlige og psykiske problemer. Den finder både Vera, hvis far slår hende og hendes familie, og Simon, som er mobbeoffer på niende år. For første gang oplever de nogle, der forstår dem.

1Likes
0Kommentarer
400Visninger
AA

15. Kapitel VIII

Vera og Simon havde udvekslet numre, da de mødtes, hvilket de ikke havde fortalt Sarah. Simon mente ikke, at det ragede hende, men Vera var mere betænksom omkring det. Sarah havde lige så meget brug for nogen at snakke med, som de to andre havde. At skubbe hende ud af hendes eget initiativ ville være direkte ubehøvlet. Desuden kunne det godt være, at Simon var sød, men Vera ville mindst lige så gerne have Sarah som ven.

Endnu en besked fra Simon bippede sig vej ind på hendes mobil. Vera skrev tilbage: synes vi skal invitere hende med :-). Simons svar kom prompte: aldrig i livet! hun ødelægger totalt stemningen med sin sure attitude :-(. Vera følte en vis frastødelse ved Simons indstilling, men svarede ikke desto mindre, at hun var enig. Måske var det ikke ham men sig selv, hun fandt væmmelse ved. Tænk at hun kunne tænke sådan!

 

Hver gang der kom svar fra Vera, poppede et smil frem på Simons ansigt. Gud, hvor var det længe siden, at han havde haft det sådan her. En fuldstændig fantastisk følelse, der boblede og brusede inde i ham som champagne. Var det det, han troede, det var?

Han havde kun mødt hende én gang, men de var som to puslespilsbrikker, der bare passede sammen. De havde meget til fælles, men de kompenserede også for hinanden der, hvor de ikke var ens, hvilket, for Simon, var dét, der betød mest af alt.

Og mens han lå i sengen og tænkte over livet og kærligheden, spillede en dårlig popsang af et eller andet mainstream boyband i baggrunden.

She takes my breath away
She's got me calling everyday
I can't seem to get enough
Could this be love?

Det var som om, at Simon kunne stille sangen et spørgsmål, så ville den svare hvad, han skulle gøre.

Han havde allermest lyst til bare at gribe mobilen, ringe til hende og fortælle hende, hvordan han havde det. Men han vidste, at hvis han gjorde det, ville han nå det punkt, hvor han ikke kunne formulere ordene. Og lige meget hvad ville det så ikke være for hastigt? For desperat? For kærligheden?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...