Ordet elendighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Gennem en hjemmeside for unge opretter Sarah, hvis bedste veninde er uhelbredeligt syg, en chat for andre unge, der kæmper med personlige og psykiske problemer. Den finder både Vera, hvis far slår hende og hendes familie, og Simon, som er mobbeoffer på niende år. For første gang oplever de nogle, der forstår dem.

1Likes
0Kommentarer
404Visninger
AA

14. Kapitel VII

Sarah kunne ikke undgå at føle sig som  trejde hjul. Der havde jo været en grund til at den tredje regel blev lavet. Hvor var det dog bare uretfærdigt. Det var jo hende, der havde oprettet chatten, lavet reglerne og dem, som havde joinet - de burde respektere, at det var hendes chat.

Alle mulige følelser vældede op i hende. Kun to uger efter at chatten var blevet oprettet. Kunne de mon lide hinanden? Vera kunne i hvert fald godt lide ham. Hun havde aldrig mødt hende, men Sarah kunne lige se Veras perfekte ansigt for sig, grine overfladisk, kigge kærligt på ham. Bitch.

Det ser ud til, at nogle mennesker bare får præcis, hvad de vil have. De kommer alle de rigtige steder. Kender alle de rigtige personer.

Som hun altid gjorde, når hendes indre var ét stort miskmask af følelser, smed hun sig på sengen og stirrede op i loftet med yndlingssangen, P!nks Fucking Perfect, bragende ud fra højtalerne. Oppe i loftet hang en stor plakat af sangeren selv.

P!nk var ikke ligefrem smuk. Og alligevel var hun Sarahs rollemodel. Hun havde så meget karisma. Hun var fucking perfekt, som hun var. Hvorfor var Sarah ikke perfekt, som hun var? 

 

Vera var ked af, at Sarah var blevet holdt udenfor, og misforstået det, som om de ikke ville have hende med. Hun kunne godt lide både Sarah og Simon, og ønskede bare at de alle tre skulle være venner, mødes i weekenden og hænge ud - som om de var venner.

Som om de ikke havde mødt hinanden på nettet. Som om ingen af dem havde nogen problemer. Som om ingen havde noget at fortryde.

Men sådan var det ikke. Og sådan ville det heller aldrig blive. Det vidste Vera godt.

 

Fandme nej, tænkte Simon, fandme nej, hun skal ikke komme her og ødelægge den mulighed, hun selv har givet mig for at blive glad igen.

Han havde haft det skønt i byen med Vera, hun var virkelig sød. Det føltes ikke akavet eller unaturligt at snakke med hende. De løb ikke tør for nye emner at tale om, og de strejfede ikke deres problemer én gang.

Sarah skulle ikke ødelægge det venskab, han og Vera var i gang med at bygge op. Hun måtte gerne være med, ja, men ikke ødelægge det. Så måtte hun bare indhente dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...