Ordet elendighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 feb. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Gennem en hjemmeside for unge opretter Sarah, hvis bedste veninde er uhelbredeligt syg, en chat for andre unge, der kæmper med personlige og psykiske problemer. Den finder både Vera, hvis far slår hende og hendes familie, og Simon, som er mobbeoffer på niende år. For første gang oplever de nogle, der forstår dem.

1Likes
0Kommentarer
392Visninger
AA

16. Kapitel IX

Et kort øjeblik blev synet, af den tomme stol på den anden side af bordet, blev et kort øjeblik skærmet af et par stærke, varme hænder, der dækkede hende øjne.

Vera fjernede dem og gættede: "Simon?" Hun kiggede op.

Hun så en charmerende, ung mand. Han så en smuk, elegant pige. Han gav hende et kys på kinden, inden han satte sig overfor.

"Hvor længe har du ventet?"

"Fem minutter."

"Undskyld, men nåede ikke den første bus."

"Det er okay."

"Har du bestilt noget?"

Hun rystede på hovedet, mødte hans blik, og kunne ikke lade være med at smile. De der mørke, betroende øjne gjorde bare et eller andet, som Vera ikke helt kunne forklare.

"Hvad med Sarah?"

"Hun kommer først efter frokost."

De bestilte deres mad, og Vera gik ud på toilettet for at vaske hænder. Hun kiggede sig selv i spejlet, rettede på tøjet, og skulle så til at gå ud til bordet igen, da en pige stoppede hende. Hun vendte sig om og kiggede på hende.

Hun var meget køn og lignede faktisk Vera en del. Men der var et eller andet i det der grønne, fortrolige blik, som hun ikke kendte. Noget triumferende. Måske endda hånligt. Hun brød sig ikke om det. Og lige dér gik det op for hende, at det var hendes eget spejlbillede.

Hun rystede på hovedet for at fordrive tankerne ud af hovedet, og forlod toilettet til fordel for Simon, som ventede ved bordet.

 

Grin. Smil. Den bedste dag i Veras - og Simons - liv.

De betalte og gik ud på gaden. Vera ville fortsætte over på den anden side af gaden, men Simon holdt hende tilbage. Han vendte hende om, så hun stod med sit ansigt mod hans. Så kyssede han hende.

Ingen af dem sagde noget. Men det var heller ikke nødvendigt.

Vera vendt sig tilbage mod gaden. Ovre på den anden side, af de hvide striber, stod Sarah og skyggen af den pige, Vera engang havde kendt som sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...