You and I - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Igang
Rosalie er en 19 årig pige der er kærester med selveste Harry Styles. Men problemer kommer op og personer kommer i mellem dem. kærlighed, Sorg, død og meget mere... - Håber i bære over med mig dette er min første movella.

1Likes
0Kommentarer
523Visninger
AA

4. No!~

 

Harrys synsvinkel

Jeg når endelig til Rosalie lejlighed, jeg styrter op af trapperne. Da jeg når til hendes lejlighed står døren åben. Jeg styrter ind
”Rosalie hvor er du. Jeg ved du er her et sted.” Jeg løber hele lejligheden rundt.
”Rosalie, Rosalie Du gør min bange nu” Da jeg havde snakket færdig ligger jeg mærke til at lyset på badeværelset er tændt. Jeg styrter det ud. På gulvet ligger en blødende Rosalie. Jeg kan mærke tårerne presse på. Min eneste ene ligger på gulvet over cuttet og blødende, og det er min skyld. Jeg sidder mig ned på huk ved siden af hende.
”Undskyld skat, jeg er så ked af det.” Jeg kysser hende stille på pande og fisker så min mobil op af lommen og ringer efter en Ambulancen. Men jeg venter på Ambulancen tager Jeg Rosalie op i mine arme ligeglad med at hendes blod kommer på mit tøj. Jeg vil bare holde hende i mine arme og har endelig overhovedet ikke lyst til at give lyst til at give slip på hende. Mine tårer glider ned af mine kinder, og de har overhovedet ingen ende. Jeg holder samtidigt på det værste af hendes cut så hun ikke forbløder.

Ambulancen er kommet og var ved at få Rosalie ind i ambulancen de havde bundet forbindinger om alle hendes cut. Da hun var kommet ind i Ambulancen, begyndte jeg at hulke.  Jeg falder fuldstændig sammen, og hulker bare. Jeg sidder på trappen da jeg mærker en arm rundt om mig.
”Det skal nok gå mate. Jeg er hundred på hun nok skal klare det.” Jeg kigger op og jeg kan ane gennem tåre at det er Liam.
”Det bedste vi kan gøre mate er at ringe til drengene og mødes med dem og pigerne på Hospitalet.” Jeg nikkede og lod Liam trække mig med over til bilen. 

Enden jeg når at opfatte nået har Liam ringet til Drengene og vi er nået til hospitalet. Vi går op til det venteværelse vi er blevet sendt hen til. Da vi kommer der hen er de andre der allerede. Mens vi har fået krammet hej. Da en Læge kommer ind i rummet.
”Er i venner til Rosalie Rush?”
”Ja” siger vi alle i kor.
”Så er jeg ked af at meddele at vi ikke er sikre på at Rosalie vil overleve. Men vi arbejder på højtryk for at få hende ind i en stabil tilstand. Men hendes sår var meget dybe, og hun har mistet en masse Blod. Men vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan.” 
Alt inde i mig slår klik, og jeg føler at alt inde i mig fryser til is Drengene er straks henne ved mig, og for mig sat over i en stol. Pigerne begynder og græde og holde om hinanden. Jeg kan ingen ting, jeg føler mig så hjælpeløs, jeg fungerer ikke uden Rosalie hun er mit et og alt. Hun må ikke dø min eneste ene. Hun skal overleve. Jeg kan ikke leve uden hende. Alt inde i mig siger at det burde være mig der lå der. Jeg tænker på alle de gange jeg har såret hende. Alle de gange hvor jeg ikke har sagt at jeg elsker hende, eller sagt hun er smuk. Hun er perfekt lige som hun, og hun fortjener ikke dette. Hun fortjener så meget mere end mig. Alle disse tanker flyver gennem mit hoved på meget kort tid. Men min krop er fuldstendig frossen til is. Jeg sidder bare og kigger på ingen ting. Mens min hjerne går på højt tryk over alle de ting jeg har gjort forkert gennem hele vores forhold. Jeg sidder i noget der føles som evigheder og bare kigger ud i luften, drengene har flere gange prøvet at komme i kontakt med mig men jeg har bare lukket dem ude, og sidder i mine egene tanker.

__________________________________________________________________________
Håber i kan lide det. I må gerne kommenter, like eller side den på Favoriter. Det ville være mega dejligt!!!

-Lea  
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...