Lawless, loveless

Daphne Cooper er vokset op i en kriminel verden, hvor man ikke kan stole på nogen. Det har hun lært da hun var helt lille, så det gør hun heller ikke. Følelser er heller ikke noget for det rapkæftede problemtøs (dem ignorerer hun helst), hun er mere til stoffer, gratis pizza hos onkel Joshua og fest. Hendes pusherfar skal igen, igen i spjældet, og Daphne søger til noget, man altid kan stole på: Alkohol. Pissefuld ender hun med at sove hos Tamal Mehra, inderdrengen, der ikke er specielt velset i Daphnes kreds, men da hun opdager, at de har noget specielt, når de er nøgne på et lagen, indleder hun alligevel et bollevenlignende forhold til den krølhårede fyr. Samtidig med at hun skal køre sin fars forretninger, mens han er inde og sidde, skal hun også passe på med, hvem hun sviner til, hvem hun kommer til at kneppe, og hvor hun skal sove i nat (for hendes mor er heller ikke lige Daphs kop te. Derfor må alternativer som veninden Selmas gulv tages i brug mens hendes Padre ikke er hjemme)

7Likes
0Kommentarer
1077Visninger
AA

6. Løgne

Selvom det er flere dage siden, er mærkerne på min krop stadig alt for tydelige og ømme. Som en evig påmindelse om, at han har været der. Jeg siger til folk, at jeg bare var fuld og havde væltet lidt rundt. Selma ved selvfølgelig det hele og hader ham mere end nogensinde før. Hun bliver ved med at gentage, hvordan hun fra starten af havde ment, at det var en dårlig idé og at han er dårligt nyt. Irriteret snerrer jeg igen og igen, at hvem heromkring er ikke det. Selvom hun irriterer mig grænseløst fordi hun hele tiden vil snakke om Tamal og hvor stor en nar han er, har jeg crashet hos henholdsvis hende og diverse fyre den seneste uge for at undgå min mor. I aften regner jeg dog med at tage hjem. Jeg vil egentligt bare være alene og hvis jeg er heldig, er hun ikke hjemme - eller også er hun så pløre stiv, at hun ikke lægger mærke til mig. Hvis alt går galt, kan jeg vel kravle ind af mit vindue. 

Jeg har startet morgenen ud med et par streger af min fars bedste coke, og står nu på Smithy Street og har egentligt solgt nok til at leve den næste måned. Jeg tager min taske og trasker ned mod min onkels. Stadig med hætten oppe, sætter jeg mig og kort efter kommer han med en halv hawaiipizza, som altid. Han prøver at samtale med mig, men jeg svarer i enstavelsesord og mumlen, så han giver hurtigt, men forstående op. Jeg tror bare, at han er lettet over at se mig. Det er dage siden, jeg har fået et ordentligt måltid, men jeg har virkeligt ikke orket, at se min onkel og skulle snakke om, hvordan alting går. Mens jeg stikker til min pizza med gaflen, kører mine tanker på højtryk. For og imod om jeg skal sove hjemme i dag. Om jeg skal tage ud i nat. Om jeg skal arbejde hele natten. Hvornår jeg skal besøge padre igen. Om jeg overhovedet skal besøge ham. Da jeg begynder at overveje, om jeg skal slå min mor ihjel, rejser jeg mig og går uden at sige farvel. Jeg sukker og stopper på gaden, uden at vide, hvor jeg skal gå hen. Jeg overvejer at ringe til nogle af drengene og høre, om de vil være med på en joint, men jeg magter ikke rigtigt. Frustreret over ikke at vide, hvorfor jeg er ked af det, går jeg hjemad. 

Min mor er ikke hjemme. Heldigvis. Et vindue i stuen er smadret. Hvor dumme tror de, jeg er? Hvis jeg ikke er hjemme i længere tid, tager jeg sgu da det meste af lageret med og gemmer de sidste stoffer. For helvede. Jeg sparker til døren til mit værelse og smider min taske på gulvet. Det meste af værelset viser tegn på at være blevet rodet igennem. Egentligt er jeg pisseligeglad lige nu. Der er alligevel intet af reel værdi. Jeg smider mig på sengen, så snart jeg har smidt mine sneaks og bukser. Normalt kan jeg ikke sove, når jeg har taget coke, men efter mange nætter uden rigtig søvn, falder jeg hurtigt i en dyb søvn. 

Dog skal der ikke mere end en banken på mit vindue, til at vække mig. Jeg farer fra sengen. Det er nærmest mørkt udenfor, så jeg må have sovet det meste af dagen væk. En stemme siger mit navn. Jeg stønner irriteret og med hjertet oppe i halsen, går jeg hen til vinduet og åbner det helt. Hans tilstedeværelse overrasker mig lige så meget som hans lettede udtryk. Hvad der ikke overrasker mig er de små rødlige og blålige mærker i hans ansigt og på hans knoer. 

"Hvad helvede laver du her," mumler jeg udtryksløst, mumler videre selvom han afbryder mig ved 'hvad'. 

"Hvor fanden har du været, Cooper," hans stemme er næsten vred, hvilket får mig til at sukke.

"Tamal, jeg er virkeligt ikke i humør til det her lige nu," mumler jeg og tænder en smøg nu da jeg alligevel står ved vinduet. 

"Jeg troede, der var sket dig noget, din idiot," hvæser han og fortsætter i samme irriterede tonefald, "ingen har set dig i over en uge." 

"Og hvad så?" spørger jeg og puster røg ud gennem næseborerne, lidt mere vågen på grund af smøgen. 

"Luk mig ind," siger han irriteret og skubber vinduet mere op, hvilket automatisk får mig til at læne mig lidt ud af det. Jeg hæver mistænksomt et øjenbryn, mens jeg prøver at finde ud af, hvad fanden han laver ved mit hus på denne tid. "Jeg gider ikke knalde med dig," konstaterer jeg udtryksløst. 

"Jeg kom ikke for et knald," hvæser han og skubber mig væk fra vinduet, så han kan kravle ind. Jeg smider min smøg ud af det, inden jeg lukker det efter ham, eftersom aftenens kølige vind giver mig gåsehud på mine bare ben. 

"Hvorfor så?" Jeg vender mig mod ham og lægger armene over kors. Han ser godt ud, hvilket irriterer mig. Hvorfor fanden lukkede jeg ham ind?

"Ja, for at tjekke om du er i fucking live," han hæver stemmen, hvilket får mig til at tage et skridt frem mod ham og gribe fat om stoffet på hans hættetrøje.

"Hvis du er kommet her for at skændes, så fuck af med dig," hvæser jeg af ham, mit ansigt centimeter fra hans, "jeg magter det ikke. Er du med?" Så slipper jeg hans trøje mens jeg skubber til hans brystkasse, så han ikke længere står så faretruende tæt på. 

"Fatter du ingenting, eller hvad?" råber han, ude af stand til at styre sit temperament. 

Jeg peger på ham, mens jeg skuler til ham. "Hold kæft eller gå med dig," snerrer jeg gennem sammenbidte tænder, og holder øjenkontakten indtil han vender blikket væk, hvorefter jeg går tilbage i seng og trækker den stadig varme dyne over mig. Ligeglad med hans tilstedeværelse lægger jeg mig i fosterstilling og putter dynen godt omkring mig.

Der er stille længe, inden jeg kan høre ham tage skoene af og mærke sengen bevæge sig, da han sætter sig på kanten af den. Han lader til at være villig til at indrette sig efter mine regler lige nu, for han spørger, om det er okay, hvis han bliver og sover. "Whatever," mumler jeg med lukkede øjne, og kan så mærke sengen bevæge sig, da han tager sine jeans af og lægger sig ved siden af mig. 

Da han lægger armen omkring mig, begynder jeg at græde. Uden at vide helt hvorfor og uden at kunne stoppe det, snøfter jeg og skubber hans arm væk, mens jeg begraver mit ansigt i mine hænder. 

Gad vide, om det er ham eller nogle fra hans slæng, der har smadret mit vindue? Hvor er min mor henne? Tænker min padre overhovedet på mig, savner han mig? Hvad fanden skal der blive af mig? Hvad laver Tamal overhovedet her, og hvorfor vil jeg ikke have, at han skal gå? Kan jeg blive ved med at leve sådan her? Hvad hvis jeg havde været hjemme, da der kom nogle her? Var min mor det? Hvem har givet mig det sugemærke, jeg har på mit inderlår? Hvor skal jeg sove i morgen nat?

Han siger ikke noget, mens jeg hulker, men lægger blot armen omkring mig igen og trækker mig ind til sig. Denne gang gør jeg ikke modstand.

*

Da jeg vågner, ligger jeg stadig i hans arm. Jeg ved ikke hvor længe, jeg græd i går, før jeg faldt i søvn, men jeg føler mig 10 kilo lettere, så jeg må gå ud fra, at jeg græd en del. Hvor ydmygende. Jeg fugter mine læber og sætter mig op i sengen. Han vågner ved bevægelsen og trækker sin arm til sig, da han har strukket sig. Så lægger han hånden på mit lår under dynen. Han giver mig et klem, der bare forvirrer mig endnu mere. 

Jeg ryster svagt på hovedet. "Hvad laver du overhovedet her?" spørger jeg en smule hæst.

Han himler med øjnene og ser kort på mig, inden han lukker dem igen. "Du er så blind, Daphne," svarer han og gaber. Blidt bevæger hans fingre sig i cirkler på mit inderlår. En kuldegysning løber ned af min ryg og får mig til at skælve. 

"Hvad snakker du om?" spørger jeg irriteret, magter egentligt ikke diskutere med ham fra morgenstunden af. 

Han åbner øjnene og ser op på mig, omringet af sorte krøller, der hviler på puden. "Læg dig ned," befaler han så, og uden indvendinger, lægger jeg mig på ryggen ved siden af ham. Han tager fat omkring mig og jeg lægger mig tilrette i hans arm, med kinden mod det bløde stof på hans hættetrøje ved hans bryst. Jeg sukker og lægger en smule modvilligt armen omkring ham også. 

"Hvad er du så bange for," spørger han ud i luften, efter nogen tids tavshed. Jeg åbner øjnene, som jeg uden at opdage det, må have lukket. 

"Ikke en skid," svarer jeg halvtvært. 

Hans bryst hopper en smule, da han hæst griner. "Du er bange for mig," konstaterer han, og jeg tænker hurtigt over, om det er rigtigt. 

"Nej," siger jeg med rynket pande og undren i stemmen, hvorefter jeg sætter mig op og vender mig mod ham, så jeg kan se hans ansigt.

"Ikke på den måde," siger han med et skævt smil, der ikke rigtigt når hans øjne, "selvom du måske burde være det." Han griner lavmælt og ryster svagt på hovedet, igen uden hans øjne er med på hans læbers humør. Han kører en hånd gennem de krøllede lokker og sukker. "Du er bange for, hvordan jeg får dig til at føle," konstaterer han med et skuldertræk, som om det ikke er nogen big deal. Uforstående rynker jeg på panden. Han sætter sig op og tager fat om min hage, for en gangs skyld næsten blidt. "Hvorfor lukker du af for det?" spørger han lavmælt, med øjnene på mine læber et kort sekund.

Jeg skubber hans hånd væk. "Jeg lukker ikke af for noget," mumler jeg irriteret og køligt, inden jeg tager en dyb indånding. 

"Tag dig sammen," hvisker han og læner sig frem mod mig. Hans læber rammer den skrøbelige hud på min hals og han sender for anden gang på under ti minutter en kuldegysning gennem min krop. "Se selv," mumler han mod min hals, da jeg skælver svagt. Jeg snapper efter vejret, da han planter flere kys på min hals. Jeg skubber ham fra mig og vender blikket væk. "Jeg ved ikke hvad du snakker om," siger jeg irriteret, men min stemme knækker over.

"Hvordan vil du ellers forklare det," siger han lavmælt og med overbevisende tonefald. Hans øjne har et glimt, der gør det tydeligt, at jeg morer ham. 

"Lyst," siger jeg, og undlader med en stadig lidt skælvende stemme at fortælle, at jeg normalt ikke føler lyst i maveregionen, normalt ikke så kraftigt og at der skal meget til at få mig til at skælve, "vi har kneppet i et par måneder, det er helt normalt."

"Hvem lyver du for, mig eller dig selv?" spørger han med et irriteret suk og smider sig igen på ryggen i sengen. 

"Ingen," mumler jeg og ser ned på mine fingre, der piller ved dynebetrækket. 

"Du er umulig, tøs," mumler han, humøret nu ændret fuldstændigt. Han rømmer sig og rejser sig i en hurtig bevægelse fra sengen. Han sparker til noget tøj, der ligger på gulvet, hvorefter han trækker i sine jeans. "Fuck," udbryder han tydeligvis skuffet og vred på mig. Han smækker døren til mit værelse efter sig, da han går, såvel som hoveddøren. Fucking idiot. 

 

*

 

"Jeg bliver ikke forelsket," siger jeg overbærende, men forklarende til hende.

"Jeg er ked af at sige det, Daph, men det lyder altså sådan." Selma har selvfølgelig fået hele historien og vi sidder på mit værelse og deler en joint, mens vi diskuterer det. 

"Nej," siger jeg bestemt. "Og da slet ikke en som ham."

Hun rynker på brynene og tager jointen fra mig. Efter et par minutters stilhed hvor jeg har stenet lidt, og hun har suget igennem, taler hun igen og denne gang langsommere. "Hvorfor var du så nede en hel uge, efter han havde tævet dig?" 

Jeg himler med øjnene og forklarer for 117. gang, at han ikke tævede mig, men bare var lidt voldsom under sex. Hun afbryder mig, mens hun rækker mig den snart færdige joint. "Hvorfor forsvarer du ham lige nu?" spørger hun og gør mig tavs.

"Hold dog kæft," mumler jeg, denne gang irriteret på hende og tager pinden til læberne og suger.

"Og hvorfor bliver du sur nu?" spørger hun. Jeg svarer ikke. "Fordi du ved jeg har ret." 

Efter nogen tids stilhed, hvor jeg har tænkt mig godt om, rømmer jeg mig og rækker hende jointen. "Hvor tager vi hen i aften?" spørger jeg for at skifte emne, for jeg ved, at intet kan få hendes opmærksomhed afledt som udsigt til en fest. Hun smiler stort og begynder distraheret at remse stederne, vi kan tage hen, op. 

 

*

 

Jeg er i fuld gang med at suge en streg, da han kommer hen til mig. "Daphne," hans stemme er hæsere end normalt, hvilket siger mig, at han er stiv. Det er jeg også, så jeg er egentligt ligeglad. 

"Jeg gider ikke, hvis du er sur på mig," siger jeg afvisende og vender ryggen til ham, mens jeg suger det hvide pulver op gennem en rullet seddel. Jeg kører fingeren over telefonen og samler derved det overskydende pulver på min finger, hvorefter jeg bevæger fingeren over mine gummer. Jeg synker et par gange og snøfter, inden jeg lægger min telefon i lommen igen sammen med seddelen, og vender mig mod ham. Jeg har det allerede meget bedre, selvom det først rigtigt rammer min hjerne om et minuts tid. 

Jeg ser afventende på ham og hæver et øjenbryn, men han siger ikke noget. Han læner sig bare ned mod mig og presser sine læber mod mine. Han smager af øl. Jeg begraver mine fingre i hans krøller. Så trækker han sig væk og ser mig i øjnene med et lettere sløret blik. "Jeg gider ikke, hvis du ikke indrømmer, at du kan lide mig," svarer Tamal flabet og hæver begge øjenbryn hurtigt. 

Jeg kan ikke lade være med at grine, men det er sikkert fordi jeg er påvirket. "Det er jo løgn," siger jeg og bevæger langsomt min hånd ned af hans brystkasse. Et svagt smil bredes på hans læber, og den trods jeg spotter i hans øjne, forsvinder i løbet af sekunder. 

"Tag med mig hjem," mumler han, inden han presser mig op af væggen, så nogle fulde idioter kan passere på den smalle gang. Hans krop er så tæt på min, at jeg kan mærke mit hjerte banke hurtigere. 

Selvom jeg smiler, forsøger jeg at virke ligeglad. Jeg trækker på skulderen og lægger hovedet på skrå. 

"Fuck dig," griner han og kysser mig dybt og aggressivt, inden han tager fat om mit ene håndled og i et stramt tag leder mig ud af huset og væk fra festen, røgen og de mange fulde mennesker. 

Jeg ved ikke hvorfor, jeg tager med ham hjem, men jeg kan ikke lade være. 

 

*

 

Han bliver, som jeg har bidt mærke i, sødere ved mig, når han er fuld. De fleste gange i hvert fald. Jeg skylder skylden på hans liderlighed. Selvom hans familie ligger og sover, har han trukket min nederdel op allerede inden vi når hans værelse. Vi får smidt vores sko i gangen, selvom det hele går hurtigt og i desperate bevægelser. Hele min krop føles varm og længes efter hans. Han lukker døren bag os, da vi tumler ind på hans værelse, og hurtigt får han skubbet mig ned i hans seng. Mens han betragter min krop, åbner han sine bukser, hvorefter han smider dem på gulvet. Jeg trækker min top over hovedet, efterlader mine bryster blottet for ham.

Med et tilfredst udtryk i øjnene læner han sig ned over mig. Han trækker mine trusser af og derefter min nederdel, hvorefter han går lige til sagen og spreder mine ben. Uden at forhaste sig yderligere ligger han sig tilrette med ansigtet begravet mellem mine ben. Da hans tunge begynder at bevæge sig i pirrende langsomme cirkler omkring mit følsommeste sted, må jeg med en klynken vride mig. I et bestemt greb tager han fat om mit ene hofteben og presser mig ned mod madrassen igen, så jeg ikke kan bevæge mig. Denne gang klynker jeg af en anden slags nydelse, da hans fingre irettesættende borer sig ned i de blå mærker på mine hofter fra sidst han var der.

Han tilføjer sin frie hånd til at hjælpe på det, hans tunge har sat i gang. Langsomt og næsten forsigtigt presser han to fingre ind i mig. Han stønner lavmælt med munden mod min klit. "Du' så våd." Hans stemme sender vibrationer fra hans læber og ud i resten af min krop. Han trækker sig lidt væk og trækker sine fingre ud, hvorefter han elegant stikker dem i munden, mens hans blik bevæger sig rundt på min krop, der skælver efter hans berøringer. Beslutsomt og en smule klodset trækker han sine boksere af.

Han kører sin hånd op og ned af sit stive lem et par gange, og støder så ind i mig med et lettet støn. I et hårdt greb tager han fat om mine lår og trækker mig endnu tættere på, så hans pik når så langt ind i mig som muligt. Hvis min vejrtrækning i forvejen var ujævn, ved jeg ikke, hvad den er nu. Jeg rynker panden i nydelse og lægger både arme og ben omkring ham, da han læner sig helt ned over mig, en albue på hver side af mit hoved, hans ansigt centimeter fra mit. Med et blik sløret af sprut og lyst, ser han mig i øjnene, mens han begynder at støde langsomt. 

Egentligt forventer jeg, at han begynder at tage mig hårdt og gør de blå mærker endnu værre, hvert øjeblik det skal være, men han fortsætter det langsomme tempo, der alligevel, overraskende synes jeg, får mig til at være ved at skrige. Han stopper min stønnen ved at presse sine læber mod mine i et vådt kys, mens hans ene hånd finder mit bryst og knuger sig til det. Automatisk presser jeg min krop så tæt mod hans, som jeg kan og føler, at jeg bare kan forsvinde ind i ham, smelte sammen med ham, og dette øjeblik, hvor vi har kreeret vores helt egen boble, føler jeg mig tryg. 

Rimeligt hurtigt er vi begge tæt på klimaks, selvom jeg på en underlig måde føler, det allerede er opnået. Svedige, forpustede og stønnende klamrer vi os til hinanden, mens vi kommer. Mine læber søger hans, og skilte møder mine hans bløde, fugtige læber. Jeg begraver mine hænder i hans krøller og lader dem så vandre ned af hans fugtige ryg, mens hans stød langsomt ebber ud eftersom hans pik bliver slappere. Han lader en finger følge min kæbe, derefter mit kraveben og til sidst lægger han sin hånd omkring min stadig ømme hofte, hvorledes han vender os rundt i sengen, så han ligger på ryggen og jeg halvt over ham, med hans arm omkring mig. Han knuger mig ind til sig, mens vi begge får vejret. Per automatik lægger jeg armen omkring ham og lukker udmattet øjnene. Jeg er stadig fuld, hvilket bortforklarer, hvorfor jeg indvilliger til at blive her. Ærligt talt, magter jeg ikke at rejse mig. Min krop føles underlig. Slap og kildende. 

"Jeg er fucking vild med dig, Cooper," hører jeg en hæs mumlen, han er tydeligvis også træt. Noget siger mig, at jeg burde løbe min vej nu, men uden at tænke over det, rykker jeg om muligt endnu tættere på ham og strammer mit greb omkring ham, men jeg når ikke at reagere på hans ord, inden jeg falder i søvn med kinden mod hans muskuløse, varme bryst. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...