Lawless, loveless

Daphne Cooper er vokset op i en kriminel verden, hvor man ikke kan stole på nogen. Det har hun lært da hun var helt lille, så det gør hun heller ikke. Følelser er heller ikke noget for det rapkæftede problemtøs (dem ignorerer hun helst), hun er mere til stoffer, gratis pizza hos onkel Joshua og fest. Hendes pusherfar skal igen, igen i spjældet, og Daphne søger til noget, man altid kan stole på: Alkohol. Pissefuld ender hun med at sove hos Tamal Mehra, inderdrengen, der ikke er specielt velset i Daphnes kreds, men da hun opdager, at de har noget specielt, når de er nøgne på et lagen, indleder hun alligevel et bollevenlignende forhold til den krølhårede fyr. Samtidig med at hun skal køre sin fars forretninger, mens han er inde og sidde, skal hun også passe på med, hvem hun sviner til, hvem hun kommer til at kneppe, og hvor hun skal sove i nat (for hendes mor er heller ikke lige Daphs kop te. Derfor må alternativer som veninden Selmas gulv tages i brug mens hendes Padre ikke er hjemme)

7Likes
0Kommentarer
1108Visninger
AA

1. Begyndelsen

Jeg var fuld, alene og ked af det.

I East End er det en normal, men ikke ufarlig situation. Det var alt sammen fordi jeg havde fået det af vide. Det hele var noget lort, og jeg havde bare brug for ikke at føle noget. Intet, ikke noget som helst. Mine skridt var snublende og tunge, da jeg snoede mig gennem de mange mennesker, i modsatte retning af den pumpende musik. En arm omkring min talje, stemmen spurgte om jeg var okay. Har du brug for hjælp? Jeg kendte ham godt, men stolede ikke på ham. Selv ikke efter så lang tid. Nej, jeg havde ikke brug for hans hjælp. Lad mig nu hjælpe dig, du ligner lort. Nej, har ikke brug for din hjælp.

*

Et svagt minde om hans stærke hænder, der hjalp mig ud af mine sneakers og min kjole, men derefter kan jeg intet huske.

Jeg vågner med et højlydt smertestøn. Mit hoved er en tikkende bombe, der truer med at eksplodere, min krop føles overfølsom. Da jeg med stadigt lukkede øjne vender mig under dynen, undslipper et suk mine læber, da jeg snuser ind. Dette er ikke min dyne. Dette er ikke min seng. Hvad fanden har jeg lavet? Jeg tager mod til mig og åbner langsomt øjnene. Det første mine øjne ser er krøller. Sorte, bløde krøller. Med endnu et suk, denne gang et lettet et af slagsen, lader jeg mit hoved møde puden igen. Jeg lukker mine øjne igen og masserer svagt min ene tinding, selvom det ikke hjælper det mindste på den forfærdelige dunken i mit hoved. Ikke før han vender sig mod mig, åbner jeg øjnene. Jeg vidste, at han ikke sov. ”Har vi lavet noget i nat?” spørger jeg ham ligeud, ikke ovenud bekymret. Han griner og ser på mig med et drilsk glimt i øjet, hvorefter han lader sin hånd køre op og ned ad mit nøgne lår under dynen, ”ikke endnu,” siger han kækt, og synes selv han er sjov. En typisk joke fra hans side. Ikke bare henvendt til mig, til alle. Jeg ruller blot med øjnene og skjuler et smil bag et gab, som bliver til en grimasse og jeg må igen tage mig til hovedet. ”Kan ikke tåle mosten, hva’?”, siger han morgenhæst. ”Mhmnbp,” mumler jeg.

”Hvad er der sket?” siger han. Han ser direkte igennem mig, og det skræmmer mig. ”Hvad mener du?” ånder jeg.

”Jeg mener, hvad er der galt? Du græd i går. Efter jeg havde taget dig herhjem, hjulpet dig i seng, så græd du bare.” Med lukkede øjne vender jeg mig væk fra ham og sukker nærmest lydløst til ham, at folk gør underlige ting, når de har drukket.
Han rømmer sig og spørger om jeg virkelig tror, han køber den. 
Måske er jeg stadig lidt fuld, men i hvert fald snubler ordene ud af mig. ”Han skal derind igen. Min far. Han skal i fængsel igen.” Mens han er stille, begraver jeg hovedet i hænderne. ”Hvorfor?” vil han vide. Idiot. ”Kan det ikke være lige meget?” hvæser jeg hidsigt, selvom anstrengelsen gør ondt i hovedet og tårerne presser på.

Jeg sætter mig op for at skride, men han tager fat om mit håndled. Med en alt for hurtig bevægelse vender jeg ansigtet mod hans. ”Tamal, bare lad det ligge. Det er jo lige meget. Du skal ikke blande dig, jeg ved slet ikke hvorfor jeg fortæller dig det.” Han forholder sig stille, men trækker i min arm, så jeg bliver nødt til at kravle tættere på ham. Lidt efter er jeg omringet af hans arme. Min våde kind mod hans bare bryst. ”Undskyld,” mumler han og tørrer en tåre af min anden kind. Vi siger ikke noget i lang tid, men jeg føler, at jeg bør sige noget. Med min venstre hånd, som er begravet i hans nakkekrøller, hiver jeg hårdt i en af de mørke lokker. ”Nar,” hvisker jeg, da der ikke er så mange tårer tilbage, og ser op på ham. Vores næser rør næsten hinanden. Vi ser hinanden i øjnene længe. Jeg føler mig pludselig meget nøgen. Måske fordi jeg praktisk talt er halvnøgen, eller fordi jeg lige har fortalt ham noget, jeg helst ville holde for mig selv. Måske er det bare hans øjne, der ser underligt pæne ud i skæret fra morgensolen. Hurtigt fugter jeg mine læber med tungen, mens mit ansigt langsomt nærmer sig hans. Først rammer min pande hans kind, mine læber strejfer hans markerede kæbe. Jeg kan mærke, at han tager en dyb, hastig indånding og jeg smiler sørgmodigt, mens han trækker mig tættere på. Da han vender hovedet og presser sine læber mod mine, ved jeg, at jeg bør stoppe det hele og smutte lige nu, men jeg kan ikke.

Han tager hårdere fat om mig, og vender rundt, så vi ligger på dynen, ham øverst. Jeg er sikkert stadig fuld, det er bare derfor. Når jeg er fuld får jeg brug for opmærksomheden, berøringerne, de desperate kys, den kortvarige omsorg. Det er derfor jeg lægger mine ben omkring hans liv og mine hænder i hans hår. Det er derfor jeg trækker ham tættere på, derfor jeg gengælder kyssene. Det er derfor jeg tillader hans mørkere hud at være så tæt på min egen olivenfarvede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...