Jealousy | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2015
  • Status: Igang
Daisy og Harry er nærmest vokset op sammen, og er som bror og søster. Harry og resten af One Direction skal på ferie i USA, og Harry invitere Daisy med, og Daisy rejser til USA og møder her Zayn Malik, Liam Payne, Louis Tomlinson, og den ikke helt utraktive Niall Horan. Niall falder pladask for Daisy, men synes Harry at Nialls forelskelse er OK? Har Harry måske selv lidt følelser i klemme? og Opdager Daisy Nialls dybe forelskelse? Læs vores movella!

41Likes
28Kommentarer
4652Visninger
AA

7. It's not you, it's me

It's not you, It's me - Nialls P.O.V

 

Det så typisk, det er første lige gået op for mig. Harry gør det kun, fordi han tager hende for sig selv. Jeg indså det da jeg gennem væggen, kunne høre Daisy græde. Det knuste mig, men jeg vidste jeg ikke kunne gøre noget, ihvertfald hvis jeg skulle holde mig til Harrys plan. Da jeg hørte Harry trøste hende, de ord han sagde. "Det hele skal nok blive ok. Niall er bare kold når det kommer til sådan noget, det ligefør jeg vil sige han er et svin." Nu var min lunte kort, og jeg havde virkelig lyst til at smadre ham. For jeg synes Daisy var mega sød, og virkelig charmerende. Jeg ville jo lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke kunne lide hende bare en mindste smule. Men hvis Harry ville have jeg skulle holde mig væk, blev jeg nok nød til det. Han ville sagtens kunne smadre mig, eller finde på en troværdig løgnhistorie som de andre vil tro på. Jeg gik ud i køkkenet, åbnede køleskabet, og tog mig en cola. Sofaen var tom, så jeg smed mig bare på den, og tændte for fjernsynet. Zappede lidt, for at finde noget, men jeg endte bare med at se Discovery channel. En dør gik op, og Daisy gik hen mod køleskabet, præcis som jeg lige havde gjort. Jeg holdte blikket på skærmen. Ik kig på hende Niall, du lovede Harry. Pis. Jeg tog mig selv i at stirre på hende, men hun havde jo også kun en t-shirt på. Vores blikke mødtes, men hun kneb øjnene sammen, hvilket fik mig til at kigge væk. "Hvorfor er du sådan?" Hun kvaltes næsten i ordene. Man kunne sagtens høre at der var lidt gråd bag, mest af alt havde jeg bare lyst til at omfavne hende, og sige det hele er Harrys skyld. Men jeg kan ikke få mig selv til at gøre det. "Svar mig. Du kan ikke bare rende rundt, og ignorere mig hele tiden!" Med små og lette skridt, nærmede hun sig sofaen. "Jeg kan ikke forklare dig det ok." En tåre trillede ned af hendes bløde kind, som jeg forsigtigt tørrede væk. Hun lagde sin kolde hånd på min, troede jeg. Nej, hun fjernede bare min hånd. "Prøv." Jeg kiggede ned, og overvejede hvad jeg skulle sige. JEg kunne jo ikke nævne noget om Harry, så der var kun en mulighed. "Det ikke dig. Det mig." Et fornærmet grin slap sig løs fra hendes anspændte læber, før hun bakkede et par skridt tilbage. "Du er ligesom alle de andre Niall!" Ordene rungede i mine ører, og jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. "Det ikke fordi jeg ikke kan lide dig, jeg synes bare ikke ..." Jeg nåede ikke at afslutte sætningen, før hun afbrød mig. "At vi skal være mere end venner." Hun sukkede opgivende, og lod tårende få frit fald. "Det slet ikke sådan Daisy, du forstår ikke." Jeg lagde armene, og omfavnede hende blidt. Med en rystende hånd, tørrede jeg hendes kinder. Blidt kyssede jeg hende på kinden, lidt gentleman er man vel altid. Hendes kinder blussede op, og fik en farve, som næsten matchende til hendes læbestift. Jeg satte armene på hendes ryg, og mærkede hendes arme rundt om min hals. "Du er altså underlig..." Det nuttede grin, som jeg hørte den anden dag, gav genlyd i rummet. Niall, tag dig sammen. Bare kys hende, og vær diskret overfor Harry. Hvis han ikke ved det, sker der vel ikke noget. Jeg lænede mig ind over hende, og lod mine læber møde hendes. Vi stod der længe, bare os to. Kyssede, troede vi var alene. "What. The. Fuck." Louis stod lænet op af dørkammen, og iagttog vores bevægelser. Hurtigt fik jeg sluppet hendes ryg, som vidst mere var blevet til hendes røv. Ja mine hænder var "gledet" lidt ned. "Det var et uheld." Jeg bakkede et skridt tilbage, men stoppede, da jeg stødte ind i sofaen. "Aha, så det var det." Et smørret smil spredte sig på hans læber, og det blik. Han havde det hånende blik, som han altid havde når han jokede. "Jeg skal nok lade vær med at sige noget." Han drejede sig, og gik hen mod hans værelse igen. Meget lavt, men højt nok til jeg kunne høre det, hviskede han. #Men nu ikke noget med at larme i aften vel ;)# Jeg smilte for mig selv, og kunne ikke lade vær med at grine lidt af det. Jeg havde særdeles ikke tænkt mig at lave noget med hende, når jeg vidste at Harry ville dræbe mig hvis han fandt ud af det. Ja dræbe. Det tror jeg ærligt talt godt han kunne finde på. Daisy prikkede mig på næsen, og lagde op til et kys. Koldt vendte jeg mig om, men med et lille smil. #Jeg går i seng.# Klokken var efterhånden blevet mange, og trætheden skyllede ind over mig. Som sagt, måtte jeg være lidt diskret med hende. Man kan vel godt kalde det, at være diskret ja. At lade hende vente. Men alligevel, hælder jeg også meget til, at gå tilbage til Harry's plan. Jeg tror bare ikke jeg kan holde mig væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...