Med livet i hænderne.. (one shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 feb. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2014
  • Status: Færdig
Dette er min 8 klasses terminsprøve og med i Valentines konkurrencen som et one shot :) xx

8Likes
19Kommentarer
452Visninger
AA

1. med livet i hænderne

„When I saw you I liked you, when I liked you I loved you, when I loved you I lost you“

 

Jeg trådte ned af den velkendte gang, mens jeg skimtede tallene, der stod over dørene. "Nummer 12," mumlede jeg, da jeg endelig stod foran den rigtige stue.

Jeg så ned på blomsterne, inden jeg tog en dyb indånding og trådte ind. En underlig lugt kom mig i møde, det var lidt en blanding mellem dårlig rengøringsmiddel og sprit.

Jeg ville aldrig vænne mig til lugten, den gav mig altid en følelse af, at alt var fortabt.

Jeg sukkede tungt, inden jeg trådte længere ind i rummet. De bibbende lyde gav mig en trang til at skynde mig ud igen, men det var min kæreste, og jeg ville gøre alt for at kunne være hos hende lidt endnu.

Som sædvanlig valgte jeg at sætte mig på stolen, der stod ved siden af hendes seng, blomsterne blev skiftet ud med de gamle, der stod i vasen, inden jeg bedrøvet lod mit blik falde ned på hende.

Hendes lange lyse hår, der lå ned over hendes skuldre, så ud som det plejede. Men masken, som sørgede for, at hun fik ilt, fik hende til at ligne en hel anden person. Den smilende pige, det var ikke hende, der lå her. Det kunne det ikke være.

Jeg tog hendes hånd i min, hvilket fik hårene på min krop til at rejse sig. Hendes hånd var kold, hvilket jeg kun kunne bebrejder mig selv for. Det var mig, der havde kørt bilen den dag, og det var mig, der havde kørt den ud over skrænten.

En tåre fandt sin vej ned af min kind, da tankerne om den dag kom frem. Det var min skyld, og jeg vidste det.

"Happy valentines day.." Mumlede jeg lavt, inden jeg bukkede mig ned og kyssede hendes hånd.

"Jeg er så ked af det!" hviskede jeg og strøg hende blidt over håret.

"Valentines day var noget, vi skulle have oplevet sammen. Vi skulle have siddet i et fly lige nu på vej til Paris. Kan du huske, vi lovede hinanden det?"

Jeg vidste udemærket, at hun ikke ville svare mig, men jeg var bare nødt til at sige det.

"For 4 år siden? Da vi sad på bænken i parken? Jeg husker tydeligt, hvor nervøs jeg var. Mine hænder havde rystet, men jeg vidste, at hvis jeg ikke snart fortalte dig, hvad jeg følte, ville det aldrig blive dig og mig.

Så jeg fortalte dig, hvor forelsket jeg var i dig, selvom jeg vidste, at det måske ville ødelægge vores venskab."

Jeg tog en dyb indånding, da hulkene gjorde det svært at fortsætte.

"Du svarede først ikke, hvilket havde givet mig en kæmpe trang til at løbe væk fra dig, og jeg var også på vej til at gå, inden du lagde dine læber mod mine. Det havde været svar nok for mig, og jeg vidste derfor, at du var min.

Jeg smilede svagt ved billederne, der dukkede op i mit hovedet fra dengang.
"Det var faktisk ikke første gang vi kyssede.."

Jeg grinede en smule, da jeg huskede din fødselsdag i 1 klasse.

"Kan du huske til din fødselsdag? hele klassen var samlet for at fejre dig, og vi legede gemmeleg.

Jeg kan huske, vi gemte os i et skab. Vi vidste jo ikke, hvad kærester betød dengang, men alligevel havde jeg spurgt dig, om vi skulle være det. Utrolig nok havde du svaret ja, og jeg havde givet dig et kys på kinden."

Jeg snøftede kort, jeg var nok allerede lidt forelsket i hende dengang.

"Undskyld?"

Jeg gav et spjæt fra mig, da jeg så op. En ung sygeplejske stod foran mig. Der var intet smil på hendes læber, men derimod så hun trist på mig.

"Jeg er virkelig ked af at skulle sige det her til dig, men du nødt til snart at tage en beslutning. Hun har ligget i koma i 4 måneder.. Det kan ikke blive ved."

Jeg kunne se på hende, at hun helst ikke ville fortælle mig det, men jeg sendte hende dog blot et skævt smil, inden jeg nikkede.

Hun gav min skulder et kort klem, inden hun forlod lokalet.

"Hvad skal jeg dog gøre.." mumlede jeg og begravede hovdet i mine hænder, jeg kunne da ikke bare opgive hende? Jeg ville ikke kunne leve med, at jeg var grunden til hendes død.

"Hvorfor kørte jeg også den bil, du fortalte mig, at vi skulle tage en taxa. Men jeg mente ikke, at jeg var for fuld til at køre, men se hvad det førte til.

Vi havde jo haft en fantastisk aften, jeg husker tydeligt, hvor godt du så ud. Dit lange lyse hår havde du sat op i en knold, dog mens nogle enkle totter hang ned. Den sorte stropløse kjole, der sad tæt ind til din krop, havde mindet mig om, hvor heldig jeg var.

Du havde taget din nye parfume på, den jeg havde givet dig dagen før. Den står stadig hjemme på hylden, hvor du efterlod den. Jeg har ikke turde dufte til den, for jeg ved bare, at den vil minde mig alt for meget om, at det er min skyld, du ligger her."

Jeg snøftede kort, inden jeg fortsatte.

"Vi var taget på den her fine restaurant, og du troede, at det var en slags date, hvilket det også var, men jeg havde mere i tankerne.

Du var blevet virkelig overrasket, da jeg satte mig ned på knæ. Jeg fortalte dig, hvor højt jeg elskede dig, og hvor meget jeg ønskede at leve resten af mit liv med dig. Du havde siddet med tårer i øjnene og med et kærligt smil på læberne, og det var også det, der gav mig modet til at sige de 6 ord. Vil du gifte dig med mig?

Du svarede ja, og alle på restauranten klappede. Det var virkelig et uforglemmeligt øjeblik.

Indtil jeg valgte at sætte mig ind i den forbandet bil med dig ved min side.

Jeg husker ikke, hvad der skete. Ikke før jeg åbnede øjnene og så, at de var ved at føre dig væk. Jeg ville have råbt, at de skulle lade dig være, men det gik op for mig, at de førte dig ind i en ambulance."

Jeg begyndte endnu engang at hulke, inden jeg tog din hånd.

"Jeg elsker dig."

Døren ind til stuen gik endnu engang op, og en læge trådte ind.

"Vi er nødt til snart at få truffet en beslutning," sagde han, mens han så seriøst på mig.

Beslutningen var min. Jeg var skylden i, at hun lå her. Det var vel kun fair, at beslutningen så lå i mine hænder.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg så op på lægen.

"Sluk den."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...