Falling ¥ One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 24 aug. 2014
  • Status: Igang
Mød Claire. Hun er den nye elev på Easter high school. Hun er frisk og klar på alting, hun havde dog bare ikke forventet at være målet for stort set hele den mandlige del af Easter high school.

22Likes
42Kommentarer
854Visninger
AA

5. "You k-kissed her?"

Marcel synsvinkel:

Det var bare at gå ind og spørge ham. Bare spørge ham. "D-du urm H-harry?" stammede jeg da jeg stod i hans dør. Han var i gang med et eller andet åndet spil, vidst GTA eller sådan noget.

"Du Marcel?" han efterlignede den måde jeg havde sagt det på og gjorde grin med mig. "S-stop, jeg skal f-fortælle d-dig noget," sagde jeg og tog en dyb indånding inden jeg trådte ind i rummet og satte mig ved siden af Harry på hans seng. Harry rykkede sig automatisk lidt væk. Well tak.

"Spyt ud bro," sagde Harry stadig optaget af hans spil. Jeg sank den klump der havde sat sig i min hals og åbnede munden. "J-jeg har d-drømme o-om C-Claire," indrømmede jeg og foldede mine hænder sammen.

"Hvad skete der i drømmen Marcel?" spurgte Harry og pausede hans spil. Dyb indånding Marcel. Du kan godt. "V-vi k-kyssede på s-sofaen." lige da ordene havde forladt min mund strøg Harry op af sengen og tog fat i kraven på min vest.

"Claire er min og kun min marsbar. Hold dig til dine bøger og lad vær med at bevæge dig ud på områder hvor du ikke kan bunde!" råbte han af mig og hev mig op i kraven, så min bagkrop gav slip på madrassen. 

"Og forresten. Det er dejligt at kysse med Claire. Hendes læber smager af jordbær," sagde han og gav slip på mig så jeg faldt til gulvet med et brag.

"H-har du k-kysset hende?" spurgte jeg chokeret. Harry grinte bare af mig og satte sig så ned i hug for at nå mig. "Ja, og jeg kan sige så meget at de aldrig bliver dine," han grinte kort inden han rejste sig op og forlod værelset. 

Han havde kysset min Claire. En form for bidende følelse steg inden i mig og jeg tror at det er det folk kalder jalousi? I hvertfald var den ikke særlig rar og jeg følte en trang til at slå et eller andet i stykker. Sådan virkelig i stykker.

Claires Synsvinkel: 

Lorte alarm! Hvorfor starter skole ikke klokken 12 eller 13, i stedet for fucking lorte 8.00. Klokken var 6.00 nu og jeg havde et kvarter til skole, yah! 

Jeg faldt næsten ud af sengen og gik så over til mit klædeskab og fandt dagens tøj. En himmelblå kjole og et par blå snickers. Yup, det skulle gøre det.

Efter 20 minutter havde jeg spist morgenmad, lagt makeup og sat mit hår. Så manglede mit lift bare. Marcel havde lovet at hente mig klokken 7.30, så jeg ville være klar der. 

"Skat?" råbte min mor nede fra køkkenet. "Ja mor?" råbte jeg igen og pakkede min skoletaske til dagens fag. "Der står en dreng og venter på dig,"

Marcel er her lidt tidligere end forventet, fint nok.

Jeg fik hurtigt smidt tasken over skulderen og løb næsten nedenunder. Det var ikke Marcel.

Det var Harry.

"Harry hvad laver du her?" spurgte jeg surt. Jeg var virkelig ikke i humør til at snakke med ham ligenu. Jeg vil have Marcel.

"Marcel glemte jeres aftale og jeg syntes ikke at sådan en smuk pige skulle holdes hen." svarede han og smilte smørret. Jeg åndede bare tungt og rystede på hovedet.

"Fint, please lad vær med at tale til mig," sagde jeg koldt og gik ind i hans Range Rover. "Det bliver lidt svært Claire, du ved. Jeg er tiltrukket af din stemme," hviskede han forførende og hoppede selv ind i bilen og startede den.

Jeg sukkede. Det bliver en lang tur til skole i dag. "Så Claire, har du lyst til at tage på endnu en date?"

Jeg sværger, hvis jeg havde haft noget væske i munden havde jeg spyttet det ud ligesom de gør i film når de bliver overraskede. "Hvad?" udbrød jeg, det var måske en smule ondt overfor Harry.

"Jeg tror godt du hørte mit spørgsmål, så ja eller ja?" grinede han over hans tydeligvis dårlige joke. Hvordan skulle jeg dog nogensinde overleve den her biltur? "Nej." svarede jeg og jublede inden i mig selv da jeg kunne se skolens kedelige grå mure forme sig i horisonten. 

Harry sagde ingenting indtil vi nåede skolen. Han rev sin egen bildør op og for hen for at åbne min. Jeg blev en smule overrasket, men trådte ud af bilen. Jeg nåede kun lige at svinge min skoletaske over skulderen, før jeg blev presset hård op af bilens kolde metal.

"Hør her Claire, jeg prøvede at være sød ved dig og lade det være op til dig, men nu giver du mig ikke andet valg. Jeg henter dig i morgen klokken 19.00, vær klar ellers bliver der konsekvenser. Forstået?" Han pressede hans underliv mod mit, hvilket fik mig til at forme min mund i formen 'O'. Harry tog muligheden for at kysse mig, nu når min mund var åben, men den blev hurtigt lukket igen.

"Kys mig Claire!" mumlede Harry mod mine læber. Jeg rystede bare på hovedet og skubbede ham hårdt på brystet for at få ham væk. 

Harry pressede igen hans underliv mod mit hvilket fik mig til at åbne munden i nydelse. Harry stak sin tunge ind i min mund og begyndte at udforske den. Fuck Harry. 

Harry blev ved med at kysse mig indtil en stemme råbte. "Hey Harry! Hørte du ikke hvad hun sagde? Hun gider ikke så gå væk fra hende!"

Det var Marcel.

Harry trak sig væk fra mig, hans læber var helt opsvulmede fra at kysse mig, selvom jeg ikke engang have kysset med. "Hør her Marcel, du skal ikke komme her og tro du er noget! Claire er-" Inden han noget af færdiggøre hans sætning afbrød jeg ham. 

"Claire er den der er skredet!" Sagde jeg og skubbede Harry væk så jeg kunne komme forbi. Marcel rakte tunge af Harry og fulgte så med mig.

"Hey, er du okay?" spurgte Marcel helt uden at stamme. "Jeg er okay." svarede jeg og fandt mit skab. Marcel smilede, selvom jeg kunne se smerten i hans øjne. 

Mit skab var slet ikke personligt, det forstår man jo godt eftersom jeg er ny på skolen. Hmm, måske skulle jeg hænge nogle billeder op af mit idol eller nogle gode citater. Det med citaterne kunne måske godt være.

Jeg lagde de bøger jeg ikke skulle bruge ind i skabet, men et højt brag fik mig til at tabe dem. "Ej det må du virkelig undskylde!" sagde en hæs stemme, det lød som en dreng. "Det gør ikke noget." svarede jeg og kiggede op på personen.

Det var en dreng.

Han havde blond hår, blå øjne og lignede en model. "Jeg hedder Niall forresten." Sagde han og rakte hans hånd frem for mig til at tage imod den. Hans navn var meget specielt, meget unikt syntes jeg. "Jeg hedder Claire." svarede jeg og greb hans hånd og gav den et lille klem.

Han smilede og gav slip på min hånd. Jeg gav ham et lille smil inden jeg fortsatte med at lægge mine bøger ind i skabet.

"Så, du er ny her?" spurgte han og lænede sig op af skabet ved siden af mit. "Ja, hvordan kunne du vide det?" grinede jeg nervøst. Stalkede han mig eller noget?

Han pegede på mit skab. "Det er helt nyt, intet er ændret ved det. Alle elever her har gjort noget ved deres skab." forklarede han og hentydede til at mit skab var kedeligt gråt.

"Oh. Jeg tænker også over hvad jeg skal gøre ved det." Sagde jeg og smilede. Han nikkede og kiggede lidt på mit skab. "Du kunne sætte noget op der viser hvem du er?" Foreslog han og lod en finger løbe ned langs skabet. 

"Hvis det skal vise hvem jeg er så er det vidst fint som det er." grinede jeg og et smil formede sig på hans læber. "Du er da ikke grå." svarede han grinende. 

"Jeg mente at jeg var kedelig, som farven grå." Svarede jeg og svang min skoletaske om ryggen.  Niall rystede på hovedet. "Du er mere som en rød, den er lidt feminin, men drenge kan også godt lide den."

"Stop med at flirte Niall." grinede jeg og gemte mit ansigt bag mine hænder. "Jeg dater ikke."

Niall smilede bare. "Det kunne du komme til." Og med de ord vendte han mig ryggen og forlod mig.

***

Så hvem nyder sommeren? Mig i hvertfald! 

Nu tog jeg mig endelig sammen og fik skrevet et nyt kapitel... Undskyld for den lange ventetid.

Men please læg en kommentar og sæt på favorit hvis du læser tak.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...