Falling ¥ One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 24 aug. 2014
  • Status: Igang
Mød Claire. Hun er den nye elev på Easter high school. Hun er frisk og klar på alting, hun havde dog bare ikke forventet at være målet for stort set hele den mandlige del af Easter high school.

22Likes
42Kommentarer
854Visninger
AA

9. "Holy fuck."

Claire's synsvinkel

Hans læber bevægede sig stille og roligt oven på mine. De matchede, som to puslespilsbrikker der har ledt efter hinanden i lang tid, uden håb. Men under stjernerne kan alt ske, det er miraklernes tryllestøv.

Langsomt lod jeg min hånd glide ned af hans krop og stoppede ved kanten af hans sweater. Ja Marcel havde sweaters og stramme beigefarvet bukser på. Men det var ham. Ham jeg lå og drømte om når jeg sov, det var hans navn jeg tegnede inden i alle de hjerter jeg lavede. Det var ham.

Jeg kunne føle Marcels krop spænde da jeg lod min hånd glide ind på hans mave. Gosh, den var så varm og muskuløs. "Claire." stønnede Marcel da jeg legede lidt med kanten af hans bukser. Hans øjenvipper vippede let imens han lukkede øjnene og åbnede munden.

"Hvad er der Marcel? Hvad vil du have jeg skal gøre?" hviskede jeg forførende i hans øre og i det samme øjeblik begyndte mine fingre at binde hans bælte op. Som den klump jeg var smuttede min hånd så den blev presset lige hårdt på hans tydelige bule. 

"Holy fuck Claire!" stønnede Marcel og lagde hovedet tilbage i nydelse. "Upsi." grinede jeg og kyssede ham ned af halsen. Det var sjovt at se ham fuldstændig ude af kontrol. 

Da jeg endelig fik løsnet hans bælte lod jeg hans bukser glide ned og synet der mødte mig fik mig til at grine. "Superman boxers?" grinede jeg og Marcels ansigt blev lige så rødt som en tomat, hvis ikke rødere. 

"Jeg havde ikke andre." 

Han gemte hans ansigt i hans hænder og skulle til at hive hans bukser op igen, men jeg stoppede ham. "Jeg sagde aldrig jeg ikke kunne lide dem vel?" Jeg lænede mig tættere ind mod hans øre og bed forsigtigt i det.

Han tog en dyb vejrtrækning. "Faktisk syntes jeg det er sexet." og med det kunne jeg føle noget bevægelse nede ved mine hænder. 

Jeg trak forsigtigt ned i hans boxers og hans erektion kom til syne. Jeg smilede skævt af ham. "Er der nogen sinde nogen der har givet dig et blowjob før Marcel?" Hans ansigtsudtryk var priceless.

Han rystede på hovedet og jeg greb fat om den hvilket fik ham til at stønne højlydt og mit navn forlod hans mund. Det var dog ikke sidste gang på denne aften det gjorde det.

***

"Undskyld mig." sagde jeg genert og prøvede ihærdigt at komme forbi mængden af mennesker. Hvorfor skulle mit skab også lige være nede i den anden ende af skolen? Kunne det ikke bare være lige når man kommer ind. Det ville gøre en masse ting meget lettere.

Da jeg fik et skub i ryggen, røg alt det jeg havde i min favn ned på gulvet. Hvilket vil sige computer, bøger og telefon. "Se dig dog for." var der en der råbte bag ved mig, hvis jeg ikke var så fandens genert havde personen fået fingeren eller en lussing, men desværre skulle jeg være den lille generte skolepige der ikke tør sige sin mening. 

”Du må være Claire? Den nye pige?” spurgte en lys stemme bag ved mig hvilket fik mig til at rejse mig op fra gulvet. ”Det er mig.” sukkede jeg og ønskede endelig bare mig langt væk herfra. Da jeg kunne få et klart billede af personen, viste det sig at der var en pige.

”Velkommen, skal jeg hjælpe dig med det der?” sagde hun med en meget lys pigestemme og pegede på alle mine bøger der lå på gulvet. ”Gerne tak.” svarede jeg og tvang et lille smil frem på mine læber. Hun smilede igen og bukkede sig så ned og begyndte at samle mine bøger og papirer op.

Hun mindede mig lidt om mig selv, den dag jeg mødte Marcel for første gang. Han kom også væltende ind i klassen og tabte alt hvad han havde ned på jorden. Han var så sød den dag. Ikke at han ikke er sød nu, han var bare sød den dag. Årgh glem det.

Da vi var nogenlunde færdige med at få samlet det hele ind rejste jeg mig op, med mine bøger i favnen. ”Jeg hedder Perrie for resten.” fortalte hun smilende. Sig mig holdt den pige aldrig op med at smile.

Jeg begyndte at smile. Sådan rigtigt smile, med hele tandsættet er blottet. Måske var det en ide at få nogle venner der ikke havde en aflang ting mellem benene. ”Jeg hedder Claire, hvis du ikke havde regnet det ud.” sagde jeg smilende og hun begyndte at grine. ”Haha, det havde jeg da overhovedet ikke regnet ud!” grinede hun, faktisk så meget at hun blev helt rød i hovedet.

”Jeg må hellere se at komme til time.” sagde jeg da jeg fik kigget på klokken. Perrie nikkede og smilede til mig. ”Vi ses omkring Claire!” og med det havde hun vendt om og var gået den modsatte vej af mig. Jeg nåede kun lige at se en sorthåret fyr komme hen og kysse hende.

Så Perrie havde en kæreste. Suk, gid jeg også havde en kæreste.

Med et smil på læben gik jeg selvsikkert igennem mængden af mennesker med bøger i favnen. Jep, det var mig. Der var så mange mennesker at man slet ikke kunne spotte dem fra hinanden, hvilket i mit tilfælde var godt, fordi hvis Harry fik øje på mig... oh fuck. 

De velkendte krøller kunne spottes et par meter fremme og jeg sværger, jeg ville have gjort alt for at få sådan en usynlighedskappe som Harry Potter har. Alt. I et forsøg på at gemme mig selv, log jeg mit hår falde ned over mine øjne og på den måde gemme mit ansigt. Nu var problemet så bare at jeg ikke kunne se en skid.

Jeg prøvede at følge mit instinkt så godt som muligt. Efter et par minutter med håret nede i ansigtet, løftede jeg min hånd og lavede et hul så jeg kunne se ud. Shit. Han stod lige foran mig.

Ikke kigge. Ikke kigge. Please lad være med at kig Harry.

"Claire?" Nej det her er Egon. Ham med det lange hår, han er rocker forresten. "Nej. Det er ikke mig. Du må have forvekslet mig med en anden." sagde jeg imellem mængden af hår. Jeg var en smule bange for at han ikke ville have hørt det, på grund af håret du ved.

"Nårh, okay." svarede han og jeg kunne høre lyden nogle fodskridt som blev lavere og lavere. Yeah. Claire klarede den igen. 

Med livet i behold viftede jeg håret tilbage og fandt klasseværelset. Da jeg trådte ind, duftede der af chokolade. Sært, men jeg kunne godt lide det.

"Claire herovre!" råbte en meget lys pigestemme, bedre kendt som Perrie. Mit smil blev bredere da jeg så hun havde spærret en plads ved siden af hende. Jeg gik ned til hende og satte mig ned. Perrie havde en næsepiercing, hvilket jeg syntes var mega cool. Mine forældre ville aldrig tillade at jeg fik en piercing. 

Derudover havde hun lilla hår, som strålede når man kiggede på hende. Hun var virkelig smuk, som en gudinde. "Hey."  sagde jeg og fandt min biologi bog frem. Perrie smilede. "Jeg elsker din kjole forresten." sagde hun og hentydede til min blomstrede kjole der fint dækkede mine former. 

"Tak." svarede jeg og pillede lidt ved mine grimme negle. Ja. De var grimme. Ikke sådan nogle negle du ser på en model fra Canada. Canada nemlig.

"Så, jeg så dig med en fyr efter vi talte sammen ude på gangen, hvem er han?" spurgte jeg og kiggede hen på hende. Hendes ansigt lyste straks op i et smil. "Min kæreste, Zayn. Han er den sødeste fyr nogensinde. Han ved ligepræcis hvordan han skal behandle piger." smilede hun og lignede en der dagdrømte. Sikkert om denne Zayn.

"Han lyder sød." svarede jeg smilende og kiggede mig lidt omkring. De fleste sad i deres såkaldte grupper. Der var de seje, hvilket bestod af football fyrene og pigerne der faktisk gad hænge ud med deres egoistiske jeg. Sådan en som Harry. 

"Så har du mødt nogle fyre du har et godt øje på?" spurgte Perrie og lagde sin ben over kors under bordet. Jeg skulle lige til at svare da en person kom flyvende igennem døren. Jeg nåede kun at se et par briller og en masse papirer flyve i luften, før et højt brag lød og personen lå på gulvet.

Først efter et par sekunder, rejste personen sig op i søgen efter de tabte briller. Det var Marcel, igen. Jeg sukkede for mig selv, han var da også bare klodset. "Claire? Hallo? Så hvem har du i kikkerten?" En hånd blev viftet foran mit ansigt, og det fik mig til at vågne op fra den trance jeg mulighvis har været i.

"Ingen." svarede jeg simpelt og mit blik landede igen på Marcel, som nu havde fået brillerne på, men kæmpede for at få alle de papirer der lå spredt ud over hele klassen samlet sammen. 

Perrie begyndte at fnise. "Zayn er ret gode venner med Harry, og han siger at Harry har et godt øje til dig. Og Harry giver aldrig op når det kommer til piger." forklarede Perrie og hele min krop stivnede. 

"Too bad. For jeg synes han er en stor idiot." sagde jeg med et smil på læberne. 'Jeg kan meget bedre lide hans tvillingebror' tilføjede jeg i min hjerne.

Marcel var efterhånden kommet på benene igen og ledte nu efter en ledig plads. Da det var et 3 personers bord jeg sad ved, var der en ekstra plads ved siden af mig. Hvor tilfældigt endelig.

Hans øjne scannede lokalet som en bog, indtil han fik øje på pladsen ved siden af mig. Hans store fødder fik arbejdet deres vej herned og han satte sig forsigtigt ned i sædet. "Hey." sagde han og fik taget hans biologi bog frem.

"Hey Marcel." svarede jeg og smilede skævt til ham. Hans briller var sat en smule forkert og de hang lidt skævt hen over hans næse. Med en hurtigt bevægelse fik jeg skubbet dem på plads og Marcel rødmede.

Årgh, han var så sød. Jeg kunne bare kysse det søde perfekte ansigt hele tid-

"Så, i hvertfald har Harry ikke tænkt sig at give op. Nogensinde." afbrød Perrie og det fik hurtigt mit smil til at falme. 

Bare tanken om at stå face to face med Harry igen gav mig kast op fornemmelser. Han skulle bare så meget som nærme sig igen, og han ville få med den hårde næve. Ligepå og hårdt siger jeg dig. 

Jeg kunne mærke en hånd blive lagt på mit højre lår og siden det var Marcel der sad til højre regnede jeg ud at det var hans hånd. Mit blik landede på ham og han havde et smørret smil plasteret over hele ansigtet. Jeg fik lyst til at grine af ham, han var så sød at det var helt vildt.

Vores lærer var kommet og alles opmærksomhed var rettet mod hende. Vi ventede på at hun skulle sige noget, men i stedet gik hun over mod døren og et lidt for velkendt ansigt trådte ind. 

"Så elever, i dag får vi en ny elev i klassen. Han hedder Ryan. Ryan Haarlem."

Og der damer og herrer, drenge og piger, lesbiske og homoseksuelle, dyr og slanger (jeg kan ikke lide slanger, derfor en kategori for sig selv) havde jeg lyst til at skrige, ændre mit navn til Elgardo og flytte til Mexico.

***

Så hvem tror i denne Ryan er? Kom med jeres bud!

Og er Carcel lige for sødt eller hvad?

Husk at like og sætte på favorit! ;) 

Ps. der er kommet et nyt cover, yeah fik lige lyst til at ændre det haha :P

Farveller!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...