Kidnappet til krig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Færdig
Lea er en 19 årig pige, som går i 3.g. hun har svært ved at falde til, vander ind i problemer med alle rundt omkring hende. Møde med en mørk ondskabsfuld mand ændre leas liv for altid. Enden hun ser sig om står hun i en krig! ♥

6Likes
5Kommentarer
1123Visninger
AA

9. Ny begyndelse

Øv! Det her er det sidste kapitel! ;( Nyd det alle sammen og plz. kommenter hvad du synes :) <3

 

"Flot prinsesse! Du gjorde det. De hjælper dig nu. Du er nu i sikkerhed" siger den velkendte stemme i mine tanker. "Hvem hjælper mig? Er jeg død?" Jeg er forvirret. "Dem der står dig nær vil hjælpe dig. Den mørke side der fulgte dig har forladt dig. Ham der elsker dig, vil ikke forlade dig" forklarer stemmen. "Hvem, hvem er du? " Jeg ønsker at vide hvem han er da han lyder så bekendt. "Din…" når jeg at høre. Min hvad?!

"Hun er vågen!" hører jeg en råbe. Jeg vågner op med et sæt. Jeg åbner mine øjne og bliver blindet indtil mine øjne vender sig til lyset. Gemma? "Lea du er vågen!" hendes stemme lyder utrolig glad.  "Hvor er jeg?" spørger jeg træt. "Hospitalet. Luke fik dig her ind" forklarer hun. "Phillip?" "Idioten er blevet anholdt" griner hun og smiler sødt til mig. Jeg får et lille smil frem og griner med hende.
Gemma og jeg har snakket i et stykke tid nu, men da døren åbner op ser jeg Luke med min mor. "LEA!" græder hun. "Jeg er så ked af det. Det var en fejl at sende dig her ned. Da du forsvandt var jeg så alene! Jeg er været en ond mor! Tilgiv mig Lea" forklarer hun mens tårerne falder ned som et vandfald. "Jeg tilgiver dig!" siger jeg og gør klar til et kram. Mine øjne begynder også at blive lidt våde. Vi krammer hinanden. Jeg ser Luke over min mors skulder smile til mig. Min mor sætter sig ved siden af mig og ser at jeg lige nu kun koncentrerer mig om Luke og det samme med ham. "Ms. Frederiksen hvad med at vi lige køber noget ind til Lea…" griner Gemma og kigger sjovt til min mor. "Jo Gemma det tror jeg er en god idé" min mor ser på både Luke og jeg med et smil. Jeg griner da vi alle sammen ved hvad der foregår i rummet lige nu. Atmosfæren er ret mærkelig.
Gemma og min mor går grinende ud af rummet. Luke og jeg er tilbage alene. Vi ser på hinanden i stilhed. "Hvad skete der efter at jeg besvimede?" spørger jeg, bare for at snakke om et eller andet. "Mit team fik kørt Phillip i fængsel, mens jeg kørte dig på hospitalet og der lå du besvimet i to dage. Din mor kom med et fly herned da hun ikke kunne klare det mere uden dig" svarer han og sætter sig ned på den stol der er ved siden af hospitalsengen. "Hvad med din familie?" Nu er det nu at jeg ikke kan stoppe med at stille spørgsmål. "De er ikke det værd, tror jeg" svarer han stille. "Lea vi skal ikke arbejde her mere. Chris har fyret os fordi vi ikke fokuserede på krigen og så siger han også at han ikke vil have nogen "lover birds" i militæret" forklarer han. Et grin kommer ud af min mund og Luke ser ned på mig med et smil på læben. "Tak Luke" begynder jeg pludselig at sige. "Du skal ikke sige tak. Det var en fornøjelse at beskytte dig".

Vi har siddet og hyggesnakket, da Luke pludselig siger: "Hvad skal vi så når du er færdig med at være på hospitalet? Hvad sker der med "os"? " Han ser bekymret ud, bange for at skulle forlade alt det vi har sammen. "Jeg skal tilbage til skolen lige i det her sidste år. Du kan bo hos os, altså hvis du vil?" Jeg håber at han siger ja. Der er så mange ting jeg gerne vil vise ham og opleve med ham. "Det vil jeg rigtig gerne" svarer han med et stort smil på læben. Vi griner begge, men der bliver hurtig stille. Vi ser hinanden i øjnene. Taknemmeligheden for at vi har mødt hinanden er stor. Han læner hen imod mig, han ser ned på mine læber og jeg ved nu hvad det kommer til at ende med. Vores læber rør hinanden forsigtigt. Bare at tiden kunne gå i stå lige nu. Han trækker sig langsomt tilbage med hans charmerende smil.
Jeg må sige at det ender alligevel lykkeligt selv om jeg var blevet kidnappet til krig… 

 

THE END <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...