Kidnappet til krig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Færdig
Lea er en 19 årig pige, som går i 3.g. hun har svært ved at falde til, vander ind i problemer med alle rundt omkring hende. Møde med en mørk ondskabsfuld mand ændre leas liv for altid. Enden hun ser sig om står hun i en krig! ♥

6Likes
5Kommentarer
1119Visninger
AA

8. Forsvinder smerten?

Øv vi nærmer os slutningen på historien! ;( <3

 

Phillip hiver mig over til et slidt hjørne. Han kaster mig ind i væggen, så jeg falder ned på fliserne. "Nåh prinsesse… Det her er vist slutningen på det hele nu" siger han og knytter sin næve og er parat til at slå, men jeg stopper ham lige på det rette tidpunkt. "Hvorfor gør du der her?" får jeg forsigtig ordene frem, mens jeg langsomt rejser mig op. "Du behøver ikke at gøre det her!" forsætter jeg. Kræften i min stemme kommer tilbage. "Du kender mig ikke Lea! Jeg får aldrig et normalt liv som jeres. Jeg får aldrig et kærlighedsliv som dig og Luke. Det er for sent for mig prinsesse og ved du hvad? Jeg vil forsætte med at leve sådan her! Så hvorfor stoppe. Jeg kan få alt hvad jeg peger på, damer, penge, mad ALT!" vrisser han med magt i stemmen til sidst. "Jeg har hadet dig lige siden at du slog mig! Så jeg besluttede mig at få en ende på dig. Du irriterer mig! I stedet for at tænke på dig selv, hjælper du andre og får venner og beskyttere!" råber han. Han tager fat om den halskæde som drengens mor gav mig med skytsenglen. Han hiver alt hvad han kan. Den går i stykker og ender med ikke at hænge rundt om min hals. "Denne her skulle beskytte dig ikke? Se så nu. DU er fortabt. Det var du lige fra starten af!" råber han og kaster skytsenglen væk. Jeg begynder at græde. Han er alt for meget. "… Stop…" hvisker jeg mens tårerne triller langsomt ned ad mine kinder. Han skubber mig ind i væggen igen. "Bare alle dem der elsker dig så dig sådan her! Fortabt…"  siger han. Han bliver ved med at nedgøre mig indtil at det faktisk gjorde ondt inden i. Jeg har ikke så mange kræfter, men slår ham hårdt nok til at han stopper. Jeg halter væk fra ham, men ikke hurtigt nok. Han spænder ben for mig, så jeg falder ned på fliserne. Al luft i mine lunger flyver ud. Han sætter sig ned på hug ved siden af mig. "Løbe løser ikke det her!" siger han og be-gynder at slå mig. "Stop!" skriger jeg med mine lungers fulde kraft. Han ignorerer mig og slår hårdt en sidste gang. Jeg ligger foldet sammen i en smerte der er ubeskrivelig stor.                                         

Han går lidt ud til siden og ser mig vride rundt i smerte. Jeg får kræfter nok til at rejse mig op. Jeg tager min pistol op og sigter på ham. Jeg skyder, eller troede jeg. Jeg ser ned på min pistol og opdager at magasinet er tomt. "Shit…" når jeg at sige inden at han kommer løbende imod mig og kaster mig ind i en anden væg. Jeg falder ned på mig mave. "Du tror virkelig at du kan vinde?!" råber han bestemt. Jeg er løbet tør for kræfter til at kunne svare eller noget. Jeg ligger fortabt hovedet på fliserne. Jeg indser at jeg er fortabt. Mine øjne bliver tunge. En velkendt klik lyd kommer frem. Jeg ser op og ser Phillip med sin pistol sigte på mig. Mine øjne lukker sammen. Jeg hører en lyd der for mig til at åbne øjnene. Phillip stod der ikke længere… Jeg ser ud til siden og overraskende ser jeg Luke slås med Phillip. Et smil danner sig på mine læber.

Jeg opdager Phillips venner kommer løbende. De sigter på Luke der er så godt i gang med at få Phillip ud af kontrol. Jeg scanner fliserne og opdager Phillips pistol. Jeg kravler smertefuldt over til den. Jeg rejser min langsomt op. Jeg skyder dem begge og både Phillip og Luke kigger forskrækket på mig der har lige skudt to mænd. Jeg kaster våbnet over til Luke. Han gripper det og slår Phillip i hovedet med pistolen. Så han falder om. Vi smiler begge til hinanden. En glæde i min mave bobler som kogende vand. Jeg føler blodet oppe i hjernen løbe væk og bliver svimmel. Jeg besvimer og falder ned på fliserne som jeg kender rimelig godt nu efter det der er sket i dag. Det bliver sort…

 

Luke! Han er tilbage, Yes! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...