Kidnappet til krig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Færdig
Lea er en 19 årig pige, som går i 3.g. hun har svært ved at falde til, vander ind i problemer med alle rundt omkring hende. Møde med en mørk ondskabsfuld mand ændre leas liv for altid. Enden hun ser sig om står hun i en krig! ♥

6Likes
5Kommentarer
1117Visninger
AA

3. Et nyt liv

Jamen god dav! Ikke for at forstyrre, men I må meget gerne like, eller kommentere. Så er I søde <3

 

"Så vågner vi op rekrut" hører jeg en stemme sige. "Jeg vil ikke op mor…" svarer jeg akavet og træt. "LEA OP!" Jeg flyver op fra sengen og skulle til at gøre klar til skole, men da husker jeg at jeg er en soldat nu. Jeg ser Luke nedstirre mig, da jeg stadig er i min helt egen verden "Åh… dig… " siger jeg skuffet. "Det med lussingen i går, det må du undskylde, men du havde fortjent det på en måde!" siger han. "Hvad var det nu du hed?" spørger jeg. "Mit navn er Luke. Tag din uniform på, så mødes vi uden for din kahyt!" beordrede han.
Han virker stadig som en skrap fyr. Hvad går der mon af ham? Jeg tror bare at han har nogle dårlige dage, lige som når vi piger får vores humør-svingninger, men det ville være sært hvis en dreng havde det på samme måde med… Jeg stopper hurtigt mine tanker før det bliver alt for mærkeligt. Jeg tager min militæruniform på, og sætter mit hår op i en hestehale.

Jeg går ud til Luke. "Det var godt rekrut. I dag skal du mange ting. I dag får du din pistol som du skal bruge her, og du skal også have den med dig når vi skal i krig. I dag får vi også at vide hvornår vi skal i krig. Jeg håber, at du ved hvordan man opfører sig her! Hvis du gør noget du ikke må, får du en straf. Jeg bryder mig nemlig ikke om din tone fra i går, og det tror jeg heller ikke at andre gør" siger Luke imens vi går ned ad den lange gang med andre kahytter. "Kan straffen være at komme hjem til Danmark igen?" spørger jeg dumt. "Nej Lea… fordi du er her på grund af din mor. Hun har sendt dig her. Hun kunne ikke klare flere af de slåskampe I havde. Hun har brug for luft. Jeg måtte ikke helt sige det, men jeg synes at du skulle vide det" siger Luke trøstende. Jeg svarer ham ikke. Jeg ved godt at min mor aldrig har kunnet lide mig. Vi har haft for mange dårlige oplevelser sammen og vi får aldrig tid til de gode. Men alligevel gør det ondt inden i. Hun er jo min mor og jeg er jo hendes datter.

Vi sætter os ned i kantinen. Jeg ser at der ikke er så mange piger, men der er i hvert fald mange drenge og mænd. "Jeg henter vores morgen mad" siger Luke og går. "Du må være hende den nye pige. Glæder du dig til at komme ud i krigen og opleve folk dø foran dit ansigt? Det du ser er blod og kun blod... Du dør jo nok med det samme! Det gør de svage, respektløse og enspændere som dig. Du har en virkelig dårlig indflydelse her!" siger en mand der er en del højere end mig. Jeg HADER folk som ham, han er som Stella! Han gør mig hurtig sur. Jeg vender mig om og smiler til ham. Jeg sparker mit knæ lige op i skridtet på ham. "Svag hva'? Du kender mig ikke en gang så hvordan vover du at tale sådan om mig. Du skal ikke en gang tale sådan til mig!"
"Stop Lea!" råber Luke til mig mens at han kommer løbende og prøver på at holde mig tilbage. Det går ikke så godt for Luke at holde mig tilbage, da jeg er enormt sur på ham den anden. Jeg sænker farten lidt, da jeg får den hårdeste knytnæve i hovedet. Luke tager mig beskyttende om bag ham. "SÅ ER DET NOK PHILLIP. Har du ikke gjort nok for i dag?!" Råber Luke ad ham. "Pas på næste gang, Blondie! Det kan blive grimt for dig!" advarer manden mig også kaldt Phillip. Luke kigger mørkt på Phillip der går væk med sin gruppe.
Jeg opdager hurtigt at jeg har fået næseblod. Phillip er en sand idiot! "Kom med mig!" siger Luke bestemt. Vi kommer ind i hans kahyt. Han giver mit noget toiletpapir til min næse. Jeg sætter mig ned og venter på at han skal råbe ad mig. "Lea du gjorde mig forlegen, alle så din opførelse, og alle ved at det er mig der har ansvaret for dig! Hvad skete der lige der ude?" spørger Luke nysgerrigt. "Den idiot svinede mig til, ikke andet. Så jeg slog ham der, hvor det nok mest ville gøre ondt på ham, for at vise at jeg ikke er så svag som han sagde at jeg var" forklarer jeg ham. "Jeg ved at han er en idiot. Han opfører sig altid sådan, også da jeg kom her for første gang. Men pas på næste gang Lea. Han er mere farlig end du tror. Han er alle folks værste mareridt". "Javel Sir" svarer jeg ham og ser ned. "Glem det med javel Sir. Når du taler med mig så kald mig Luke. Se mig som en ven Lea" siger han. Han viser ingen følelser. "Tak Luke" jeg giver ham et kram. Han ser overrasket ud. Jeg kan fornemme at det er lang tid siden sidst at han har fået et kram.

"Okay Lea, du har været til træning nu! Nu skal vi ind til et møde angående krigen. Du skal opføre dig ordentligt, og her mener jeg det!" siger Luke alvorligt. "Ok" svarer jeg hurtigt.
Vi går indtil mødelokalet. Der er mange, men ikke så mange som i spisesalen. Luke og jeg sætter os ned. "Manden der hedder Chris. Han har mistet sit ene ben ude i krigen, og hans ex gad ikke at have ham længere, fordi at han havde mistet sit ben. Han var ikke sig selv i flere dage. Men nu er han her. Det er hans eneste hjem han har" forklarer Luke dramatisk og trist. 
"God dag alle sammen, i dag får I at vide hvor og hvornår I skal i krig!" siger Chris. Chris tager et kort frem. Han viser os hvor det er. "Som I kan se er det i Irak. I skal ned til Irak om to dage så øv jer nu!".
TO DAGE ER DE SINDSSYGE?!
Vi går ud fra lokalet. Luke og jeg går ind til mit rum.
"Luke om to dage!" råber jeg.
"Lea, vi har ikke noget valg". "Altså nu er der 100% chance for at jeg faktisk bliver skudt. Jeg dør…" Tårerne triller langsomt ned ad mine kinder. Det er først nu at det rigtigt går op for mig at jeg skal ud i en krig. Jeg får ikke lov til at tænke så meget før jeg kan mærke en varm følelse rundt omkring mig. "Lea, jeg giver dig ikke lov til at dø så let" siger Luke, mens at han holder om mig. "Gå i seng. Tænk ikke så meget over det - lov mig det" siger Luke og går ud af min kahyt. Trygheden forsvandt igen da han ikke længere havde sine arme omkring mig.
 

Håber at I kan lide den indtil videre. Plz. skriv i kommentaren hvad I synes om den ♥ Love U :) - Louise x
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...