Kidnappet til krig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Færdig
Lea er en 19 årig pige, som går i 3.g. hun har svært ved at falde til, vander ind i problemer med alle rundt omkring hende. Møde med en mørk ondskabsfuld mand ændre leas liv for altid. Enden hun ser sig om står hun i en krig! ♥

6Likes
5Kommentarer
1118Visninger
AA

7. Bedrager

<3 <3

 

Vi kører igennem gader med huse, hvor familier flygter. Jeg ser en mor der prøver at få sit grædende barn til ro, mens hun kigger fortabt på mig og håber på at vi gør det rigtige, for hendes familie skyld. De er alle sammen virkelig bange. Der er panik og kaos overalt. Phillip smiler bare til de grædende børn og flirter med mødrene. Idiot som om at det skulle hjælpe det hele!

Bilen stopper og vi kravler alle sammen ned fra vognen. Folk er bange for os, så de går hurtigt forbi os. Moren jeg så før går forsigtigt over til mig og forærer mig noget. Jeg ser ned og kigger nysgerrigt på den. Jeg ser en halskæde med en yndig afrikansk kvinde med hvidt tøj rundt om sig og hænderne foldet sammen mod brystkassen. "Det er en skytsengel" siger hun. Hun kunne godt lidt dansk, men ikke så meget. Det eneste jeg kunne forstå var "en skytsengel". Jeg ser taknemmeligt på hende og tager den rundt om min hals og under blusen. Jeg ser ned på den lille dreng hun har i hånden. Jeg smiler venligt til ham, for at vise trykhed. Han prøver at få et lille smil frem og det lykkes. Jeg ser op til moren igen. "Det skal nok gå. Bare vær forsigtig med alt" fortæller jeg hende. Hun nikker forsigtigt. Jeg krammer hende farvel og de går.
"Lea det er ikke meningen at du skal få veninder her ude!" siger Phillip rasende. "De ville bare sige hej" sige jeg og holder rundt om min hals for at huske skytsenglen. "Vi skal videre!" råber Phillip til os alle og vi følger ham.

Vi lunter med vores våben klar til at skyde hvis der kommer nogen. Vi står langs med en mur og Phillip tjekker om der er nogle. Han vifter med sin hånd for at give tegn til at der er fribane.
Der kommer nogle vagter der opdager os og Phillip og de andre er hurtige og skyder på dem. Jeg ser forskrækket ned på de døde soldater. Vi ser nogle andre vagter, i et andet hus. "Lea jeg vil have dig til at snige dig ind på dem alene og skyde dem!" kommanderer han. Jeg ser hurtigt uforståeligt på Phillip. "Hvad?" spørger jeg ham og ønsker at jeg bare havet hørt forkert. "Jeg vil have dig til at snige ind på dem alene og skyde dem, da du ikke skød nogle af de andre fra før" fortæller han igen koldt. "Nej! Det kan jeg ikke!! Jeg er ikke klar endnu!" siger jeg skrækslagent. Han tager hurtigt sin hånd for min mund. "Shh! Som du nok ikke har lagt mærke til, er der nogle soldatter lige over for os!" vrisser han, jeg nikker forstående. Han fjerner sin hånd fra min mund. Jeg ser på de andre og vinker farvel med et grin på læben. Jeg tager mit våben mod min brystkasse og sluger en klump spyt og ser mod vagterne.
Jeg går forsigtigt frem og stopper "Husk nu hvad Luke har lært dig" hvisker jeg til mig selv. Jeg lunter lydløst over til en kasse med nogle krydderier. Jeg sigter efter dem. Jeg hører en sten ramme fliserne over ved mig og ser at det var Phillip der kastede den. Jeg ser tilbage til vagterne som der burde være der, men de er forsvundet. Jeg ser nervøst over det hele efter bare et spor af dem. De står 5 meter væk fra min ene side. Den ene prøver at ramme mig i hovedet, men jeg når at dukke mig. Jeg tager mig sammen og skyder ham i brystkassen. Den anden er rigtig tæt på at skyde mig i armen. Skudet når at snitte min arm så jeg får en blodig flænge. Jeg skriger smertefuldt og falder ned på fliserne. Vagten kommer tættere og tættere på mig. Jeg ser mig til siden, mit våben er langt væk, så der er ingen chance for at jeg ville kunne nå at tage den og skyde ham. Jeg opdager hurtigt at jeg har en lille pistol i mit bælte. Jeg tager den hurtigt op og skyder ham i maven. Pistolen er en del stærkere end mig så jeg får et stort chok. Jeg ser ned på min arm og sukker. Jeg rejser mig op og ser surt på Phillip der bare smiler ondsindet til mig, men på samme tid overrasket over at jeg overlevede det.

Vi går videre ud og vi møder nogle af de andre fra militæret. Det er der jeg ser Luke. Vi får øjenkontakt og han ser lettet ud, som om han var glad for at jeg ikke er død. Han ser så på Phillip, men han fjerner blikket fra os begge hurtigt igen. En pige fra Lukes hold smiler til Phillip og går over til Luke og kysser ham på kinden. Jeg ser ham smile til pigen og hun smiler til ham. En kæmpe vrede starter at bygge sig stor i mig. Jeg har lyst til at slå den pige og fortælle, at hun skal holde sig langt væk fra Luke. Hvorfor er jeg jaloux?

Jeg sigter med mit våben ned ved siden af pigens sko. Jeg kan mærke min vrede blive blandet sammen med en glæde. Jeg skyder og hun skriger og løber grædende væk mens de andre løber efter hende og prøver at få ro i den arme sjæl. Jeg ser Luke se sur ud på mig, men jeg er da ligeglad. I stedet hvisker jeg uskyldigt "ups" og går min vej med de andre fra holdet. "Stop!" råber Luke. Vi alle sammen stopper og vender os om mod ham.  Han tager forsigtig fast om min anden arm og trækker mig ud til siden. "Hvad skulle det til for?!" vrisser han. "Hun gjorde det med vilje!" råber jeg og tager min arm væk fra hans greb. "Hun gjorde det for at beskytte dig!" forklarer han. Okay den så jeg ikke lige komme. Jeg bider min læbe og ser uheldigt ud til siden. Nu er det akavet…  Men alligevel hvor skulle jeg vide det fra? "Vent så du er altså jaloux?" smiler han drillende. "Jeg er ikke jaloux!" løg jeg. Jeg er sådan en dårlig løgner at folk kan se det fra afstand, selv Luke. Han ser ned på den blodige flænge i min arm. Han ser skræmt op på mig og hurtigt over på Phillip. "Hvem har gjort det der imod dig? Hvis det er Phillip så!" snerrer han lavt og kigger ned på min arm. "Det er ikke vigtigt…". Jeg ønsker ikke at det kommer vold ud af det der skete. Pointen er at det ligger i fortiden nu og sådan er det. "Fortæl mig hvem det er!" siger han bestemt. Der er vist ingen udvej end at fortælle sandheden, men ikke den del med Phillip. "En vagt var tæt på at ramme mig på armen med i stedet snittede kuglen mig". Han får øjenkontakt med Phillip. Jeg ser ned, tager ham på armen og hvisker "kig ikke på ham… Jeg ved hvad der foregår imellem dig og Phillip" fortæller jeg ham. Han ser tilbage på mig. "Undskyld med det der skuespil. Jeg ville bare ikke have at der kom dig noget til…" undskylder han. "Du skal ikke undskylde" siger jeg til ham med et lille smil på læben. "Prinsesse vi skal af sted nu! Du burde ikke tale til ham!" råber Phillip. Der var ikke andet jeg kunne gøre end at gøre hvad der blev sagt. Et stort suk kommer ud af mig og jeg går forsigtigt over til Phillips side. "Husk vores aftale Luke. Vi ved jo aldrig hvad der kan ske med Lea lige pludselig" siger Phillip truende. Han begynder at holde godt fast om flængen der er på min arm. Det svir så meget at jeg begynder at græde. "Stop!" råber Luke og er på vej imod os, men Phillips venner holder ham tilbage. "Slip mig fri! Ellers-" advarer Luke, men Phillip når at afbryde. "Ellers hvad? Vil du hjælpe hende? Det er jo ikke en del af vores aftale. Du bryder vores aftale, så må jeg jo hellere gøre det der også var en del af aftalen" siger Phillip nedgørende. "Gør ikke hende fortræd!" råber Luke rasende og prøver at komme fri. "Gør hende fortræd? Det lyder ellers sjovt! Hvad med at vi giver denne her lille kærlighedshistorie en dårlig slutning? Som jeg sagde prinsesse, jeg HADER kærlighed!" vrisser Phillip. "Jeg beder dig! Gør det ikke Phillip!" Græder jeg og håber kun på det bedste selv om at han nok ikke siger "ja".
"Før ham op til vognen. Så gør jeg en ende på prinsessen her!" vrisser Phillip efter de andre.
"Luke!" skriger jeg. "Phillip stop! Jeg vil gøre hvad som helst! Bare lad vær med at gøre hende fortræd!" beder Luke. Vi begge ved at håbet er ude og der er intet vi kan gøre…

 

Jalousi er noget af det værste, men hvad synes I om Leas måde at "hævne" sig på, med pigen der kyssede Luke? <3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...