Øjne der lyver

Et lille stykke tekst jeg har skrevet. Ved ikke om jeg eventuelt laver en hel historie senere.

2Likes
0Kommentarer
155Visninger
AA

1. Øjne der lyver

 

Jeg græder mig selv i søvn hver aften. Nægter at have ar der kan ses, fordi jeg er træt af hele tiden at skulle lyve og sige: ”Jeg er okey…” Når jeg ikke er. Det er nemmere at gemme det indeni, når der ikke er nogen der ved hvordan det er.

 

Det kan ikke beskrives. Det er alt i verden og ingenting på samme tid. Det giver ingen mening, og der er ingen grund. Hundredvis af øjne der iagttager dig hver dag, men ingen af dem ved, hvad det er du gennemgår. For de ser kun dit ansigt, ikke din historie. De kender kun dit navn, ikke din verden. Og for alt i verden kender de ikke dig. Dit sande dit. Det du føler hver dag, når du er alene. De ser kun dit falske smil, du har øvet dig på at lave overbevisende, så folk ser ikke du lider.

 

Den eneste chance for at kunne gennemskue dig, er at folk kigger dybt i dine øjne. Men der er igen der tør. De er bange, fordi du er anderledes. De er bange, fordi du isolerer dig selv. Og ikke mindst er de bange, fordi du i sidste ende er præcis lige som dem.

 

Derfor er der ingen, der tør se dig rigtigt i øjnene. De ser kun den falske facade du har opbygget, fordi du ikke kan forklare dig selv. Du vil gerne ud i verden og have rigtige venner der kender dig. Ikke bare for den de tror du er, men for den du i virkeligheden er når du er alene.

 

Men du er bange. Folk har svigtet dig før. Du har før åbnet dig op til folk du troede der betød noget. Men alle vendte ryggen til dig fordi de var bange, eller også var de simpelt bare ligeglade. Hvorfor skulle det dog angå dem?

 

Du lukker dig mere og mere inde i dig selv, og ingen forstår det, fordi de ikke har mærket den svigt du har følt.

 

Folk er falske. Du kigger rundt på alverdens befolkning. Og ingen af dem viser sine sande følelser gennem ansigtsudtryk. Men hvis du kigger ordentlig efter, kan du se noget af deres sjæl i deres øjne. Den lille del de aldrig har lært at skjule. Og du ved hvordan det ser ud, for det er det samme forpinte udtryk, der stirrer tilbage når du ser dig i spejlet om morgenen, og prøver på at sige til dig selv, at du er god nok.

 

Alligevel er det som om, den sætning aldrig hænger fast, og til sidst kan du ikke sige det til dig selv mere. Der er en del af dig, der aldrig kommer til at tro på det.

 

Og jeg ved godt det er svært, men det er sandheden, og sandheden kommer i sidste ende altid frem. For den lille del i dine øjne der ikke kan lyve, kan du selv se.

 

En tårer triller, men du ved stadig ikke selv hvorfor. For der er ingen der har fortalt dig, hvordan det føles. For dem der har været igennem det samme, kan heller ikke forklare det. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...