The twilight zone(REAL)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 15 feb. 2014
  • Status: Igang
-Kig mine bøger igennem til du ser den anden The twilight zone. Der kan du se hvad den handler om:-)

1Likes
0Kommentarer
404Visninger
AA

2. Kap. 2

Klokken var ca. lidt over 5, da vi ankom. Gården så ud som jeg huskede den. Hvid, sort stribet, med en stor gårdplads i midten, med en gammel brønd i midten. Da jeg trådte ud af bilen, kunne jeg straks se alle julenisserne i vinduerne, det var uden tvivl jule energi her.

Straks kom min farmor løbende ud fra huset, med den store ulvehund Seto efter sig.

Hun var også jeg huskede. Lille, med lidt mørke striber i håret, hvor der ellers kun var gråt hår. Hun strøg sin blide hånd ned af mit gyldne brune hår. –Hvor er du blevet stor Rebekka.

Så vendte hun sig mod min far. –Lad os hellere komme ind i varmen.

Resten af aften brugte vi på hygge, synge, spille pebernød, og lege med Seto. Det var ligesom i gamle dage.

Næste dag skulle jeg begynde i skole inde i midten af Esbjerg, så der var et stykke vej. Heldigvis gik det da nemt nok, med bussen.

8, b skulle jeg begynde i. Det var slet ikke som jeg havde frygtet, alle var så søde. Fremtiden her så allerede mere lys ud. Da klokken ringede, og vi havde fri, var det han kom. –Hej jeg hedder Toby Mosten, og du være Rebekka Mtone.

Stille nikkede jeg tilbage til ham. –Vi nye må vel hellere holde sammen, grinede han. –Er du da også ny her? Spurgte jeg forsigtigt, og han nikkede glædeligt tilbage. –Nå jeg må hellere gå, min far venter på mig! Vi ses i morgen. Jeg nikkede ligeså til ham.

Om aften brugte min far det meste af sin tid på at sidde foran sin computer og arbejde, mens min mor sad helt opslugt af sin nye bog. Den havde fået rigtige gode anmeldelser, så selvfølgelig ville hun også bruge det meste af sin tid på at finde efterfølger.

Jeg brugte til gengæld ikke min tid på noget fornuftig. Det eneste jeg gjorder, var at sidde og kigge ud af vinduet mod et højt tårn, som man lige kunne se over træerne.

-Det er hotel Bostion. Et rigtig spøgelses hotel, grinede min farmor.

-Hvad mener du med det?

Hun satte sig stille ned ved siden af mig.

-Jo, det siges at for næsten 100 år siden, var der fire gæster som tog elevatoren op til deres værelse. Men på vejen derop ramte et lyn toppen af tårnet, og pludselige faldt de ned.

-Så de døde? Spurgte jeg helt opslugt.

-Ja, det siges at de går igen. Men de faldt ikke bare nede og døde. Nej de faldt hele vejen ned i the twilight zone.

Stille kiggede jeg ud mod tårnet. Måske bliver det slet ikke så kedeligt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...