Ny Familie, Nyt Liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Igang
Cats mor flytter ind med en mand ved navn Bob, han bor på Black Rock, et snobbet bolig kvarter nord for New York. Bob har en søn som hedder Jeremy, først er hun skeptisk overfor at hun skal kunne passe ind på Black Rock, men det viser sig at være lettere end forventet, hvis man altaå er parat til at glemme alt man har lært om at omgås mennesker, og omlægge sit liv.

0Likes
0Kommentarer
358Visninger
AA

4. Jeremy

 

Min telefon ringer, jeg kaster mig ned på min seng og trykker på besvar

–ja?

–hey, Jeremy! Kommer du ned i parken senere? Det er Chris’ rå morgen stemme der møder mine ører

–Chris, klokken er 11, det er allerede senere… Jeg kan hører Chris sukke let og jeg kan snildt forstille mig ham vandre ned i køkkenet efter morgenmad i sin pelsede, røde morgenkåbe.

–jaja, kommer du eller hvad? Jeg ruller om på ryggen

–ja, jeg kommer… hvornår er det?

–vis du siger klokken er 11, så er de andre nok der nede om et kvarter eller sådan der omkring, jeg kommer først lidt senere. Jeg sætter mig halvt op i sengen.

–okay, jeg er ikke sikker på at jeg er der når du kommer, skal hjælpe Cat og Jane med at flytte ind.

–okay, fint, bro, vi ses på mandag, ikke?

–jo jo!

–okay, hej. Jeg lægger på og smider telefonen tilbage på sengen.

Jeg trækker en t-shirt over hovedet, skifter mine joggingbukser ud med et par shorts og jeg sætter mit hår. 12 minutter senere er jeg på vej ud af døren. Jeg går med hurtige skridt ned mod den blinde ende af vejen, hvor en lille grussti går rundt om en af haverne og ned til Eams Boulevard, som er en stører vej der løber mellem de store haver og stranden. Ved stiens ende venter jeg lige, på at en sort Land Rover kører forbi, inden jeg smutter over vejen. Jeg går cirka 250 meter, inden jeg krydser over vejen igen. På denne side af vejen er en mur af sten som går mig omkring til ørene, jeg går et par meter frem og tilbage for at finde et lille indhug til at sætte foden i. jeg finder et, sætter foden på plads og hiver mig op delvist i armene, jeg rejser mig og foran mig ligger en lille park med et par borde-bænke-sæt, som vist er forbeholdt indbyggere på Armitage Drive, ved et af dem sider et par fyre og en cykel ligger på jorden kort fra dem. En af dem vinker til mig, jeg er kommet lidt tættere på nu og kan se at det er Noel der vinker, de to andre fyre der sider ved bordet er Mike og Jean.

–så kom du! Jeg stikker hænderne i lommerne

–jep, det gjorde jeg… Jeg sætter mig på bordet ved siden af Jean

–jeg troede ikke du kunne komme? Jeg kan mærke min telefon vibrere i min lomme og tager den op.

-Jeg kan godt lige klemme det ind, men jeg er nok nød til at tage hjem lidt tidligt. Der ligger en SMS fra min far og en fra Nicole. Jeg åbner først den fra Nicole, der står Jeg hører at du ikke kan komme til festen i aften pga. besøg fra en pige? Jeg svare hurtigt at jeg bare skal hjælpe Cat og Jane med at flytte ind og at det ikke er noget særligt, det er helt vildt hvordan sådan noget kan blive helt forskruet når det går fra mund til mund, eller rettere fra telefon til telefon. Nu åbner jeg den fra min far Hej Jeremy, Jane og Cat ankommer lidt før forventet så de er her om lidt, kan domme hjem lidt tidligere end planlagt? Mit svar bliver bare et kort okay. De andre har ikke rigtig lagt mærke til at jeg har haft telefonen fremme, de har bare snakket videre.

–jeg bliver nok nød til at gå noget før tid, som i lige om lidt…

-ej, du kan da ikke gå allerede! Du er jo kun lige kommet! Jean ser helt stødt ud

–det bliver jeg åbenbart nød til… Jeg rejser mig tøvende op

–skal vi gå med?

Mike kigger rundt på de andre. –altså, jeg ville ikke have noget i mod at stifte bekendtskab med hende her Cat.

Jean nikker enigt til Noel

–sikker? Jeg kigger lidt skeptisk på dem efter tur, men de nikker alle 3. Vi går ned af græsset mod stengærdet, Noel med sin cykel og Mike og Jean med deres skateboards. Når vi når kanten kigger jeg mig hurtigt for inden jeg springer ned, Mike følger efter, vi tager så imod cyklen og til sidst hopper de to andre ned. Vi gå ned af vejen, op af stien og rundt om et hushjørne inden vi kan se huset. Udenfor holder der en varevogn med logoer fra et flyttefirma plastret på siderne, der kommer en ung mand gående inde fra huset tæt forfulgt af Cat, som i dagen leglighed har et par stramme yogabukser på og en tanktop, manden hopper op i varevognen og Cat stopper for at vente udenfor. Vi har solen i ryggen så det er ikke noget problem at se at det er Cat

–er det hende? Noel kigger lige så interesseret på Cat som jeg gør

–Mhmm… Mike og Jean kører lidt rundt på deres skateboards og lægger slet ikke mærke til vores samtale, det gør Cat heller ikke for den sags skyld

–damn… Jeg skæver til han, han smiler skævt og kigger direkte på hende

–du må gerne kigge, men nix pille. Min advarsel forstøre bare hans smil lidt

–jaja… Jeg skubber let til ham med skulderen

–jeg mener det!

–man må ikke skubbe! Han skubber lidt hårdere tilbage og dette resultere så i en mindre skubbe-krig som ender når Mike og Jean pludselig står lige foran os med deres skateboards i hænderne og kigger lidt opgivende på os

–stay cool, ikke også? Vi retter os begge op, som to små drenge der er blevet taget i et slagsmål i skolegården, og nikker indædt

–man kan da heller ikke have jer to med nogen steder hen…

Mike laver små klikke lyd med tungen og sætter den ene hånd i siden. Jeg kigger hen på Cat igen, hun står stadig det samme sted men nu kigger hun på os, når hun ser at jeg kigger på hende griner hun lidt og smiler stort til mig, jeg prøver at smile nonchalant tilbage men det ser vist lidt bøvet ud. Hun vinker til os, for nu kigger de andre også på hende. Noel gentager

–damn… Og Mike nikker

–helt klart… damn… Jeg sukker og begynder at gå hen imod hende. Hun har stået med siden vendt lidt mod os, og nu når vi kommer tættere på vender hun sig og står med fronten mod os.

–hej, Jeremy. Hun smiler til mig, og jeg kan mærke blodet løbe op i mit ansigt

–øhm, hej, det her er Mike, Jean og Noel. Jeg peger på mine venner som står lidt bag mig. Der opstår en akavet stilhed som Cat meget behændigt udfylder

–kan i hjælpe mig med de sidste kasser her? Og selvfølgelig træder Noel ud som den første, inden nogen af os andre overhoved har nået at opfatte hvad hun siger

–ja, selvfølgelig! Han sender hende et smil som vil få de fleste piger til at falde om, men hun sender ham bare et mindst lige så brilliant smil. Han samler en af papkasserne op og stiller den op på sin skulder, vi andre tager også en kasse hver og bevæger os ind mod huset. Vi går forbi åbningen ind til stuen, hvor min far og Jane sider med en kop kaffe hver.

–så skal vi bare lige op her. Cat tager et par skridt op af trappen

–ja, som om i ikke har været her før… Hun går med en taske i den ene hånd og slår sig for panden med den anden. Oppe på repoen går hun hen mod døren som før har ført ind i et kontor, men nu er det blevet ryddet og skal fungere som Cats soveværelse. Hun skubber døren op med skulderen og går ind. Noel som går lige bag hende, vender sig om og smiler lusket til mig for at sige mødte hende 3 minutter siden og bliver allerede inviteret ind i hendes soveværelse, if you know what i mean? jeg sender ham et halv opgivende og halvt forarget blik.

–hvis i sætter kasserne der ovre, ville det være perfekt. Cat stiller tasken på et skrivebord i lyst træ, og vi stiller kasserne i det hjørne Cat pegede på. Værelset ser lidt rodet ud, med kasser og tasker overalt.

–tak for hjælpen. Hendes smil ment til os alle, men er dog kocentreret på Noel, som sender hende et smil som svar

–No problem! Jeg mærker min telefon vibrere i min lomme og tager den op, der ligger en besked fra Nicole sikker på at du ikke kan komme? Ville være så hyggeligt vis du kom! Mike står lige ved siden af mig og kigger mig over skulderen

–så Nicole vil have dig med. Spændene! Jeg låser hurtigt min telefon og vender mig mod ham

–hvem er Nicole? Cat træder et skridt tættere på mig og kigger ned på telefonen i min hånd

–ikke nogen… Noel smiler skævt

 –jo, kom nu, fortæl Cat hele historien! Jeg ryster på hovedet og kigger ned, vel vidende at jeg sikket rødmer helt vildt. Mike beslutter at det er hans pligt at oplyse Cat

–Nicole er en pige som Jere her, Mike lægger en hånd på min skulder

–har haft noget kørende med i noget tid, og nu er hun basicly hans lille stalker, ikke også? Jeg sukker.

–hun er ikke min stalker… Mike klapper mig på ryggen

–så siger vi det, bro! Noel smiler lidt smørret.

–Cat, Jeremy! Kommer i lige ned? Mit og Cats blikke mødes og vi beslutter uden ord at hun råber tilbage

–Ja, lige et øjeblik! Vores ansigter er på en eller anden måde kommet meget tæt på hindanden, ingen af os rør os, før Jean rømmer sig lavt som for at sige ja, skulle vi ikke et eller andet? Og Cat trækker hovedet væk i et ryk. Vi går alle fem neden under til stuen hvor min far og Jane stadig sider.

–okay, Cat du skal pakke ud nu ikke? Cat nikker til min far

–og Jeremy, du skal hjælpe til her hjemme, så i bliver nok nød til at tage hjem, drenge. Han kigger på Mike, Jean og Noel.

–altså, vis i vil slippe for at hjælpe Jeremy. Noel, som står mellem mig og Cat, kigger ned mod sine sko snuder, sikkert i et kæmpe dilemma om han skal blive og være sammen med Cat, men måske også blive stemplet som stalker af hende. Han beslutter sig vist for ikke at tage chancen, for han tager hjem sammen med Mike og Jean et kvarter senere når vi har snakket færdig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...