Ny Familie, Nyt Liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Igang
Cats mor flytter ind med en mand ved navn Bob, han bor på Black Rock, et snobbet bolig kvarter nord for New York. Bob har en søn som hedder Jeremy, først er hun skeptisk overfor at hun skal kunne passe ind på Black Rock, men det viser sig at være lettere end forventet, hvis man altaå er parat til at glemme alt man har lært om at omgås mennesker, og omlægge sit liv.

0Likes
0Kommentarer
349Visninger
AA

11. Cat

 

-Hey, Jere! Matt tager et par lange skridt for at nå op til os.

-oh, hej Cat. Jeg smiler til ham. Jeg står på den anden side af Jeremy, så han har skygget for at Matt kunne se mig.

-hej Matt.

-hvad har du i første time, Jere? Jeremy kigger hurtigt ned på et stykke papir i sin hånd.

-Engelsk med mr. Steward…

-så skal du nok skynde dig, han tager det vist ret hårdt, det der med at komme for sent… Jeremy kigger op på det store ud der hænger over hovedindgangen.

-oh, shit! Ja, det må jeg hellere, Matt kan du følge Cat på kontoret? Matt nikker og Jeremy små løber ind af de store døre.

-så er kontoret lige her. Matt stopper foran en træ dør med et falskt guld håndtag.

-og, gå over til sekretæren med kort hår, hun flår ikke hovedet af dig. Han smiler og jeg smiler tilbage inden jeg åbner døren med den anden hånd tæt knyttet om skulderstroppen på min rygsæk. Der sider 2 ældre damer bag en disk og jeg går, efter Matts råd over til hende med kort hår.

-øhm, hej, jeg er Cat Jonson, jeg er en ny elev. Den ældre dame kigger skeptisk op på mig.

-er Cat dit rigtige navn? Åh nej, hvordan kunne jeg dog være så dum?

-øhm, nej, det er det ikke, det er Cathie. Jeg kunne have facepalmet lige der, men jeg mod står og tager en dyb vejrtrækning.

-orgh, ja! Her er du. Hun giver mig en mappe, med påskriften Bridgeport High School.

-der er dit skema, et udvalg af klubber og en regelbog der i. Hun smiler let til mig og jeg går ud på gangen igen. Matt står stadig og venter på mig.

-har du kigget på dit skema? Jeg ryster på hovedet og begynder at åbne mappen.

-jeg har… Matematik i første time. Matt læner sig frem og kigger med på papiret.

-det er ned af den der gang, og så 3. dør til højre. Han peger ned af en af gangene, og jeg smiler til ham.

-tak. Han smiler tilbage.

-jeg hører at vi har fået en ny elev, Katy Jonson? Jeg rækker en hånd i vejret.

-det er Cathy, eller Cat. Vores lære ser venlig ud, han er ung og tydeligt ikke bange for os, som nogle af lærerne på min gamle skole var.

-okay, godt, du allerede har fundet en plads, Cat. Han ligger lidt ekstra tryk på mit navn, for at fortælle at han bruger kælenavnet med vilje.

-jeg er Harry Wilder, bare kald mig Harry. Han smiler til mig og jeg smiler lidt tøvende tilbage.

-slå op på side 76 og lav opgave 8, 9 og 11, spring 10’eren over, jeg vil godt tage den sammen i slutningen af timen.

-hey, Cat ikke? Jeg nikker til pigen som har taget fat i mit ærme. Hun er asiatisk, med små venlige øjne og mørkeblå striber i det sorte hår.

-vi mangler medlemmer til vores kor, det er virkelig sjovt og jeg har hørt en lille fugl synge om at du kan synge, vis du har lyst kunne du kigge forbi. Hun er ude af min synsvinkel lige så hurtigt som hun kom ind i den. Resten af dagen går hurtigt, jeg har fransk sammen med Matt og Jamie og i sidste time har jeg geografi sammen med Jeremy.

-har du tænkt over nogle klubber?

-ja, der kom denne her pige og spurgte om jeg ville være med i koret, og jeg tænker på at sige ja. Så kan jeg synge selvom jeg ikke er i Bronx.

-cool! Så kan du også møde nogle andre end mine venner. Han smiler, og jeg slår op i min bog.

 

Jeg står foran opslagstavlen som hænger ude på gangen og kigger efter noget om koret, men jeg kan ikke finde noget. Der er næsten tomt på gangen og pigen fra tidligere kommer gående.

-hey! Hun stopper op og kigger afventende på mig.

-det der kor, hvornår og hvor er det? Hun lyser op i et smil.

-følg med, jeg var faktisk lige på vej der op. Hun viser mig ned af gangen og op af en lille trappe. Hun åbner døren ind til et rum som ikke ligner de andre lokaler på skolen, det er hverken et kontor eller et klasselokale, der står instrumenter rundt i kanterne og et stort flygel står i den ene side. Der er en flad trappeagtig ting som er bygget ind i gulvet som er lavet til at side på, og der står et par taburetter rundt omkring. Der sider nok 10 teenagere her inde i mindre grupper.

-hej Ella! En pige med mørkebrunt hår og et hårbånd kommer hen til os.

-hej Sophie.

-hvem er det der? En veltrænet fyr og brunt hår kigger skeptisk på mig.

-jeg er Cat.

-hvad skal du her? Han ser stadig mistroisk ud.

-hun skal til audition, Chuck. Ella lægger en hånd på min skulder. En mand kommer ind af en dør i den anden side af lokalet.

-hej guys. Han snupper en taburet og sætter sig.

-hej Mr. Lewis.

-du må være Cat, Ella fortalte om dig i frikvarteret. Åh nej, de har alle sammen forventninger til mig, hvad nu vis jeg ikke kan udfylde dem?

-okay, saml jer lige. Ella og Sophie går hen til de andre og jeg følger med.

-vi starter med dig, Cat, du skal til audition før du kan være med, men der er ikke nogen som er blevet afvist endnu, så bare slap af. Han smiler afslappet til mig.

-har du en sang som du kan uden ad? Jeg nikker.

-Love Song, Sara Bareilles. Han nikker og jeg sætter mig bag tangenterne. Jeg lukker øjnene for at lægge alt stresset på den anden side af mine øjenlåg. Jeg kommer en lille smule ud af takt når der lige pludselig er nogen som starter at tromme med, jeg åbner øjnene og ser en af fyrene side og kigge opmuntrende på mig bag ved trommesættet. Lidt efter begynder et par piger synger med på omkvædet, til sidst lyder det helt godt, med Klaver, trommer og kor. Sangen rinder ud og alle de andre klapper, også Mr. Lewis.

-det var virkelig godt! Du bliver så heller ikke den første vi afviser, sæt dig ned! Jeg smiler stort til Ella og Sophie som smiler til mig, jeg fuckede det faktisk ikke op! Jeg sætter mig og Mr. Lewis går op til et whiteboard.

-ugens lektion; Duetter. Find en duet partner og så snakker vi om jeres valg af sange i morgen. Fyren som hedder Chuck sætter sig ned ved siden af mig.

-okay, fordi du er ny og alt det der, må du gerne være min partner. Og så er du ret lækker selvom du har pink hår… jeg ryster forvirret på hovedet, hvem siger at jeg overhovedet vil synge med ham? Men jeg er ikke i position til at sige nej lige nu ser det også ud som om de andre har fundet deres partnere.

-okay, fint nok… jeg sukker, bare han har en okay smag i musik…

-great, kom. Han rejser sig.

-hey, Mr. Lewis vi tager hjem og arbejder på det casa la Chuck. Han kigger op fra nogle papirer og nikker.

-du ved godt at du lige har omtalt dig selv som en pige, ikke? Chuck går hurtigt ned at trappen et par skridt foran mig.

-det er jeg ret sikker på at jeg ikke gjorde.

-la er hunkøn…

-sikker? Han stopper brat op og vender sig, så jeg støder næsten ind i ham. Jeg nikker når jeg får fatningen igen, han trækker på skuldrene og går videre. Han fortsætter direkte ud på parkerings pladsen.

-har du ikke en eller anden taske du skal hente? Han trækker på skuldrene igen.

-næ, jeg bruger ikke bøger. Jeg sukker. Han fisker et sæt nøgler op af bukse lommen, trykker på en knap og en stor sort landrover bipper og lyser op. Vi sætter os ind og Chuck tænder radioen, et eller andet bras kommer ud og det er som om Chuck og Jeg sukker næsten samtidig, han fumler lidt, skifter kanal og skruer volumen ned.

-har du tænkt over hvad vi kunne lave? Han trækker på skulderen.

-okay, det her kommer til at lyde mega nedern, men jeg tænkte lidt vi kunne lave Mean af Taylor Swift…

-Oh My God!! Jeg elsker Taytay!! Siger jeg sarkastisk.

-jeg ved det lyder dumt, men bare vent til du hører det, Angelina og jeg skal vise dig!

-hvem er Angelina?

-min guitar.

-du har navngivet din guitar? Jeg kender ikke nogen der har gjort det, og jeg kender nogle ret mærkelige folk.

-Jeg smider dig ud af duetten vis du siger sådan noget grimt noget om Angelina igen!

-er det ikke svært at lave en duet alene?

-jeg får bare Becca til at lave den med mig.

-er det virkelig så let for dig?

-hvad mener du?

-du fortæller bare folk hvad de skal og så gør de det?

-ja? Det er sådan badassness virker.

-så du er skolens badass? Han nikker.

-som hører Taylor Swift? Han skæver over til mig og jeg smiler skævt til ham.

-undskyld Cat, men jeg havde ikke taget dig som en sassy bitch…

-virkelig? Kan man ikke se mine sorte gener skinne igennem? Han smiler, men holder stadig øjnene på vejen. Bilen triller ind af en bred indkørsel som fører ind til et stort hus med en veranda.

-så er vi her. Han stiger ud og venter på mig inden han går ind.

-Cat, jeg vil godt introducere dig til Angelina. Vi er på hans værelse. Han tager en akustisk guitar op og holder den frem for mig. Jeg sætter mig på sengen og Chuck sætter guitaren og tager en computer med over til sengen. Han klikker et par gange og vender den om mod mig.

-jeg tænkte at vis jeg starter med at tage de 2 første linjer her, han peger på teksten foran mig på skærmen.

-så kan du tage de 2 næste, sådan kan vi skiftes og så tage omkvædet sammen. Jeg nikker, det har potentiale til at blive ret godt, vis vi øver nok.

-nu er vi så nået til det punkt hvor du skal vise mig at den ikke vil ødelægge det fan-tastiske image du sikkert har, som skoles bølle, eller hvad det hedder.

-okay… han rejser sig og samler Angelina op igen. Han smiler til mig og spiller, så begynder han at synge, det lyder godt, og hans rug stemme passer fint ind i både sangen og i hans image, selvom de burde være modstridende. Sangen bliver færdig og jeg klapper et par enkelte gange.

-godt, Taytay. Jeg smiler til ham.

-please, lad være med at kalde mig det.

-du kan tro nej! Ler jeg.

-orgh! Jeg skal vise dig! Han kaster sig hen over sengen. Jeg kommer med et lille skrig og hopper op fra sengen, han kommer hurtigt op og stå og får fanget mig. Vi vælter ned på sengen stadig vildt kæmpende og leede. Han får naglet mine håndled ned på madrassen, og han holder dem fast i et fast tag.

-så nu har jeg dig! Han smiler stort og kigger ned på mig. Jeg kigger ham dybt i øjnene og smiler lidt, han læner sig lidt ned mod mig og løsner grebet om mine håndled, jeg ser mit snit. Jeg snurrer mit ene håndled rundt så han bliver nød til at slippe, ligger den på hans bryst og skubber til. Hans muskler er næsten helt afslappede og derfor kan jeg vælte ham om på ryggen. Mine hænder holder om hans håndled, kun som en demonstration. Han kan sagtens vælte mig tilbage og få overtaget, men han ligger bare stille og kigger beundrende op på mig.

-og sådan gør man det. Jeg smiler til ham og slipper hans håndled.

-det var hot! Jeg rynker let på panden.

-tak… tror jeg…? Jeg skubber en tot hår til side og kigger ned på hans computer, som vi mirakuløst har undgået at skubbe ned.

-vi skulle øve, ikke? Han nikker og sætter sig op. Vi printer sangteksterne ud og highlighter vores dele, og de dele vi skal synge sammen. Chuck tager Angelina op og slår en akkord an.

-jeg forstår ikke hvordan i gør det…

-gør hvad?

-spiller, jeg kendte engang den her fyr som spillede lige som dig. Sjovt hvordan jeg referere til Aaron som en fyr jeg kendte engang.

-hvad mener du med at han spillede som mig?

-jeg ved det ikke… det virker bare så let for jer, som om i ikke har lært det men bare kan det…

-sådan er det nu ikke! Jeg ryster øjeblikkets minder af mig og kigger op på ham.

-nå, skulle vi øve? Hen nikker og vi begynder;

 

You, with your words like knives

And swords and weapons that you use against me

You, have knocked me off my feet again,

Got me feeling like I'm nothing

You, with your voice like nails on a chalkboard

Calling me out when I'm wounded

You, pickin' on the weaker man

 

You can take me down,

With just one single blow

But you don't know, what you don't know

 

Someday, I'll be living in a big old city

And all you're ever gonna be is mean

Someday, I'll be big enough so you can't hit me

And all you're ever gonna be is mean

Why you gotta be so mean?

 

You, with your switching sides

And your walk by lies and your humiliation

You, have pointed out my flaws again

As if I don't already see them

I walk with my head down

Trying to block you out cause I'll never impress you

I just wanna feel okay again

 

I bet you got pushed around

Somebody made you cold,

But the cycle ends right now

You can't lead me down that road

You don't know, what you don't know

 

Someday, I'll be living in a big old city

And all you're ever gonna be is mean

Someday, I'll be big enough so you can't hit me

And all you're ever gonna be is mean

Why you gotta be so mean?

 

And I can see you years from now in a bar

Talking over a football game

With that same big loud opinion but,

Nobody's listening

Washed up and ranting about the same old bitter things

Drunk and grumbling on about how I can't sing

 

But all you are is mean,

All you are is mean

And a liar, and pathetic, and alone in life

And mean, and mean, and mean, and mean

 

But someday, I'll be, living in a big old city

And all you're ever gonna be is mean, yeahh!

Someday, I'll be big enough so you can't hit me

And all you're ever gonna be is mean

Why you gotta be so mean?

 

Someday, I'll be, living in a big old city,

And all you're ever gonna be is mean

Why you gotta be so mean?

Someday, I'll be big enough so you can't hit me

And all you're ever gonna be is mean

 

Why you gotta be so mean?

 

-det lød faktisk ret godt. Jeg nikker, Chuck rykker lidt tættere på mig.

-du ved, den der fyr du snakkede om før?

-ja? Han rykker igen lidt tættere på.

-kender du stadig ham? Jeg ryster på hovedet. Han læner sig lidt længere ned mod mig.

-du har ingen anelse om hvor glad jeg er for at høre det… han kommer helt tæt på og kysser mig blidt. Han trækker sig lidt væk og kigger ned på mine læber, han læner sig ind og kysser mig igen, denne gang lidt længere. Han slipper hurtigt, men vender tilbage. Jeg trækker mig væk fra ham.

-hey Chuck, han nikker, men hans blik er stadig koncentreret på mine læber.

-ikke i dag. Endelig kigger han mig i øjnene.

-hvad?

-bare ikke i dag, okay? Jeg sætter mig til bage til kanten af sengen.

-hvorfor ikke?

-for det første mødtes vi først i dag, og jeg er ikke klar lige nu. Jeg prøver at indbilde alle omkring mig og mig selv at jeg er over Aaron, men det er jeg vist ikke helt, også er der episoden med Noel for en måned siden.

-jeg troede du var færdig med ham guitar fyr nummer 1?

-det troede jeg også... Jeg smiler lidt forlegent til ham, han svare med et overbærende smil.

-skal vi øve igen? Jeg nikker og vi øver. Vi bliver begge to bedre og bedre til vores dele. Vi lægger og snakker på hans seng når jeg mærker min telefon vibrere i min lomme, klokken er 15:30 og der ligger en besked fra Jeremy; Jeg har fri nu, hvor er du? Jeg ruller rundt så jeg ligger på maven og svare Hjemme hos en fra koret, vi øver.

-hvem var det? Jeg putter telefonen tilbage i min lomme.

-min halvbror… telefonen vibrere igen En jeg kender? Jeg svare; I don’t know, han hedder Chuck. Inden jeg får puttet den tilbage i lommen tigger en ny besked ind okay, pas på dig selv. Jeg smiler lidt af hans kommentar.

-hvad?

-han syntes vist ikke at man kan stole på dig. Han smiler.

-og hvad syntes du?

-jeg stoler ikke på nogen, når jeg lige har mødt dem. Han trækker på skulderne.

-så må jeg heller overbevise dig om at jeg er til at stole på. Han blinker til mig med er skævt smil på sine læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...