Ny Familie, Nyt Liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Igang
Cats mor flytter ind med en mand ved navn Bob, han bor på Black Rock, et snobbet bolig kvarter nord for New York. Bob har en søn som hedder Jeremy, først er hun skeptisk overfor at hun skal kunne passe ind på Black Rock, men det viser sig at være lettere end forventet, hvis man altaå er parat til at glemme alt man har lært om at omgås mennesker, og omlægge sit liv.

0Likes
0Kommentarer
360Visninger
AA

9. Cat

Det er 15 minutter siden de andre gik og jeg er i gang med at sætte tallerkner på et have bord sammen med Josh, Aaron er inde i køkkenet.

-hey, Cat, kan du lige komme ind og hjælpe mig? Aarons stemme lyder inde fra køkkenet, jeg kigger op på Josh og han trækker på skuldrene.

-ja, kommer nu. Josh og jeg kigger stadig undrende på hinanden når jeg begynder at gå ind.

-hvad er der galt? Jeg læner mig op af dørkarmen og kigger på Aaron som står med ryggen til mig ovre ved køkkenvasken.

-kom. Han vinker mig hen.

-skal vi ikke lave noget salat? Der er grønsager i køleskabet.

-god idé, tager du skærebrædder, så tager jeg grønsagerne. Han nikker og jeg vender mig mod køleskabet. Jeg tager salat, agurk, tomater og feta ud. Jeg skubber let til Aaron med hoften for at få plads foran vasken, så jeg kan skylle grønsagerne, men jeg står stadig skråt. Han sætter to skærebrædder på bordet og vender sig mod mig. Han kigger mig først i øjnene, men så flytter hans blik sig ned til min mund og videre ned til skuffen bag ved mig. Hans ene hånd glider hen af bordkanten hen mod mig, imens han læner sig frem, med den anden arm strakt ud mod skuffen. Hans ansigt er meget tæt på mit og først er hans blik låst på mine læber, men når han når skuffen kigger han ned mod sin hånd.

-undskyld jeg rækker over. Han smiler skævt til mig, idet han lægger to knive på bordet bag mig. Han flytter sig ikke, hans øjne borer sig ind i mine, men svipper en gang imellem ned på mine læber. Hans lyse hår falder langsomt ind foran hans øjne, det er som om hans ansigt vokser og snart er det det eneste jeg kan koncentrere mig om. Nej vent, det er ikke en illusion, hans ansigt kommer virkelig tættere på. Jeg har massere tid til at trække mig væk, han holder mig ikke fast, ikke som Noel, men jeg flytter mig ikke, jeg kigger bare ind i hans dybe brune øjne. Lige pludselig mærker jeg hans læber mod mine, jeg spiler først øjnene op i forskrækkelse, men så tænker jeg at det er jo bare Aaron, vi har gjort det her så mange gange før, der er ikke noget galt, så jeg lukker langsomt øjnene og han kan mærke mit ansigt slappe af og slikker hurtigt min underlæbe og jeg åbner langsomt munden lidt. Hans tunge bevæger sig langsomt ind i min mund, han venter på tilladelse hver gang for at være sikker på at jeg er med. Han kan være en rigtig skid, men, når det griber ham, kan han være utrolig sød og skånsom. Jeg ligger en hånd på hans bryst og skubber ham blidt tilbage, han følger villigt med.

-Aaron, jeg kan ikke… han er stadig meget tæt på mig, jeg kigger ned og han flytter en tot hår væk fra mit ansigt.

-hvorfor ikke? Du ser jo ikke nogen, vel? Han smiler skævt, vi ved begge at jeg ikke ser nogen og ikke har gjort det siden vi slog op.

-nej, men… jeg ryster på hovedet.

-hvad? Han stryger mig over kinden og hæver min hage lidt, så jeg kigger ind i hans øjne.

-jeg slog op med dig, det betyder noget… mit blik falder ned igen.

-Cat, du lagde godt mærke til hvad der skete lige før, ikke? Jeg nikker, jo jeg ved udmærket godt hvad der skete.

-når sådan noget sker, skal man ikke holde sig tilbage. Han smiler let til mig og jeg smiler lidt forpint tilbage.

-det var den holdning der gjorde at jeg var sammen med dig så længe… det var ikke ment pænt, men det er Aaron helt tydeligt ligeglad med, for han smiler skævt til mig.

-selv om det var det eneste er virkede… smilet falder hurtigt af hans ansigt, og bliver erstattet af et såret udtryk.

-hvad mener du? Han minder mig om en hundehvalp som er blevet efterladt i regnen. Jeg ser opgivende på ham.

-Aaron, det ved du godt. Jeg skubber hans arm væk og begynder at ryste nogle af grønsagerne fri for vand.

-kom nu, skat… jeg ved at jeg fuckede op, men det er anderledes nu… han tager fat om mit håndled og fanger mine øjne. Hvorfor skulle han også have sådan nogle fantastisk uimodståelige øjne? Jeg ryster på hovedet og tager en agurk op.

-skær den her. Han tager imod den og jeg vender mig for at skære salaten ud.

-hey, guys, de andre er lige kommet hjem. Josh stikker hovedet inden for vinduet.

-kan du ikke lige tage det her med ud? Jeg tager en håndfuld bestik og rækker det til ham, han nikker og tagger det.

-vi kommer ud om lidt. Tilføjer jeg hurtigt når jeg ser hans undrende blik som er rettet mod Aaron, som står og surmuler over sin agurk. Han nikker, og går ud mod terrassen. Jeg smider salaten op i en skål og stiller den over til Aaron så han kan putte agurken op i den.

-ved du hvor de har dressing? Jeg står med hovedet inde i køleskabet.

-jeg tror det er i skabet vis det ikke er der inde. Vi vender os mod skabet i samme øjeblik, og rammer ind i hinanden i det lille køkken. Han træder et skridt tilbage og lader mig kigge i skabet. Jeg tager en flaske dressing ud og vender mig mod Aaron, som allerede står med salat skålen i armene. Resten af eftermiddagen hygger vi os med at spise pizza og snakke, og omkring klokken 6 går Jeremy og jeg ned af fortovet mod skaterbanen hvor vores bil stadig står.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...