Ny Familie, Nyt Liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Igang
Cats mor flytter ind med en mand ved navn Bob, han bor på Black Rock, et snobbet bolig kvarter nord for New York. Bob har en søn som hedder Jeremy, først er hun skeptisk overfor at hun skal kunne passe ind på Black Rock, men det viser sig at være lettere end forventet, hvis man altaå er parat til at glemme alt man har lært om at omgås mennesker, og omlægge sit liv.

0Likes
0Kommentarer
354Visninger
AA

7. Cat

-han virker helt okay. Aaron lægger hagen på guitaren.

-der er han også, altså i forhold til at han er vokset op på Black Rock… jeg kigger over på Jeremy og Kieran der fjoller rundt med skateboardet, de ser ud til at hygge sig.

-føles det godt? Julie kigger op på mig.

-hvad? Jeg rynker panden.

-at være en af dem?

-jeg føler mig ikke som en af dem…

-noget galt? Aaron kan altid fornemme når jeg ikke er mig selv, og i dag virker hans instinkt helt sikkert som det skal.

-det er ikke noget… jeg kigger ned.

-jo, hvad er det? Han lægger en hånd på mit ben.

-jeg var med til denne her fest i går… han nikker og jeg smiler lidt forlegen, Aaron er en af mine ældste venner og han er en af de eneste jeg stoler på til at fortælle sådan nogle ting.

-og jeg fik nogle problemer med den her fyr, jeg folder hænderne og gnider dem nervøst sammen.

-han var virkelig fuld, og det var totalt min egen skyld…

-er du okay? Skal jeg gøre noget? Jeg ryster på hovedet, Noel er jo ikke et problem når han ikke er fuld.

-jeg skulle bare ud med det, tak fordi du lyttede. Jeg smiler til ham, jeg prøver at få det til at virke overbevisende men det virker vist ikke, Aaron er også en af de sidste person der ville blive narret.

-okay, du ved du altid kan komme til mig vis du har problemer, ikke? Jeg kan se hans muskler spændes under t-shirten.

-jo, selvfølgelig. Jeg smiler til ham igen, og denne gang er det helt ægte.

-godt. Han smiler tilbage, men jeg kan se en lille snert af smerte bagerst i de brune øjne. Vi sider et øjeblik bare og kigger hindanden dybt i øjnene, noget som vi har meget erfaring i.

-du ved, Cat, vi kunne godt bruge dig i bandet igen… jeg kigger sarkastisk opgivende op på ham.

-Aaron, jeg er allerede droppet ud en gang, og nu når jeg bor permanent på Black Rock er der bare for langt… vores ansigter har langsomt bevæget sig tættere på hindanden.

-du kan tage med i øveren i dag og så kan du beslutte dig senere.

-hvad gør jeg med Mester Bridgeport? Jeg peger med tommelfingeren over skulderen over mod Jeremy.

-tag ham med! Jeg løfter mit ene øjenbryn til han over ekstatiske ansigt.

-hvorfor ikke? Så kan han virkelig lære dig at kende hurtigt! Hans ansigtsudtryk bliver lidt mere afdæmpede.

-nej, så lærer han mine interesser at kende i en fart… jeg slår lidt ud med armende og min ene hånd lander på hans knæ, hans blik følger den og hænger et øjeblik stille.

-hvad kan der ske?

-okay, han må komme med… jeg sukker lidt.

-hvem må komme med? Og hvor hen? Julie kommer løbende fra en af ramperne og hopper op på sofaryggen.

-Jeremy skal med hører CB. Han smiler lidt til hende, men hun ser det ikke fordi hendes blik er rettet mod min hånd og derefter møder hun mine øjne med et meget seriøst blik og jeg flytter hurtigt hånden. Aaron kigger skuffet ned.

-virkelig? Skal du øve med, Cat? Eller du der bare for sjov?

-jeg øver med, men bare denne ene gang… jeg kigger bestemt på Aaron.

-hvornår går vi?

-jeg skal lige kalde de andre sammen, men der går nok ikke mere ende en halv time. Julie kigger for første gang i hele samtalen direkte på Aaron og han smiler.

-okay, skal jeg fortælle det til Jeremy? Jeg nikker, lettet over at jeg ikke behøver at rejse mig. Julie løber over mod rampen igen med svingende nederdel og lyse krøller.

-ringer du til April? så ringer jeg Josh… han trækker sin telefon op af lommen og finder tydelig vis et nummer og ringer op. Jeg finder ligeledes min telefon op og ringer til April på hurtigopkald.

-Hey, sweetie! Glad for at høre fra dig!

-i lige måde, smukke! Jeg smiler til mig selv, Aaron tror det er til ham og smiler tilbage, men det er vel også logisk når vi ikke sidder mere end 30 centimeter fra hindanden.

-nå, men ville du noget? Eller ringede du bare for at snakke?

-gid jeg kunne, men det gamle CB øver en sammen igen her i eftermiddag, og selvfølgelig skal du med vis du kan?

-det vil jeg over gerne! Hjemme hos Josh? Vi har altid øvet hjemme hos Josh fordi han har en kælder hvor vi ikke bliver forstyrret.

-jeps, så ses vi.

-ja, ses smukke. Jeg ligger på og Aaron gør det samme et sekund senere.

-April er med, er Josh også? Han nikker.

 

Vi går i små grupper ned af fortovet. Jeg snakker med Kieran og Julie kommer løbende op til os.

-hey, Kieran, kan vi lige få et øjeblik?

-ja, selvfølgelig. Han kigger lidt undrende på mig, som om jeg ved hvad det her handler om og sakker bagud for at støde til en lille gruppe der går bag os.

-hvad er der, Julie?

-du snakkede med Aaron tidligere. Hun kigger bebrejdende på mig.

-gjorde jeg det? du er bare så skarp! Siger jeg sarkastisk.

-nej, du ved, snakkede sådan rigtigt med ham. Hun ser irriteret ud.

-må jeg ikke det?

-jo selvfølgelig du det…

-hvorfor lyder det så som en dårlig ting at jeg gør det?

-jeg vil bare ikke have at du bliver såret, søde… hun kigger bekymret på mig.

-du ved godt at det var mig der slog op med ham, ikke?

-jo, men jeg ved også hvorfor.

-helt ærlig, Julie, tror du virkelig at, bare fordi vi snakkede sådan rigtigt, vil jeg springe tilbage til ham? Tror du virkelig jeg er så dum?

-nej, nej. Men du skal bare passe på… han har jo allerede pisset på dig en gang…

-jeg skal nok passe på mig selv... jeg smiler svagt til hende og hun krammer mig hurtigt. Hun begynder rable om et eller andet og mine tanker flyver afsted. Havde Julie ret med henhold til Aaron? Vores forhold var endt ret skidt, og jeg var knust bagefter, og han var en rigtig røv en stor del af tiden, men han kan også være  charmerende! hvordan modstår man det? I dag blev jeg mindet om hvorfor jeg overhoved kom sammen med ham til at starte med. Lige pludselig står vi foran Josh' hus. Gad vide om jeg kan huske nogle af de sange vi har arbejdet med? Hvad nu vis jeg ikke kan? Jeg trækker vejret dybt, kigger mig for og går over vejen. April kommer ud af en dør på siden af huset og vinker til os hen til sig. Nede i kælderen står Josh og ruller en ledning sammen, han ligger den fra sig og hilser på os når han ser os. Jeremy, som ellers har gået og snakket med Aaron under hele gåturen, stiller sig op ved siden af mig.

-oh, ja. Jeg laver en gestus mod Jeremy.

-det her er Jeremy, han er min halvbror. Det lyder mere og mere normalt for hver gang jeg siger det. Josh nikker og vender sig mod resten af flokken, som består af Julie, Aaron, April og så mig og Jeremy. 

-skal vi komme i gang? han slår opfordrende ud med armene og jeg får placeret Jeremy på en stol. Josh sætter sig bag trommesættet, April samler bassen op og Julie og Aaron tager en guitar hver, Aaron og jeg stiller os derefter ind bag de to microfonstativer.

-hvad skal vi starte med? jeg vender mig mod de andre.

-vi kan tage Cool kids først? jeg rynker på panden, det er ikke lige den første sang jeg vil spille for Jeremy, eftersom den ligesom handler om ignorante unge fra steder som Black Rock.

-kan vi ikke tage noget Fall Out Boy først? beder jeg

-hvilken en tænker du på?

-you and me? Josh nikker og tæller ned.

-3... 2... 1... Aaron begynder at spille og jeg følger snart efter med sang. Det lyder ret godt i forhold til at vi nok ikke har spillet sammen siden Aaron og jeg gik fra hinanden, og det er over et halvt år siden. Aaron supplerer mig vis jeg glemmer noget af teksten og vi hygger os godt sammen, nu når vi er samlet igen som et band. Sangen slutter og Jeremy klapper. Jeg griner og smiler rundt til de andre, som også smiler stort.

-det lød virkelig godt! Jeremy rejser sig og kommer hen til os.

-det gjorde det faktisk... jeg slår blikket ned.

-vi har virkelig manglet en kvindelig stemme som din. Jeg kigger hurtigt op og Aarons smilende øjne slår næsten luften ud af mig.

-jeg har sagt at jeg ikke har tid... Jeremy træder ind på det store gulvtæppe hvor instrumenterne står.

-hvad? han kigger let chokeret på mig.

-jeg har ikke tid til at køre her ud hver anden dag.

-det skal du have! det så virkelig ud som om du kan lide at lave det her! jeg ryster på hovedet.

-kom nu, Cat. Aaron byder i en overtalende tone ind. jeg sukker dybt og kigger rundt på deres forventnings fulde ansigter.

-okay... April hopper hen til mig og lægger sine arme om mig.

-jeg vidste det! hun klemmer mig hurtigt og slipper igen.

 -godt, KittyKat. Aaron smiler igen til mig med det der utroligt charmerende smil. Jeg prøver at smile tilbage, men mit ansigt reagere ikke rigtig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...