Ny Familie, Nyt Liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 feb. 2014
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Igang
Cats mor flytter ind med en mand ved navn Bob, han bor på Black Rock, et snobbet bolig kvarter nord for New York. Bob har en søn som hedder Jeremy, først er hun skeptisk overfor at hun skal kunne passe ind på Black Rock, men det viser sig at være lettere end forventet, hvis man altaå er parat til at glemme alt man har lært om at omgås mennesker, og omlægge sit liv.

0Likes
0Kommentarer
359Visninger
AA

5. Cat

 

Jeremys venner går kort efter vi har været nede og snakke den bob og min mor. Jeg har bare været op på mit værelse og pakket ud, en time efter er mit værelse faktisk næsten præsentabelt, der er en enkelt taske jeg ikke har pakket ud også står der en halt fyldt papkasse midt i rummet. Jeg sider på sengen og skuler til den når nogen banker let på min dør og åbner den på klem

–det ser ud til at du er ved at være færdig her. Jeremy titter frem bag døren.

–ja, men jeg kan simpelthen ikke få taget mig sammen til at pakke resten ud… Jeg kigger mig lidt omkring, rummet ser ret tomt ud, fordi det er betydeligt stører end det jeg havde i vores gamle hus, og mine møbler rettet ind efter det.

–det kan måske vise sig at være en ret god ting… Han ser på en gang lidt lusket og tænksom ud, jeg rynker panden

–en af mine venner holder en fest her i aften og jeg vil godt introducere dig for nabolaget og menneskerne i det! Jeg nikker tøvende, normalt ville jeg aldrig blive inviteret til sådan en fest og vis jeg blev, ville jeg sikkert ikke tage med, men jeg bliver vel nød til at tilpasse mig til Black Rock og give slip på nogen af mine Bronx skikke.

–okay, godt så. Festen starter klokken 21, så vi skal nok kører omkring klokken 21:30… Jeg rynker igen på panden

–sagde ud ikke at den startede klokken 9? Han vifter med hånden hen i mod mig og ser samtidig lidt medlidende ud

–jo, men der er ikke nogen der kommer før kvart i 10. Jeg er bare vant til at man kommer når man kan eller, vis det er ekstra formelt, når man bliver inviteret.

–okay. Jeg smiler til ham og han smiler tilbage inden han trækker døren til igen. Jeg starter med at trække min telefon op af lomme og ringe til Maya

–Haløøj! Maya i denne ende.

–Hej…

-Cat! Hvordan går det? Er du faldet godt til? Er huset godt? Har du fået et stort værelse?

–hey, hey! Vent lige! Jeg har brug for dig hjælp, Maya…

-Mmhm? Jeg kan næsten høre hende læne sig interesseret frem

–Jeremy har inviteret mig med til denne her fest, og…

-en fest! Ej, hvor fedt!

–Maya! Calm down!

–når ja… undskyld, fortsæt.

–og det er sådan en fest for alle de der Black Rock teenagere, og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tage på…

-ja, nu skal du hører, du kan nok ikke tage det på du ville have på til en fest hjemme hos, for eksempel, April eller mig, det skal nok være lidt… pænere… og du skal jeg også gøre et godt indtryk! Du skal wow’e dem!

–Mmm? Jeg lytter interesseret

–kan du huske hvad du havde på til Josh’ fødselsdag? Jeg nikker og Maya kender mig godt nok til at vide det –okay, vis du tager den nederdel på, Jeg rejser mig og går over til skabet.

–også den der tanktop, med blonder, de er cirka samme farve ikke? Jeg hiver de to ting ud og sammenligner

–jo det er de.

–godt så kommer det næsten til at ligne en kjole, og vis du så tager nogen over søde sko på, så bliver det bare perfekt! Jeg kan hører en raslen af en dyne, og Maya er sikkert dumpet ned på sin seng efter at have gået rundt og tænkt.

–okay, tak Maya! Vi ses snart ikke? Jeg sætter mig også ned på min seng

–jo, jeg ringer i morgen, så kan vi finde ud af noget. Jeg smiler til mig selv

–jaer, ses.

–ses, smukke… Maya laver en kysse lyd ind i telefonen og jeg svarer med en lignende lyd og vi lægger på. Jeg ligger tøjet ud på min seng og kigger kritisk på det, outfittet består af en kort creme farvet nederdel som er lavet fuldt af blonder og en tynd tætsiddende tanktop i samme farve og cirka samme slags blonder i bunden, i kanten af halsudskæringen og armhullerne. Klokken er kun omkring 5 så jeg kan godt nå i bad, jeg snupper en bade kåbe og et par håndklæder fra skabet og snutter ud på badeværelset. Badet giver mig ny energi og når jeg hopper ud er der kommet et smil på mine læber. Stadig iført min badekåbe hører jeg mit hår og krøller det med et krøllejern et par tilfældige steder så mit bølgede hår får lidt mere struktur. Klokken er omkring 18:30 nu når jeg er færdig og min mor kalder for at sige at aftensmaden er klar, jeg trækker i et par joggingbukser og en stor t-shirt og går ned for at spise. Under maden skar der ikke det store ud over at Jeremy informere vores forældre om at vi ikke vil være hjemme i aften. Oppe på mit værelse igen skifter jeg til tøjet på min seng, min iPod er at til stereoanlægget og spiller Fall Out Boy ud i rummet med volumen næsten helt oppe. Jeg ligger en nogenlunde naturlig makeup med en lille smule øjenskygge, noget mascara, eyeliner, blush og lidt farvet læbepomade, imens jeg ligger det synger jeg med på sangene som kører. Klokken nærmer sig 9 og tidspunktet vi skal gå nærmer sig. Jeg rejser mig fra min seng hvor jeg har ligget og skrevet med en af mine gode venner, Kieran, vi har skrevet om løst og fast, og han har utrykt sin bekymring om at jeg vil begynde at tænke anderledes om den sociale gruppe jeg plejede at tilhøre, og jeg har forsikret ham om at jeg ikke vil ændre mig bare fordi jeg flytter til et andet post nummer. Jeg åbner mit skab og sætter mig på hug for at se ind på nederste hylde hvor mine sko står og hiver tre par sko ud, et par sandaler, som jeg må indrømmer ikke er brugt særlig meget, et par stilletter i grøn ruskind, og til sidst de mest brugte, et par lave sorte Convers. Jeg prøver alle 3 par men jeg føler mig mest hjemme i Conversne, så jeg beslutter mig for at tage dem på. Jeg sætter en lille tot hår fast med en hårnål, smider en stor strikket cardigan på og går ned i entreen

–der er du jo! Jeremy er i gang med at binde sine sko

–jep, det er jeg… Jeg smiler en lille smule anspændt til ham og han smiler afslappet tilbage

–nervøs?

–bare lidt… Han retter sig helt op og åbner hoveddøren

–det skal du ikke være! Jeg er der jo til at passe på dig! Han laver en gestus at jeg skal gå ud først.

Vi går ned til garagen og Jeremy låser en mindre sports bil op og åbner døren for mig, før han selv sætter sig ind på førersædet. Vi kører nok omkring 10 minutter i komplet stilhed, kun afbrudt af den lave lyd fra bilen og min telefon der bipper lavt når jeg får en SMS. Jeremy skæver til mig og smiler skævt, efter min telefon bipper mere og mere

–hvem er det du skriver med? Jeg kan mærke mit ansigt blive lidt varmt

–det er bare en der hedder Kieran… Han smiler lidt stører

–nå… og hvem er Kieran så? Jeg smiler også lidt selv nu

–han er… bare en ven… Jeremy nikker langsomt med let fremskudt underkæbe. Han trækker ind ved et hus af en god størrelse, vis det lå Bronx ville det være enormt, men her på Black Rock er det bare et normalt hus. Man kan høre høj musik der kommer inde fra huset, det lyder som dårlig house musik, men det er vist almindelig fest musik i denne her omgangskreds. Der kommer et par piger gående ned af fortovet mod os, en af dem vinker og Jeremy vinker tilbage, men rødmer lidt, alle pigerne har meget stramme korte kjoler på i stærke farver og overdrevet mørk makeup. Jeremy stopper for at vente på dem

–hej Jeremy! Pigen som vinkede, som tydeligvis er lederen af de 3 piger, kigger nedladende på mig

–hej Nicole… Jeg tror mit ansigt lyser op i et retarderet smil, efter alle brikkerne falder på plads i min hjerne, Jeremy kan ikke lide Nicole, men Nicole kan lide ham og han vil ikke såre hende!

–og hvem har vi så her? Hendes blik svipper hurtigt op til Jeremys ansigt men hopper hurtig til bage til mit

–det er Cat, hun er min halvsøster? Han kigger spørgende på mig, ligesom for at spørge om det var okay at han kalder mig det og jeg nikker til ham og smiler. Nicoles blik bløder lidt op, nu vor hun ikke ser mig som en konkurrent mere.

–hej. Jeg smiler lidt til hende men hun kigger væk. Vi går alle 5 ind i huset som allerede er fyldt med teenagere og høj musik.

–kom. Jeg må ligne et dådyr fanget i en bils lygter for Jeremy tager min hånd og vi bevæger os igennem rummet over til en stor hjørne sofa hvor der sider 4 drenge og 2 piger, de ser ud til at have det sjovt for de griner alle sammen af noget en dreng med blond hår har sagt. Jeg genkender 2 af drengene som Mike og Noel. Jeremy kaster sig ned i sofaen mellem Noel og en dreng jeg ikke har set før

–hey Jeremy! Som kom du! Noel rykker sig så jeg også kan sætte mig, han smiler stort til mig imens han giver mig elevator blikket.

–ja, jeg er jo nød til at vise hende her at vi ikke kun er nogen højrøvede skide. Han læner sig tilbage

–når ja, de to kender du, Han peger på Mike og Noel, men kigger forbi mig og over på Noel med rynket pande og et advarende blik

–og det der er Ben og Matt, Han peger på de to andre drenge so hver især smiler venligt til mig

–og så har vi Chloe og Jamie. Nu er det de to piger han peger på, de smiler også varmt til mig, de virker alle sammen venligere end Nicole.

–ja, og det her er Cat, vis ikke vidste det. Han peger på mig. Jeremys venner er gode til at får mig til at føle mig godt tilpas, vi snakker om alt mellem himmel og jord i en halv time og jeg hygger mig rigtig godt.

–okay, nu kan jeg altså ikke holde det der musik crap ud mere, jeg går lige op og skifter. Matt rejser sig

–jeg går med. Jeg rejser mig også og Matt smiler opfordrende til mig.

–hvad vil du høre? Vi står ovre ved stereoanlægget, sjovt nok er det et at de steder hvor musikken er lavest fordi højtalerne står andre steder i rummet

–Fall Out Boy. Jeg begynder at fumle med kabler, men kigger op på Matt fordi han ikke siger noget, han ser meget spørgende

–og hvad er Fall Out Boy så helt præcis? Jeg sukker og slår ud med armene

–hvad er det for noget musik i hører? Han ler lidt

–normal musik? Jeg fumler videre med min iPod

–lad dog vær med det… Jeg får sat Alone Together på og peger på anlægget

–hør! Dét her er godt! Jeg nikker med til takten og smiler til Matt

–okay, det er faktisk ret godt det her. Han smiler tilbage

–se, du skal bare vælge det rigtige! Han griner. Tilbage i sofaen kigger alle de andre på os, jeg vender tilbage til min plads ved siden af Noel

–god musik, Matt! Jamie rykker sig lidt så der er plads til Matt mellem hende og Mike

–det er faktisk Cat der har valgt det. Jamie kigger imponeret på mig og smiler.

–vi snakkede lige om vi skulle spille truth or dare, vil i være med? Ben kigger skifte vis på mig og Matt. Jeg nikker og Matt siger

–jeg vil gerne men kan vi så ikke gå et roligere sted hen? Jeremy nikker og vi rejser os alle sammen og Ben fører an ind i en anden mindre stue hvor der ikke er nogen andre og musikken ikke er nær så høj. Chloe tager sin telefon frem

–jeg har en app vis man ikke kan finde på noget.

-hvem starter? Mike kigger rundt i cirklen vi sidder i

–det kan jeg godt. Jamie rækker hånden op

–okay, Noel, truth or dare?

–truth. Chloe rækker sin telefon til Jamie

–okay, den siger; vis du var en pige for en dag hvad ville du så gøre?

–hmm… jeg ville nok, ført og fremmest gå ind i et omklædningsrum, men den havde i nok forud set… jeg ved det ikke… det ville nok komme til mig vis det nogensinde skete… Jeremy, truth or dare?

–dare.

–du skal bytte sko og sokker med en fra det andet køn, og du må selv vælge hvem.

–okay, hvem har størst fødder… Han kigger rundt på os 3 piger

–det tror jeg at jeg har… Jamie smiler lidt skævt

–så kan det ikke være med meget! Protestere Chloe

–okay, Jamie giv mig dine sko.

–okay, her. Jamie trækker sine sko af og kaster dem til Jeremy som selv er i gang med at binde sine sko op.

–hvordan kan man have så små fødder? Han er stadig i gang med at presse sin fod ned i skoen

–ik’ piv, så slemt er det heller ikke! Ler Jamie, som let har fået Jeremys sko på

–nå, skal vi komme videre?

–imens jeg prøver at få dem her på, kan du så ikke spørge nogen? Jamie nikker og tager imod telefonen

–Cat, truth o-…

-snack levering! En fyr åbner døren ind til stuen vi sidder i og lader en hel det høj musik slippe med inden han får lukket den igen

–orgh! Jake! Gi’ nogen! Chloe rækker ud efter skålen med chips

–nej, du må vente! Vi skal lige byde de fremmede ansigter først. Jake går hen til mig

–og hvem er du så? Han sætter sig ned på hug og holder skålen frem imod mig

–Cat. Jeg smiler til ham og tager en chip

–jeg er Jeremys halvsøster. Hans ansigt lyser op og hans smil bliver bredere

–nå, okay! Jeremy er sørme heldig at bo sammen med dig, var?

–Jake, kom nu! Gi’ noget!

-okay, okay! Kommer nu! Jake rejser sig og går over til Chloe, som fager en håndfuld chips fra skålen

-hvad er det i laver? Han kigger på os som om vi er i gang med at fremkalde en dæmon.

-truth or dare, vil du være med? Jake kigger ned på chips skålen i sin hånd og derefter rundt på os.

-what the hell, hvis tur er det? Han sætter sig ned i et hul i cirklen.

-jeg spørger Cat, truth or dare? Jeg tygger grundigt af munden inden jeg svare.

-hmm… truth.

-okay… Jamie kigger ned på telefonen.

-har du nogensinde været ude og skinny dippe? På dette tidspunkt har vi været til festen i halvanden time og vi er alle sammen lidt fulde, og eg er jo nød til at svare ærligt. Jeg sænker hovedet, så mit hår falder ind over mit ansigt, og kigger ned mod mine ben.

-ja…

-virkelig?! Matt lyder helt chokeret

-ja… men altså, jeg var ret fuld og det var meget mørkt!

-du virker slet ikke som typen… Jeg slår ud med hænderne

-det er jeg måske heller ikke, men det skete altså den ene gang…

-hvem var det sammen med? Noel, som stadig sider ved siden af mig, drejer hovedet og kigger interesseret på mig

-okay, det var på en camping tur med nogle venner, vi var blevet ret fulde og ville ud og bade i søen som lå kort derfra, men vi havde ikke noget badetøj, så vi syntes det var den bedste udvej at gå skinny dipping… Jeg ler kort af mig selv og de andre ler med mig.

-så er det min tur til at spørge ikke? Jeg spytter spørgsmålet ud bare for at komme væk fra emnet

-okay, Matt, truth or dare?

-dare. Jeg trykker på dare på telefonen

-kys personen ved siden af dig, du bestemmer selv hvilken side. På den ene side af ham sidder Chloe og på den anden sidder Jake. Matt lægger en hånd på Jakes ryg.

-hør her, Jake. Jeg kan rigtig godt lide dig… men kun som en ven, så jeg bliver nød til at kysse Chloe… Han vender sig over mod Chloe, de læner sig begge ind og deres læber mødes kort, inden de læner sig tilbage igen.

-okay, Ben, truth or dare?

-truth.

-hvor havde du dit første kys. Børnehaven gælder ikke!

-hvorfor ikke?

-fordi vi alle sammen ved, undtagen Cat, at Jannette kun kyssede dig fordi jeg sagde hun ikke turde…

-okay… så var det til skole festen i 6. klasse. Vi spiller videre i noget tid, klokken er nok omkring midnat og vi er alle sammen godt og grundig fulde fordi Mike og Jake bliver ved med at hente øl til os. Det er Noels tur til at spørge nogen og han spørger mig.

-dare.

-der står; sæt dig på en der sider ved siden af dig skød og snav med dem i et halvt minut… Jeg kigger først længe på Noel, som holder masken og bare kigger på mig, og derefter kigger jeg på Jeremy, som sidder på den anden side af mig, og jeg kan se desperation i hans blik, men jeg ved ikke om han ikke vil have at jeg snaver med hans ven eller ham… der er helt stille i vores kreds og jeg ved at jeg snart er nød til at tage en beslutning… jeg kigger over på Noel igen, nu er han ikke så god til at holde masken og jeg kan se en snert af længsel i hans blik. Han sænker hovedet lidt og jeg læner mig langsomt frem mod ham. Vores læber mødes og han lægger hænderne om min talje. Jeg skubber mig op på hans ene lår og tæller sekunderne indtil jeg må flytte mig igen. Lige så snart de 30 sekunder er gået flytter jeg mig ned på gulvet igen og prøver at slippe Noels læber, men han holder ved lige et par sekunder for længe. Kredsen er stille et sekund, men så kan jeg ikke holde masken længere og jeg begynder at grine, Noel begynder lige efter og de andre følger vores eksempel.

-min tur til at spørge! Jake, truth or dare?

-Mhmm… dare, tror jeg…

-okay… Jeg tørrer hurtigt mundvigen med håndryggen.

-der står; plot twist! Du må dare’ 2 spillere til at kysse…

-haha! God en! Jeg dare’ Chloe til at kysse… Mike. Chloe og Mike kigger på hindanden. Jeremy læner sig ind og visker i mit øre.

-Chloe og Mike var kærester engang for længesiden. Jeg nikker. Chloe og Mike læner sig tæt på hindanden og kysser, deres læber skilles et langt sekund senere.

-det er stadig mig der skal spørge, ikke? Mike nikker, han kigger stadig på Chloe.

-okay, Jamie, truth or dare?

-truth… Der går ikke langtid før klokken er 1 og vi alle sammen er blevet trætte af lejen. Jeg ligger på gulvet og snakker med Noel og Jamie, vi snakker bare… men så tænker jeg nej! Nu er jeg endelig til en dansefest! Så skal der sku danses! Jeg sætter mig op og støtter mig med hænderne

-er der ikke nogen der vil med ud og danse? Chloe rækker den ene hånd i vejret. Jeg rejser mig op og går over til hende.

-godt Chloe! Hun rækker hænderne ud efter mig og jeg hiver hende op og stå.

-andre?

-jeg vil gerne. Noel stabler sig op på benene.

-også mig. Jake, som sider ovre i en lille sofa sammen med Jeremy og Ben, rejser sig også.

-okay, godt! Vi går ind i den store stue som vi startede aftenen i og ud på dansegulvet hvor der er proppet med fulde teenagere, og den høje musik gør mig næsten døv med det samme. Vi starter med alle sammen at danse sammen, men Noel trækker mig stille og roligt væk fra de to andre. Til sidst står vi tæt op af hindanden og danser, langt væk fra Chloe og Jake. Noel tager fat om min talje og han kigger mig i øjnene. Det er utrolig varmt inde i stue, så jeg trækker Noels hoved ned til mig.

-kan vi ikke lige gå ud og tage lidt luft? Han nikker og tager min hånd, ligesom Jeremy gjorde da vi ankom til festen. Noel fører mig ud af hoved døren og up på en flisebelagt gangsti, lidt længere nede af stien står en pige lænet, eller snare presset op, af husmuren af en dreng som er i godt gang med at suge hendes ansigt af. Noel holder stadig i min hånd og han fører mig i den anden retning og rundt om hushjørnet. Jeg stiller mig op af husmuren og han lader mine fingre glide ud sine. Jeg trækker dybt vejret.

-frisk luft, lige hvad jeg havde brug for… Noel kigger mig dybt ind i øjnene, og reagere slet ikke på at jeg siger noget.

-hvad kigger du på? Hans øjne søger ned til mine læber et kort øjeblik før de studere mine øjne igen.

-ved du godt at dine øjne er utrolig smukke? Jeg smiler lidt anspændt til ham, hvor meget har han lige drukket? Det kan da ikke være så meget mere end mig.

-okay, Noel du er fuld, kom vi…

-men det er de… Han læner sig lidt ind imod mig, han støtter sig med hånden.

-Noel… Jeg kan ikke komme væk fordi jeg stå op af muren og Noel stå lige foran mig.

-kom nu, Cat… Han læner sig et par centimeter tættere på og jeg lægger en hånd på hans bryst for at skubbe ham væk, men han stå fast.

-du ved at du vil… Han ler kort, men jeg griner ikke med.

-lige siden spillet… Var det det han troede, at jeg valgte ham fordi jeg kunne lide ham? Igen kommer han et par centimeter tættere på.

-Noel, nej…

-det kan ikke kun være mig der følte noget… Jeg presser mig længere ind mod muren, i et forsøg på at slippe væk fra ham.

-Noel, det var en Dare og jeg var fuld, det betyder ikke noget. Lige når ordene er kommet ud af min mund ved jeg at det var en fejl, Noels blik ændre sig fra lyst til beslutsomhed. Han læner sig ind og fanger mine læber i deres desperate flugtforsøg. Jeg prøver at skubbe ham væk, og smutte ud til siden for at komme væk. Jeg prøver at fortælle ham at han skal stoppe, men det kommer vist bare ud som en række halvkvalte lyde.

-Så du hvor de gik hen? Vis jeg kunne ville jeg ånde lettet op, stemmen er Chloes. Jeg prøver at lave en lidt højere lyd for at få hendes opmærksomhed.

-aner det ikke… Jake er den anden stemme.

-kom, lad os gå denne her vej. Jeg håber at de har valgt at gå i vores retning. Noel har taget fat om min talje med den ene hånd og presser mig ind mod sig.

-Noel! Chloe lyder helt forfærdet. Jeg ser ikke hvad der sker med Noel, jeg ved bare at nogen hiver ham væk og jeg glider ned på jorden og Chloe sætter sig ved mig og aer mig over håret.

-hvordan har du det? Chloes moder instinkt er på sit højeste og det kan man tydeligt høre i hendes stemme.

-jeg er okay… Min stemme ryster lidt, og Chloe kan høre at jeg ikke er okay, ikke lige nu i hver tilfælde. Jeg kan høre Jake skælde ud på en eller anden, som sikkert er Noel men jeg hører ikke hans stemme på noget tidspunkt.

-Noel er en fin fyr, han kan bare ikke håndtere alkohol… Jeg nikker, sådan nogle typer kender jeg godt.

-du kan godt side her alene et øjeblik ikke? Jeg går lige ind og henter Jeremy. Jeg nikker, hun aer mig en sidste gang og rejser sig. Jeg kan høre Jake tydeligere nu hvor mit hjerte er faldet lidt til ro.

-… hvad tænkte du på?...

-… du ved du ikke kan tåle det!...

Chloe har ikke været med i mere end 4 minutter når hun kommer tilbage, hendes skridt er lange og hurtige, hun lyder vred. Mine øjne er lukkede så jeg ser ikke når hun kommer rundt om hjørnet med Jeremy i hælene. Han sætter sig ned på hug foran mig og lægger sine hænder forsigtigt på mine knæ.

-hey, er du okay? Han hvisker det næsten, jeg løfter hovedet lidt og åbner øjnene. Hans ansigt er ikke langt fra mit, men på en behagelig måde, hans blå øjne kigger bekymret på mig. Jeg nikker som svar.

-han bliver bare sådan et røvhul når han drikker… Jeremys kæbemuskler spændes.

-det er ikke kun hans skyld… Jeg prøver at komme op og stå, men det lykkedes ikke helt, så Jeremy tager mine hænder og trækker mig op.

-kom så, powderpuff. Skal vi ikke komme hjem af? Jeg nikker beslutsomt og han slipper mine hænder.

-jeg fortæller lige Jake at i går. Chloe går rundt om hjørnet. De kommer tilbage og Jake smiler overbærende til mig.

Jeremy og jeg sider i bilen, der er helt stille og jeg sider og piller ved en tråd i min nederdel.

-undskyld… Jeremy rynker panden, stadig med blikket klistret til vejen.

-for hvad?

-du ved… skabe problemer… Jeremy har ikke drukket, så han er klar i hovedet, det samme kan man ikke sige om mig, det føles som om mine tanker flyder rundt i kage creme.

-du har ikke skabt nogle problemer! Noel er bare et røvhul, det er ikke din skyld, og desuden er det din første fest i denne her gruppe, man lærer det hen af vejen… Jeg er utrolig taknemmelig over for Jeremy fordi han ikke bebrejder mig, men det er ikke helt fair, det var ikke kun Noels skyld…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...