Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10413Visninger
AA

12. Zayn's day

Jeg vidste ikke, om jeg stadig sov, var vågen eller i den der tilstand midt imellem. Nok det sidste. Jeg hørte stemmer, en sagte mumlen om mig. Jeg lyttede til stemmerne og genkendte dem en efter en.

”Har hun sovet her hele natten?” det var Belle. Bekymringen var tydelig i hendes stemme.

”Jeg forstår det ikke. Da jeg faldt i søvn, var hun ved siden af mi-” og det var Niall, det med det samme holdt mund, da det gik op for ham, hvad han sagde. Folk gispede.

”Undskyld mig?” den accent var helt sikkert Zayns.

”Hey, se; det er den bog, jeg anbefalede hende. Måske læste hun i den og faldt i søvn,” foreslog Phoebe, og en vantro mumlen spredte sig i flokken.

”Det tror jeg ikke. Bogmærket ligger dér – tydeligvis ikke inde i bogen,” Belle igen.

Da smerten angreb mig, vidste jeg, at jeg ikke sov længere, at mine venner var der, stod og kiggede på mig. Minderne fra dagen før kom kravlende tilbage, hvad der gik op for mig aftenen inden, kysset jeg stjal fra Niall. Det var ikke bare fysisk smerte længere; jeg havde også forfærdelig ondt i brystet.

”Det er fordi, jeg læste den færdig i nat,” svarede jeg, rullede mig sammen i en foster-lignende stilling og åbnede øjnene for at møde alle mine venners bekymrede blikke. ”Noget hjælp?” stønnede jeg næsten uhørligt. Jeg havde brug for mine piller, som i lige nu. Niall sad i løbet af få sekunder ved min side med armen om mig. Jeg vidste, at jeg burde skubbe ham væk, jeg havde brug for at tage afstand til ham for at glemme ham og den lidelse, det var, når han var i nærheden, men jeg var i smerte, jeg havde brug for trøst, og han gav mig, hvad jeg krævede.

”Skal du have dine piller?” spurgte han i en kærlig og blid tone, og jeg greb fat i hans t-shirt, da endnu en bølge af smerte ramte mig. ”Shh, Belle kommer med dem,” lovede han, aede mig på ryggen og kyssede mig i panden. Mit hjerte bankede hurtigt, endda endnu hurtigere, da hans læber var presset mod min hud. Jeg havde lyst til at forblive sådan for altid, men jeg vidste bedre, jeg blev nødt til at tage afstand til ham.

Jeg kiggede væk, og mine øjne mødte Zayns. Hans øjne var fulde af bekymring og noget andet, jeg ikke kunne sætte min finger på, hvad var. ”Vil du blive hos mig i dag?” spurgte jeg ham. Jeg så overraskelsen overtage hans ansigt og følte Niall blive anspændt ved min side. Mine veninders blikke var også til at mærke. De undrede sig over, hvorfor jeg ville spørge om sådan noget, når jeg sad i Nialls favn. ”Jeg vil have dig til at være min krammebamse i dag. I dag er det Zayns dag!” forklarede jeg med falsk glæde. Jeg ville have elsket at bruge endnu en dag sammen med Niall, men det kunne jeg ikke gøre, hvis jeg ønskede at redde mit hjerte. ”Og i morgen bliver det Harrys dag!” tilføjede jeg og kiggede på den krølhårede fyr, hvilket virkede til at lette dem.  De forstod min plan. Jeg kunne endda mærke, hvordan Niall igen slappede af.

”Hvorfor er Harry først?” spurgte Louis forarget. ”Jeg er din mand, og du vælger altid alle andre før mig. Det er ikke fair.”

”Fordi Eleanor kommer i morgen, ikke sandt? Vil du hellere være sammen med mig end at tage ud med din kæreste?”

”God pointe. I morgen bliver Harrys dag, så!” gjorde han sig enig, og jeg lo, stadig i smerte. Heldigvis kom Belle med mine piller og et glas vand. Niall blev hos mig, og jeg lod mig selv nyde det, så længe det varede, for min plan var aldrig at sidde sådan med ham igen. Kun venner, intet der ville få mit hjerte til at sætte farten op.

Jeg blev i Nialls favn, til pillerne begyndte at virke. Jeg blev nødt til at flygte, før min tilstand ville få mig til at gøre noget dumt. Jeg strakte min hånd ud mod Zayn, der gik nærmere og tog min hånd, for at trække mig mod sit bryst. Jeg ville ikke se Niall på, så jeg gemte mit ansigt i Zayns skulder og lod ham trøste mig, fordi afstanden mellem den irske fyr og mig allerede gjorde ondt, og der var ikke nogen piller for dén slags smerte.

”Vi er ankommet til hotellet,” kommenterede Liam. ”Så vi skal spise morgenmad derinde. Der er et par fotografer udenfor, så, piger, hvis I ikke vil miste jeres privatliv, bliver I nødt til at skjule jer lidt.” Belle, Phebs og jeg nikkede og gik ind for at iklæde os både hættetrøjer og solbriller.

Drengene hjalp os med vores tasker, og der gik ikke lang tid, før vi forlod bussen og gik ind på hotellet. Jeg anede ikke, hvordan fotograferne allerede kunne vide, at drengene var der. Det var ret imponerende. Pigerne og jeg var omringet af drengene, og vi sørgede for at kigge ned i jorden, så ingen kunne se vores ansigter. Først da vi var inde i lobbyen, kunne jeg tage mine solbriller af. Zayn sneg hurtigt sin arm om mit liv, og jeg smilede til ham. ”Klar til at se jeres værelse?” spurgte han, da Liam kom til os med vores nøgler. Jeg skulle dele værelse med pigerne.

Vi fandt vores værelse, så vi kunne komme af med vores ting og så mødes igen i spisestuen for at spise noget morgenmad. Jeg følte mig allerede høj, og hvis jeg ikke snart fik noget indenbords, ville jeg begynde at gøre mærkelige ting. Jeg satte mig ved siden af Zayn, og Niall satte sig overfor mig. Jeg kunne føle hans øjne limmet til min krop, men jeg mødte ikke hans blik.

”Okay, vi har hele morgnen for os selv, i eftermiddag får de brug for os i arenaen til lydtjek og sådan noget. Hvad har I tænkt jer at lave?” spurgte Liam.

”Vi tager på sightseeing,” svarede Belle og greb Louis’ og Phebs’ hænder. Harry tog også fat i deres hænder for at vise, at han ville tage med dem.

”Jeg vil helst blive her. Jeg er ikke i humør til bevægelse, og jeg er ret så farlig, når jeg er høj,” sagde jeg og fniste irriterende. Zayn lo og lagde sin arm om mine skuldre.

”Jeg bliver sammen med dig,” tilføjede han og kiggede mig i øjnene.

”Jeg tager med de andre, så,” sagde Niall, og det var tydeligt, at han ikke var spændt på at tage ud med de andre. ”Og hvad skal I så lave, mens vi andre er ude?” spurgte han os, og jeg var tvunget til at møde hans øjne.

”Det ved jeg ikke. Se en film. Eller få Zayn til at hjælpe mig med at huske alle navnene på the Gold Saints, så vi kan navngive mine fremtidige tolv katte!” erklærede jeg begejstret. Niall lo, som den eneste der forstod joken. Zayn så forvirret på mig. ”Det er fordi, jeg har tænkt mig at adoptere tolv katte -en om måneden- og jeg vil navngive dem efter de tolv Gold Saints fra the Knights of Zodiac,” forklarede jeg glad. ”Da jeg ikke kan være en nonne, fordi jeg ikke forstår, hvordan så mange kvinder kan blive gift med den samme mand, så jeg vil dø omringet af katte. Jeg vil adoptere den første i august, og det skal være Aioria! Ligesom  the Gold Saint of Leo!” de stirrede alle på mig, som om jeg var sindssyg, og jeg rakte bare tunge af dem.

”Du er så mærkelig,” sagde Niall smilende.

”Og det opdager du først nu?” spurgte jeg med falsk overraskelse. ”Jeg troede, du var klogere, Niall.” vi grinede alle, og han rødmede svagt. ”Men bare rolig, når jeg er færdig med jer, vil ingen af jer være normale. I kommer til at kende alt til de anime serier, jeg så som barn. Men det finder I ud af,” truede jeg.

Da vi var færdige med morgenmaden, tog de andre af sted, og Zayn og jeg gik ind på hans værelse. ”Hvad skal vi lave først?” spurgte han og kiggede på mig, mens jeg tænkte.

”Jeg ved det! Vent her!” sagde jeg og løb ind på mit værelse for at hente et af mine tegneseriehæfter, som jeg altid havde med mig. Jeg kom tilbage til hans værelse og sprang op i sengen til ham. ”Vi skal læse Thor, min ven!” svarede jeg, og han smilede stort.

”Jeg vidste ikke, at du kunne lide tegneserier,” funderede han, da jeg åbnede bogen og begyndte at læse.

”Selvfølgelig kan jeg det. Jeg har en storebror, Ethan, og han tog mig altid med til tegneserie-messer, fik mig til at se film med ham eller anime. Jeg voksede op med at lege med actionfigurer, ikke Barbier. Jeg lærte at læse tegneserier, da jeg var fire, og han var ni. Jeg så Dragon Ball, Saint Seiya, Robotech, Slam Dunk, Captain Tsubasa og sådan noget med ham. Jeg tror, det er derfor, jeg er, som jeg er, forstår du? Jeg begyndte at opføre mig mere som en rigtig pige, da jeg mødte Phebs og Belle. Vi ville alle være prinsesser,” jeg grinede, da dén tanke ramte mig. ”De ville være som alle Disneyprinsesserne, mens jeg ville være prinsesse Athena. Jeg ville endda have lilla hår, så Ethan gav mig en lilla paryk og en hvid kjole.”

Jeg kiggede på Zayn, der smilede sødt. ”Han lyder som en god fyr. Hvor er han nu?” spurgte han.

”Han er grafisk designer og arbejder i Manchester. Han fik al talentet, for jeg kan ikke tegne et ansigt, uden et lille barn griner af mig, fordi jeg stinker så meget.” Zayn grinede. ”Jeg besøger ham en gang imellem, men ikke så ofte som jeg gerne ville.”

”Hvad med dine forældre?” spurgte han, og mit smil forsvandt, hvilket han bemærkede, for han trak mig med det samme ind i et kram. Han kunne mærke, at noget var galt.

Det var lang tid siden, men det gjorde stadig ondt, som var det i går. ”Bilulykke,” hviskede jeg. Zayn krammede mig tættere, og jeg gemte mit ansigt i hans bryst.

”Det er jeg virkelig ked af,” sagde han og aede min ryg. ”Det vidste jeg ikke, undskyld.”

”Det er fem år siden. Jeg taler ikke om det, for det gør stadig ondt. Jeg savner dem stadig, du ved. Hver eneste dag, selv hvis jeg ikke taler om dem. Jeg har stadig nogle gange mareridt om den dag, politiet kom hjem til os, for at fortælle at mine forældre var døde i en bilulykke. Ethan var flyttet hjemmefra på det tidspunkt, så jeg var alene,” fortalte jeg ham med en rysten vandrende igennem min krop. ”Det var virkelig svært bagefter, men Ethan og jeg klarede det, fordi vi vidste, at vores forældre ikke ville ønske, at vi skulle sørge over dem for altid. De ville have os til at leve vores liv til det yderste.”

”Jeg er sikker på, at de er stolte af jer begge nu,” sagde han blidt. Han tog fat i min hage og fik mig til at se på ham. Jeg græd, og ikke kun fordi jeg havde menstruation og var mere følsom, men fordi jeg altid ville bryde samme, når det handlede om mine forældre. Han børstede mine tårer væk med sin tommelfinger og kyssede mig i panden, derefter mine stadig våde kinder og så mine næse. Han kiggede mig i øjnene, og jeg så, hvordan han begyndte at læne sig tættere på mig.

I et sekund vidste jeg ikke, hvad han lavede, indtil det slog mig. Zayn ville kysse mig! Nej!

Jeg bakkede væk med det samme, børstede resten af mine tårer væk og lod som om, jeg ikke bemærkede, hvad han havde tænkt sig at gøre. Hans kinder blev knaldrøde, da jeg satte mig op med mine ben i en yoga-stilling.

”Undskyld jeg brød sammen på den måde,” sagde jeg, da han også satte sig op. ”Det er lang tid siden, jeg sidst talte om mine forældre. Tak, fordi du lyttede,” tilføjede jeg og kiggede igen på ham. Han virkede nervøs og ukomfortabel, og jeg fik dårlig samvittighed, men sagde ikke noget om det. Jeg vidste ikke, hvorfor han ville gøre sådan noget,om det var fordi, han havde følelser for mig, eller fordi han blev revet med af stemningen; hvad end grunden var, ville jeg ikke vide mere. Jeg havde nok i mine egne modstridende følelser for Niall, mit knuste hjerte, og jeg kunne ikke også bekymre mig om, hvad Zayn muligvis følte for mig.

”Intet problem. Det er hvad, man har venner for, ikke?” kommenterede han smilende og samlede sig selv. ”Tak for din tillid, Alex.” jeg smilede bare. Jeg elskede Zayn som en ven, og jeg vidste, at det øjeblik havde knyttet os endnu tættere.

”Okay, lad os læse denne her færdig, og så vil jeg vise dig Saint Seiya. Du vil elske den!” lovede jeg og greb tegneserien igen. Zayn smilede og rykkede sig tættere på mig.

Efter en halv time afsluttede vi Thor, og jeg brugte Zayns macbook til at lede efter afsnittet af Saint Seiya, hvor de møder the Gold Saints. Vi begyndte at se det, og der var en masse, jeg blev nødt til at fortælle Zayn. Hans Gold Saint var Shura, fordi han var stenbukken, mens jeg var skytten, så jeg havde Aioros, min yndlings.

Jeg var ikke sikker, men jeg tror, jeg faldt i søvn rullet sammen til en kugle ved siden af Zayn med hovedet på hans bryst, da vi var i sjette afsnit. Jeg vågnede først, da han forsigtigt rystede mig og fortalte, at det var tid til at tage til spillestedet, fordi de skulle have lydtjek.

 

Stakkels Niall, der bliver ignoreret af Alex. Og stakkels Zayn, der blev afvist i at kysse hende. Og stakkels Alex, der er så forvirret. De er alle nogle stakler! 

Nyder i ferien? Uheldigvis er den snart slut, øv. Har I lavet noget spændende? :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...