Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10437Visninger
AA

18. Zayn’s confession

Vi var tilbage på hotellet efter vores sightseeing i Cardiff. Vi så en mur med alt muligt Torchwood-halløj. Min bror ville blive så misundelig, når jeg fortalte ham om det og viste ham billederne, jeg tog.

Phebs kastede sig i sin seng, mens Belle gik ud på badeværelset, og jeg fandt min computer frem. Vi var udmattede, men vi var stadig nødt til at tage ud til arenaen, hvor drengene skulle give koncert, og jeg havde brug for noget, der kunne vække mig lidt, så jeg afspillede en tilfældig sang, mens jeg ventede på, at Belle blev færdig på badeværelset.

Jeg lå i min seng, og i et øjeblik tillod jeg mig selv at tænke på Niall. Jeg havde hele dagen tvunget mig selv til at lade være med at tænke på ham, at glemme hvad han havde sagt til mig, før han gik med Harry og at glemme alle mine følelser for ham. Jeg havde ikke lyst til at have de følelser mere, men der var ikke noget, jeg kunne gøre ved det, og det var så frustrerende.

Pludselig spillede Trying Not To Love You af Nickelback, og jeg stønnede. ”Skift sang!”

”Hvad? Vil du have mig til at skifte sang? Men du kan godt lide Nickelback og især denne sang,” kommenterede Phebs overrasket, men jeg ignorerede hende.

”Ikke i dag, ikke når jeg prøver at lade være med at kunne lide Niall, uden at være i stand til at gøre noget ved det, for hver gang jeg ser ham, får jeg de der irriterende sommerfugle i maven. Skift så den sang!” bad jeg igen og gemte mit hoved i puden, mere frustreret end før.

”Jeg kan stadig ikke tro, at Niall ikke kan lide dig,” mumlede hun og rejste sig for at skifte sang.

”Hvorfor ikke? Det giver totalt mening. Han er en popstjerne, der kan få, hvem han vil. Hvorfor skulle han kunne lide mig? Jeg er ikke nogen!” råbte jeg frastødt af mig selv for al min selvmedlidenhed, men fuck det hele! Jeg var træt.

”Af mange grunde, Alex,” hviskede hun, og jeg vendte bare øjne af hende og fnøs. Snart var Belle færdig på badeværelset, så jeg kunne gå derud, tag et bad, og så kunne vi køre til arenaen for at møde drengene.

***

”Wife!” råbte Louis, da han opdagede, at vi var på vej ind i omklædningsrummet. Han løb hen til os for at give os et kram. ”Hvordan var din dag uden mig? Har du savnet mig?” spurgte han og kiggede på mig med hundeøjne.

”Ikke det mindste,” svarede jeg med et stort smil, så han kiggede såret på mig. ”Den var god. Jeg kan ret godt lide Cardiff.” Belle og Phebs erklærede sig enige, mens vi gik hen til sofaen, hvor Zayn og Harry sad. Vi fik også et kram fra de andre drenge, mens vi fortalte dem om de steder, vi havde set.

Ubevidst søgte jeg Nialls øjne, som hele tiden havde været på mig. Jeg havde lyst til at rejse mig og gå hen og spørge ham, hvad han havde ment med det, han sagde før, men jeg blev siddende i sofaen ved siden af Harry, der pillede i mit hår. Han kunne godt lide at adskille de røde striber fra resten af mit hår.

Tyve minutter senere kom Paul forbi for at sige, at de skulle gøre sig klar til showet. De sagde farvel til os for at gå med ham, men Zayn blev stående ved dørkarmen lidt længere, mens hans øjne søgte mine. ”Alex. Jeg bliver nødt til at fortælle dig noget. Vil du lige komme med lidt?” spurgte han, og vi kiggede alle tre på ham en smule forvirret, men jeg rejste mig og gik med ham.

”Kom nu, Zayn. Vær lidt glad! Du ser så trist ud,” kommenterede jeg og skubbede lidt til hans skulder med min egen.

”Alex,” han stoppede pludselig. ”Undskyld. Forleden aften da du fortalte mig, at du kunne lide Niall, var jeg ikke ærlig,” sagde han uden at møde mit blik.

Mit hjerte stoppede i et kort øjeblik, og min kæbe ramte gulvet. Jeg havde sikkert bare hørt forkert, for jeg kunne ikke forstå, hvorfor han ville gøre sådan noget. ”Zayn, hvad er det, du siger?”

”Jeg siger, at jeg er ked af det. Jeg sagde, at du ikke skulle fortælle ham det, fordi jeg var jaloux. Jeg ville ikke have dig og Niall til at være sammen, og jeg talte bare uden at tænke på dig. Jeg var egoistisk, og jeg ved, jeg sårede dig, og jeg er ked af det.” gentog han, og jeg kiggede bare tomt på ham. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. ”For at være ærlig, kender jeg ikke til Nialls følelser, han har ikke fortalt mig noget om det, og det skulle jeg have fortalt dig den aften, jeg kunne bare ikke. Da du fortalte, at du kunne lide ham, blev jeg bare… Jeg er ked af det,” afsluttede han. ”Jeg ved, jeg fik dig til at tro, at Niall ikke kan lide dig, men i virkeligheden ved jeg ikke noget om det.”

Jeg stod der, stadig forstenet, tvang mig selv til at finde på noget at sige eller føle. Jeg var i chok. Zayn løj for mig. Han fik mig til at tro noget, der sårede mig, noget der slog mit håb ihjel, når han ikke engang vidste noget om det. Han var bare jaloux. Og det måtte betyde, at han havde følelser for mig, de slags følelser jeg ønskede, Niall havde for mig. Jeg kendte nu til Zayns, men Nialls var stadig et mysterium.

”Zayn,” mumlede jeg, stadig så forvirret. ”Du burde ikke have-”

”Jeg ved det, og jeg er ked af det! Jeg indså, at det, jeg gjorde, var forfærdeligt, da jeg så, måden du kiggede på mig på. Jeg så smerten i dine øjne. Siden da har jeg villet fortælle dig sandheden, men du ignorerede mig, og skylden og den dårlige samvittighed dræbte mig. Jeg er så ked af det, Alex. Det var ikke meningen at såre dig.”

Jeg kunne se fortrydelsen i hans mørke øjne; jeg kunne se desperationen i hans ansigt, der bad om tilgivelse. Jeg ville gerne være sur på ham for at have tage mit håb fra mig, for at have været med til at knuse mit hjerte, da jeg var svag; men jeg kunne ikke, ikke når han kiggede på mig på den måde. Zayn var min ven, og det var ikke hans mening at såre mig på den måde, og når alt kom til alt, gjorde det ikke nogen forskel, for grunden til, at Niall ikke havde fortalt noget til Zayn om sine følelser for mig, måtte være fordi de ikke eksisterede.

”Det, du gjorde, var forkert. Du skulle have fortalt mig sandheden til at starte med. Jeg ved, hvorfor du gjorde det, og du skal vide, at jeg elsker dig, men som en ven,” sagde jeg. Jeg prøvede at starte med den letteste del, og det var mine følelser for Zayn. De var det eneste ved situationen, jeg havde styr på.

”Det ved jeg. Jeg ved, du kan lide Niall,” svarede han hviskende. ”Jeg vil bare vide, at du ikke hader mig, for det jeg har gjort.”

”Jeg hader dig ikke,” beroligede jeg ham. ”Men jeg kan ikke sige, at jeg ikke er sur. Men for nu må du hellere gå med drengene, jeg bliver nødt til at tænke det her igennem.”

”Jeg er virkelig ked af det, Alex. Det er jeg virkelig,” tilføjede Zayn endnu en gang, og jeg nikkede. Det vidste jeg, han var.

Han smilede svagt og genoptog sin gang mod, hvorend de andre drenge var. Jeg stod der, tænkende, prøvede at forstå hvad alt det her betød. Zayn vidste ikke hvorvidt Niall følte det samme for mig eller ej. Der var en lille mulighed for, at Niall også kunne lide mig, og da tanken ramte mig, bankede mit hjerte hurtigere, og de dumme summerfugle i min mave begyndt at baske endnu en gang. Igen havde jeg håb, men jeg var mere bange end nogensinde før, fordi jeg allerede vidste hvor ondt det ville gøre, hvis han ikke følte det samme som mig, jeg ville ikke gå igennem den samme situation igen.

I et øjeblik hadede jeg Zayn for at sætte mig i denne situation, men så indså jeg, at det var min egen fejl, fordi jeg havde været en kujon til at starte med. Hvis jeg var gået til Niall i stedet for Zayn, ville det her ikke være sket, jeg ville ikke være i fare for at få knust mit hjerte for anden gang. Hvad Zayn gjorde var konsekvensen af min egen fejhed.

Alligevel var jeg stadig en smule sur på Zayn, fordi han løj for mig, men jeg var mere sur på mig selv, fordi jeg var så dum og bange. Ha! Og jeg tænkte på mig selv som en Dauntless! Jeg var en mega bangebuks. Hvis jeg skulle være sur på nogen, skulle det da være mig selv.

Jeg gik tilbage til omklædningsrummet, hvor pigerne ventede på mig. ”Hvad skete der?” spurgte Belle, da jeg gjorde min entre.

”Zayn fortalte mig, at han ikke vidste om Niall kunne lide mig eller ej, at han løj for mig, fordi han var jaloux,” informerede jeg dem i en fraværende tone. Jeg var stadig i chok.

”Undskyld mig?” udbrød Phebs og blinkede flere gange med øjnene.

Jeg slog mig ned mellem dem og tog mit hoved i mine hænder, stadig forvirret, prøvede at finde ud af, hvad jeg nu skulle gøre. ”Zayn fortalte, at han løj for mig den anden dag.” opsummerede jeg for dem.

”Det betyder at Niall måske også kan lide dig!” udbrød Belle begejstret, men jeg kunne ikke deltage i hendes glæde.

”Eller at han ikke kan, og mit hjerte vil blive knust endnu en gang, denne gang med en egentlig grund,” sagde jeg.

”Åh, lad være med at være så pessimistisk! Jeg tror, at Niall har de samme følelser for dig. Det var tydeligt, at han kunne lide dig før,” sagde Phebs.

”Kunne. Han kunne lide mig. Ting ændrer sig, følelser ændrer sig. Intet ville forsikre mig, at han stadig føler det samme,” brokkede jeg mig.

”Så spørg ham! Du kan ikke gå til en af drengene igen. Du bliver nødt til at spørge ham og gøre en ende på det her en gang for alle.” jeg kiggede på Belle og forstod hendes synsvinkel, men det betød ikke, at jeg var enig med hende.

”Jeg vil helst ikke tale om det her længere. Mit hoved eksploderer, hvis vi bliver ved.” mine veninder nikkede, fordi de vidste, at jeg havde brug for en pause til at tænke alt igennem.

Jeg var sikker på to ting; a) jeg kunne virkelig godt lide Niall. Og b) jeg var skrækslagen for at han ville afvise mig. Desuden, var vi på denne tour sammen, hvis jeg fortalte ham om mine følelser, og de ikke var gengældte, ville det blive meget akavet imellem os.

Men hvad sker der, hvis han også kan lide dig? Lød en stemme i mit hoved, som fik mit hjerte til at springe et slag over, ængstelig for muligheden.

Yeah, det var en mulighed, en meget usandsynlig en, men den var der – og den fristede mig.

Jeg rystede på hovedet og rejste mig for at gå hen til bordet med mad. Jeg havde brug for at blive distraheret, jeg havde brugt for noget, der ville berolige mig. Mad var svaret.

Efter et stykke tid kom Paul og fortalte, at koncerten snart ville starte. På det tidspunkt var det eneste, jeg vidste med sikkerhed, at jeg ikke ville fortælle Niall, hvad jeg følte. Jeg ville ikke løbe risikoen at blive knust igen. Plus, jeg ville ikke miste ham som ven. Jeg ville hellere beholde ham som en ven, end overhovedet slet ikke at have ham. På et tidspunkt ville jeg glemme ham, det ville blive svært, men det kunne ikke være umuligt. Jeg var allerede i gang med at prøve at glemme ham, jeg havde ikke tænkt mig at stoppe nu. 

 

Så er jeg hjemme fra endnu en fodboldkamp. Vi vandt 5-2 + jeg skal ind at se Divergent senere, så jeg er i godt humør i dag! :D

Glæd jer til næste kapitel! ;)))

Ha' en dejlig weekend! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...