Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10411Visninger
AA

8. Turn him down

”Klokken er mange, vi skal nok til at tage hjem ad,” påpegede Belle ansvarligt, da vi ellers var i gang med at vælge en ny film. En komedie denne gang, så ingen ville blive bange. Kujoner.

Jeg kiggede op på min veninde, der stod med hænderne i siderne. Jeg sad i skrædderstilling på gulvet overfor Zayn, og sammen prøvede vi at beslutte hvilken film, vi skulle se. Valget stod mellem 17 Again og The Hangover. Jeg stemte for den første, fordi, selvfølgelig, ville jeg gerne se Zac Efron på den store fladskærm, Niall havde. Der var et par scener, hvor han ikke havde trøje på, og jeg kunne nærmest høre, hvordan de gentagende gange kaldte lokkende på mig.    

”Seriøst?” spurgte jeg og kiggede ned på mit urbeklædte håndled. Hun havde ret, det var faktisk sent – næsten midnat. Shit! Vi havde brugt for meget tid på det twitcam og på at se videoer på Youtube. ”Du har ret. Vi burde gå.” Jeg rejste mig, og Phebs fulgte mit eksempel. Drengene gjorde det samme. Jeg fandt mine ting, mens pigerne sagde farvel. Jeg kunne se på drengene, at de egentlig ikke ville have os til at gå, men vi havde et hjem og kunne ikke blive. Overnatning var ikke en del af invitationen.

Jeg gav alle drengene et kram og gik mod hoveddøren, hvor mine veninder allerede stod og ventede. Men inden jeg kunne gå ud af døren, greb en hånd om min albue og trak mig med ud i køknet. Da vi stoppede op, vendte jeg mig om, og et sæt søde blå øjne og et venligt smil mødte mig. En rynke blev tydelig i min pande, samtidig med jeg lagde mine arme over kors. Jeg ventede på, hvad han havde at sige, der var så vigtigt, at det ikke kunne blive sagt foran de andre drenge.

”Så, jeg… øh… Alex…” mumlede han, og jeg tvang mig selv til at forblive seriøs og lade være med at smile, fordi han var så nuttet. ”Okay, jeg tænkte på, om du havde lyst til at gå ud med mig,” sagde han i et hurtigt tempo, og hans ord fik mig til at stivne. Det var ikke første gang, han stillede mig det spørgsmål, men denne gang var han meget mere ligefrem, og jeg forventede det ikke. Jeg var totalt ikke forberedt på det her!

”Jeg…” hviskede jeg. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg hadede at afvise ham, jeg havde ikke lyst til det! Men jeg havde sagt, at jeg var færdig med mænd, og jeg kunne ikke bare gå ud med Niall få dage efter, jeg havde truffet mit valgt. ”Undskyld, Niall, men jeg kan ikke. Du ved, at jeg lige har slået op med min ex-kæreste, og jeg er ikke klar til noget endnu. I hvert fald ikke noget dating-halløj. Men vi kan være venner,” tilbød jeg med mit bedste smil. For at være ærlig, var jeg ikke tilfreds med den løsning, men jeg vidste, at det var det bedste for mig.

Jeg så, hvordan hans ansigt ændrede sig, hvordan al håbet og glæden sivede ud af ham som luften i en ballon. Jeg hadede, hvordan han undgik mit blik, hvordan hans kinder brændte af forlegenhed. Han pillede nervøst ved håret i sin nakke, og jeg havde det forfærdeligt.

”Ja, du har ret. Bare venner,” gentog Niall, og jeg fik det endnu værre. Han virkede heller ikke ligefrem over-glad for dén løsning.

”Niall,” hviskede jeg, samtidig med jeg hørte mit navn blive kaldt. Jeg lukkede øjnene i i et sekund - diskuterede med mig selv, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke lyst til at tage af sted sådan her, jeg ville have ham til at forstå, hvorfor jeg afviste ham, men mine veninder ventede. ”Niall,” gentog jeg. Jeg mødte hans blik og trådte ham et skridt nærmere. ”Hvis min situation havde været en anden, hvis jeg ikke lige var gået fra min ex-kæreste, ville jeg have elsket at gå ud med dig. Du er sød, sjov, klog, omsorgsfuld og så meget andet, men det her er bare ikke tidspunktet.”

”Tror du, jeg kan få dig til at skifte mening?” håbet var tilbage i hans øjne, da han stillede mig spørgsmålet. Jeg smilede og lænede mig tættere på ham, så jeg kunne efterlade et kys på hans kind.

”Det kan jeg ikke fortælle dig. Det bliver du selv nødt til at finde ud af,” svarede jeg, selvom jeg vidste, at det ikke var klogt at give ham for høje forventninger. Men jeg kunne ikke lade være, for en del af mig ønskede, at han var i stand til at ændre min mening. ”Hej hej, Niall.”

Forvirrede blikke mødte mig, da jeg gik tilbage til de andre. Jeg smilede bare og vinkede farvel, da jeg forlod Nialls lejlighed.

***

”VÅGN OP, WIFEY!” var der en, der skreg, mens vedkommende hoppede i min seng. Jeg skreg tilbage, fløj flere meter op i luften og skubbede hvem end, det var, der vækkede mig på den måde, ned fra sengen. Jeg hørte et ’av’, og latter fyldte hele mit soveværelse. Jeg åbnede øjnene og blinkede et par gange, før jeg endelig kunne se skarpt. Jeg kunne se Louis på gulvet, og Niall, Liam, Zayn og Harry stod i døren og grinede af Louis. Så det var altså Louis, der valgte at vække mig på den måde. Han fortjente den smerte, han følte, efter han havde vækket mig på sådan en hæslig måde. ”Du er så ond, Wifey,” lød det fra Louis på gulvet. Jeg smilede stolt.

”Det er, hvad der sker, når du vækker mig på den måde. Vær du glad for, at du slap så let.” jeg kunne høre drengene grine igen, og jeg sendte dem et smil.

Der var gået tre uger, siden vi mødte dem, og vi var nærmest sammen med dem hver dag. De tog hjem til os, når de var færdige med at øve, ellers mødtes vi hjemme i en af deres lejligheder. Vi så film, spillede spil, spiste og talte om alt og intet. Forskellige ting, men vi lærte hinanden bedre at kende. Vi blev rigtig gode venner, og jeg kunne rigtig godt lide dem alle sammen. De var så skøre, at det var svært at lade være med at grine i deres selskab.

”Desuden forstår jeg ikke, hvorfor Eleanor tillader, at du stadig kalder mig wife,” nævnte jeg.

”For hun kender sandheden. Altså at vi er skabt for hinanden.”

”Du mener, at dig og min mad er skabt for hinanden,” rettede jeg ham med et smil. Han sad med krydsede ben og kiggede på mig.

”Nope. Vi er skabt for hinanden. Os fem,” –han pegede på de andre drenge- ”og din mad er en helt anden historie.” jeg rullede med øjnene.

”Han har ret. Hvis jeg kunne gifte mig med din mad, ville jeg så meget gøre det,” støttede Liam sin ven og fandt vej til min seng, hvor han slog sig ned, som var det det mest naturlige i verden. Jeg kiggede på ham med løftede øjenbryn, men sagde ikke noget. ”Jeg er sikker på, at Niall er ved at finde en måde at gøre det lovligt på,” tilføjede han, og jeg kiggede på den irske dreng, der nikkede med et smil om munden.

Siden vores samtale i hans lejlighed den aften, havde han ikke prøvet at invitere mig ud igen. Han opførte sig bare som min ven. Alligevel følte jeg et stød gå igennem min krop, hver gang han rørte mig, og mit hjerte sprang et slag over, når vores øjne mødtes. En gang i mellem overvejede jeg, om han var ovre, hvad end han havde troet, han følte for mig. Måske gik det op for ham, at han slet ikke kunne lide mig på dén måde, som han ellers troede, og at det var bedst, at vi bare var venner. Jeg vidste det ikke. Det eneste, jeg vidste, var, at mine egne følelser for ham bare blev endnu mere forvirrende, og det skræmte mig. Jeg ville ikke falde for ham, især ikke når jeg ikke var sikker på, hvad han overhovedet følte for mig. Jeg kunne ikke benægte det, jeg kunne prøve at bekæmpe det, men jeg kunne ikke lyve for mig selv: Jeg kunne lide Niall - mere og mere for hver dag, der gik.

”Vi ville alle leve i et polygamt forhold med din mad, Alex. For resten kom vi, fordi vi er sultne. Lav noget mad til os!” forlangte Harry og løb mod min seng for at kaste sig i den og lande lige oven på mig.

”Harry!” brokkede jeg mig og prøvede at skubbe ham væk. ”Jeg kan ikke få vejret!”

”Mad!” gentog han og kildede mig, så jeg skreg som en galning.

”Okay, okay! Jeg skal nok lave noget mad til jer, vær sød at stoppe!” bad jeg, og han fjernede sig med et stort smil. Jeg trak besværet vejret og kiggede surt på ham. ”Og skrid så ud af mit værelse, så jeg kan få noget tøj på,” beordrede jeg, og de adlød. Jeg sukkede, da jeg rejste mig og fandt et par cowboybukser og en alt for stor t-shirt frem og satte kursen mod badeværelset for at tage et bad. Efter badet lod jeg mit hår hænge ned ad ryggen, så det bare kunne lufttørre, tog noget make-up på og bandt en knude i bunden af min t-shirt. Bagefter drog jeg ned af trappen for at finde mine venner i køknet, der alle smilede til mig, da jeg trådte ind. ”Hvor er Belle?” spurgte jeg, da jeg opdagede at den sorthårede pige manglede.

”Hun tog hjem til Dans mor,” svarede Phebs. Dan var Belles kæreste, som stadig var udenlands. Jeg nikkede og begyndte at finde ingredienserne til pandekager frem. Jeg lavede også noget juice og prøvede at holde drengene beskæftigede, så de ikke startede en madkamp i køknet.  

Jeg var hurtig færdig med pandekagerne, og drengene var med det samme klar til at sætte tænderne i dem. De var umættelige, men jeg elskede det, for det fik mig til at føle mig normal.

”Så, hvad skal vi lave i dag?” spurgte jeg, mens jeg spiste mine pandekager og drak lidt juice.

”Nå, ja! Vi har gode nyheder og en invitation til jer, piger,” fortalte Liam, og Phebs og jeg kiggede forvirret på ham. ”Vores ’ferie’ slutter officielt om to dage, og så skal vi på tour i en måned eller sådan noget, og vores management har givet os lov til at invitere jer tre med. Det er dog kun i Storbritannien.”

Jeg tabte kæben og kunne ikke andet end at stirre på ham som en idiot. Jeg havde højst sandsynligt bare hørt forkert, ellers sov jeg stadig, for det var ikke muligt, at de lige havde inviteret os med på deres tour. Hvorfor ville de dog gøre det?

”Undskyld mig?” mumlede Phebs lige så chokeret, som jeg var. Zayn grinede, og jeg kiggede på ham uden at more mig den mindste smule. Vi var lige seriøse her.

”Vi spørger jer, om I har lyst til at tage med os på tour denne her sommer, inden jeres ferie slutter,” sagde Lou. ”Duh, det er da ikke særlig svært at forstå.”

”Laver I sjov?” spurgte jeg og så sikkert stadig chokeret ud. Jeg kunne ikke tro det. Jeg søgte Nialls blik. Han smilede, og hans blik hvilede på mig. Da vores øjne mødtes, rødmede han svagt. ”Vil I virkelig gerne have os med jer i en måned?”

”Selvfølgelig vil vi have jer med,” sagde Harry og blinkede til mig. ”Og med det mener vi din mad.” Jeg lo lidt, da han modtog et slag fra Liam. Jeg var dog alligevel taknemmelig, for hans kommentar fik mig til at vågne lidt. De spurgte os rent faktisk, om vi ville med, ikke nogen spøg dér.

Jeg var nødt til at indrømme det: det var meget fristende. At rejse rundt i Storbritannien, besøge forskellige byer, se drengene optræde hver aften, bruge mere tid sammen med dem.

”Vi bliver nødt til lige at høre Belle først,” sagde Phebs, og jeg nikkede. Vi kunne ikke træffe den beslutning uden hende.

”Selvfølgelig. Men vi vil virkelig gerne have jer med. Det ville være så sjovt! Eleanor og Danielle kommer også, men kun i et par dage, ikke hele tiden.” forklarede Liam.

Jeg kiggede igen på Niall og følte en knude i maven. En hel måned ved hans side, se ham møde nye piger hver aften. Måske ville det være en god idé, på den måde kunne jeg endelig komme over ham og stoppe alle de forvirrende følelser, jeg havde for ham. Måske ville det hjælpe at se ham med andre piger, se at det var tydeligt, at han ikke følte det samme, når han kunne få en hver pige, han ville have. At tage med dem på tour ville måske få mig til at indse dét.

’Det bliver værst for dig selv,’ huskede jeg min venindes ord, og jeg begyndte at tro hende. Mit ’jeg er færdig med drenge’ varede kun, til jeg mødte Niall, og alt begyndte at ændre sig.

 

Hey dejlige mennesker!

Jeg sidder og skriver en kemi-aflevering og en dansk-aflevering, og senere tager jeg til afdansningsbal. Hvad laver I af spændende ting og sager sådan en regnfuld (i hvert fald hos mig) lørdag? Og hvad skal I i morgen? :-)

God weekend! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...