Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10437Visninger
AA

3. Truth or dare

Jeg kiggede mig selv i spejlet og fik lyst til at græde. Hvorfor? Hvorfor mig? Jeg lignede en klovn, og jeg havde ikke lyst til at tage ud sådan her. Phebs og Belle grinede begge højt af mig. Men kunne man forvente andet? Jeg var klædt i en blå kjole med hvide prikker, og jeg havde et bælte rundt om livet. Jeg havde bryster, sjovt nok, og jeg elskede at gå i store t-shirts, så de blev skjult. Men i den kjole var det umuligt. Den fik mig til at ligne et timeglas, og jeg hadede det. Phebs og Belle elskede min figur, men jeg hadede den; den tiltrak en masse opmærksomhed. Mænd kiggede altid, når jeg gik i tætsiddende tøj, og jeg kunne simpelthen ikke klare det. Jeg hadede det virkelig.

”Behøver jeg virkelig?” spurgte jeg bedende en gang til, men det eneste svar, mine veninder gav mig, var latter.

Dagen inden da vi – måske, måske ikke - havde fået lidt for meget at drikke, legede vi sandhed eller konsekvens. Og fordi Belle var så ond, skulle jeg have en meget piget kjole på, og jeg skulle forlade huset. Jeg var endda tvunget til at gå i højhælede sko!

”Ja, du gør, Alex. Hold nu op med at brokke dig, og lad os så komme af sted!” svarde Phebs smilende, mens hun greb min hånd. Jeg sukkede, da det gik op for mig, at der ikke var nogen vej udenom. Jeg blev virkelig nødt til at gøre mig selv til grin offentligt.

Note til mig selv: leg aldrig sandhed eller konsekvens med pigerne igen. Stik af, hvis jeg bliver fuld.

Min hestehale svang fra side til side, da jeg gik mod bilen med mine veninder. Vi skulle ud at spise på en restaurant, så mange folk ville komme til at se mig i det her… i det her… kostume!

Jeg kan lige så godt bare lægge mig til at dø med det samme.

Måske overdrev jeg lidt. Måske en lille bitte smule. Okay, jeg overdrev helt sikkert, men jeg havde virkelig ikke lyst til det, jeg var tvunget til at gøre! Jeg var ikke vant til det, og jeg var ikke typen, der elskede at shoppe, eller at gå i kjoler og høje hæle. Det var derfor, Phebs og Belle syntes, det var så sjovt. De nød virkelig at se mig lide.

”I kommer til at betale for det her,” lovede jeg dem, da vi alle tre havde sat os i bilen. Phebs kørte til restauranten, mens jeg sad bagved og mumlede alle de bandeord, jeg havde lært.

”I kunne i det mindste have ladet mig sidde oppe foran!” brokkede jeg mig. De gjorde ikke andet end at grine af mig og skrue højere op for radioen, som endnu en gang spillede en eller anden sang fra det dér boyband. Det var virkelig bare ikke min dag den dag!

***

Da vi endelig satte vores ben i restuaranten, var det værre, end jeg havde frygtet. Blikkende, mændene sendte mig, var forfærdelige, ulækre og lystfulde. I det øjeblik overvejede jeg at stoppe med at dyrke motion. Jeg elskede mad, og jeg var ikke en af de personer, der bare kunne spise og spise og spise uden at tage på. Nej, jeg var nødt til at dyrke noget motion; løb, cykling og endda yoga to gange om ugen, hvis jeg ville blive ved med at være i stand til at gå gennem døre. Og det var alligevel ret dejligt at kunne det, så sådan ville jeg helst have, at det skulle forblive.  

Vi slog os ned ved et bord, og straks kom en ung tjener hen til os. Han kiggede flirtende på mig, og jeg rullede med øjnene. For helt ærligt, det var ikke mig, han var interesseret i, det var min krop. Irriterende kjole. Blikket i hans øjne, da han modtog min bestilling, var uvurderligt. Jeg vidste godt, at jeg spiste mindst tusind burgere i går, men jeg kunne ikke dy mig, så jeg bestilte alligevel så meget, jeg kunne.

Efter et stykke tid skulle jeg på toilettet, og jeg prøvede at gå ubemærket derud, men man kunne ikke just sige, at det lykkedes. Jeg kunne høre fem drenge sidde ved et bord og hviske, men jeg lod som ingenting. Jeg havde ikke lyst til at komme op at slås i denne mundering.

Da jeg nåede ud på toilettet, kiggede jeg mig selv i spejlet, og jeg hadede synet, der mødte mig. Min mørke make-up manglede, og mine grønne øjne så større ud end normalt, takket være den lille mængde make-up Belle havde lagt på mig, inden vi tog af sted. Min stramme hestehale gjorde mine ansigstræk tydeligere, hvilket gjorde mig virkelig utilpas. Det eneste gode ved det var, at min slange-tatovering under mit venstre øre tydeligt kunne ses, hvilket jeg var godt tilfreds med. Jeg havde et par tatoveringer, men den her var klart min yndlings, og det var også den mest specielle, fordi det var den første, jeg fik.

Efter få minutter, som jeg bare havde spildt på at stå lidt for mig selv og samle mod til at gå ud igen, forlod jeg toilettet. Jeg gik og nynnede en af sangene fra det boyband, mine veninder var ret vilde med, på vejen tilbage til bordet. Inden jeg nåede frem, stødte jeg ind i en lyshåret dreng, der var en lille smule højere end mig. Jeg trådte hurtigt et par skridt tilbage, mens jeg undskyldte. Jeg kiggede på ham, og i det øjeblik jeg mødte hans blå øjne, kunne jeg mærke mit hjerte springe et slag over. Han så bekendt ud, men jeg var alligevel sikker på, at jeg ikke havde set ham før. Han var klædt i beige bukser, en blå polo, hvid trøje og et par nikesko. Han kiggede på mig med store øjne, og genkendelsen var klar i hans øjne.

”Alex?” spurgte han, og jeg stivnede. Kendte han mig? Kendte jeg ham? Mine øjenbryn var tæt på at mødes, da jeg kiggede på ham igen, lidt mere opmærksomt, mens jeg ihærdigt prøvede at finde ud af, hvor jeg havde set ham før. Da han smilede, gik det hurtigt op for mig, hvor jeg kendte ham fra. Selvfølgelig havde jeg set ham før!

”Niall!” sagde jeg glad. ”Sikke en overraskelse! Jeg kunne slet ikke kende dig i det tøj,” tilføjede jeg smilende. ”Men jeg må dog indrømme, at du ser meget bedre ud sådan her. Det i går var sgu ikke lige dig.”

”Du ser også anderledes ud,” kommenterede han, stadig med sit store smil.

”Jeg ved det,” fnøs jeg, ”Jeg ser forfærdelig ud, men mine veninder tvang mig til at klæde mig ud sådan her,” forklarede jeg, mens jeg med min ene hånd hev lidt ud i kjolen. Han grinede, og jeg kunne mærke varmen i mine kinder.

”Jeg synes, du ser godt ud,” sagde han, og mine kinder blev, om muligt, endnu varmere.

”Tak,” svarede jeg forlegent. Jeg var ikke vant til komplimenter, ud over dem min familie og venner gav mig. ”Så… Hvad laver du her?” spurgte jeg, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg eller skulle spørge om.

”Jeg er bare ude at spise med mine venner,” svarede han. ”Hvad med dig?”

”Det samme. Jeg blev tvunget – lige som med den her,” Jeg greb igen fat i mine kjole, og han lo.

”De lyder venlige, dine veninder. Hey, den sang du nynnede før, hvad var det for eng var det?” spurgte han henslængt, og jeg prøvede koncentreret at huske, hvilken sang det var.

”Det aner jeg faktisk ikke,” svarede jeg ærligt. ”En eller anden sang fra et band mine veninder kan lide. Slet ikke min stil, men sangen er en ørehænger, og jeg har den virkelig på hjernen.”

”Ved du hvad?” sagde han med et specielt lys i øjnene. ”Jeg synes, at dine veninder skal møde mine venner. Vi sidder der ovre,” fortalte han, mens han pegede på et bord ikke særlig langt fra mit. Jeg tænkte kort over det, inden jeg nikkede.

”Selvfølgelig. Jeg siger det lige til dem, og så kommer vi. Ses, Niall,” sagde jeg og gik forbi ham med en svingende hestehale.

***

”Jeg troede, at du var færdig med drenge, Alex,” lo Phebs, mens vi gik mod Nialls bord.

”Det er jeg også! Det her har intet med det at gøre. Han er bare en flink fyr, og han sagde, at vi skulle møde hans kammerater. Det er det hele!” forsvarede jeg mig selv. Ud af øjenkrogen så jeg Belle rulle med øjnene af mine ord. ”Helt ærligt, vi skal bare lige sige ’hej’, og så går vi igen.”

Da vi nåede Nialls bord, sad de alle fem og spiste og grinede. Niall smilede til mig, mens jeg kiggede på hans venner. De så alle meget anderledes ud end dagen forinden, denne her gang også klædt i farver. Det klædte dem meget bedre end deres mislykkede forsøg på et bad ass look. Det var ikke min stil, men det passede dem perfekt. Den ene havde krøllet hår, kønne grønne øjne, et charmerende smil og hans blik var klistret til Belle. Ved siden af ham sad Niall, og ved siden af Niall var der en sorthåret fyr med huller i ørene og lidt mørkere hud. Hans stil kunne jeg godt lide. Ved siden af ham var en mørkhåret dreng, i en casual åbenstående skjorte med en t-shirt inden under og varme chokoladefarvede øjne. På hans anden side sad endnu en mørkhåret fyr, dog var hans hår lidt mere rodet. Han var klædt i en stribet t-shirt, havde et sødt smil og blågrå øjne.

”Hejsa,” sagde jeg smilende. ”Jeg hedder Alex, og det her er-” jeg vendte mig om mod mine veninder, hvis kæber var ved at ramme jorden, og det eneste deres ansigter udtrykte var overraskelse. ”Piger?” spurgte jeg, ”Piger, hvad sker der?” jeg tog fat i Phebs’ skulder og rystede lidt, men hun forblev lige… fastfrossen.

”Det… Det er… One Direction,” mumlede Belle, og de fem drenge smilede smørret.

”Hvem?” spurgte jeg forvirret. Men det var vist mit rigtige træk, for denne gang vågnede begge piger af deres trance og kiggede chokerede på mig. One Direction… Det lød bekendt, men jeg kunne ikke lige finde ud af hvorfor.

”One Direction, det band vi hørte før?” uddybede Belle, og en endnu dybere rynke fandt vej til min pande. ”For helvede mand. Det band vi kan lide, Alex!”

”Nååå!” udbrød jeg, hvorefter jeg kiggede på drengene. ”Så I er One Direction, har jeg ret?” I takt sendte de mig alle fem et nik. ”Øh, nå. Men One Direction, mød mine veninder Belle og Phebs som, hvilket I nok har regnet ud, er fan af jeres musik. Og det skal lige siges, at jeg altså ikke har noget imod jer,” tilføjede jeg.

Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvorfor mine veninder var så chokerede over at møde de her fem fyre. Jeg mener, de kunne lide deres musik, men de var altså ikke mega meget fan af dem. De var sikkert bare overraskede over at møde dem.

”Vil I sidde med os?” tilbød den krølhårede. Inden jeg kunne nå at sige, at vi faktisk var ved at gå, slog Belle sig ned ved siden af ham. Jeg kiggede vantro på hende, og det blev kun værre, da Phebs også satte sig ved siden af hende. Den eneste mulighed jeg havde, var at sætte mig ved siden af drengen i den stribede t-shirt.

”Okay så. Mine veninder ved helt sikkert, hvad I hedder, men det gør jeg altså ikke, så, fortæl!” beordrede jeg, mens jeg placerede mine albuer på bordet og lænede mit hoved i mine hænder.

De introducerede sig alle sammen, én efter én; den krølhårede var Harry, ham den dejlig brune var Zayn, ham med chokoladeøjnene var Liam og ham ved siden af mig var Louis. De sludrede med mine veninder uden problemer, mens jeg sad i ro og iagttog dem. En gang i mellem mødte mit blik Nialls. Jeg forblev stille, indtil jeg spottede en tatovering i Zayns håndled.

”Du har en tatovering!” udbrød jeg, og kort efter landede alle deres overraskede blikke på mig. Jeg kunne mærke, at jeg rødmede, men der var ingenting, jeg kunne gøre for at stoppe det.

”Yeah,” svarede han, mens han rakte mig sit håndled, så jeg kunne studere tatoveringen lidt bedre. Det var et yin og yang symbol, og det var virkelig sejt.

”Ej, hvor fedt! Jeg tror, jeg elsker dig,” kommenterede jeg stadig med blikket på tatoveringen. Han lo. ”Jeg elsker tatoveringer. Jeg har selv et par stykker.” Jeg drejede hovedet til højre, så han kunne se min. De mumlede noget med, at den var sej, hvilket gjorde mig ret stolt.

Efter det blev jeg ved med at tale om tatoveringer og piercinger, og dele oplevelser i forbindelse med dem, med Zayn. I starten kunne jeg egentlig ikke lide Zayn, jeg vidste ikke hvorfor, der var bare noget, jeg ikke kunne lide. Men efter vores snak var det helt anderledes.

”Så, Alex,” talte Harry til mig, da han fandt ud af, at Belle havde en kæreste. ”Har du også en kæreste?”

Jeg bemærkede, hvordan mine veninder pludselig blev ukomfortable og anspændte. Det gjorde selvfølgelig stadig ondt at tænke på Marcus, men det ville jeg ikke lade mine veninder se - heller ikke drengene. ”Nej. Jeg slog op med ham for et par dage siden,” sagde jeg så afslappet, som jeg kunne. ”Det svin var mig utro.”

”Det svin ved ikke, hvad han går glip af,” fastslog Harry, og jeg smilede taknemmeligt til ham.

”Vi kan tage os af ham, hvis du vil have det,” tilbød Niall, og jeg kiggede på ham, mens det gik op for mig, at jeg havde undgået hans blik, uden at have tænkt over det. Jeg kunne ikke lade være med at smile større.

”Ikke for noget, drenge, men jeg tror ikke, at I kan ’tage jer af ham’,” kommenterede jeg. ”Marcus er en ret så stor fyr.”

”Men vi har bodyguards,” mindede Louis mig om og fik mig på den måde til at grine.

”Jeg vil tænke over det,” lovede jeg smilende.

”Så du er til bad boys? Ikke for at prale eller noget, men jeg var fuld et par gange, inden jeg fyldte 18,” sagde Harry, mens han sad og studerede sine negle. Jeg kunne ikke holde mit grin inde.

”Shit mand, jeg tror sgu, at du er for bad ass til mig! Ingen tør jo drikke, før de er 18. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne klare dig,” spillede jeg med. Han smilede og blinkede til mig.

Vi blev og talte med dem i et stykke tid, og da vi skulle til at hjem ad, foreslog Niall: ”Kunne I ikke tænke jer at komme til en af vores koncerter? I kan få VIP og billetter til første række.” Jeg så mine veninders reaktioner, og jeg vidste, at jeg ikke kunne sige nej, så jeg takkede pænt ja. Jeg var ikke fan af One Direction, men jeg kunne ret godt lide dem. De var sjove og flinke, og endda en smule sindssyge. Sidstnævnte havde Louis ret hurtigt fået mig overbevist om. Niall smilede stort, og jeg følte, at det ikke kunne være en dårlig idé at tage til deres koncert.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...