Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10425Visninger
AA

21. Time to worry

Siden den nat hvor jeg kyssede hans læber, havde jeg overvejet, hvordan det ville være at kysse ham, kysse ham rigtigt. Det var bestemt bedre, end jeg havde forestillet mig, meget bedre. Vores læber bevægede sig synkront, som han holdt mig tæt. Der fandtes ikke andet i det øjeblik, det var kun Niall og jeg.

Vi brød kysset, da vi begge manglede luft, og jeg så ind i hans klare, blå øjne. Jeg smilede stort, og ditto gjorde han. Ingen af os sagde noget, det var ikke nødvendigt; øjeblikket var perfekt. Jeg lænede mit hoved mod hans brystkasse, lod hans krop varme mig og hans duft omfavne mig. Jeg vidste, at det ikke ville blive let efter det her. Efter touren! Vi ville sikkert ikke holde så længe, men i det øjeblik var jeg ligeglad. Jeg troede stadig på, at jeg ikke fortjente ham, og jeg forstod ærligtalt ikke, hvorfor han kunne lide mig, men jeg var glad for, at han havde valgt mig.

For nu, lød en bitter stemme bagerst i mit hoved, men jeg ignorerede den. Det var ikke øjeblikket at være pessimistisk i, ikke når alt virkede så perfekt.

”Skal vi tage tilbage?” spurgte han med sin pande presset mod min, mens jeg pillede ved hans hår og så ind i hans smukke øjne.

”Hm…” mumlede jeg. Jeg elskede at stå, som vi stod, og det lød ikke tiltrækkende  at forlade øjeblikket.

”Vi kan blive på mit værelse og se en film,” foreslog han og kyssede blidt min læber.

”Det lyder bedre,” sagde jeg og pressede igen mine læber mod hans. Jeg kunne ikke få nok af ham, smagen af hans læber gjorde mig afhængig. ”Men jeg skal vælge filmen,” erklærede jeg, da vi trak os fra hinanden. Han smilede.

”Jeg behøver ikke være bekymret. Du ser aldrig tøsefilm.”

”Ååh, bare fordi du sagde det, vælger jeg… hm… The Notebook! Ha! Hvor piget er det lige?” jokede jeg, og han lo.

”Hvad end du vil. Jeg tror ikke, at jeg rent faktisk har tænkt mig at se filmen alligevel,” tilføjede han og hævede hurtigt sine øjenbryn et par gange, så det blev min tur til at le. Jeg var sikker på, at vi ikke ville komme til at se filmen.

***

Jeg vågnede den næste morgen i Nialls favn, mit hoved på hans bryst og vores kroppe skjult under dynen. Jeg faldt i søvn da vi kyssede og krammede aftnen før, mens Captain America kørte på tvet. Jeg kiggede op på ham og smilede, fordi han så så sød ud, som han lå der og sov. Han snorkede let, og hans læber var en smule adskilte.

Vores date havde været så almindelig, men alligevel perfekt. Mine dates indebar for det meste en tur på natklub eller et sted, hvor et band spillede. Alle de andre drenge, jeg datede, var så anderledes end Niall, ikke kun fordi de alle så så badass ud, men også fordi de var nogle røvhuller. De var ligeglade med, hvordan jeg havde det, de antog altid, at jeg var lige så hård som dem, men Niall tænkte på mig, han tog sig af mig, bekymrede sig om mine følelser, og tænkte på hvordan ting ville påvirke mig. Han gav mig tid, når ingen andre ville have gjort det. Han satte mig først, og det føltes så godt at være betydningsfuld for én, at føle sig… tja, elsket.

Det var sikkert virkelig mærkeligt, at han og jeg var sammen, men det føltes så rigtigt, at jeg ikke kunne finde en grund til ikke at være sammen med ham. Jeg ønskede, at jeg kunne slette min fortid, men så tænkte jeg, at jeg var, som jeg var, fordi jeg havde været sammen med de idioter, fordi de havde været mig utro, deres attituder havde gjort mig stærkere, havde gjort mig til Alex, og hvis jeg ikke havde været sammen med dem, ville jeg måske aldrig have mødt Niall. Og jeg var skide taknemmelig for at være løbet ind i Nialls liv.

Mit smil forsvandt, som jeg aede hans kind så blidt som muligt. Aftnen før havde jeg ikke turde tænke på, hvad det betød at være sammen med Niall og alle komplikationerne, det ville bringe. Han var en verdenskendt sanger –det kunne jeg ikke glemme- og hele hans liv var tilgængeligt for offentligheden. Der var tusind af piger, der ville dø for ham, tusind af piger, der kastede sig i armene på ham – piger, der var meget bedre end mig. Jeg skulle tilbage til Uni til efteråret, og han ville fortsætte med sin karriere, langt væk fra mig.

Jeg havde ikke lyst til at tænke på det endnu, men jeg vidste, at jeg ikke kunne ignorere det særlig meget længere. Desuden var jeg kun sikker på min egen side af historien: jeg ville gerne være sammen med ham, men måske så han ikke det her som andet end en sommerflirt. Jeg kunne ikke være sikker, medmindre jeg spurgte ham.

Hvordan skulle vi kunne fungere, hvis jeg ikke var sikker på hans følelser? Hvordan, når jeg ikke kunne stole nok på mig selv til at blive med ham?

Jeg sukkede og lagde mit hoved på hans brystkasse igen og rullede mig ind mod hans krop. Jeg havde brug for ham, nu hvor jeg var så usikker og sårbar.

Jeg vækkede ham sikkert, for snart efter bevægede han sig, åbnede sine øjne og kiggede på mig. Et sødt smil fandt vej til hans læber, som han lænede sig tættere på mig og forsigtigt kyssede mig. ”Godmorgen, søde,” sagde han med en hæs morgenstemme.

”Godmorgen,” svarede jeg, også med et smil om munden. Han krammede mig tæt for en stund.

”Vi skal være i studiet om en time. Gad vide hvorfor drengene ikke bare er dukket op på mit værelse…” mumlede Niall og efterlod et kys i min pande.

Som om hans ord havde tilkaldt dem, brasede fire drenge og to piger ind ad døren, som var det deres eget værelse. Harry, Louis og Liam hoppede op i sengen, ligeglade med om de ramte os på vejen. ”Op, op, op, op, op, op!” sang Lou irriterende. ”Vi kommer for sent!” tilføjede han og trak på det sidste ord.

”Brugte I beskyttelse? Niall er for ung til at være far! Jeg forventer, at du er ansvarlig, Alex!” sagde Harry og slog mig i hovedet.

”Vif gnore ifke fnoget!” prøvede jeg at sige, men det var ret umuligt, når jeg stadig havde hans hænder i fjæset.

”Du er den ældste i det her forhold! Opfør dig som det!” blev han ved, og jeg rullede med øjnene.

”Jeg troede, at jeg skulle være far til dine børn!” råbte Louis og lod som om han græd ind i Liams skulder.

”Åh, kan du se, hvad du har gjort? Du knuste hans stakkels hjerte!” irettesatte Liam mig, og jeg grinede bare. ”Og du kalder ham utro,” tilføjede han og rystede på hovedet.

”Fjern jer!” bad Niall og skubbede drengene væk fra sengen, så vi kunne bevæge os igen. ”Jeg er lige vågnet, og jeg kan ikke klare jer lige nu!”

Jeg hørte mine veninder grine ved siden af Zayn. Mine øjne mødte hans, og selvom han smilede, nåede det ikke hans øjne. Jeg blev nødt til at tale med ham. Jeg ville ikke se ham trist, og jeg ønskede heller ikke, at det var akavet imellem os.

”Okay, gør jer klar, vi kører om en halv time,” mindede Belle os om, mens Niall stadig prøvede at få drengene væk fra os. ”Kom nu, lad dem være i fred, og aflever nøglekortet tilbage til rengøringsdamen. Jeg ved stadig ikke, hvordan I fik fat i det,” mumlede hun tilsidst og skubbede drengene ud af rummet med Phebs’ hjælp. I sidste øjeblik vendte hun sig om, for at kigge på mig en sidste gang. ”Du bliver nødt til at fortælle os det hele senere!”

Jeg rystede på hovedet med et smil, som jeg følte Nialls arme om mit liv. ”Kan du gøre dig klar på tyve minutter?” spurgte han og kyssede mig på kinden.

”De sagde da tredive…” næsten spurgte jeg, forvirret.

”Ja, men jeg stjæler dig måske lige for en stund,” svarede han, tog mit hoved i sin venstre hånd og fik mig til at kigge på ham. Før jeg kunne nå at sige noget, kyssede han mig. Jeg lagde mine arme om nakken på ham og gengældte kysset, nød øjeblikket.

Det endte med, at jeg var klar på femten minutter, og jeg tog endda et bad. Og de siger, at piger er længere tid om at gøre sig klar, ha! Niall var tyve minutter om det, så jeg var hurtigere end ham, hvilket jeg ikke lod ham glemme. Vi sad alle sammen i bilen, der egentlig nærmere var en varevogn. Niall og jeg sad bagerst, foran os sad Liam, Phebs og Belle og endnu længere fremme sad Harry, Zayn og Louis med fronten mod os. Vi talte alle med hinanden, vi var spændte på den sidste koncert i Cardiff og den nye sang, drengene skulle synge. Jeg var sikker på, at deres fans ville gå amok, når de hørte den nye sang. Jeg kunne virkelig godt lide den, den havde en lidt vildere lyd.

Vi nåede studiet lige til tiden, selvom Niall og jeg var næsten ti minutter forsinkede. Vores chauffør var god og fandens hurtig. De ventede alle sammen på os i studiet, så da vi ankom, startede drengene med at øve med det samme, og vi sad i hjørnet og så på. Vi grinede af dem ind imellem, fordi de ikke kunne være fokuserede hele tiden –det var ikke i deres natur- og sang med. Det lykkedes mig først at lære næsten alle teksterne til deres sange i de sidste par dage, vi var på tour med dem.

Næsten fem timer senere havde drengene endelig fri, indtil de skulle være i arenaen til lydtjekket. Niall nærmede sig rød i hovedet og med funklende øjne. Han var også svedig, men det bekymrede mig ikke, da han tog mine hænder og trak mig ind til sin krop. ”Vil du danse med mig?” spurgte han blidt i mit øre.

”Nej! De vil se mig, og det vil jeg ikke lade ske. Niks,” svarede jeg og prøvede at trække mig fra ham.

”Åh, kom nu! Jeg beder dig ikke om at vise dine fantastiske trin. Bare dans med mig.”

”Jeg tror, at du bare vil have mig til at lære dig nogle trin, så du kan blive en ballerina, men jeg er ked af at ødelægge dit håb, Niall: du kan ikke være ballerina, det er for sent for dig,” fastslog jeg med så meget bekymring i mit ansigtsudtryk, som jeg kunne præstere, og med hænderne på hans skuldre.

”Fandens! Jeg ville prøve at have et tutu på!” protesterede han. Louis hørte ham og kom løbendde imod os.

”Hvis Niall skal have tutu på, vil jeg også!” næsten råbte han, mens han fjedrede på sine fødder. ”Vi kommer til at se så godt ud!”

Jeg grinede af dem og gav dem et kram. ”I er så bøssede nogle gange,” mumlede jeg, og de krammede mig bare tættere.

”Kom nu, dans med mig. Du får lov til at vælge sangen!” tilbød han, og jeg sukkede.

”Fint.”

Jeg gik ind i musikrummet for at tilslutte min iPod, og Niall fulgte efter. Jeg vidste, at alle drengene kiggede på os, især Louis der havde hørt Niall spørge mig. Selvfølgelig havde jeg ikke tænkt mig at vælge en sang, som den jeg dansede til forleden dag, tværtimod valgte jeg en meget mere poppet sang. Man kunne finde næsten al slags musik på min iPod. Fra country til pop til heavy metal. Jeg kunne godt lide, at man kunne variere det lidt.

Jeg valgte Rocketeer, greb Nialls hånd og trak ham med på midten af gulvet. Jeg placerede Nialls hånd på min hofte, og vi begyndte at danse til sangens rytme. Vi bevægede os langsomt indtil omkvædet kom, og jeg prøvede at lære ham noget hip-hop. Han var ikke en elev, der lærte hurtigt.

Snart prøvede alle de andre også at lære de trin, jeg viste, og jeg lod mig vist rive lidt med. Jeg sørgede dog altid for at have Niall ved mine side, men jeg kunne ikke lade være med at forsvinde i musikken. Det var noget om mig: musik tog mig altid til et andet sted, og jeg elskede det.

Da sangen sluttede klappede og smilede de alle sammen. Niall krammede mig bag fra og kyssede mig i nakken. ”Tak,” sagde han blidt. ”Selvom du ikke vil danse for os til vores koncerter, burde du blive ved med at danse, selvom det kun er for dig selv, for du elsker det. Du skal ikke stoppe, bare fordi du ikke kan gøre det på en scene længere. ”

Jeg blev stående i lidt tid og tænkte over hans ord. Han havde ret, jeg burde ikke undgå at danse, bare fordi jeg ikke kunne gøre det professionelt længere. Hvis jeg elskede det, skulle jeg blive ved med at danse.

”Du har ret. Tak,” sagde jeg og vendte hovedet for at kigge ham i øjnene i et par sekunder. Jeg gav ham et kys og krammede ham derefter tæt, taknemmelig for hvad han havde fået mig til at indse.

 

Denne gang får I et kapitel, inden jeg tager til kamp :-)

I er lidt stille ind imellem... hvor mange af jer læser egentlig med? :p

God weekend! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...