Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10440Visninger
AA

22. Technical problems

Mænd løb rundt alle vegne, de havde travlt med at fikse et problem i lydsystemet. Vi var til lydtjek, og pludselig brød det hele sammen, og vi kunne ikke høre drengene. Alles ansigter var fyldt med panik, mens de prøvede at finde en løsning på problemet. Koncerten startede om tre timer, og med mindre de havde tænkt sig at aflyse den, skulle de skynde sig at få ordnet problemet.

”Hjælp dem,” mumlede Belle og puffede lidt til min skulder med sin egen. Jeg nikkede med et suk.

Jeg havde ikke lyst til bare at dukke op et sted, ingen havde bedt mig om, og når det ikke var mit job, men jeg havde en ret god idé om, hvad problemet egentlig var. Jeg hjalp engang til en af Marcus’ bands små koncerter, og de havde et meget lignende problem, som jeg kunne klare. Det var mærkelig, at det her skete i et så avanceret system, men intet er perfekt.

”Undskyld mig,” sagde jeg, da jeg var gået backstage, hvor tre mænd stod og prøvede at løse det tekniske problem. ”Jeg tror måske, at jeg ved, hvad problemet er,” tilføjede jeg.

De kiggede alle tre skeptisk på mig, som om jeg bare var et lille barn, der umuligt kunne klare den slags. Jeg havde lyst til at slå dem, fordi de gav mig de blikke. Snart kunne jeg mærke nogen bag mig, og et sæt arme svang om min mave. ”Tror du, at du kan hjælpe dem?” spurgte en irsk accent, og jeg nikkede.

”Yeah, men de tror ikke på mig. De tror, at jeg ikke er i stand til det, bare fordi jeg er en kvinde. Helt ærligt!” fastslog jeg og rullede med øjnene. Jeg lænede mig lidt tilbage med ryggen mod Nialls brystkasse.

”I burde give hende en chance. Hun er fantastisk til alle de her ting,” anbefalede han mændene, der nu kiggede på mig med åbne munde.

”Du kan prøve, men jeg har svært ved at tro på, at du kan løse det. Hvis vi ikke kan, hvorfor skulle du så kunne?” spurgte den ene mand. Han havde kort, sort hår. Jeg huskede mig selv på, at hvis jeg fik chancen, skulle han være den første, jeg skubbede ud af bussen, mens vi kørte.

Jeg sendte ham himmelvendte øjne og fnøs utiltrækkende, hvilket Niall grinede af, så jeg sendte ham et smil og elskede måden, han virkede til at finde alle mine mærkelige opførelser nuttede. Jeg skubbede mændene til side og begyndte at studere alle de forskellige knapper. Yes, jeg havde styr på det her; jeg kunne godt fikse det. Jeg startede på at udføre min magi og fandt hen ad vejen ud af, at problemet faktisk var, som jeg havde forudset. De kunne ikke finde det, for normalt ville en fejl som den ikke få hele systemet til at bryde sammen, men der var også et lille problem med konfigurationen af den væsentlige software, og det gjorde ligesom det hele større. Så jeg ordnede det første problem med softwaren, ændrede nogle koder og sådan noget, og så arbejdede jeg på selve panelet.

Det tog mig næsten en time at færdiggøre det hele, og jeg kunne se, at mændene stod og grinede ad mig. Niall var stadig ved mine side, sammen med de andre drenge, og supportede mig. Jeg var rolig; jeg vidste, hvad jeg lavede.

”Drenge, hent jeres mikrofoner. Vi har et lydtjek at fuldføre,” fortalte jeg dem smilende, og jeg hørte mændene fnyse bag min ryg. Jeg var lige ved at vende mig om og slå dem i gulvet, men jeg beherskede mig.

”Klarede du det?” spurgte Niall, mens han kom løbende imod mig, efter han havde hentet sin mikrofon, og jeg smilede bare til ham.

”Det får vi at se,” svarede jeg, og de løb alle op på scenen igen, og imens genstartede jeg lige systemet. Efter mindre end fem minutter lød starten af I Wish i hele arenaen. Jeg vendte mig om for at se mændenes ansigtsudtryk, og de så ret imponerede ud. ”Hvad var det, I sagde?” spurgte jeg med et hoverende smil. De mumlede lidt, og jeg rullede bare med øjnene. ”Jeg forstår ikke, hvordan I ikke kunne finde fejlen. Det var ret tydeligt. Hvis I havde bemærket, at der var fejl i OSen, fordi konfigurationen for processoren var forkert, kunne vi have undgået alt det her. Typisk mænd!” fnøs jeg, som jeg fandt vej hen til mine veninder, der stod og grinede.

”Godt arbejde!” komplimenterede Phebs, da vi gik om foran scenen, så vi kunne stå foran og nyde drengenes lydtjek, mens vi hoppede og grinede. En halv time senere kom fem smilende drenge løbende imod os, mens de talte i munden på hinanden.

”Det var imponerende!”

”Hvordan gjorde du det?”

”Kan du lære mig det?”

”Du slog dem! Det er min pige!”

”Du er meget bedre end dem!”

”Hvorfor arbejder du ikke for os?”

”Jeg er sulten!” råbte jeg højere end alle de andre, så jeg kunne få dem til at holde mund. Åh Gud, mænd gik mig virkelig på nerverne den dag. ”Jeg vil have noget at spise, før showet starter, så lad os gå, og så kan I spørge mig om hvad som helst, når I har trukket et nummer.”

De grinede, og kort efter krammede Niall mig. ”Det var imponerende, Alex. Du ryddede dem fuldstændig af vejen!” komplimenterede han og gav mig et kys på kinden.

”Det var ikke særlig svært. De vidste bare ikke, hvor de skulle lede efter fejlen.”

”Vi burde tale med vores chef og fortælle ham, at du er meget bedre end dem,” sagde Liam, mens vi gik mod omklædningsrummet.

”Åh, det er sødt af dig, men jeg studerer stadig, og jeg vil gerne være færdig med min uddannelse først. Men måske ringer jeg til jer og plager, når jeg er færdig med Uni og ikke kan finde et job.”

”Når du er færdig med Uni, bliver du nødt til at arbejde for os!” erklærede Harry og hoppede hen til os, for at stjæle mig fra Nialls arme. ”Du skal ikke være egoistisk, Nialler. Vi vil også kramme nørden her, okay?”

Jeg grinede af den fjollede dreng, der rakte tunge ad Niall. Den lyshårede stak underlæben ud, og jeg fik lyst til at løbe hen til ham og tage ham i mine arme, for at give ham et kæmpe kram, men Harry holdt mig fanget. Så dukkede Louis op ved siden af mig og lukkede også sine arme om mig. ”Hun er min kone! Slip hende, Styles!” beordrede han, og jeg grinede igen.

”Hvis I to har tænkt jer at skændes om Alex, er jeg bange for, at vi bliver nødt til at tage hende med os,” sagde Belle og prøvede at slippe mig fri af drengenes greb. ”Slip hende, nu! Hun kan ikke få vejret!” og hun overdrev ikke, jeg havde faktisk vejrtrækningsproblemer.

Drengene lod mig gå, og jeg tog en dyb indånding. ”Undskyld,” sagde Louis og Harry med et lusket smil, men jeg gjorde ikke andet end at le.

Niall var hurtigt ved mine side igen, mens han sendte dræberblikke til sin band mates. Jeg vidste, at det ikke var seriøst, Harry og Louis drillede bare Niall, prøvede at gøre ham jaloux, de kæmpede ikke virkelig for mig. Jeg kiggede på Zayn, den eneste der faktisk kunne prøve at ’kæmpe for mig’, men han var mange meter foran, og hans opmærksomhed var rettet et andet sted hen. Liam og Phebs gik et par meter bag os og talte muntert om et eller andet.

Jeg kunne ikke lide at se Zayn opføre sig så fjern, ikke kun overfor mig, men alle drengene. Før alt det her skete, var vi ret gode venner, men efter han fortalte mig om den løgn, havde alt ændret sig mellem os. Jeg savnede min ven, ham jeg kunne tale om tegneserier med, eller alle de andre nørdede ting, jeg viste ham. Jeg savnede Zayn.

Jeg blev nødt til at tale med ham. Og jeg havde tænkt mig at gøre det efter koncerten.

***

Fansene elskede den nye sang. Lige efter koncerten, som var mega fed, tog vi til fest. Den blev holdt på en natklub med alle crewmedlemmerne og et par gæster. Vi fik et par drinks, dansede og grinede. Da vi kom tilbage til hotellet klokken to om natten, havde jeg ikke lyst til at gå i seng, så jeg tog med Niall ind på hans værelse, hvor vi lå i hans seng og hørte musik. Jeg lå i Nialls favn.

”Niall,” begyndte jeg, mens jeg tegnede asymetriske figurer på hans brystkasse. ”Må jeg spørge dig om noget?”

Han kiggede en smule forvirret på mig, men smilede stadig. ”Selvfølgelig, babe.”

”Hvorfor mig?” han virkede ikke helt til at være med,så jeg sukkede og uddybede mig. ”Jeg mener, hvorfor valgte du mig, når du kunne have enhver pige?”   

Han så mig i øjnene i lang tid; sekunderne føltes som en evighed. Det var kun os, der holdt om hinanden, alt andet var ligegyldigt.

”Hvorfor ville jeg ikke vælge dig?” spurgte han tilbage. ”Du er sjov, en smule vanvittig, morsom, nogle gange fjollet, loyal, glubsk, stærk, selvstændig, modig, og glem endelig ikke smuk,” svarede han med blide øjne, mens han kørte fingrene igennem mit hår.

”Men der er piger, der er smukkere, klogere, stærkere og sjovere end mig,” insisterede jeg, fordi jeg ikke helt kunne være i ro, før jeg forstod, hvad han så i mig. Den usikre del af mig ville ikke lade mig sove, hvis jeg ikke fandt ud af det.

”Men de er ikke dig, med dine usikkerheder, dit smil, dine øjne, dit hjerte, din fortid. Du er unik, Alex, og der er sikkert bedre piger end dig, men der er også bedre drenge end mig. Jeg kunne spørge dig om det samme: hvorfor valgte du mig?” spurgte han, og jeg fnøs.

”Fordi du er anderledes. Fordi du får mig til at føle mig speciel, unik og elsket. Fordi du er… fordi du er dig,” svarede jeg og forstod endelig, hvad han mente.

”Lige præcis. Nogen kan være flottere end dig, men de får mig ikke til at føle, som du gør. Jeg kan ikke beskrive det, Alex, men du bliver nødt til at tro mig,” bad han mig og flettede vores fingre sammen.

”Da jeg mødte dig, havde jeg aldrig troet, at jeg var i stand til at kunne lide en så meget, som jeg kan lide dig. Da jeg så dig, var det eneste, jeg tænkte, hvor forskellige vi var, men jeg tog fejl. Vi ser bare forskellige ud, ikke?” han smilede, og jeg hvilede mit hoved på hans bryst og lyttede til hans hjertebanken. ”Belle fortalte mig engang, at du måske var, hvad jeg havde brug for, fordi du ikke var som alle de røvhuller, jeg har datet.”

”Belle er en klog kvinde,” kommenterede han, og jeg kunne mærke grinet i hans stemme.

”Ved du godt, at det her kommer til at blive meget vanskeligt?” spurgte jeg, og jeg kunne mærke ham nikke.

”Jeg ved det, med min karriere er der intet, der er nemt længere. Alt er så… offentligt og stort,” sagde han en smule nedtrykt.

”Jeg vil ikke miste mit privatliv, og jeg gider ikke være kendt, bare fordi vi dater,” sagde jeg og kiggede op på ham. Han smilede lidt.

”Det ved jeg, og det er derfor, vi holder det hemmelig så længe som muligt. For at beskytte dig,” lovede han og kyssede mig i panden.

Jeg lænede mig tættere på ham, indtil vores læber rørte hinanden. Det var et blidt og forsigtigt kys, men det fik alligevel alle sommerfuglene i min mave til at gå amok. Han skilte sine læber ad, og det samme gjorde jeg. Vores kys blev heftigere og heftigere, og da vi brød det, hev jeg efter vejret.

”Vi skal nok klare det,” sagde han smilende og gav mig et lille kys.

”Hvad kommer der til at ske, når sommeren er ovre, og jeg skal tilbage til Uni?” jeg vidste, at jeg stillede alle de svære spørgsmål på én gang, men jeg blev nødt til at have nogle ting på det rene, hvis jeg skulle være i et forhold med en fyr, jeg så hurtigt var blevet så forelsket i. ”Du vil tage på flere tours væk fra London, og vi vil sikkert ikke se hinanden, og du vil møde en masse piger og-”

”Alex,” Niall afbrød mig med et kys. ”Der er stadig masser af sommer, og vi vil finde ud af det, når tiden kommer. Du skal ikke bekymre dig nu, bare nyd hvad vi har.”

Jeg lukkede mine øjne og trak vejret dybt. Han havde ret. Vi havde stadig masser af tid, og selvom mine usikkerheder fik mig til at tvivle på Nialls og mit forhold, skulle jeg bare trække vejret og leve øjeblikket.

Måske ville det bare blive en sommerflirt; måske ville det blive noget mere seriøst. Hvem vidste? Jeg skulle bare tage imod alt, hvad jeg kunne, for jeg vidste, at ligegyldigt om det varede i en uge eller et år, ville det blive et uvurderligt minde.

Vi blev liggende i et stykke tid, indtil Niall begyndte at gabe. Jeg kyssede ham godnat og gik tilbage til mit eget værelse, men gjorde lige et stop hos Zayn først. Måske var han vågen, og vi kunne endelig snakke.

Efter to minutter åbnede døren, og en søvnig, forvirret Zayn dukkede op.

”Jeg tænkte, at vi kunne snakke,” sagde jeg smilende, og han blinkede et par gange, før han lukkede mig ind.

 

Undskyld, undskyld, undskyld det sene kapitel!

Jeg sad og rettede det igennem i morges, men så var klokken pludselig mange, og jeg nåede ikke at blive helt færdig, før jeg skulle i skole. Og for en time siden kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at købe en rose til en dreng fra min klasse, der bliver konfirmeret i morgen, så min søster og jeg måtte lige et smut i Bilka, så jeg havde totalt svedt det her ud! Jeg ved godt, at det bare er dårlige undskyldninger... SORRY! Og tak for påmindelsen, ~Cat~! :D

Jeg håber I kunne lide kapitlet! ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...