Backfire ★ Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2014
  • Opdateret: 17 sep. 2014
  • Status: Færdig
Der var engang… Vent, hvad? Laver du sjov? Det er ikke sådan, denne historie starter. Tværtimod! Den her historie handler om en pige, der var færdig med drenge. Men, selvfølgelig, gav hendes ord bagslag, og det blev værst for hende selv. Og den pige er mig. En helt almindelig pige… Eller, måske ikke helt. Mere sindssyg, ville jeg måske sige. Ligemeget. Det her er min historie, og hvis du ønsker at vide hvad der skete, så læs videre, for det hele startede med en spise konkurrence…

41Likes
61Kommentarer
10411Visninger
AA

16. Strategies

Jeg kunne spørge ham, om han følte det samme som mig. Jeg kunne gemme mig på hans værelse og vente på, han ville tale med en af drengene om sine følelser. Jeg kunne prøve at gøre ham jaloux med en tilfældig dreng – jeg kunne ikke gøre det med en af de andre drenge, for jeg ville ikke vide om han var jaloux på mig eller på drengen. Jeg kunne sætte mit liv i fare for at se, hvordan han ville reagere. Jeg kunne lade som om, jeg var ved at dø og sige, at mit sidste ønske var at vide, hvad han følte for mig… Yeah, den første mulighed var nok den sværeste. Og ja, det var ironisk. At spørge ham ville være den hurtigste og nemmeste løsning, men jeg kunne ikke bare stå foran ham og spørge ham. Hvad hvis han sagde nej, hvad hvis han grinede af mig! Den risiko kunne jeg ikke løbe. Nogensinde. Min sidste mulighed var at spørge en af drengene om ham, bede om hjælp. Og den eneste, jeg var tryg nok ved til at tale om det emne med, var Zayn. Måske var det på grund af det, jeg fortalte ham forleden dag, eller fordi vi kunne tale om stort set alt, jeg vidste det ikke. Hvad end grunden var, følte jeg, at jeg kunne stole på ham.

”Jeg er sulten,” sagde jeg til Niall, mens vi stadig gemte os ved trapperne. ”De gad sikkert ikke lede efter os længere,” sagde jeg og skød underlæben en lille smule frem. Han kiggede tilbage på mig over sin skulder og sendte mig et lille smil.

”Okay, lad os gå, men pas på. Bare for en sikkerheds skyld. Kom så, følg efter mig!” han greb min hånd endnu en gang og trak mig væk fra trapperne, langs gangen og gik ind på et værelse, jeg gik ud fra, var hans eget. Det var ikke et komplet rod, men det var heller ikke ryddet. ”Vi bestiller noget fra room service. Er det okay?” spurgte han mig og gik hen til telefonen på natbordet. Jeg nikkede med et smil og smed mig i sengen. ”Noget specielt?”

”Bare mad. Jeg sulter, jeg kunne spise hvad som helst,” svarede jeg og tog min mobil op af min lomme for at tjekke min mail. Jeg lyttede til Niall, der bestilte vores mad, og kort efter var han ved min side.

”Hvad laver du?” spurgte han og kiggede på min mobil. Jeg var færdig med min mail og tjekkede nu twitter. ”Du har twitter! Hvorfor har du ikke sagt det?” jeg kiggede kort på ham og så, hvordan han prøvede at se såret ud.

”Fordi jeg ikke tweeter andet end lort. Når jeg er sur, eller begejstret, eller glad eller ked af det. Jeg tweeter ikke til andre mennesker, og jeg har ikke lyst til, at folk følger mig, bare fordi jeg kender jer drenge. Så jeg vil ikke fortælle dig mit brugernavn.” jeg rakte -meget modent- tunge af ham.

Han kiggede trodsigt på mig, og jeg nåede ikke at reagere, før han stjal min mobil fra mig og løb sin vej. ”Nej!” skreg jeg og var hurtigt på fødderne for at løbe efter ham, men det var vist allerede for sent.

”Bare rolig. Værsgo, jeg vil ikke lade dig lide, søde,” sagde han og vendte sig om for at række mig min mobil. Jeg kiggede forvirret på ham, men tog imod min telefon og lagde den tilbage i min lomme, så langt væk fra Niall som muligt. ”Hvad skal vi lave nu?” spurgte han afslappet. Jeg kiggede stadig mistænksomt på ham, men lod det så ligge.

”Hmm, det ved jeg ikke. Vi kunne finde de andre, eller vi kunne bare blive her og se en film, eller endda spille kort.” Personligt ville jeg helst bare blive der sammen med ham, måske se en film og bruge det som en undskyldning for at ligge i hans arme.

”Jeg stemmer for filmen,” sagde han, og jeg smilede stort. Jeg fandt hans macbook og ledte efter en film i hans bibliotek. Han havde mange film, og jeg var i humør til noget godt: Thor. Da han så mit valg, kiggede han overrasket på mig, og jeg smilede bare.

”Du ved, jeg er en nørd. Hvorfor virker du så overrasket?” spurgte jeg ham, og han trak på skuldrene.

Da jeg lagde til rette i sengen, virbrerede min telefon, så jeg tog den op af min lomme for at se, at jeg havde en ny notifikation. Jeg tabte kæben, da jeg så, at jeg var blevet nævnt af Niall, der også havde fortalt resten af drengene om min bruger. Svinet havde fandme set mig brugernavn og lært det udenad! Jeg kiggede morderisk på ham, og han grinede bare.

”Dit… dit… dit… dit svin! Jeg sagde, du ikke skulle nævne mig!” udbrød jeg. ”Jeg vil aldrig svare på nogen af dine tweets, fordi du er sådan en idiot!”

”Argh, helt ærligt!” brokkede han sig og nærmede sig mig med hundeøjne. ”Hvor slemt kan det være?”

”Åh, det ved jeg ikke, lad os se,” jeg kiggede mine notifikationer igennem. ”Åh, se: jeg har fået 43 nye følgere, siden du nævnte mig som din ’elskede veninde’. Mange tak skal du have, Niall. Nu er der 43 piger, der vil se mine lorte tweets. Jeg hader dig.”

”Det ved du godt, ikke er sandt. Du elsker mig!” drillede han, men jeg lod ikke hans ord forstyrre mig.

”Jeg tilgiver dig ikke for det her, Niall Horan. Du kommer til at betale for det.” han skrev hurtigt noget på sin mobil, og snart efter vibrerede min mobil igen. ’Vil du tilgive mig?’ havde han skrevet. Jeg stirrede på ham med åben mund. ”Idiot.”

Han grinede og krammede mig og fik mig til at glemme tweeten og de nu 67 nye følgere. Pokkers Niall.

***

”Zayn, må jeg tale med dig?” spurgte jeg, idet den sorthårede dreng åbnede døren ind til sit værelse.

Det var sent, efter aftensmaden, og jeg havde tilbragt næsten hele eftermiddagen med Niall, i hans favn mens vi så Thor. De andre deltog også, da de havde fundet ud af, hvor vi gemte os, og vi så flere film, bland andet The Avengers. Vi var alle sammen flade af grin, Phoebe græd endda! Det havde været en fantastisk eftermiddag. I hvert fald indtil Liam kom tilbage sammen med Danielle, og Phebs blev trist. Mit eget hjerte blev knust på hendes vegne, så jeg løj om, at jeg ikke havde det så godt, og så gik vi tilbage til vores værelse, hvor vi gjorde alt vi kunne, for at opmuntre hende. Til sidst valgte hun at tage et bad og gå tidligt i seng.

”Selvfølgelig må du det. Kom ind.” han åbnede døren mere, og jeg gik ind og lagde mig til rette på hans seng, som var det min egen. ”Hvordan har du det?” spurgte han og tog plads ved siden af mig.

”Mig? Nå, yeah, bedre, meget bedre,” løj jeg og smilede, og han gjorde det samme.

”Så, hvad kan jeg gøre for denne dejlige kvinde? Skal jeg bekæmpe en drage for dig?” spurgte han prins-agtig, og jeg fniste med et ryst på hovedet.

”Ikke i dag. Alle drager er under kontrol, så du kan hvile dit sværd, åh ædle prins,” legede jeg med, og vi grinede begge. ”Nej, jeg kom, fordi jeg vil spørge dig om noget meget personligt. Jeg har brug for din hjælp, Zayn,” fortalte jeg ham og prøvede at se seriøs ud. Han nikkede, inviterede mig til at fortsætte. ”Så… jeg tænkte på, om måske… du ved, siden du og Niall er så tætte…” han fik en rynke i panden, og jeg vidste, at jeg ikke gav nogen mening, men jeg havde en kæmpe knude i min mave, og jeg kunne næsten ikke snakke.

”Hvad sker der med Niall?” spurgte han, og jeg sank, men det var nyttesløst, jeg havde stadig en klump i maven.

”Altså, sagen er, at jeg… jeg, øh… jeg kan lide ham.” Der! Jeg sagde det. Åh gud!

Zayn kiggede indtrængende på mig, og jeg kunne sværge, jeg så en skygge krydse hans ansigt. ”Du kan lide ham,” gentog han som et ekko. Jeg nikkede bare og kunne føle mine kinder brænde. ”Og du vil have mig til at hjælpe dig med ham.” det var ikke et spørgsmål, han konstaterede bare.

”På en måde. Je-jeg ved ikke, om jeg skulle fortælle ham det, eller spørge ham, hvad han føler, og jeg tænkte, at du måske vidste, hvad han føler, og kunne hjælpe mig,” prøvede jeg at sige, så afslappet som jeg kunne. Jeg turde ikke kigge ham i øjnene. Det var så pinligt!

”Jeg synes ikke, du skulle fortælle ham det,” svarede han, og jeg kiggede på ham, søgte hans blik. Jeg kunne mærke stykkerne af mit hjerte falde til gulvet. Cheesy, jeg ved det, men jeg havde menstruation, jeg havde for Guds skyld lov til at opføre mig sådan! ”Du skal ikke kigge på mig på den måde, jeg tror bare, det er det bedste, hvis du ikke fortæller ham det. Det ville blive akavet senere, og der er stadig lang tid tilbage af touren.”

”Så du siger, at han ikke kan lide mig på den måde,” konkluderede jeg, den forfærdelig smerte i mit bryst gjorde det svært for mig at trække vejret. Jeg vidste det, jeg vidste, at han ville knuse mit hjerte på en eller anden måde. Jeg vidste, at han ikke også kunne lide mig! I hvert fald ikke på den måde, jeg kunne lide han.

”Jeg siger ik-” prøvede han, men jeg afbrød ham ved at rejse mig op.

”Bare rolig, jeg forstår. Du behøver ikke sige noget flinkt. Tak, Zayn,” mumlede jeg og kæmpede med tårerene, der truede med at løbe ned ad mine kinder. Jeg blev nødt til at komme væk derfra så hurtigt som muligt. Jeg ville ikke lade Zayn se mig græde over hans ven. ”Godnat.”

Jeg løb ned ad gangen og skyndte mig ind på mit værelse, hvor jeg smed mig i sengen og gemte mit ansigt i puden. Det var først der, jeg lod tårene få frit løb. Da Phebs sov, var det kun Belle, der hørte mig hulke, og hun skyndte sig hen til mig. ”Søde, hvad er der sket? Er du okay?” spurgte hun og aede forsigtigt mit hår.

”Nej, jeg er ej! Jeg sagde til jer, at han ikke kunne lide mig!” udbrød jeg frustreret og ked af det. ”Han kan ikke lide mig, Belle,” hviskede jeg og vendte mig om for at møde hendes øjne, der kiggede medlidende på mig.

”Spurgte du ham?” spurgte hun forsigtigt.

”Nej! Gudskelov. Jeg spurgte Zayn, og han sagde, at jeg ikke skulle fortælle Niall, at jeg kan lide ham, fordi det ville blive akavet senere,” fortalte jeg hende, flere tårer løb ned ad mine kinder, og jeg hadede dem! ”Jeg skulle have stoppet mine følelser noget før! Jeg skulle have gjort noget for at undgå det her. Kan du se, hvad der sker, når man ikke overholder sine egne ord? Jeg sagde, jeg var færdig med drenge, men hvad gjorde jeg? Jeg faldt for endnu en! Jeg er så dum!” udbrød jeg og havde lyst til at slå mig selv, fordi jeg havde været sådan en idiot.

”Det må du ikke sige!” afbrød Belle. ”Du er ikke dum og desuden, kan vi ikke selv kontrollere ting som det her. Hvis vi kunne fortælle vores hjerte, hvad de skulle føle, ville der ikke være nogen, der led af hjertesorger. De er en del af at være menneske, og vi bliver nødt til at gennemgå det for at lære, at kærlighed ikke er nemt, men at det er det hele værd.”

”Hvordan kan noget, der gør så ondt, være det værd?” protesterede jeg og slog mig selv gentagende gange i brystet for at vise hende, at jeg talte om min smerte. ”Folk i min tilstand burde ikke opleve ting som det her! Det er jeg ikke følelsesmæssigt forberedt på!” brokkede jeg mig, og Belle krammede mig tæt. Jeg græd i hendes skulder.

”Jeg er så ked af det, Alex. Du fortjener ikke det her,” fastslog Belle og jeg lavede himmelvendte øjne. Hvis jeg ikke fortjente det, hvorfor led jeg så under det? Kom ikke og fortæl mig om retfærdighed!

”Alt kommer til at være fint, søde. Bare vent og se,” lovede den sorthårede pige.

”Ja, for i morgen vil jeg adoptere min første kat,” bestemte jeg, og min veninde lo. ”Hvad? Jeg mener det. Jeg har lært lektien. Ikke flere drenge i mit liv.”

”Har du ikke lært noget som helst af det her?” spurgte hun og trak sig tilbage, så hun kunne se mig i øjnene. ”Hver gang, du siger sådan noget, giver det bagslag. Det bliver altid værst for dig selv. Du må hellere holde din mund, søde,” forklarede hun med en kluklatter, og jeg nikkede. Hun havde ret den første gang og havde sikker ret igen.

”Okay. Så… Jeg er så meget ikke færdig med drenge! Åh, hvor jeg ønsker at blive forelsket lige nu!” omvendt psykologi var lige mig.

Belle grinede bare, før hun sagde: ”Du må heller gå i seng, søde. Det bliver en stor dag i morgen, og du skal være helt udvilet. I morgen tager vi ud, og så glemmer vi alt om drenge. Phebs og du vil ikke kunne huske, hvorfor I overhovedet var triste til at begynde med.”

Jeg troede hende ikke helt, selvom jeg ønskede at gøre det. ”Tak. Sov godt, Belle.” hun kyssede mig på kinden, og jeg skiftede til nattøj og gik i seng. Selvfølgelig drømte jeg om Niall, der afviste mig på alle mulige måder. 

 

Hvad synes I bedst om? Zayn og Alex eller Niall og Alex? :)))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...